Viser indlæg med etiketten solskin. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten solskin. Vis alle indlæg

torsdag den 15. maj 2014

Pyjamasdag

Vi holder pyjamas-dag i dag, Øglen, Varanen og jeg. Godt nok er det kun Øglen, der rent faktisk har pyjamas på, og det er i virkeligheden lidt snyd, for vi har været ude og omkring. Hun er bare skiftet tilbage til pyjamas. Men hun ville så gerne have en pyjamasdag (som en af de små i børnehaven åbenbart lige har haft, og det lød så tilpas hyggeligt, syntes Øglen, at hun også gerne ville prøve), og så skal hun da have lov til dét.

I virkeligheden burde der ikke være så meget som skyggen af pyjamasdage hjemme hos os i øjeblikket. Er temmelig presset med deadlines på det der arbejde, og det er jo ikke som om, maj ikke velsigner os med utallige pyjamashelligdags-muligheder i forvejen. Men what to do, når pædagogerne i Øglens børner vælger lige netop i dag til at holde pædagogisk dag på? Så fridag it is - også til Varanen, der lige så godt kan nyde godt af, at jeg alligevel trækker arbejdsstikket. Og så er det jo heldigt, at det her selvstændigheds-/enkeltmandsvirksomheds-halløj er så snedigt indrettet, at jeg kan flexe lige så vanvittigt, jeg vil. Rykke alt mit arbejde til i morgen, hvor HDD har fri i anledning af St. Bededag, fx. Og så lade være med at ærgre mig over, at jeg skal arbejde på en helligdag og i stedet glæde mig over, at jeg har muligheden for en dag i solen med ungerne efter en usandsynlig lang dag på kontoret i Kbh i går. Det kan godt være, at det ikke altid finder vej gennem skærmen mellem alt mit brok, men jeg føler mig virkelig heldig og taknemmelig med og for mit arbejde.

Det er ikke en pyjamas, han har på - og billedet er i øvrigt heller ikke fra i dag. Men det kunne det lige så godt have været

Dagen begyndte ved 7.30-tiden, hvor reptilerne ville op. Ikke et urimeligt tidspunkt, kan man mene, men når nogen (mig, red.) først kom i seng 00.30 pga. noget så sexet som sæson 3 af Venner og lidt optrævling af endnu et tæppe (mønsterhækleriersucks.dk), føltes 7.30 som tortur. Så jeg slumrede videre på sofaen, mens ungerne jublede over at få lov til at se "Rama" (Ramasjang, that is. Vi er totalt med på slang-beatet herhjemme).

Efter slumren, Rama og morgenmad - og usædvanlig harmonisk leg på Varanens værelse - begav vi os ud i Den Nordlige Provinsby. Missionen var løbesko til Øglen og sandaler til Varanen, og med et relativt stort center inden for rækkevidde, føltes det ladesiggørligt. Vi fandt da også lynhurtigt et par (billige, oven i købet) løbesko til Øglen, som fik høje lovprisninger af sportsbutikssælgeren. Og selv om det 'bare' er Minimaraton hun skal løbe i weekenden og ikke ligefrem ultraløb, sætter jeg pris på, at de støtter de rigtige steder og indeholder bare et minimum af affjedring.

Sandal-missionen viste sig lidt mere besværlig. Primært på grund af, at Varanen nægtede at prøve sandalerne. Han ville allernådigst lade sin fod måle med sandalens sål, men så heller ikke mere, og så må jeg tilstå, at jeg ikke gad købe et par (fårk, sandaler er dyre), for blot at komme hjem med dem og konstatere, at pasformen ikke var så god. Vi må købe på nettet, eller også må jeg et smut i Bilka af alle steder og erhverve mig et par sandaler magen til dem, Øglen har været så heldig at få lov at teste (sammen med et par flotte, lyserøde gummistøvler). De er forbavsende pæne og robuste, og Øglen har allerede haft dem på i børnehave flere gange - på trods af, at det ikke har vrimlet med dage med sandalvejr for nylig.

Se! De er da meget pæne, er de ikke? Skind und alles

Efter sko-missionen fik ungerne hver et sundt og nærende mellemmåltid bestående af en rosinbolle fra bageren og en Capri Sonne, og så trillede vi over til biblioteket. Ikke så meget fordi vi skulle låne bøger (hell, vi kunne åbne vores eget bibliotek med alle de bøger, vi har på børneværelserne), men fordi biblioteket er midlertidigt placeret i en nyligt nedlagt, integreret institution. Og således har en rimelig nice legeplads. (Og jeg fornærmer vist ingen, hvis jeg siger, at gode legepladser ikke er det, der er flest af heroppe i DNP). Vi brugte knap halvanden time (helt for os selv. Der var ikke et øje) med både højtlæsning, seje legesager og sej legeplads (som er blevet så tilpas vild pga. manglende beskæring og græsslåning, at der var helt eventyrligt), og så var Varanen så træt, at han begyndte at lave ballade. Et hurtigt smut til bageren efter weed (som HDD så tøhø-agtigt kaldte hvedeknopperne, da han i en sms spurgte, om jeg ikke kunne stå for dét indkøb), og SÅ hjem.


Masser af klatretræer på legeren


Varanen inspicerer rutschebanen ...

... og nægter at rutsche på den, fordi der ligger visne blomster fra kastanjetræet på den. Og de er jo, som vi alle ved, uTROligt farlige (!) Mon det der med at være bybarn sidder i generne? :-)

Efter en hurtig frokost knalder Varanen nu brikker i klapvognen på terrassen, og Øglen er stukket af ind på sit værelse med den nys hentede app Pengeby. (Kender I den? Det er Danske Banks nye app til børn, og den er faktisk rigtig god. Den lærer børn om pengenes værdi på en sjov og hyggelig måde. Øglen er svært begejstret). Og hendes pyjamas.

Mig? Jeg drikker kaffe. Og blogger. Og ignorerer den øredøvende kalden fra hhv. vasketøjsbjerget i bryggerset, støvsugerbehovet i stuen og den bekymrende store mængde mælkebøtter, der er ved at overtage haven. Overvejer seriøst at iføre mig nattøj og tage mig en lille morfar. For sådan en bør man næsten have på en pyjamasdag? Ikke? Eventuelt på loungesofaen på terrassen ...

tirsdag den 1. april 2014

Hej forår!

Det der forår, 'ing ... Det holder sq meget godt. Lige et par snaps fra i søndags, hvor vi nød solen i Østre Anlæg.

Hej blomster. Kirsebær? Mirabeller? Noget helt tredje? #botanikudfordret

Gyngepotpourri i vintage-agtige farvetoner

Mindstemus

Klatretøsen

210Ø ... Hvad ellers? ;-) 

Jojo, vi går i sandhed mod lysere tider! Og nu! Nu vil jeg læne mig tilbage, drikke det sidste af min kaffe og tage en dyb indånding, inden jeg mobiliserer både ekstern arbejdskraft og en endelig gameplan til den giga-opgave, jeg lige har fået go til. Før jeg henter reptilerne og slæber dem med ud i endnu en solskinsdag!

søndag den 12. august 2012

Søndag

Nåjamen så kom sommeren da tilbage for fuld hammer, hva'?! Det skal man ikke klage over, og vi har da også gjort vores ypperste for at vride så meget godt ud af vores weekend som muligt. Blandt andet har nogen været oppe omkring kl. 6-6.30 begge dage, fordi nogen ikke gad sove mere, og fordi andre (ja, HDD og Øgle, jeg taler til jer!) sov de dødes søvn. Men man kan ikke komme udenom, at dagen bliver så dejlig lang, når man er tidligt oppe, så helt skidt har det ikke været. (Det skal I i øvrigt ikke sige til HDD, for jeg skal svinge martyrkappen i aften, når jeg skal overtale ham til at hente slik).

Nå, men det har jo ikke været tidlige morgener det hele. Vi har også været til jävlahyggelig frokost hos min bror og svigerinde på Bryggen. Maden blev indtaget i deres hyggelige gård, mens Øglen og hendes kusiner drønede rundt og legede. Og Varanen krabbede rundt på græsset og råbte "UF!" Med lækker mad og hjembragte øl fra Refsvindinge Bryghus var det lige til at holde til, der i solskinnet.

Mmmm. Pølser og pasta til ungerne, stegt flæsk og perlebygssalat med grønne bønner og tomatvinaigrette til de voksne. Og øl + hjemmebrygget rabarbersaft. Hvorfor bliver vi ikke inviteret på frokost noget oftere?!

Så leges der. De tre store kusiner og den lille Varan-fætter. Der imødegår en tilværelse med tre hårde læremestre. Som højst sandsynligt får lækre veninder, så han kommer nok ikke til at klage.

Varanen og Øglen sad side om side i "Store Cykle" på vej hjem (på vej ud lå Varanen nede i bunden og forsøgte at skrige sig ud, lød det til. Han bliver noget af et surt løg, når han er overtræt). Men hjemturen - hans første rigtige cykeltur - klarede han ned bravour. Nu skal han så bare lære de sindrige regler, der gælder for, hvornår man får tæv af sin søster, og hvornår man ikke gør. De er ikke lige til højrebenet, og jeg er ikke sikker på, at hun altid selv forstår dem, men vi ved nu allesammen, at en cykeltur bliver sjovere for alle, hvis Varanen lader være med at spise Øglens Mariekiks. Lesson learned.

Varanen ser med ærefrygt på sin elskede storesøster. Der tilsyneladende ikke kan gøre noget forkert i hans øjne. Heller ikke, selv om hun godt kan blive lidt korporlig fra tid til anden

I dag har så stået i huskigningens tegn. Nu, hvor vi har fået solgt, er der jo ingen grund til at hvile på laurbærrerne. Ikke, at vi finder et hus til indflytning før d. 14/9 (Argh! Det er jo LIGE om lidt!) alligevel, men det ville da ikke gøre noget, hvis vi ikke skulle bo i vores midlertidige bolig (som vi i øvrigt heller ikke har fundet endnu. Anyone? Vi skal bare bruge to-tre værelser på Østerbro i nogle måneder). Så i dag skulle vi ud og ose huse.

Vi så tre styks. Ét dårligt (som egentlig var fint nok, men med fugtig kælder og en have direkte op ad en meget trafikeret vej, var det lidt svært at blive vildt begejstret for et nyistandsat køkken), ét godt og ét rigtig godt. Det gode var et dejligt hus med en udmærket, men ikke perfekt, beliggenhed. Det rigtig gode var et udmærket, men ikke perfekt, hus. Til gengæld med en beliggenheden helt i top. Og så var haven fuldstændig fantastisk. Det er jo ironisk, at et notorisk ikke-havemenneske som jeg skal blive så forelsket i en gigantisk have, men når brombærbuskene bugner, det gamle æbletræ kaster skygge på det fløjlsbløde græs, og afgrøderne i højbedene ville kunne give Aarstiderne kamp til stregen, ja så er det altså svært at undgå.

I det hele taget er det svært ikke at forelske sig hovedkuls (mere end vi allerede er) i hele hus- og have-idéen på en dag som i dag, hvor vejret har været fantastisk, og alt er grønt. En gåtur i et af områderne gjorde da heller ikke noget for at overbevise os om, at vi skal blive i byen. Overalt var der smilende naboer med jævnaldrende børn. Logrende labradorer og smållinger, der var ved at lære at cykle. På fem minutter kunne vi være ved badebro, hvor andre smållinger plaskede rundt, mens de voksne sniksnakkede (også med os fremmede), og hvor folk i kano kom glidende forbi. Og nåja - turen gennem skoven på gåben (for mit vedkommende) med sovende Varan i vognen var også temmelig dyller.

Ok ok - billedet er ikke fra i dag. Jeg har stjålet det her. Jeg var bare så opslugt af carporte, perlegrus og salgsopstillinger, at jeg helt glemte at fotografere. Noget, der ellers aldrig sker. Det må være et tegn.

Så alt i alt er vi pludselig blevet totalt villavejsagtige. Også selv om vi godt ved, at vi er ved at begå den boligsøgendes faux pas nr. 1: At se på hus på en solskinsdag i sommermånederne.

Jeg er temmelig overbevist om, at jeg på en blygrå dag i januar er temmelig ligeglad med, at der kommer et hav af brombær til efteråret (måske - hvis jeg ikke har dræbt dem). Den nærliggende sø med tilhørende badebro og udkigsbænk mister nok også sin appel sådan cirka alle de af årets dage, hvor temperaturen er under 22 grader (rundt regnet 353 dage). Men det er som om, min fornuft har lidt vanskeligt ved at råbe resten af mig op for tiden.

Såeh... Hus it is, tror jeg. Desværre nok ikke lige det fra i dag (noget med nogle dokumenter fra vores eget salg, der lige skal fikses, og så er huset sandsynligvis væk), men så et, der minder om. Tak. Håber, I har haft en god weekend allesammen. Og at der ikke nødvendigvis sker helt ligeså meget i jeres liv, som der gør i vores for tiden. For det går liiiiige stærkt nok, synes jeg...

- Postet fra mini-Padden

fredag den 21. oktober 2011

Bliss

Kaffe, kanelsnegl og krimi (som faktisk ikke er særlig god, men nu er jeg snart færdig med den, såeh...) i solen hos Krummen & Kagen. Varanen sover i barnevognen og HDD arbejder hjemme med tid til en detour på cafe med mig. Slet ikke så skidt en måde at begynde weekenden på, hvis man spørger mig...
Published with Blogger-droid v1.7.4

tirsdag den 6. september 2011

De små ting

38+5, og utålmodigheden er ved at snige sig indenfor hjemme hos os. Eller i hvert fald hos mig. Synes, at det er begyndt at blive mere end almindeligt besværligt at være mig, og en hurtig liste viser da også, at der er nogle punkter, som klart kunne trænge til forbedring:
  • Jeg sover ikke særlig godt om natten - hverken når Øglen kommer snigende, eller når hun bliver inde hos sig selv
  • Der skal ikke ret meget til at gøre mig træt
  • Jeg kan simpelthen ikke få mit korpus bugseret op og ned fra gulvet for at lege med Øglen
  • Jeg sover ikke særlig godt
  • Der skal ikke ret meget til at gøre mig træt
  • Jeg sover ikke særlig godt
  • Get the drift?!
Derudover kunne nogle af de billeder, der blev taget af mig bagfra forleden, afsløre, at jeg har fået en ekstra r*v! Stoffet i mine tidligere så relativt løse preggie-pants må nu kæmpe for førligheden ved at klynge sig fast til min bagside på højst uelegant vis. Og ja, de +18 kg skal jo sidde et eller andet sted, og nej, godt nok har jeg aldrig hørt til dem med den mindste po-po, men det her er da helt vildt. Så Varanen må godt komme ud meget snart, så jeg kan få nattesøvnen og en normal røvstørrelse tilbage. S'il-vous-plaît!

Men selv om jeg klynker, er det jo ikke helt skidt det hele. Har selvfølgelig været inde på lyksalighederne ved konceptet Barsel Uden Baby tidligere, men der er kommet flere gode ting til alene i dag. Lad mig nævne i flæng:
  • Solen skinner!
  • Øglen gik hele vejen til og fra hhv. tog og vuggestue, da jeg afleverede hende i morges. Helt uden klapvogn
  • Øglen sang en (selvopfunden) togsang, meget højt, i den tid, vi befandt os på Nordhavn Station (primært indeholdende ordene "jajahhh", "futtog" og "HURRAAHH"). Men man skal nok være nær slægtning for rigtigt at sætte pris på barnesang i det offentlige rum
  • Flinker mand rejste sig fra sin plads i overfyldt tog og tilbød den til højgravide mig med Øglen på armen. Galanteriet er ikke dødt endnu!
  • Øglen fik en ret stor del af S-togs-passagererne til at trække på smilebåndet, da hun konstaterede: "Kan godt lide at køre i tog mor. ELSKER det. Krammer toget. Og kysser det. Ahhhhhh!" og igen, da vi kørte ind på Nørreport Station og hun med klar barnerøst proklamerede, at NU skulle vi ud til Verden!
  • Ovnen er ved at bage et brød (ja, det er sandelig underligt, at jeg har fået en ekstra r*v, hva'?!)
  • Får sød veninde med afkom på besøg lige om lidt
  • Nemlig.com slæber mine varer op på 4. sal - også lige om lidt
  • Har aftale med 3 ret så sjove mennesker i aften om at spise bøf og bearnaise ude i byen (jeg gentager: det er VIRKELIG underligt, at jeg har fået en ekstra røv...)
Så jeg har det egentlig meget godt, når det kommer til stykket. Graviditets-generne kunne være meget værre, og når jeg kigger i min (meget udførlige?!) dagbog fra da jeg ventede Øglen, kan jeg se, at jeg døjede med karpaltunnelsyndrom, decideret søvnløshed og et alvorligt tilfælde af kedsomhed på nuværende tidspunkt i graviditeten. Det er der heldigvis ingenting af endnu (7-9-13 igen-igen), så jeg stikker vist bare piben ind og nyder de sidste dage (uger?), før det går løs i Babyland...

mandag den 11. juli 2011

Skrid, regn!

Så sagde vi lige, at det holdt op med at regne, ikke? Bare lige inden for den næste time? Hvorefter skyerne forsvinder og solen titter frem? Vi er nemlig nogen, der skal hente Øglen i vuggeren og cykle hende (og sig selv) ud til Øglens (tr)oldemor på Frederiksberg. Og selv om der ikke er psyko-langt fra vuggestuen, så er der langt nok, hvis det tisser ned.

Man vil nemlig gerne holde Øglen i godt humør, forstår I. Fordi der er noget med, at Øglen var så bange for Troldemor (som i øvrigt ikke har nogen lighed med en trold overhovedet, men hedder sådan fordi min niece, da hun var lille - mindre- konsekvent troede, at det var oldemor, der blev sunget om, når hun hørte "Oppe i Norge"), at hun ikke turde gå forbi en døråbning, hvis hun kunne skimte Troldemor igennem den. Ahem.

Troldemor tog det heldigvis pænt - der skal mere til at slå hende ud - men det ville nu ikke gøre noget, hvis Øglen gad udvise bare en anelse mere pli i dag. Derfor har jeg også taget all time-favoritlegetøjet med i tasken (Padden, of course), og så skal der bestikkes, skal der. Friluftsbrusebad vil imidlertid gøre bestikkelsesarbejdet noget vanskeligt (og hvis Padden drukner i min i øvrigt ikke specielt vandtætte taske, som heller ikke har det alt for godt med regn, kan det jo være det samme), så hvis nogen kan en omvendt regndans, må I gerne lige træde til. Pronto.

lørdag den 7. maj 2011

For tyk til at gynge

Så skete det. I dag er dagen, hvor Øglen turde at blive sat op i babygyngen (I ved - den slags man ikke kan falde ud af) på vores lokale legeplads. Uden at vride sig og lyde som om, hun bliver udsat for mishandling af værste skuffe. Hun gik endda med til at blive skubbet en lille smule, og sør'me om der ikke også var et enkelt smil at spore.

Nogen (arj, ok - alle!) vil sikkert tænke, at der ikke er det store at juble over, nu hvor Øglen er to år og en sjat. Langt størstedelen af alle børn er jo vilde med at gynge fra en meget tidlig alder, så big deal. Men det er en ret big deal hjemme hos os. Dels fordi Øglen er den vildeste Forsigtigfrans (især på legepladsen), dels fordi hun altid - A.L.T.I.D. har været skrækslagen for at gynge.

Dengang hun var spæd, var jeg konstant bange for at understimulere hende / ikke lege nok med hende, så jeg tyede til en eller anden "Leg med dit barn"-bog, der - udover at have et væld af billeder af sekt-agtige voksne klædt udelukkende i hvidt, i fuld gang med leg med smållinger, også indeholdt masser af idéer (nogle af dem bedre end andre) til at lege med sin baby.

Det var denne her bog. Og det er ikke helt retvisende, at den er så farverig på omslaget, for som sagt emmer det af kridhvidt tøj indeni bogen. Billede lånt herovre

En af idéerne gik på, at man lagde baby i et tæppe / lagen / lignende, tog fat i hver sin ende af stoffet og svingede baby blidt, hængekøje-style. Det skulle efter sigende stimulere balance / motorik / andet, man kan få brug for senere hen i livet, så det skulle vi da naturligvis prøve.

Ikke nogen succes.

Øglen skreg som en stukket gris, og til trods for min stædighed (hun skulle jo nok bare vænne sig til det, så vi prøvede gentagne gange), blev hun ved med at skrige, når hun blev gynget på den måde. Måske var det fordi, vi ikke var klædt udelukkende i hvidt, da vi prøvede det. Eller fordi vi ikke er med i en sekt. Jeg ved det ikke. Men når man tænker på, hvilket postyr hun også lavede, når hun blev proppet i en slynge (som hurtigt blev leveret tilbage til den glade udlåner), og når Sunderen kom for at veje hende i en stofble, så var der jo nok lige nogle balance-issues, der skulle udfordres.

Det blev de så til noget babyrytmik, vi gik til. Hvor "svinge i stof"-legen blev brugt flittigt. Mens de nybagte mødre sang "Sov sødt barnlille" og "Jeg sidder i min gynge", og alle babyer lå i sin stof-puppe og plirrede lykkeligt op i loftet på smuk Østerbro-kirke. Alle andre babyer end Øglen, altså. Som altid græd så heftigt, at legen måtte stoppe før tid. Og mig, der - efter et par gange (jeg er åbenbart ikke så hurtig) - sagde, at Øglen og jeg nok blev nødt til at springe lige netop dén del af rytmikken over. Vores lærer var dog temmelig ihærdig. Hun skulle nok få Øglen til at holde af svingeriet, men til sidst måtte selv hun give op og konstatere, at Øglen nok "bare ikke var sådan en, der brød sig om at gynge".



Apropos ingenting, så er græsset i vindueskarmen blevet til det rene vildnis, hvor man kan møde faldne heste, hvis man er heldig

Og nu er Øglen så over to. Og vi har vænnet os til, at hun haderhaderHADER at gynge. Har naturligvis prøvet at give hende interesse for gyngeriet i ny og næ (gynge med mig, gynge med far, gynge på gyngehest, gynge på ben, gynge på et eller andet). Uden nogen form for succes overhovedet. Og så vigtigt er det da heller ikke, at hun ikke vil gynge, men når andre hører det, kigger de som regel på Øglen, som om, hun lige er drattet ned fra det ydre rum. "Men… men… ALLE børn kan da lide at gynge", siger de. Eller noget i den stil.

Igen - det har ikke været en mærkesag for os at få Øglen til at gynge, men indrømmet; jeg har da kastet misundelige blikke på de Meget. Engagerede. Forældre, der har gynget deres afkom, der - som belønning - har hvinet af fryd. Mens jeg har forsøgt at lyde über-entusiastisk, når Øglen igen-igen bygger sandslotte i sandkassen (tips til variationer over temaet "det er vel nok et flot sandslot, skat" modtages gerne).

Øglen elsker at være på legepladsen, men når man er en Forsigtigfrans, der hverken tør gynge, rutsche (dét er hun så kommet over, thank g**), bruge sansegyngen, hoppe på mini-trampolinen eller bruge vippedyrene, så er det sq lidt op ad bakke, når man ovenikøbet er sådan en slags mor, der ikke jerner rundt for at sætte gang i legen og i farten lige inddrage en ekstra øgle eller 17.

Jeg tusser lidt rundt, smiler til de mødre, der ser mindst intimiderende ud, og snakker med Øglen. Og Øglen tusser lidt rundt, graver i sandet, rutscher lidt og kigger ellers på de "store, vilde børns" leg. Generelt fungerer det ret godt, synes jeg. Men det er bare som om, vi er mere eller mindre de eneste, der har den arbejdsfordeling på legeren. Alle mødre, jeg ser (for med fædrene forholder det sig ofte ganske anderledes - måske jeg i virkeligheden ville egne mig bedre til at være far?!), kaster sig rundt og leger, rutscher, gynger og gør ved med deres børn. Bygger sandslotte, der kunne deltage i konkurrencer (arhh, ok. Overdrivelse fremmer forståelsen, ved I nok), og er generelt bare enormt engagerede. Og de er gerne i flok. Eventuelt med økologiske madpakker, der ligner noget, der burde have en Michelinstjerne eller to. Vi er heldige, hvis vi har husket vådservietterne og noget, der tilnærmelsesvis er til at spise.


Øglen og HDD (som har et ansigt i virkeligheden) på en gynge, der åbenbart er lidt mere gavmild med pladsen til hofterne

Nå. Det blev en lang historie. Humlen var jo i virkeligheden bare, at Øglen har debuteret på gyngerne i dag. Siden påske har hun gynget (frivilligt, vil jeg gerne lige understrege) på skødet af HDD eller jeg, men i dag var så dagen, hvor hun gyngede alene. Mere af nød end af lyst, er jeg bange for, men sådan går det, når legepladsens gynger ikke er lavet til gravide hofter. Vil faktisk vove den påstand, at de er lavet til barnenumser (hvilket jo egentlig er rimeligt nok på en legeplads, men alligevel…)*. Prøvede at kile mig ned mellem jernkæderne, men hårdt metal, der borer sig mod utrænet flæsk er en ulige kamp. Av. Og selv om HDD heller ikke kunne være der, syntes han af en eller anden grund, at det er rimeligt nok at mobbe mig med graviditetskiloene. Og var endda så frisk lige at foreslå, at vi (vi?!?!?) laver et program, der hedder "For tyk til at gynge". Det lå bare lissom i luften, at hovedpersonen skulle være mig og ikke ham, så jeg takkede pænt nej.

Og sådan kan man så bruge en lørdag formiddag. På at få hamret selvtillidsbarometret i bund, men moderstoltheden over modig Forsigtigfrans helt i top. Og når solen skinner, Øglen klarer første dag i Projekt En Sut Er Kun Til At Sove Med til topkarakter, så er det da slet ikke så ringe endda.

*Og hvis nogen af jer, som af og til frekventerer legepladsen på Silkeborggade absolut INGEN problemer har med at være på gyngen, og mener, at det bare er mig, der er tyk, så behøver I ikke at dele det...

fredag den 29. april 2011

Folk er fan'me søde!

... altså nogen gange. Andre gange er de svært irriterende, men det er en anden historie. I dag handler det om de søde af slagsen.

For en uges tid siden skrev jeg jo (bl.a.) om, at Øglen havde smadret sin Dyrene på Landet-dvd, og at jeg havde været så letsindig at love hende en ny. Hvilket viste sig at være lettere sagt end gjort, eftersom den er som opslugt af jorden i de MANGE (eller, i hvert fald 3) Tiger-butikker, jeg besøgte.

Men så var det jo, at Pernille (som vist ikke har en blog, og som jeg derfor ikke kan linke til?) var så sød at skrive i en kommentar, at hendes søn ikke rigtig gad deres Dyrene på Landet, så den måtte Øglen godt få. Var det ikke sødt?! Det synes jeg. Og se nu her, hvad der var i postkassen blandt alle de kedelige reklamer, jeg ikke har gidet slæbe op de sidste par dage.

Fin pakke til Øglen

Med dvd og tigerkort indeni

Og en hilsen til Øglen fra Aksel

Arjmen helt ærligt - var det ikke bare pænt gjort? Det synes jeg, og jeg synes, det er fantastisk, at der er mennesker derude i Blogland, der gider gøre sådan noget for folk de slet ikke kender. Tak, Pernille og Aksel!

Øglen er ellevild og har allerede set både fåre- og gede-afsnittet. Og råbt hurra mere end én gang (hvilket også kan hænge sammen med den skål jordbær, der akkompagnerer dvd'en, men hun er under alle omsætndigheder udelt begejstret).

Og nu er det weekend. Og solen skinner. Og dagene er ikke tapetseret med aftaler, som vi ellers er ret slemme til. Eneste minus er, at HDD har arbejdet i ca. 36 timer på nuværende tidspunkt med kun 1 times søvn. Men det indhenter han forhåbentlig på et eller andet tidspunkt...

Rigtig god weekend allesammen!

tirsdag den 26. april 2011

Jeg tror, der er magi i luften

… eller også er det bare pollen. Altså, jeg kunne lovprise det helt fantastiske vejr i skyhøje toner fra nu af og ud i al evighed, men jeg synes måske godt, at alle træer og planter kunne koordinere lidt og lade være med at springe ud på præCIS samme tidspunkt. Jeg hoster og sprutter og nyser og klør (så meget, faktisk, at jeg tror, jeg er ved at klø skaden på hornhinden op igen), og jeg er ved at blive sindssyg. Og jeg kan betro jer, at jeg ikke blev mere venligt stemt over for planterigets forårstendenser, da jeg ringede til lægen, og han kunne fortælle mig, at man ikke liiiige kan få noget mod pollenallergi, når man er gravid. Man kan få noget, der kan tages "om nødvendigt", og hvor der ikke er "påvist fosterskader", men det var ikke noget, han ville anbefale. Med mindre jeg altså overhovedet ikke kunne være nogen steder for pollen. Det synes jeg jo ikke, jeg kan. Men hvis alternativet hedder dårlig samvittighed med dårlig samvittighed på (den har jeg ligesom rigeligt af i forvejen), så klarer jeg nok nogle dage uger i allergi-helvede. Men hvis nogen har en kløpind til svælget, så sig lige til, ikke?!
 Nå. Men det skal jo ikke være brok og ynk det hele. For selv om pollenen er allestedsnærværende, så er den alligevel blevet overskygget af påskeferien. Som har været vidunderlig, bedårende og helt og aldeles fhantharstisk (som min superlativ-glade Frederiksberg-farmor ville have sagt). Vi har sovet glimrende, siden vi kom hjem fra Sverige (lige bortset fra den ene aften, hvor Øglen nægtede at blive puttet - muligvis pga. de abnorme mængder chokolade-påskeæg, hun havde sat til livs. Når man er to og en sjat og smager chokolade for stort set første gang, er mådehold ikke et af de ord, der kommer i brug).

Øgle-modella i sit es på græsset

Vi har været på besøg hos Mormor og Morfar i 4 dage, og masser af solskin, stor have og et par kusiner til at lege med, er opskriften på rendyrket lykke for en lille Øgle. Nøj, hvor har hun hygget sig. Og hvor har vi andre hygget os. Drukket kaffe i solen, jagtet påskeæg i haven, bygget og malet legehus (arj, ok - det var de andre, der gjorde det. Jeg gik til hånde indendørs i stedet), klappet geder på Naturskolen, spist uforskammede mængder mad, snakket, grinet og alt muligt andet, der hører sig til, når det pludselig er blevet sommer, og alle er glade og i godt humør.

"Hejhejj, lille får"

Det nybyggede og -malede legehus

Det har været en fornøjelse at se, hvor meget Øglen har haft ud af at hænge ud med sin store kusine på hele 4 år. Og lige bortset fra de gange, hvor de gik i clinch over, hvis tur det var til at have bogen / skovlen / påskeæggene / bestemmer-retten, så har de storhygget. Og kusine V's sprog har i den grad smittet af på Øglen. Hun har i en rum tid sagtens kunnet gøre sig forståelig med masser af enkeltstående ord og nogle få, "sammenhængende" sætninger. Men efter besøget hos Mormor og Morfar, har det virkelig taget fart med sætningerne.

Hmmm, det var da underligt. Hvor tror du, de ekstra brædder skal hen, far?

Der gik fx ikke mere end 3 sekunder, før hun kunne sige "Nejjjj! Øglen bange Troldemor"  (Oldemor var på besøg, og hende var Øglen åbenbart bange for denne her gang) og "Gå VÆK, lille bi!" (Øglen var så også bange for ALT det kryb, man måtte finde i en have. Det være sig myrer, fluer, bier, edderkopper, m.fl. Og de blev alle sammen kaldt "lille bi"). Og i går, da vi var kommet hjem, og jeg var ude i køkkenet, mens Øglen så Pingu i stuen, hørte jeg lige pludselig en meget bestemt Øgle kalde: "MOAR! Hvad SKETE der!? Pingu hakker helt VILDT!!!") Ved ikke lige, hvor det der råweri kom fra, men det virkede - ikke mindst, fordi det lød RET sjovt.

Lige pludselig er det dog gået (endnu mere) op for mig, hvor stor hun er blevet. Det var forholdsvist let stadig at putte hende i babykassen (her taler vi metaforisk, mkay?!), mens hun ikke kunne sige så meget, men i takt med, at hun får mere og mere sprog (og at borgmestermaven i øvrigt er på retur, fordi hun er blevet rankere), kan jeg vist godt pakke den kasse væk og finde barnekassen frem i stedet. Lidt vemodigt, men alligevel så hyggeligt. (Og så skal jeg lade være med at tænke på, at jeg er blevet tilsvarende ældre. Det er en lidt deprimerende tanke).

Næh hov - se nu der. Endnu et alfabet-tæppe. Det kan man også nå i en lang, dejlig påske. Men nu stopper alfabet-hækleriet altså også, for jeg orker ikke at bande og svovle så meget en gang til...

Håber, I alle har haft en dejlig ferie (hvis I altså HAR holdt ferie). Glæder mig til at læse op på hele Blogland - må indrømme, at det ikke er blevet til meget computertid i sommervejret...

onsdag den 20. april 2011

Det der med at have fri

- sådan mange dage i træk, iggå?! hvorfor har man ikke det noget oftere? Det holder jo MAX (som de unge ville sige).

Vi er hjemme i civilisationen igen efter at have tilbragt nogle skønne, solbeskinnede dage i Sveriges-land. Vi havde 18 grader, sædvanen tro kun et ganske beskedent mobilsignal, og masser af tid til at læse, hækle (og trævle det hele op igen, fordi jeg er en krea-spade, der bør lade være med at lave noget som helst med garn) og ikke mindst lege med Øglen. Som i øvrigt brillerede ved at være herre-cranky både fredag og lørdag, og så lige nægte at sove om natten. Så vi var pænt brugte, da vi nåede mandag. Hvor Mormor og Morfar heldigvis kom forbi til kaffe (fordi de lige var i området?!) og kunne agere lege-onkler. Og vi kunne læne os lidt tilbage og mærke, hvor trætte vi egentlig var. Og beslutte at tage hjem mandag i stedet for tirsdag. Fordi vi helt ærligt ikke orkede endnu en nat uden søvn.

"Arj, mor. Ikke spise kogle". Præcis, min Øgle. Præcis.

Mormor og Morfar på jagt efter Øglen

Står med Kiks

Virkede som om, Øglen var helt enig. I hvert fald brokkede hun sig ikke det mindste over at skulle køre i varm bil i halvanden time, før vi nåede færgen. Men ok - det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at hun havde en iPad som underholdning (har jeg fortalt, at jeg har købt sådan en? Hva' hva' hva'? Godt nok kun en 1'er - man er vel second mover - men alligevel. Den er for sej, og Øglen er nærmest allerede bedre til at betjene den end mig). Og selv om man godt kan blive liiiiiiidt sindssyg af at høre Rasmus Klump-melodien (eller i hvert fald den, de bruger i Rasmus Klump-app'en) ca. 40 gange, men hvis Øglen har det fint med at se den samme stump film 40 gange og dermed ikke brokker sig, så er lidt sindssyge vel værd at tage med?!

Og nu er vi så hjemme igen. For en kort bemærkning, før vi smutter hjem til Mormor og Morfar og bliver der nogle dage. Det var skønt at være i Sverige, søvnmanglen til trods, men det er nu også meget rart at have nogle fridage i byen. HDD har arbejdet i dag, så Øglen og jeg har hængt ud. Cyklet ind til byen for at finde Øglens elskede "Dyrene på landet" (rygtet ville vide, at de havde den i Tiger på Kultorvet) - uden held. Helt super, når nu jeg havde lovet hende den. Men udover, at hun har sagt "Dyrene å æ land (hendes jyske ophav fornægter sig ikke) er i stykker. Mor ikke finde ny" omkring 94 gange i dag, så har hun faktisk taget det meget pænt. Men hvis en af jer lige falder over den famøse dvd, så giv lige et praj, ikke?

Det er denne her dvd, der har fået mig til at tæske rundt i diverse Tiger-butikker. Øglens eksemplar er nemlig blevet så ridset, at det er svært at få meget mening ud af historierne, så optimistiske Øglemor har lovet afkommet en ny dvd. Men så nemt skulle det åbenbart ikke være... Billede lånt her

Nåmmen, bortset fra forgæves cykeltur (som faktisk var rætti hyggelig), så har vi plantet græs (hvem siger, at man ikke kan have en have, selv om man bor på 4. sal?), charmeret gamle damer i den lokale genbrugsbutik (arj, ok - det var Øglen, der charmerede. Jeg snakkede bare) og været et smut på legepladsen. Hygget derhjemme og nydt, at der ikke var noget, vi skulle nå. Og så har jeg begrædt et par gange, at jeg var helt så ivrig med saksen i går, som jeg var, for Øglen har fået totalt grydefrisure. Heldigvis virker det ikke som om, hun har noget imod sit nye look. Og det vokser vel ud igen, tænker jeg. HÅBER jeg.

Projekt Indendørs Have. Nu med græsfrø over det hele. Håber, de gider vokse op og blive til et fint grønt tæppe, for det er altså LIDT sjovere at kigge på end en plantekasse fyldt med jord. 

Den skam-klippede Øgle (men til mit forsvar vil jeg lige sige, at pandehåret ikke er skævt i virkeligheden. Det sad bare lidt mystisk lige her). Ahem.

Nu har jeg netop hevet en kage ud af ovnen, så jeg har tænkt mig at bruge resten af aftenen på at sidde på mine hænder. Må nemlig ikke spise noget af kagen, der er til i morgen hos Momor og Morfar. Øglens yngste kusine fylder 1, og så skal der jo kage på bordet...

Alt i alt har det været en fantastisk fridag herhjemme, og jeg ser frem til flere af samme kaliber de kommende dage. Håber, I får en dejlig påske allesammen.

lørdag den 9. april 2011

I heart weekend

Samvittigheden har det heldigvis bedre. Vi har godt af at have weekend. Der er tid til at tumle, lege, gøgle og være sammen. Spise AC's pandekager til morgenmad, være på legepladsen, gå lange ture i Fælledparken og svinge forbi nyåbnede Ben & Jerry's på Trianglen og spise is. Sidde arm i arm og se Mickey's Klubhus (vidste I godt, at det er Anders Bircow, der lægger stemme til Mickey Mouse? Det synes jeg ikke umiddelbart, stemmen bliver mindre irriterende af...) og blive en lille smule rørstrømsk, når Øglen aer ens kind og siger "Øglen glad! Moar er sø-ed". Der burde helt klart være mere weekend til hverdag...

På vej ud og købe nye gummistøvler. "Med striber på", som den lille dame befalede.

I morgen har vi (heller) ikke nogen planer. HDD rumsterer og regerer i køkkenet, efter at have frekventeret hans nye yndlingssted Silvan. Sådan slapper han af. Jeg slapper fint af med at hænge ud i sofaen. Evt. med noget hæklehalløj. Og faktisk har jeg fået færdiggjort hele to hækleprojekter her i 2011 (det lyder ikke af så meget, men det er altså en bedrift i sig selv, at jeg overhovedet har fået noget gjort færdigt. Jeg er nemlig en helt habil begynder, men en virkelig dårlig afslutter). Derfor: Øglemor proudly presents - hæklerier anno 2011:

Temmelig skævt multifarvet tæppe i grannystripes. Bor nu i Christianiacyklen, hvor det yder en heroisk indsats for at modvirke ømme numser og ridsede lædertasker

Nyeste projekt på stammen. Har kun været færdigt en lille håndfuld dage, så det venter stadig spændt på sin skæbne. Som er at blive gylpet på af lille juli-baby, der pt. bor i sin mors mave

Blev lidt overmodig med det der alfabet-tæppe-projekt, så nu har jeg købt ind til et nyt. Evt. til Kamæleonen. Men så skal jeg vist til at i gang. For når man ikke hækler samme dag, som man slår masker op (eller noget), så er der pludselig ikke så længe til september... Hm. Kender jeg mig selv ret, kommer den nye ladning garn til at henslæbe sit liv i posen, det blev båret fra garnbutikken i. Uden anden funktion end at ligge i vejen. Eller også bliver det hækleprojekt år 2012. Eller 2013. Godt, at garn ikke kan blive for gammelt...

mandag den 6. september 2010

Børnepasning en masse

HDD og jeg har været børnepassere i weekenden. Mere end vi plejer, forståes. Vi havde nemlig fået overdraget HDD's nevøer på 7 og 9 et døgns tid, så bevæbnet med en taske fuld af Wii, Øgle og endeløs tålmodighed rykkede vi til Forstæderne, hvor der er lys, luft og lidt mere albuerum end i lejligheden på 4.

Det var superdejligt for HDD, Øglen og undertegnede. For vejret har jo været PRAGTFULDT (som Øglens (tr)oldemor ville have råbt), men nevøerne kunne ikke have været mere ligeglade. De ville have kunnet trivedes i vores viktualierum på bagtrappen, hvis altså vi lige havde bugseret et tv og en Wii derud. Fra vi fik drengene i vores varetægt til de gik i seng (for at se "Slå først Frede"?!!?) gik der 7 timer. Og jeg overdriver på ingen måde, når jeg skyder på, at de nok spillede Wii i de 6 af dem. Forskellige spil, godt nok, men ja...

Nogen vil sikkert mene, at vi som de voksne (hihi, fnis - føler mig stadig overHOVEDET ikke voksen) skulle have klippet ledningen og gennet nevøerne ud i efterårssolen. Tvunget dem til at spise næsten modne æbler med mig og Øglen. Spillet bold, smurt ansigtet ind i brombær (mest Øglen) og leget gemmeleg mellem de parkerede biler (igen mest Øglen). Men vi valgte den nemme løsning. Den der "I får ret, og vi får fred"-løsning. Og vi FIK fred! Til at komme helt ned i gear. Plet-sove i en solstråle, tumle med Øglen, bygge Duplo-tårne (mest mig) og rive dem ned igen (mest Øglen). Vise bybarnet, at æbler rent faktisk kommer fra (æble)træerne, og at brombær ikke vokser i en papbakke. Og generelt bare nyde at være sammen uden computer, kedeligt vasketøj (som sært nok ikke havde vaske sig selv, da vi kom hjem) og en masse 'skal også liiiige'r.


Øglen på græs

Så drengene fik lov til det, de allerhelst ville. Og det var at spille Wii. Og spise franske kartofler. Og få pizza til aftensmad. Og spise resterne til morgenmad (hvis de lovede ikke at fortælle deres forældre noget + at de bildte dem ind, at de havde været ude at løbe 20 gange rundt om huset for at hylde sundheden. Hvilket de rent faktisk gjorde (bildte forældrene det ind, altså), men forældrene troede sjovt nok hverken på dem eller os). Så alle var glade og tilfredse, da ungerne (minus Øglen) blev afhentet i går eftermiddag, og familien Øgle tog tilbage mod byen.

Jeg har derfor konkluderet, at det er verdens nemmeste tjans at passe børn. Og den læring får jeg vist hårdt brug for i aften, hvor vi igen skal være barnepiger. Denne gang for en jævnaldrende Øgle. Som vist ikke kan spises af med pizza og Wii...

lørdag den 26. juni 2010

Ahhhhhhh!

Hej sommer!

Jeg ved ikke helt, om jeg tør tro på, at sommeren endelig er kommet, men solskin er solskin, og når det endelig er her, skal det f*nnarme også nydes. Så det er det blevet. I fulde drag.

Øglen og undertegnede - som ikke er i familie med Quasimodo, selv om vind og kjole gør sit for at modbevise det

Øglen har været på græs både i går og i dag, og (måske ikke overraskende) hun ellllsker det! Sidste nye hit er, at hun går tur med sin klapvogn - vældig smart, eftersom den lille diva på ingen måde gider sidde i den (til trods for - eller måske på grund af?! - gøgl og overtalelser fra far og mor). Hvis det ikke var for barnevognsselen, ville hun være faldet ud af den omkring 160 gange (mindst!) i dag alene, så vi takker et lyst hoved for i sin tid at have opfundet noget til at spænde små egenrådige bæster fast med.

Tagterrasse-sushi. Bemærk venligst ejendomsmægler-kigget til vandet ;-)

Billede lånt fra aok.dk

I går sneg HDD og jeg os op på tagterrassen med sushi (og dåseøl!), efter Øglen var blevet puttet. Længe leve fredage - og babyalarmer. At kunne sidde ovenpå Kbh og nyde solen og lytte til de ny-udsprungne studenter er faktisk slet ikke så dårligt (ok, de studenter, der havde en vogn med et horn, der lød som en luftalarm, var ret belastende, men dem, der bare hujede og dyttede almindeligt var meget hyggelige. Prøver at lade være med at tænke på, at det er 13 - TRETTEN - år siden, jeg selv blev student. Gisp!).

I dag har jeg så stiftet bekendtskab med Frederiksdal Fribad.  Bortset fra underlig mangel på puslepladser (der er ingen overhovedet?!), er det et helt fantastisk sted - superbørnevenligt (og derfor er det da også ret mystisk, at der ikke er så meget som et eneste lillebitte puslebord) og meget meget smukt. Så hvis nogen skulle komme på de kanter, kan det virkelig anbefales at slå et smut forbi.

 Billede er lånt fra http://www.be-fashionable.com/product.asp?product=1578

Indtil videre har jeg altså fået fyldt godt op i hygge- og soldepoterne. Forkælelsesdepotet er heller ikke gået ram forbi - HDD har givet mig både roser og de her fine øre(n)ringe. Ikke på grund af noget særligt. Bare fordi. *smeltesmelte*

Og weekenden er ikke slut endnu. En hel dag - forhåbentlig med masser af solskin - venter forude. What's not to like?! Håber, I nyder vejret - og hinanden. Vi blogges ved!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...