Viser indlæg med etiketten snot. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten snot. Vis alle indlæg

fredag den 12. april 2013

Blablabla

Jeg er hjemme med Varanen i dag. Som snorker på anden time i barnevognen, og jeg har - meget mod forventning, da jeg måtte konstatere i morges, at min lille fyr var for klattet til ret meget andet end en tur over med storesøster og retur - nået en god del af mine arbejdsopgaver.

Der er en gryde over blusset i køkkenet, og går det efter planen, har jeg karamel om et par timer. Mon ikke en lille, snottet Varan kunne lokkes til at smage lidt af det på en kiks eller på en portion havregrød? Ikke, at appetitten fejler noget hos ham som sådan - han er 'bare' snottet og har udviklet en noget rallende hoste, der helt tydeligt gør ondt på ham. Det er ikke sjovt, så måske lidt comfort food kan hjælpe. Forår, s'il vous plaît - det trænger vi til!

Men selv om det er synd for Varanen, så vil jeg nu ikke klage - lidt sygdom er forventeligt ved institutionsskift, og at vi har klaret næsten en hel måned uden, er vist bare det rene held. Særligt fordi der har været sedler oppe i Den Nye Vuggestue om diarré og skoldkopper, og personalet falder som fluer i øjeblikket. Men på ET eller andet tidpunkt vender det vel, tænker jeg?! #blevdersagt

Billede fra den anden dag, hvor det ikke var efterårsvejr, og hvor Varanen ikke var sløj. Men til gengæld havde tusch på maven og diadem på hovedet

Vi var i øvrigt til sundhedsplejerske i går, Varanen og jeg. (Og denne gang fandt vi det rigtige sted). Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg blev i hvert fald positivt overrasket over den meget viise dame, vi har fået tildelt som sunder. Ikke, at hun er noget orakel, der kom med hurtige løsninger, men hun var bare sød. Og lyttende. Og forstående. Og stillede en masse gode spørgsmål, som var lidt svære at svare på i øjeblikket, men som alligevel gik ind og rørte noget og fik mig til at forstå forholdet mellem mig og min lille dreng bare en my bedre.

Jeg havde jo oprindeligt kontaktet hende, fordi Varanen bliver så hjernedød hidsig fra tid til anden - særligt, når jeg skal skifte ham, og når jeg skal putte ham. Og jeg har ikke anet mine levende råd. Det er så blevet lidt bedre, siden jeg kontaktede sunderen før påske - primært fordi Varanen pludselig kan gå, tror jeg - men alligevel var det rart lige at få vendt. Og at høre, at han godt må blive sur og græde. Men at jeg også godt må blive om ikke sur, så bestemt. Og at, bare fordi jeg ikke behøvede at wrestle med Øglen, da hun var lille, godt kan behøve det med Varanen. "Der er forskel på alle børn", som Den Kloge Sunder sagde. "Og der er forskel på din søn og din datter. Ikke bare på størrelsen af dem. Derfor er der også forskel på, hvordan du skal behandle dem - og frem for alt på den måde, du føler dig sammen med dem". Derefter bad hun mig sætte procenter på, hvor irriteret jeg bliver på Varanen i løbet af en dag, og jeg nåede frem til, at vi lige nu ligger på omkring de 10 procent. Hvilket lyder meget rimeligt - også i mine ører. Men den sats har altså været noget højere, må jeg tilstå.

Vi talte også om det der med at dele sol og vind lige, når der er to børn, og jeg fortalte, at jeg har arbejdet en del med (eller i hvert fald tænkt temmelig meget over) det der med at undgå al for megen dårlig samvittighed. Og er nået frem til, at Varanen nok skal få det, han har brug for. Hvortil Sunderen blot sagde "Nej. Han får meget mere. Det kan jeg se på både ham og dig. Og det er godt, men du skal passe på med ikke at falde i den grøft, hvor du blot giver og giver og giver, til du ikke har mere. For han er halvandet og tager alt, hvad han kan få".

... Nå, det bliver rodet, det her. Og lyder sikkert ganske banalt. (Og/eller som om hende Sunderen var sindssygt old-school). Men hun var klog. Og sød. Og virkede rent faktisk som om, det lå hende meget på sinde, at jeg (og Varanen, naturligvis) havde det godt. Så således opløftede kunne vi smutte ud af 'konsultationen'. Efter lige at have fået at vide, at det var en god idé at begynde til gymnastik med Varanen, fordi hans balance angiveligt lader noget tilbage at ønske, og "Han er en stor dreng. Han har brug for at bruge den kraftfulde krop og lære at styre den. Og ved samme lejlighed kan du begynde til styrketræning, så du får kræfter til at holde ham, når han forsøger at slippe væk fra puslebordet"... Styrketræningen dropper jeg dog nok for nu. Og gymnastikken begynder vi til, når jeg finder et hold i den her by, der ikke kun er for Sølvhjelme over 80. Og så kan vi i øvrigt også lige se, om ikke balancen skulle rette sig, når han har øvet sig lidt mere i at gå. Det er trods alt kun to uger, han smed sin forstuvning, såeh ...

Og right on cue vågner Varanen nu og kalder på "Muahr". Mon ikke også karamellen er ved at være færdig?

tirsdag den 19. februar 2013

Jeg rydder op

- på bloggen, altså. Desværre ikke herhjemme, som ellers godt kunne trænge. Så hvis det ser lidt sjovt ud i nogle readere hist og pist, så er det bare fordi, jeg har rykket lidt rundt og rettet lidt til. Det er smadderkedeligt, og på et eller andet tidspunkt skal der en ordentlig hovedrengøring til, men lige nu er det bare lidt flytten rundt på rod.

Men ellers går det godt. Øglen er stadig stakkels og slatten. Og har kaskader af snot i det lille hoved. Hun gider ikke rigtig andet end at sidde i sofaen med dyne og iPad, men det passer ravnemor glimrende, for så kan jeg arbejde (og 'rydde op' på bloggen, mens jeg sidder og irriteres over, at mine artikler ikke skriver sig selv). Og prøve at lade være med at falde i søvn. Seks gange - SEKS gange! - blev jeg hidkaldt af Øglen mellem klokken 02 og 04 i nat. To gange skulle hun have vand. Tre gange skulle hun have tørret snot af næsen (og derefter fandt jeg på bare at lægge noget toiletpapir ved siden af hendes seng - så kunne hun selv sørge for det de resterende 70 gange), og én gang havde hun ondt i numsen? Suk, mand. Men det er heller ikke sjovt at være syg, så jeg vil ikke brokke mig alt for meget.

Det kan man også få en (barns) sygedag til at gå med. Monsterhyggeligt, hvis man spørger mig. Liiiidt for avanceret til Øglen endnu, men hun var tilfreds med at sidde på sidelinjen og sludre

Nå. Videre med oprydningen arbejdet. Hvis der er nogen, der har en masse arbejdsrelaterede ord, de ikke bruger til noget, sender I dem så ikke?

torsdag den 3. januar 2013

Happy nubbi!

Så blev det 2013, hva'?! Håber, I havde en fest. Vi havde en fest af den kaliber, det nu bliver, når den involverer fem børn, hvoraf den ældste var Øglen på knap fire år, og den yngste var to måneder.

Vi var hos gode venner, hvis børn (2,5 og 0,5 år) blev puttet 19.30-ish, og så sov de ellers resten af aftenen. Babyen vågnede lidt fra tid til anden og skulle ammes og dikkedikkes, og så var der reptilerne...

Varanen blev forsøgt lagt kl. 19.30, men han kunne nok godt mærke, at vi vidste, den kamp var tabt på forhånd: et fremmed sted i en fremmed seng i et værelse, der stødte lige ud til køkkenet og til gaden, der var under kraftig fyrværkeribeskydning hele aftenen. Så efter en halv times hoppen op og ned og forsøg på at splitte alt inden for nå-afstand ad, kom han med op igen. Og festede videre til kl. 23. Hvor han i øvrigt ikke dejsede om eller noget, men skulle have endog en hel del hjælp til at falde i søvn. Hans søvntærskel er bare ikke som folks er flest, men han hyggede sig, og så er sengetiden den ene gang om året jo temmelig underordnet.

Som nogen måske har set ovre på Instagram (@astridsf - kom over og sig hej!), så havde Øglen fået som hverv at finde nytårshatte til sig selv og Varanen. Så nytårsaften havde vi pludselig fået husdyr i form af en hund ...

... og en lille sød mus. Nååårh (synes moderen)

Nammenam! (Og nej - dette er ikke Varanens nytårsoutfit - billederne er taget, inden vi drog af sted til festivitas. Har bare ingen billeder fra om aftenen; der var andre, der stod for fotograferingen)

Vi vidste helt fra begyndelsen, at Øglen ikke ville være til at slå ud, så vi gad ikke engang forsøge at putte hende. Og hun holdt da også ud til den bitre ende (som sørgeligt nok er blevet til 01.30), hvor vi tog hjem. Hun stenede lidt til noget Bamse på dvd på et tidspunkt, men ellers hyggede hun sig med det hav af legetøj, der findes der, hvor vi var (de har et dedikeret legeværelse, hvor der står bjerge af legetøj på hylder - lige til at tage ned og lege med!), og så tjekkede hun lige ind hos os fra tid til anden. I grunden ret afslappende, selv om det faktum, at begge reptiler var vågne det meste af aftenen, ikke just gjorde noget for varigheden af de intervaller, hvor HDD og jeg kunne sidde ved bordet.

Alt i alt var aftenen en succes. Meget afslappende og så kaotisk som en aften, hvor børnene uundgåeligt er omdrejningspunkt på den ene eller den anden måde, kun kan være. Men eftersom alle tre par både var og er i mere eller mindre samme båd, gik det strålende. Og vi blev enige om at begynde en nytårstradition, fordi der så er en sandsynlighed for, at vi på et eller andet tidspunkt - måske om 13-14 år - kan sidde omkring bordet på samme tid og føre en civiliseret samtale, som ikke er akkompagneret af introen til Bamses Billedbog, indignerede babyhyl eller generel brok fra børnene.

Og nu er hverdagen så i gang igen. Sådan da. For HDD har fri indtil på mandag, og resten af denne uge er dedikeret til indkøring af reptilerne i Den Nye Institution. De første to dage er gået upåklageligt. Glade børn og søde voksne - og en stokdøv Øgle (væske i ørerne, suk!) samt en Varan, der i går lignede noget, der var løgn, pga. pus i øjnene (men jeg har fået ham tjekket, og det er 'bare' forkølelse, der har sat sig i øjnene, så han smitter ikke - og han har det i øvrigt glimrende. Han ser bare lidt frastødende ud fra tid til anden).

Drage-Øglen

Snot-Giraf-Varanen

Begge unger har taget imod insti med åbent sind, og efter kun et par timer, har de virket både glade og trygge. Eneste bet er, at vi i dag fandt ud af, at den søskenderabat, vi har kalkuleret temmelig meget med, er blevet reduceret kraftigt her fra nytår. Det var der så ingen, der havde oplyst om - og hvis der var, så tror jeg sq nok, vi var blevet nødt til at vælge den kommunale institution af økonomiske årsager. Det kan godt hænge sammen, men med hiv og sving, så den skulle vi jeg lige sluge, og pga. cocktail bestående af ovennævnte info, en begyndende Hovedpine fra Helvede og en ny institution, der jo sjovt nok ikke er den gode gamle (som vi er nogen, der har temmelig svært ved at slippe - og 'nogen' er i øvrigt de voksne og overhovedet ikke Øglen, der ikke har nævnt den som mere end en bibemærkning i løbet af julen), er der blevet grædt et par spandfulde tårer herhjemme i de sidste par dage. For har vi nu truffet det rigtige valg, er Den Nye Institution den bedste for reptilerne, eller ville den anden have været bedre, burde vi vælge om, hvornår mon man kan få tilbudt en plads i den kommunale institution igen, osv. osv. Heldigvis har en gåtur i solen (yay! endelig sol!) i dag med HDD, fodring af ænder i Den Nye Institutions baghave (mere eller mindre), sludren med glad Øgle, der havde været i børneren alene i to timer i dag og en reparationslatte på byens eneste café vendt bøtten, og nu kører vi på. Og er glade og tilfredse med det valg, vi har truffet, for med mindre reptilerne decideret vantrives derovre, bliver det ikke anderledes. Indtil videre tyder Den Nye Institution i øvrigt på at være de ekstra penge værd, så det krydser vi fingre for fortsætter.

Blabla. Langt indlæg herfra, som stopper nu. For nu skal der drikkes et par seriøse kopper kaffe efter hurtig tur til lægevagten i Gentofte med virkelig hostende, grædende og pibende Varan, der heldigvis ikke viste sig at fejle andet end Akut Snot. Gætter på, at det bliver en lang nat ... (Og lad os lige se, om den der indkøring af i hvert fald Varanen ikke lige får lov til at holde en pause i morgen)

... vi havde nr. 55, så ventetiden var dejlig kort. Til stor ærgrelse for Varanen, der morede sig med at flå og rive i alle møbler i venteværelset

- Postet fra mini-Padden

onsdag den 19. december 2012

Når Øglen har ret (og mor ikke har)

Øglen er forkølet. Ikke, at det er nogen nyhed - vi går alle og småsnøfter derhjemme og fortsætter formentlig frem til maj. Men i går var Øglen efterhånden ved at være godt træt af snøfteriet, og særligt ved puttetid brokkede hun sig lidt ekstra (alt for at undgå at lukke øjnene).

Øglen: Jeg gider ikke sove, når jeg er forkølet!

Mig: Det kan jeg godt forstå, skat, men det hjælper faktisk på forkølelsen at sove. #måskeikkeheltkorrektmenessensenergodnok

Øglen: Huh?

Mig: Jo, altså - når jeg er forkølet, vil jeg faktisk allerhelst sove. For hvis man sover hele natten, er forkølelsen tit væk, når man vågner. #efternogledagemånederihvertfald

Øglen *grublende*: Men... Jeg var også forkølet i går. Og sov hele natten. Og jeg er stadigvæk forkølet.

Mig: Joh, men... #shithvadsigerjegnu

Øglen: Så det HJÆLPER OVERHOVEDET IKKE AT SOVE!

Mig: Det gør det altså, skat, for ...

Øglen *afbrydende*: Det var bare min mening! Godnat!

Desværre viste det sig, at Øglen stadig var forkølet i morges (så hun havde ret), men efter hun havde fået lov til at "sove fire minutter længere, så hvis du lige gider slukke lyset, mor!" gik det meget bedre. Så af sted med os i børnehave til sidste 'rigtige' dag.

I morgen er der dømt afslutning og flødeboller i børneren og kage og afslutning i vuggeren. Hvis der er nogen, der har nogle fifs til ikke at bryde ud i krampegråd og hage sig om halsen på yndlingspædagogen, fordi man ikke vil have, at ens afkom skal videre ud i Den Store Farlige Verden Den Nye Institution, så modtages de gerne. Vil jo helst ikke være Pinlige Mor. Slet ikke fordi Øglen er virkelig uimponeret af hele afslutningstanken. Hun vil bare gerne stoppe nu og videre i teksten. "Arj mor - jeg gider ikke (det siger hun meget) over i Den Gamle Børnehave mere. Jeg vil bare over i Den Nye. Nu!".

Den tilgang kunne jeg vist godt lære lidt af ...

fredag den 31. december 2010

Gåt nyddår

Egentlig havde vi ikke rigtig nogen planer for det her nytår. Indtil for en uges tid siden. Hvor vi aftalte med en fra mødregruppen og et af deres vennepar, at vi skulle holde børnevenligt nytår i noget nybyg i Hvidovre. Så det havde vi glædet os til.

Men. Så er det, at vejret og kulden kommer ind i billedet. For jeg er jo blevet forkølet. Og det er ikke aftaget i løbet af de sidste par dage. Tværtimod. Hoster og sprutter og har en fornemmelse af, at mit hovede er ligeså stort som den røde dronnings i Alice i Eventyrland. Trods forsikringer fra Hvidovre om, at jeg bare skal komme, uanset søllehedsniveau (de er sq så søde), så orker jeg bare næsten ikke at sidde og hænge og forsøge at være bare lidt festlig. Derfor har vi meldt afbud og bliver hjemme. Ikke så festligt, men lige, hvad jeg kan overskue.

HDD er på nuværende tidspunkt trillet til 2650 med noget af desserten (som vi står for) og skulle efter sigende få en portion hovedret med tilbage (nævnte jeg, hvor søde,de er?!). Totalt meals on wheels.

Men selvom der nok ikke bliver så meget fest og glimmer og skøre hatte over nytåret for mig i år, så skal det nok blive en dejlig aften. Jeg er jo sammen med HDD. Og Øglen. Et ubegrænset forråd af pebermynte-te og Panodil. Og en stor portion af Paul Cunninghams lakrids-is med tørrede oliven og mørke bær, som jeg kreerede i al møjsommelighed igår, da jeg stadig troede, vi skulle til Hvidovre. HDD kan ikke lide lakrids-is, så han kreerede mere klassisk is; marcipan, chokolade og nødder (og det er så den, han er ude og aflevere nu, staklen). Så det skal nok blive en god aften :)

Rigtig godt nytår til jer alle derude i Blogland. Tak fordi I læser med og kommenterer fra tid til anden. Det er en fornøjelse at have besøg af jer, så kom endelig forbi så ofte I orker. Vi 'ses' i 2011.
Published with Blogger-droid v1.6.5

onsdag den 29. december 2010

Køkken og snot

Det kan godt være, at julen er hjerternes fest, men det har virkelig også været gavernes fest, når man ser på alle de gode sager, Øglen har indkasseret. Alt lige fra en hjemmelavet dukke (med tøj), en hjemmehæklet abe, et Glückskäfer dukkehus, et Duplotog, en bondegård, et stable-ur, en hue, modellervoks (bivoks-halløj, som er så øko-agtigt, at man an spise det uden problemer, men som til gengæld er så stenhårdt, at man skal have Hulken til at ælte det en times tid inden brug), Stockmar-farvekridt, et par bøger og et legekøkken. Plus en lille efter-julegave i form af en pakke jumbo-tuscher, der er magen til dem, den store kusine fik i mandelgave, og som Øglen var helt ekset med.

Egentlig ikke dårligt, når man ikke engang er fyldt to.

Der bliver leget og grinet og hvinet og tegnet og hygget og slappet. Helt fantastisk. For så er der tid til, at jeg kan være snotforkølet i fred. Pt foregår det med pebermynte-te og et lag af en Anton Berg-chokoladeæske. Det må da kunne gøre mig frisk igen. For man kan da ikke være syg nytårsaften, vel?!


Øglen arrangerer og regerer i sit nye køkken. Og byder sin forkølede mor, der plaprer snøvlende, på kage.

mandag den 8. november 2010

God byttehandel

Var ude og trille med lille Snotta i går. Som sad og viftede med sin Yndlings Soveklud i Hele Verden. Da vi var næsten hjemme, viftede hun så meget med den, at Ham Den Dejlige rådede hende til at holde igen med vifteriet, for vi skulle jo nødigt have, at hun tabte den.

Trillede videre, kom hjem, bugserede klapvognen ind i det dertil indrettede rum (rum? Ha! Skab, nok nærmere) og skovlede Øglen ind i bilen. Vi skulle nemlig i IKEA. Og det er en lang (og meget brokkende) blogpost for sig selv.

På vej til IKEA kom jeg i tanker om Yndlings Sovekluden i Hele Verden. Og konstaterede, at den ikke var kommet med i bilen. Så da vi kom hjem fra helvedes forgård IKEA, belæsset med ting vi ikke anede, vi manglede, gik jeg ned i barnevogns-skabetrummet for at kigge efter den. Ingen Yndlings Soveklud i Hele Verden. Nå. Begav mig så ud på den tur, vi var gået tidligere - tilbage til det sted, hvor jeg mente, HDD havde givet Øglen sit alfaderlige råd. Dér fandt jeg Øglens snotklud (som er en tarvelig og grim sag), men ingen Yndlings Soveklud i Hele Verden. Nå. Igen. Videre med mig, tilbage igen, kigge i bilen (igen), kigge i barnevogns-skabetrummet, osv. Ingenting. Nada. De rien. NÅ!

 Lillebitte Øgle med sin Yndlings Soveklud i Hele Verden. 
Så hun har haft den længe, kan I nok se.

Gik skumlende op i lejligheden og berettede om østerbrogensernes tyvagtige natur og blev kun let formildet af HDD's argument om, at vi engang stjal adopterede en Lamaze-blomst ovre i Fælledparken.

Fandt Øglens backup-klude frem (for når alt kommer til alt, har hun faktisk hele tre Yndlings Soveklude i Hele Verden. Fire, hvis man tæller den, der ligger i vuggeren med). Så værre var tabet trods alt ikke. Men allywl! Whole early - man napper da ikke andres putteklude. Det er både uetisk og klamt. Basta. Man hænger dem op i en lygtepæl, draperer dem på en postkasse eller gør et eller andet, der gør det nemt for det sørgende barns mor at finde den igen. Dobbelt basta! (Og så ikke et ord om, at Øglen end ikke ænsede, at hendes klud var væk. Hun havde travlt med at se Postmand Pære. Og tidligere med at træne sine løbe- og gemme sig-evner i IKEAs porcelænsafdeling).

HDD begyndte at slæbe køkkenlåger ned til storskrald (vi skal nemlig have nyt-agtigt køkken, skal vi), så jeg blev nødt til at stoppe med at tale om kluden. Men skumlede stadig lidt. Det fik dog en brat ende, da HDD kom tilbage fra storskraldsrummet og spurgte, om jeg ikke lige gad gå derned og tjekke den barnevogn, der stod dernede, ud? "Hrm?", tænkte min indre krejler/jyde (same shit) og fór derned. (Jeg fór med)*.

Og SØR'ME (jeg bander sjældent, deraf mine fesne kraftudtryk) om der ikke stod en fin Emmaljunga barnevogn midt i al storskraldet? Hel og pæn med original lift und alles. Myggenettet var smidt på gulvet, og regnslaget lå krøllet sammen under liftmadrassen, så det hele var der. Og kassen var ikke skæv eller noget. Lidt slidt, men pæn. Så den hapsede jeg. Nu føler jeg mig så lidt som en forbryder, for det må da næsten være en fejl, hva'?! Måske nogen har taget fejl af storskraldsrummet og barnevogns-skabetrummet? Azzer, jeg ve' det ikke, men hvis det er din barnevogn, og du savner den, så sig til. Den står nede i kælderen her i første omgang - jeg har ikke skippet den over grænsen eller solgt den på det sorte marked. Endnu. Muhahaha.

Ud over at føle mig som en forbryder, føler jeg også lidt, at Universet kompenserede for at have snatchet Øglens Yndlings Soveklud i Hele Verden. Så det gav en barnevogn retur. Det synes jeg, alt andet lige, er en god byttehandel. Ikke mindst fordi jeg i dag fandt Øglens Yndlings Soveklud i Hele Verden, godt gemt i en underlig fold i klapvognen. Ahem. Så nu venter jeg spændt på, hvad Universet synes, jeg skal bøde for dét.

Er i øvrigt hjemme med über-snottet Øgle igen i dag. 'Kæft det stiller krav til min tålmodighed. Kom til at råbe lidt, da hun splittede min pung ad, behændigt fiskede kvitteringen til mine Bumper-støvler ud og puttede den i skraldespanden. Hvor der lå en hel del havregryn- og bærsnask. Og støvlerne skal byttes. Suuuuper, lille skat (!) Men derudover er det nu gået ganske ok med både tålmodigheden og stemmelejet...

Hvor længe varer sådan noget hoste-/snot-noget forresten? Skal jeg forvente flere hjemmedage i den nærmeste fremtid med overdosis af kiks og Postmand Pære?

Nobody puts baby in a corner!

Slatten Øgle

*Inden nogen spørger, så nej - jeg er ikke gravid, men den vogn vi har, er ved at falde fra hinanden, så en afløser kunne måske være interessant.

fredag den 5. november 2010

Snot snottelot snot snirum snot

Øglen er snottet. Skyder skylden på Vuggestuen Bakterieslottet (ikke at forveksle med Klamydiaslottet). Eller S-toget, som vi var med forleden. Prøvede at forklare Øglen, at det var en dårlig idé at slikke på et af sæderne, men ville hun lytte? Næh nej.

Nå. Men der er jo så dømt snot i lange baner. Hosten, sprutten og klynken. Primært om natten. Hvortil søvndrukken mor (= mig) henter Øglen, slæber hende ind i vores seng, aer, nusser, nynner og beroliger. Med spark i hovedet som belønning. Og hvis jeg er særligt heldig, så en stor, tung blenumse lige i sylten. Fordi man ligger helt vildt godt med bagdelen på min næse. Åbenbart.

I går var det mig, der vandt barns sygedag-lodtrækningen. Ikke fordi jeg har haft specielt mange af dem på det seneste. Men det er egentlig fint med mig. For det er da faksis helt. vildt. hårdt. Øglen bliver nemlig ikke slatten på den hyggelige, puttede måde, når hun er syg. Ikke specielt længe ad gangen, i hvert fald. Hun bliver tværtimod speedet på den klynkende måde. Hvor intet er godt nok. Specielt længe ad gangen. Så alle intentioner jeg måtte have haft om at fikse diverse faktisk ret uopsættelige arbejdsrelaterede ting, gik fløjten - sammen med alle de stunder jeg gerne ville have haft med en latte, en frokost bestående af andet end Mariekiks og måske bare en lille halv time i Blogland.

I stedet halsede jeg rundt med kopper med mælk, en klud til at tørre mælken op med, brikker med juice, bananer, papir til næsen, læse-højt-bøger, fjernbetjening, et udvalg af dvd'er, nusseklud og tigermis. Alle tingene virkede. I to sekunder. Og så var det videre til næste ting. Hårh, mand. Lige før jeg ønskede mig ud på kontoret. Hvor der i parantes bemærket er psykotravlt for tiden, og hvor kaffen er elendig. Men der er i det mindste et skønt fravær af Postmand Per (som er the latest craze derhjemme). Eller Postmand "Pææær'", som Øglen siger. Og tid (sådan da) til at gå på toilettet. I dag er jeg så på kontoret (og bruger tiden mellem møder på at blogge. Virkelig professionelt). Og ønsker mig (næsten) hjem til den syge Øgle, som HDD har glæden af i dag. (Han ringede omkring kl. 11. Og lød helt udmattet. Stakkel). Oh, vægelsind.

Snot-Øglen på tur med "Postmand Pære", som hun fandt til en billig penge i Dagli' Brugsen

Nu med blad. Bemærk venligst termokoppen bag Postmand Pære.
Dét er en god opfindelse. Især fordi det var gårsdagens eneste kop kaffe, før Øglen gik omkuld.

Rimelig klattet. Men alligevel i stand til at drive sin mor til vanvid.
(Man er jo fx ikke ved sine fulde fem, når man frivilligt køber en Postmand Pære-dvd MERE)

Forhåbentlig bliver hun frisk igen snart. For det er jo synd for hende med al den snot. Og så er det også lidt synd for HDD og mig... Får i øvrigt hytten fyldt med gæster i morgen, så i dén forstand ville det også være fjong, hvis hun var frisk. Og i aften... Ja, i aften SKAL hun bare være medgørlig. Eller... næh, det er vel egentlig lige meget. For mig, í hvert fald. Jeg skal nemlig ud og drikke øl. Med nogle søde blogdamer. Juhu! (Og nej, det er ikke bevidst, at vi har valgt J-dag at gå ud på. Pwomise).

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...