Viser indlæg med etiketten sommer. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten sommer. Vis alle indlæg

fredag den 14. juli 2017

Noget om staycation

Som så mange andre holder vi ferie i reptil-familien. Eller - jeg og ungerne gør. HDD holdt ferie i sidste og forrige uge, hvor vi som tidligere nævnt var på ferie i hhv. Holland, Frankrig og Tyskland, og vi holder alle sammen ferie igen i uge 30. Der skal pusles lidt rundt på brikkerne for at få det hele til at hænge sammen i en lang sommerferie, men det ender som regel heldigvis altid med at gå op.

I denne uge er jeg hjemme med ungerne. Og selv om jeg burde lænke mig selv til skrivebordet og få bugt med alle de arbejdsopgaver, der - i øvrigt meget meget atypisk for sommerferien - har hobet sig op, insisterer jeg på at hygge mig med ungerne de fleste af dagtimerne. Hvilket er lykkedes det meste af ugen, bortset fra én dag, hvor jeg havde et uopsætteligt møde. I Køge af alle steder. Har I været der? Der er jo mega-hyggeligt! Jeg havde aldrig været der før og blev virkelig overrasket over, hvor stemningsfuldt der var. Og hygger os; det gør vi. I den sammenhæng er jeg virkelig taknemmelig for at bo, hvor vi gør. Der er så mange muligheder for udflugter lige uden for gadedøren - og det er muligt at skalere dem, så det den ene dag kan være fullblown forlystelser og den næste 'bare' at spille bold i parken.

Selv om den ældste pludselig er blevet om ikke for stor, så i hvert fald ret stor, når det gælder en tur på legepladsen, har vi været af sted på nogle forskellige af slagsen i ugens løb, og både Stor og (Knap så) Lille har genopdaget Trafiklegepladsen, hvor vi efterhånden er blevet fast inventar. Vi har også udforsket Nordhavnen indgående og fundet op til flere steder, hvor det er sjovt at lege. Store har haft en tiltrængt legeaftale, der endte med at strække sig over 7 timer frem for de aftalte 3 - Lille var med HDD på arbejde, så det var hip som hap for mig, om legeaftalen varede i kort eller lang tid. Ungerne hyggede sig så meget, at jeg kunne have beholdt kammeraten hele natten, hvis det skulle være.

Boldspil i Fælledparken

Fuld fart på Trafiklegepladsen

Vi har været på stranden, besøgt Legeskibet, spist tonsvis af is (HDD er gået amok med at lave is, så vi har fem forskellige slags i fryseren. No wonder, at jeg ikke kan slippe af med mine ekstra, genstridige kilo), spist jordbær til den store guldmedalje, grillet, lave sushi, købt skoletaske til Knap Så Lille (ikke om jeg fatter, han begynder i skole lige som lidt!) begyndt på at få ryddet seriøst op på børneværelset (og ja, selv om det lignede - ligner - ragnarok, så har det været vildt hyggeligt. Vi har fået sorteret kraftigt i al legetøjet og sendt en stor del til genbrug, men vi har også genfundet en masse legetøj, der var blevet helt glemt, så det har ungerne fået timevis til at gå med), spillet spil, læst Anders And-blade (seriøst - det er jo ren narko. Store kan læse i Anders And-blade hele dagen (uden overdrivelse), hvis hun ellers fik lov. Til stor frustration for Knap Så Lille, der nok har lært at læse, men som endnu ikke er så habil, at han kan læse sig igennem en hel tegneserie), set fjernsyn, været i Tivoli, set Grusomme Mig 3 i biografen, cyklet ture, og og og ... Listen er lang, men jeg tænker, at I forstår min pointe: Vi har hygget os!

Hindbær, jordbær og kaffe/chokolade ...


Besøg på KU.BE Frederiksberg i dag. Så fint et sted med mulighed for masser af leg. Og turen derud med både tog og metro var et lille eventyr i sig selv - også selv om man er 8 og næsten 6


Projekt Oprydning på værelset. Der skal laves lidt om derinde i den kommende uge, og derfor skal der ryddes op og ud. En eller anden dag bliver vi vel færdige ...

Og nu er vores halvanden uge staycation ved at nå sin ende. I weekenden kommer Farmor og bortfører ungerne til det svenske. I en hel uge! Eller ... fem dage, men næsten en hel uge! Det kan jeg ikke lige overskue. For mens jeg ser virkelig meget frem til alle de (urealistisk) mange ting, HDD og jeg skal nå, mens ungerne er væk - f.eks. førnævnte arbejde. D'oh! - så skal jeg jo li'som undvære ungerne i fem dage. Jovist, det bliver rart ikke at skulle skille dem ad i tide og utide (for selv om ferie og meget tid sammen giver et fantastisk sammenhold sådan to søskende imellem, så slår det også gnister fra tid til anden), men det bliver ikke så rart at skulle undvære en lille, is-fedtet hånd i min, en insisterende stemme, der beordrer mig til at læse flere Anders And-historier højt, listende fødder om morgenen, når ungerne tror, de er lydløse og vil snige sig til at se lidt fjernsyn, konspiratorisk fnisen og opslugt leg.

Men. Fem dage overlever jeg nok. Særligt fordi jeg ved, hvor dejligt de får det i Sverige. I kendte omgivelser med Farmor og Bedstefar. Tal om at være blommerne i et æg! Så i stedet for at fokusere på alt det, jeg kommer til at savne, vil jeg glæde mig til at se dem igen - og nyde, at jeg får tid til at fordybe mig i både arbejde, projekter derhjemme og, ikke mindst, HDD. Det er slet ikke så dårligt!

onsdag den 5. juli 2017

Noget om offlining

Der kan skrives mange, lange bøger om fortræffelighederne ved at trække stikket og være offline i en periode - gerne i ferien - og det er der da også ind til flere forfattere, der har gjort. Og de har da bestemt en pointe. For lige at pudse glorien lidt, kigger jeg selv jævnligt mit online-forbrug efter i sømmene, og faktisk synes jeg, det går helt ok med at være nærværende, når der er brug for det. Men bevares; der er vel altid plads til forbedring.

Det synes den tyv, der bemægtigede sig min telefon for en uge siden på en våd campingplads tæt på Amsterdam vist også. I hvert fald sørgede han godt og grundigt for, at mit onlineforbrug på ferien ikke bare blev justeret - det blev helt og aldeles nulstillet. Jeg kunne v.i.r.k.e.l.i.g godt have været foruden at få stjålet telefon, to gange iPads, en masse kontanter og en oplader til min Macbook. Og jeg kunne især godt have undværet, at det skete fra vores telt tidligt om morgenen, mens vi sov - bogstavelig talt fra lige ved siden af os. Den del skal jeg ikke tænke for meget over uden at blive lidt hys.

Campingpladsen. Som egentlig var hyggelig nok, hvis man ser bort fra tyvagtigt element. Så det prøver man at gøre ;-)

Men det var heldigvis kun ting, der forsvandt. Ting, som man relativt nemt kan generhverve sig. Og som ikke bidrog til turen som sådan. (Havde pas og betalingskort været mellem de stjålne ting, ville det først for alvor være besværligt). Og fordi Apple er en fin blanding af verdensherredømme-uhyggelige og gigasmarte, kunne vi (og her mener jeg HDD) logge ind på enhederne fra HDD's telefon og sætte dem til at blive helt og aldeles ubrugelige, hvis tyven formaster sig til at koble dem på nettet på et tidspunkt. God fornøjelse med dine nye dørstoppere, tyve-spade.

Når man er helt uden en telefon opdager man, hvor afhængig af den, man i grunden er. Og her mener jeg ikke i forhold til sociale medier, tjekning af mails, mv. (som det i parantes bemærket gik fortrinligt med at undvære). Jeg mener godt gammeldags vant til, at man altid kan finde ud af, hvor hinanden er - helt uden at anstrenge sig. Disneyland Paris (for ja - ferien fortsatte jo ufortrødent; med eller uden telefon) viste sig f.eks. at være lidt af en logistisk udfordring, når kun den ene part har en telefon, og ungerne vil prøve noget forskelligt. Så bliver aftalen nødt til at være lidt mere præcis end "Vi ses sådan cirka heromkring bagefter". Men - og hold nu fast! - det gik sør'me alligevel! Ingen blev væk, og vi overlever alle sammen på trods af alle de mange hundrede billeder, jeg ikke fik taget. Så at jeg klarede mig uden mobiltelefon, helt indtil jeg fyldte 20 (eller 21, vist), beroede åbenbart snarere på evnen til at planlægge lidt længere frem i tiden end 10 minutter, end ren tilfældighed. Hvem skulle nu have troet det?! *ironi kan forekomme*

De kan noget med fine døre og grønne planter i Amsterdam. Sådan her gad jeg f.eks. godt, at min gadedør så ud ...

Ungerne tog i øvrigt tyveriet af deres iPads med ophøjet ro. Da de først havde forvisset sig om, at vi ikke bare lavede fis (vi havde nemlig berettet, at det ikke var meningen, at ferien skulle bruges ved en skærm, så de syntes indledningsvist, at det lød lidt for belejligt, at deres iPads pludselig var væk), syntes de nærmest, at tyveriet var helt spændende. Og tak og lov for det; ingen grund til, at der er flere end os voksne, der tænker over det ubehagelige i, at der har været nogen inde og vade rundt i ens snorksovende privatsfære.

Men i børnehøjde kan jeg godt se, at det kan virke lidt spændende. Stjålne ting, generel forvirring og bandende voksne. Og et besøg på en hollandsk politistation. Så har man da prøvet det med; at afgive forklaring til hollandsk politi. Oven i købet til en meget meget venlig - og helt utrolig grundig - betjent. Hvilket afstedkom verdens mest udførlige forklaring - på hollandsk - til vores forsikringsselskab. Som i sidste ende - dog ikke uden et par krumspring - ender med at dække dele af de stjålne ting.

Fineste Amsterdam med sine fine kanaler <3

Så intet er i virkeligheden så skidt, at det ikke er godt for noget. Jovist, vores kontanter er væk, og det er der også en stak aluminium med æble-logo på, der er. Men ingen af os er kommet noget til, forsikringen dækker noget af tabet, og vi har haft en dejlig ferie, hvoraf en hel uge foregik ganz offline - fyldt med leg og badning og spillen bold og hygge. Og det er da slet ikke så ringe endda.

I dag har jeg købt mig en ny telefon, og pga. Apples uhyggelighed genialitet kunne den indstilles til at være en tro kopi af den gamle. Så ud over, at den nu er nyere, hurtigere og væsentlig mere lyserød end før, er det fuldstændig som at have den gamle tilbage. Med den lille forskel, at ejerinden nu vil tænke endnu mere over, hvornår jeg bruger den - og hvorfor. Og vide, at verden ikke stopper med at rotere, fordi telefonen ikke er lige ved hånden altid. (Serviceinfo: Hvis nogen synes, et offline-eksperiment a la mit lyder interessant, vil jeg blot meddele, at det kan lade sig gøre helt uden at involvere hollandske tyveknægte. Den version ville jeg helt klart selv have foretrukket).

iPads venter vi lidt med at genanskaffe. Det går lige så godt uden ...

torsdag den 28. juli 2016

Noget om at begynde forfra

Agtigt. Sådan føles det i hvert fald, når man skal indsluses i hverdagen efter fire ugers ferie. Fire uger, hvor de eneste tidspunkter, vi har skullet nå noget, sådan for alvor, var de tre rejsedage, vi havde på vores Italienstur; af sted, videre og hjem. For sådan et fly (og vandtaxa, for den sags skyld) har det med at være lidt knibske i forhold til det der med at skulle vente.

Nu skal vi op og af sted hver morgen, så pludselig er vi i gang med vækkeure igen. Ikke, at jeg ved, hvorfor vi gider bøvle med dét - Varanen har nemlig tillagt sig en vågne tidligt-vane, der ligger meget fjernt fra de tidspunkter, han holdt sig til at vågne på ferien. Der kunne klokken både blive 8 og 9. Nu hedder den kl. 6, hvis vi er heldige. Slut med at vågne langsomt og nyde, at der ligger kilet et eller to børn fast i en armhule. Slut med at lade dagen og vejret bestemme, hvad vi skal. Suk.

Aftenture på stranden og al tid i hele verden ... 

Det er endda ikke fordi, vores start udi hverdagen er specielt hård eller brat sammenlignet med så mange andres. Vi har som bekendt det store privilegium, at jeg kan tage dagene og opgaverne, som de kommer, men det betyder jo desværre ikke, at jeg bare kan lade være med at arbejde. Jeg har stadig til gode at finde en, der har lyst til at betale mig for dét. Så arbejde it is. Det betyder, at børnene igen skal overlades i andres varetægt i en god portion af dagtimerne - for den ældstes vedkommende til noget sport, for den yngstes, børnehaven.

Eftersom begge børn i løbet af ferien har været ved at rykke hovederne af hinanden mere end én gang, tænkte vi, at det ville blive vildt fedt for dem at komme over til nogle jævnaldrende, og - for Varanens vedkommende - kendte ansigter. Men nej; tilsyneladende var kammerater og børn i det hele taget mere appellerende på afstand, for opstarten har mildest talt været noget hård. Og ret meget som at skulle begynde fra scratch.

Selv om Øglen har det sjovt til sport, synes hun det er hårdt. Og det er der jo sådan set ikke noget at sige til - jeg ville også selv blive lidt øm i stængerne, hvis nogen satte mig til at træne 6 timer om dagen. Første dage kløede hun på med krum hals, men de efterfølgende dage har det været lidt op ad bakke at få hende af sted. Lige med undtagelse af i dag, hvor der var kage og hygge på programmet. Varanen, som har talt stolpe op og ned om de forskellige børn og voksne i børnehaven, mens vi har været på ferie, har slet ikke lyst til at komme af sted og ligner en, der er på vej til skafottet, når han bliver afleveret. Og det er faktisk næsten værre, end hvis han var vred eller ked af det. Nu er han bare helt resigneret med ludende skuldre, og det har mit moderhjerte ret svært ved at klare. Også selv om jeg godt ved, at humøret stiger væsentligt i graderne, når jeg først er stukket af sted. Alligevel har jeg hentet ham senest 13.30 hele ugen og driblet på legepladsen med ham, indtil storesøster skal hentes, så det er jo ikke fordi han har lange dage (aflevering er ml. 8.30 og 9). Men alligevel. Åhrgh, jeg ville gerne bare have ham hjemme hos mig hele tiden. Og den ældste med. Men det går jo ikke - jeg ved det godt.

Det er bare lidt af en omvæltning, sådan at gå fra masser af tid og nærvær til knap så meget af begge dele. For os alle sammen. Alle er trætte, når der er hentet, og lunterne er kortere. Heldigvis er sommervejret stadig nogenlunde med os, og jeg bilder mig ind, at det giver lidt ekstra energi. Lidt længere aftener, hvor der er tid til at hygge, flade ud og bare være sammen.

Ovenstående lyder som brok, det ved jeg godt. Men det er det egentlig ikke. Det er bare savn til ferien og tid i rå mængder. De korte arbejdsdage bliver ikke ved med at gå for mit vedkommende, men så længe de gør, vil jeg nyde dem til fulde og bruge dem på at kysse lidt ekstra på ungerne. For lige om lidt er hverdagen nemlig sådan for alvor-alvor i gang igen, og så har de slet ikke tid til det ...

fredag den 22. juli 2016

Noget om at være vild med ferie

Goddammit, hvor er jeg god til at holde ferie, mand. Ikke for at blære mig, men jeg er ret sikker på, at man skal lede længe efter nogen, der er  god til at lave ingenting som mig ...

Reptilfamilien er pt. oppe på snart 4 ugers afholdt ferie (dog minus HDD, der måtte begynde på arbejde i mandags), men vi har heldigvis stadig et par dage med komplet frihed, før hhv. atletikskolen til den ældste og (korte) børnehavedage til den yngste gør sit indtog. Dage, hvor vi skal nå at spise flere is, lege amok på byens legepladser og generelt have en fest.

Feriehimmel. Denne er fra Småland, men den kunne lige så godt være fra DK i disse solfyldte dage


Vi kom hjem fra ferie-ferie i lørdags, og selv om vi har haft det skønnere end skønt i hhv. Italien og Sverige, var det nu også meget rart at komme hjem til sine egne ting. Det sløje danske sommervejr til trods. Da vi kom hjem, altså. For nu er det jo ligesom vendt, og jeg er vild med det!

Man er jo blevet noget forvænt efter 17 dage i Italien, nærmere betegnet Lido di Jesolo, med 30+ grader hver dag. Enkelte dage var det nærmest for varmt, men jeg kan fornemme, at det er noget, man får klask for at sige af folk, der ikke har været så heldige at være under sydlige himmelstrøg i juli. Så det vil jeg lade være med.

Strand og vand og to glade unger

Mere strand og vand

De første 14 dage fik vi badet på stranden og i poolen (og efter en uge lykkedes det oven i købet at tvinge lokke Varanen i vandet også. Han er mildest talt ikke nogen vandhund), bygget et uendeligt antal sandslotte, spist tomater, pasta og pesto (og is) i groteske mængder, spillet spil, læst bøger, gået ture, sejlet ture og hygget igennem. Set et par EM-kampe (og rent faktisk hygget os enormt meget med det, selv om jeg stadig finder det meget mærkeligt, at to så sports-uinteresserede mennesker som HDD og jeg har produceret så fodboldinteresseret en datter), spist på lækre restauranter, samlet muslingeskaller, leget på legepladser og generelt bare haft det rigtig rigtig dejligt. Ingen af os havde prøvet kræfter med livet på en campingplads før, og selv om hardcore campister vil fnyse hånligt af sådan nogle som os, der booker sig ind i et mobile home, vil jeg alligevel vove pelsen og påstå, at vi har snuset til campisttilværelsen. Og ikke blevet skræmt overhovedet. (Det skulle da lige være af niveauet på "underholdningen", men det deltager man jo bare i (eller lader helt være) i det omfang, man selv har lyst).

 
Yderligere strand. Aner vi et tema?

 
Visit på farverige og underskønne Burano

Uhyggelige typer

De tre sidste dage blev tilbragt i Venedig. Og selv om Varanens ben syntes, det var ret hårdt at være på storbyferie, så havde vi et fantastisk ophold. I en nyindrettet luksuslejlighed midt i alting. Vi fik set en masse, men slet ikke nok (syntes jeg. Ungerne syntes, vi havde set alt. Mindst), så jeg er slet slet ikke færdig med byen og håber at komme tilbage engang. Jeg fik dog presset det maksimale ud af dagene ved både at inkorporere en morgenløbetur de to morgener, der var tid, og en aftengåtur, så jeg fik set nogle ting, der lå lidt længere væk, end snart 5- og 7-årige ben kunne bære.

Er vild med de færdselsskilte, de kører med i Venedig - dem ser man ikke herhjemme

Waouwww - Doge-paladset er pænt imponerende. Og har tilsyneladende magten til at få mig til at se temmelig doof ud


Mine tre på Accademia-broen med et vue over Canal Grande

Vel hjemme fra Italien igen, havde vi et hurtigt pitstop derhjemme, hvor der lige var tid til at lande, vaske tøj og skippe den ældste af sted på en heldagslegeaftale, der endte med først at slutte 21.30, hvor den ældste blev fragtet til døren (nogen trængte til en lille pause fra sin lillebror :-)), og efter 1,5 dag gik turen til ødegården i Sverige, hvor Farmor og hendes mand stod med åbne arme. Og nye input til ungerne, der var ved at gå lidt død i, hvad mor og far kunne bruges til. Vi blev i skoven et par dage - lige nok til at føle, vi havde været der, plukke et kæmpelæs blåbær, spise en masse kanelsnegle og komme endnu et hak længere ned i gear. Hvilket, utroligt nok, viste sig at være muligt.

Yndlingsplet i huset i Sverige. Ungerne er enige og har netop konstateret, at den også er god at spise makrelmadder på. Den kan alt, den plet. Men den er særligt god til at drikke kaffe på!


Nu er vi så tilbage i byen. HDD begyndte, som nævnt, på arbejde ved ugens indgang, og jeg og ungerne gør byen usikker. Mandag stod den mest på hjemmehygge og en tur på biblioteket med næsten udløbne Venedig-bøger (og introduktion til Pokémon Go, som jeg har været dum nok til at downloade. Instant hit hos ungerne, der selv bad om at komme ud og gå en tur?!). Tirsdag stod den på legeaftale i det faktisk helt sommerlige vejr med skøn studieveninde og hendes næsten jævnaldrende unger (og en aftentur for at fange Pokémons. Suk. Men på den anden side giver det masser af frisk luft). Onsdag var der atter en legeaftale (for den ældste), mens torsdag blev til fri leg og besøg hos Troldemor. I dag skal vi lege med dem her, og hey - så er det pludselig weekend. Knageme hyggeligt at have ferie, altså!

fredag den 24. juni 2016

Noget om sidste skoledag

Om et par timer har vi ferie. Ferie-ferie-feeerie, som de i skrivende stund formentlig stor-skråler på Øglens skole, hvor de har hyggedag og picnic i dag. Uden forældre.

0. klasse er pludselig slut, og ungerne skal tage afsked med deres helt fantastiske lærere. Der er ikke nogen fællesafsked med forældre (den holdt vi i mandags), men vi har i samlet flok sørget for en kurv til lærerne, så de ved, hvor meget vi har sat pris på, at de har givet alle smållingerne så god en start på deres skolegang.

For et par uger siden var 0. klasserne på besøg i 1. klasse og hilse på de lærere, der får glæden af dem de næste tre år. Jeg var heldig og møde en af dem til skolens sommerfest i sidste uge, og hun virker heldigvis også rigtig sød og kompetent. Det er bare  vigtigt med gode lærere, altså!

Mens 0. klasserne besøgte 1. klasse, var der besøg af de kommende 0. klasser. Dem, der skal begynde efter sommerferien. Tænk bare - for kun et år siden, var det Øglen, der var på besøg på den måde (og om et år er det Varanen. Men det kan jeg ikke tænke på nu. Så får jeg en panik-baby med det samme. Kan slet ikke kapere, at begge unger er blevet så store!). Jeg syntes, hun var så lille, og nu, kun et år senere, har jeg en stor, sej pige, der kan læse og skrive (og som gør det i enhver ledig stund), som går til parkour, som glæder sig til at begynde til karate efter ferien, og som, så vidt vides, er meget populær i klassen. En pige, der hviler i sig selv, og som elsker at gå i skole og lære.

Til trods for vores turbulente efterår, hvor flytning og tabet af Mårmor faldt lige oven i hinanden, har hun klaret sig igennem på sikker kurs, og jeg imponeres dagligt af, hvor hurtigt hun udvikler sig, og hvor fantastisk en person, hun er. Og det siger jeg selvfølgelig helt objektivt ;-)

Men før den står på 1. klasse, står den heldigvis på en lang sommerferie. Som i dén grad kommer belejligt, for alle i husstanden trænger til at koble heeeeelt af. Og bade, spise masser af is og bare være. Sammen. Hurra!

torsdag den 23. juni 2016

Noget om badetøj

[ANNONCE]

Lige om lidt går reptilfamilien på sommerferie. Arrividerci skole, børnehave, kontor og hjemmekontor - og hej tre uger med (forhåbentlig) sol og varme i hhv. Pastaland og Sverige. (Til eventuelle tyvetyper, så har vi årvågne naboer, der er hjemme og holder øje med matriklen, så vig bare bort med det samme!)

Jeg har store planer om, at sommerferien bliver både varm og rar, så det er begrænset, hvor meget jeg gider pakke i kufferten. Et par lette outfits, nogle gode sko (sandaler. Jeg købte vandresandaler for første gang, siden jeg troede, jeg var friluftsagtig tilbage i år 2000, for et par uger siden. Og selv om de i sandhed ikke er for kønne, så må jeg sande, at de bare er bedre at have på end mine elskede Reef-flipflops (som jeg naturligvis også skal have med). Særligt, hvis der skal vandres bare lidt længere end til poolen) og så selvfølgelig badetøj.

Hrm. Ja. Badetøj.

Jeg har aldrig være bikinitypen - og lad mig stoppe jer, før nogen råwer mig ind i hovedet, at ALLE har en bikinikrop, og at det baaaare handler om at tage en bikini på, så har man en af slagsen. We know. Det er nemlig ikke det, det handler om. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvordan andre synes, jeg tager mig ud i en bikini - det handler om, hvordan jeg selv har det i en. Det blødeste punkt på mig er min mave, og det har det sådan set altid været - og to børn har på ingen måde gjort den mindre blød (her stopper jeg så også jer, der vil til at råwe, at der intet er forgjort i, at kroppen ser anderledes ud efter graviditet(er) og fødsel, og at det bare vidner om kærlighed und so weiter. Det ved vi også godt). Det er helt ok, men jeg har bare ikke synderligt meget lyst til at flashe maven i overdreven grad og har det altså bedre i badedragt.

Og så er det jo dejligt, at der efterhånden er vældig mange fine badedragter i handlen (omend mange af dem er frygtelig dyre. What's up with that! Og med, at mange af dem ikke kan tåle klor, for den sags skyld?!). Jeg forsøgte mig i sidste måned med at købe en virkelig fin badedragt hos min bedste ven Ali, men selv om den var så fin så fin, lod pasformen en del tilbage at ønske, så dragten er nu røget videre til min nabo, som passer den på en prik. Og det er jo dejligt for hende, men efterlader ikke mig med ret meget svømmekluns til ferien. Så for et par uger siden dristede jeg mig ind i en af de lokale lingeributikker, der har rigtig mange fine badedragter - og for en gangs skyld en ekspedient, der virkede som om, man ikke generede hende dødeligt ved at betræde matriklen. Faktisk var hun overmåde hjælpsom og langede badedragter i favnen på mig i en lind strøm - alle i str. 42. En størrelse hun åbenbart var nået frem til ved at kigge kritisk op og ned ad min bløde krop. Nu er det jo ikke fordi, der er noget i vejen med at være str. 42. Overhovedet. Men eftersom jeg er en str. 38-40 til daglig, er det altså lidt af en bet at få smidt en str. 42 i hovedet på øjemål.

Nå. Skæbnen ville, at ingen af badedragterne sad specielt godt (heller ikke den i str. 40, jeg havde nappet, mens ekspedienten kiggede væk), og da den billigste i øvrigt kostede tæt på 900 kr., listede jeg lige så stille af igen. Og begyndte at lede på nettet. Hos Ellos fandt jeg det, jeg søgte (og nej, det er ikke Ellos, der giver spons - de har bare fine badedragter), og i sidste uge fik jeg så det valgte eksemplar hjem. I str. 40, Dame i Lingeributik!. Og ved I hvad? Den sidder bare SÅ pænt! Lidt til den store side (men så er der plads til is), og kvaliteten virker rigtig god. Så den glæder jeg mig til at drøne rundt i i Italien. Og den tåler vist oven i købet klor, så jeg også kan driste mig i poolen. Glæden vil ingen ende tage!

 UV-tøj til børn
Reima-rovet. Find det her

Ungerne er heldigvis for længst færdigudstyret med badetøj. Jeg var så heldig at få tilbudt at teste UV-tøj fra Reima (det er her, det sponsorerede indhold befinder sig, hvis nogen skulle være i tvivl), og begge unger er nu udstyret fra top til tå i UV-T-shirts, -shorts og lette jakker. Og et par strandsandaler også, skam. De bliver så fine, og begge er lykkelige for deres nye tøj. Selv om begge unger efterhånden er nogle store klepperter og ikke længere har nær så sart hud, som da de var helt små. tænker jeg, at det er meget rart at have muligheden for at tage UV-badetøj på under sydens sols skrappe stråler. Så kan den almindelige badedragt og de små børne-speedos komme på om aftenen, hvor jeg har store planer om, at vi også skal bade.

Jeg glæder mig til at se, om UV-badetøjet fungerer lige så godt i praksis, som det gør i teorien, men jeg kunne ikke forestille mig andet. Hvis udstyret minder bare det mindste om Reimas vintergear, er ungerne in for a treat. Hm ... Måske man skulle tjekke, om man kan få det der UV-halløj i voksenstørrelse også ...

***

Dagens guldkorn fra Varanen:
Varanen og jeg sidder og leger lidt med Lego fra morgenstunden - Varanen er stadig kun iført undertøj, og jeg kan slet ikke holde snitterne fra ham, fordi han er så marcipanblød:

Mig: Uhm, Varan - du er simpelthen noget af det blødeste i hele verden!

Varanen *let bebrejdende*: OG kreative, mor!

Ja. Selvfølgelig. Kreativ er han også. Ham min lille store dreng, der netop havde lavet en "pølsebrænderfakkel" af Lego, som han brugte til at svitse min Lego-pølsemand med. Og spisebordet. Og mig. Og hans egne arme ...

mandag den 13. juni 2016

Noget om sommerweekender

Årh mand, hvor jeg elsker weekender. De burde aldrig slutte. Særligt ikke den, der lige er gået. Sommer, sol og København udgør en fremragende treenighed, og jeg kan slet ikke vente, til det er weekend igen (og nogen gider tænde for solen).

Fredag efter fyraften blev, sædvanen tro, tilbragt med den yngste til håndbold. Han synes, det er eddersjovt, men fredag kl. 16-17 er en kende sent, når man er 4, going on 5, og i øvrigt har været i børner hele dagen. Men han klarede det (og ravne-mutti nåede at få klaret et par arbejdsrelaterede telefonopkald, så jeg kunne holde weekend med god samvittighed) og var svært begejstret for at få en fredags-is på vej over efter storesøster, som var til fødselsdag hos en klassekammerat.

Fordi det var fredag, og klokken var mange, og ingen gad at lave mad, kom vi til at tage burgere med hjem fra Østerbros Originale Burgerrestaurant (desværre er indlægget ikke den mindste smule sponsoreret. Jeg tror, jeg ville græde en lille smule af glæde, hvis det var, for scheisse de laver gode burgere. Og fritter!), som vi fortærede, mens vi så hhv. Disney Sjov og Alle mod en. Så bliver det ikke mere fredag.

Lørdag stod den på fodbold med den yngste fra morgenstunden (vi kan jo lige så godt prøve alle de forskellige boldspil af, ikke? Særligt, når man får tilbudt seks gratis træninger. At de så ligger lørdag formiddag, kan man som forældre godt have det lidt stramt med, men når solen skinner, Yngstebarnet er i hopla, bedstevennen dukker op til træningen for også at spille, og der er andre forældre at sludre med, så går det nok endda). Hjemme igen var der dømt afslapning - så meget, det nu kan lade sig gøre at slappe af, når man er 4 og 7 og ved, at man skal i Tivoli kl. 14, altså. Det var første gang i Tivoli med turpas til ungerne - hidtil har de bare prøvet et par rides med billetter - men lørdag skulle den have hele armen. Og det fik den (faktisk fik den begge arme, for ungerne fik et turpas på hvert håndled, så de frit kunne vælge voksen, når de ville prøve noget. Vi havde allieret os med Farmor, Faster og de to store Fætre, så der var god prøve-rotation, og alle fik lov til at prøve det, de helst ville). Dog lagde Varanen lidt for hårdt ud med Galejen - Farmor var med ham, og jeg stod på sidelinjen og kiggede magtesløst til, mens jeg kunne se hans underlæbe vibrere mere og mere. Og da skibene endelig holdt op med at drøne rundt, brød han helt sammen og kunne slet ikke overskue mere. Lille mand!

Han genfandt dog hurtigt sin selvtillid og prøvede lidt mere stilfærdige rides resten af turen. Og til sidst - da klokken var over sengetid, og alle var trætte og sultne - havde han fået så meget blod på tanden, at han ville med op i det lille gyldne tårn (det for børn, 'ing?) Det var ikke en god idé, og nogen blev ret ked af det, men en tur i flyverne og endnu en i Veteranbilerne (efterfulgt af en fransk hotdog) gjorde heldigvis meget ved humøret. Øglen kunne til gengæld ikke få det vildt nok, og hun og HDD udklækkede en plan om at prøve Dæmonen. Den var hun dog "desværre" ikke høj nok til (phew, tænkte hønemor), så det blev Odinekspressen og den gamle rutsjebane i stedet. Igen og igen og igen.

Vi var hjemme alt for sent, fyldt med pomfritter, slushice (med softice?), candyfloss og kaffe (de voksne), men hvad gør det, når man har haft den skønneste dag. Som åbenbart tog så hårdt på afkommet, at de sov til klokken hhv. 8.30 (Varanen. Nærmest aldrig sket før!) og 9 dagen efter. Set i bakspejlet var det ikke det smarteste træk, at Øglen havde en legeaftale klokken 10, men hun ville gerne af sted, og i hendes fravær, spillede HDD og jeg bold med Varanen i Fælledparken og legede amok på legepladsen. Pludselig var det frokosttid, og efter en bagel i solen blev vi enige om at gå på vandlegepladsen, når Øglen var hentet. Vejret var varmt-agtigt, så som aftalt så gjort. Og selv om der ikke var vand i soppesøen (så varmt var det tilsyneladende heller ikke), blev det en fantastisk tur, hvor Varanens bedste ven og storebror også var. Score! Der blev leget godt igennem, og efter aftensmad og et bad gik ungerne helt kold.

Og nu er hverdagen i gang igen. Det havde den ikke behøvet at være, tænker jeg. Men ungerne har alligevel glædet sig som små vilde til i dag. De skulle nemlig lege med ... korrekt ... Varanens bedste ven og hans storebror, som de jo næsten ikke har leget med i weekenden. Eller noget. Så der er de nu. Og jeg sidder og arbejder (ahem ...) selv om klokken nærmer sig 18. Og har end ikke overvejet at lave aftensmad. På den måde er mandag jo slet ikke så tosset ...

Billeder, siger I? Jeg må med skam meddele, at jeg stort set ikke har taget nogen i weekenden. Jeg har haft alt for travlt med at hygge mig (og drikke kaffe og holde meget fedtede candyfloss). Et enkelt et blev det til i Fælledparken i går, mens Varanen sad med sit forstørrelsesglas og var i fuld gang med at futte plænen af, men det gider ikke uploade, så det må I tænke jer til ...

mandag den 4. august 2014

Livstegn

Ja, hej! Jeg holder ferie for fuld skrue, som nogen måske har bemærket, jf. den lange tavshed på bloggen. Der har været masser at skrive om, men truth be told, så har jeg ikke gidet at blogge. Alene tanken om at skulle tænde computeren og derved blive hevet ud af det feriemode, der hedder leg, bøger, kaffe, slumren, mv., har afholdt mig fra at nedfælde andet end sommerdagbog til privat brug i noteform (skrevet på rigtigt, ægte papir med en rigtig, ægte kuglepen). Nåja, og så det faktum, at min Mac besluttede sig for at gå til de evige harddiskmarker midt i ferien. Og tage det sidste års billeder og arbejde, ikke mindst, med sig. Men det er en anden klagesang, som jeg ikke skal belemre jer med her.

Ferien har været fantastisk. Fyldt med sjov og oplevelser og afslapning og nærvær. Og den har været lang! 3 uger so far til ungerne og derved også næsten 3 uger til HDD og jeg. Krydret med et par ugers arbejde til HDD og et par dages arbejde til mig (har jeg nævnt, at jeg elsker at være selvstændig?!), men fordi vi har været hjemmefra så længe, indfandt feriestemningen sig hurtigt på trods af arbejde.

Skummel himmel over Islands Brygge

Leg i gården

Vi lagde ud med 2 ugers førferie i 2 x lånelejlighed på Islands Brygge. København viste sig fra sin smukkeste side og charmede med varmegrader i slutningen af 20'erne. Med til lånelejlighederne hørte en ladcykel, så mens HDD var på arbejde, cyklede reptilerne og jeg byen tynd og prøvede en masse seje (og for os ukendte) legepladser af. Og når HDD ikke var på arbejde, badede vi i Havnebadet, spiste masser af is og gik ture. Reptilerne blev passet hos Mårmor og Mårfar i to dage, og selv om HDD og jeg egentlig skulle have arbejdet de dage, brugte vi en hel dag på at holde fri og være kærester. Og cykle Amager og Christianshavn tynd i ladcyklen, spise lækker mad på The Italian og i det hele taget bare storhygge! (Og den anden dag brugte jeg på venindehygge. Not bad at all. Med mindre man tænker på tabt arbejdsfortjeneste, altså ...)

Kæresteaften med Royal shandy. Og nej, det er ikke et reklamebillede, selv om jeg godt kan se, at det kan ligne

Den store lånelejlighed, tilhørende min bror og hans familie. Med et stort værelse fyldt med legetøj til ungerne. Rent slaraffenland

Vandlegepladsen i Fælledparken

Varanen faldt i søvn i ladcyklen på vej hjem fra Vandlegepladsen. Det kan umuligt have været behageligt at sidde sådan - heller ikke selv om Øglen forsøgte at støtte hans hoved

Jeg vil undlade at komme ind på her, præcis hvor sjovt (og vemodigt) det var at lege københavnere igen, men jeg kan afsløre, at vi befandt os som fisk i vandet - til trods for, at bryggen ikke engang er vores hood. Så har jeg hverken sagt for lidt eller for meget.

Efter et par dage hjemme, hvor tøjet blev vasket, og ungerne hang ud med nabobørnene (at have en have har nu også sine fordele, når det er 1000 grader varmt udenfor), tog vi hul på den 'rigtige' ferie. (Kbh var jo bare opvarmning) Vi trillede mod ødegården hinsidan og efter det obligatoriske stop ved Godisflyget (hvor Øglen spenderede 61 surt sammensparede svenske kroner på ca. 1,3 kg slik, som jeg administrerer med hård hånd) ankom vi til skoven. Den bød os velkommen med regn- og tordenvejr fra en anden verden, bulder og brag, ingen strøm og omkring 10 lynnedslag i huset (dog ingen, der antændte noget. Så heldige var et par af HDD's slægtningen ikke), men derefter var dagene varme, varme, varme! Og nu må man jo ikke klage, men når man sidder i en ødegård midt i de svenske skove, og det er 32 grader i skyggen, så kan man godt få det lidt varmt. Børnene ikke mindst. Så vi fraveg vores princip om mediefri zone i huset og fandt Barnkanalen på det lille 12" fjernsyn. Og så lod vi ellers reptilerne se fjernsyn i de varmeste timer. Og de tidligste timer. Påkrævet, når nogen (tak, Varan!) gentagne gange mente, at det var morgen før kl. 06.

På vej til Sverige. Verdens korteste færgetur er ret spændende, når man er 5 og næsten 3

Stash fra Godisflyget. Øverste kasse er Øglens. Nederste er Varanens, HDD's og min. Og nej, vi når ikke igennem det hele på denne ferie, fordi det er mig, der står for administrationen af børnenes andel ... (Og - mest - fordi jeg prøver at holde mig fra sukker efter at have taget lidt for meget på på det seneste)

Det var dog masser af andre ting, som også trak - bl.a. det store badebassin, den nærliggende sø, hvor vi har fået en morgendukkert de fleste dage, legeplads/kaninland, fodbold på grunden, jagt på sjove insekter, gåture, isspisning og meget mere.

Skovsøen. Med usandsynligt blege mutti i forgrunden. Kig i øvrigt godt efter, for det er med garanti både første og sidste gang, mine lår bliver flashet på bloggen ...

Skovsøen - nu uden blege mutti og med en Varan helt au naturel

Den medbragte sæbeboblepistol var desuden et stort hit, og nu ved vi oven i købet, at sådan en kan gøre sine omgivelser uTROligt glatte; særligt hvis der bobles på en trappe af rå granit samt barnehænder og -fødder i vilkårlig rækkefølge. Det lærte vi på den hårde måde ved, at Varanen gled på førnævnte trappe, tog fra med skulderen og derefter græd så meget, at man ikke var i tvivl om, at der var noget mere alvorligt i vejen end en almindelig forskrækkelse. Derfor kender vi nu vejen til Akutmottagningen på Växjö Sjukhus, hvor en overmåde rar læge kunne berette, at Varanens kraveben var brækket. AV, mit moderhjerte!

Før ...

... og efter. Min lille trooper!

Bekendtskabet med det svenske sygehusvæsen var absolut positivt. Fra vi ankom på hospitalet, til vi tog derfra - færdigbehandlede og med Varanens arm i slynge - gik der maksimalt en time. Imponerende. Og omstændighederne taget i betragtning var humøret hos begge reptiler højt. Og blev i øvrigt kun højere af, at aftensmaden blev indtaget på Burger King, fordi klokken pludselig var blevet så mange.

Ved hjælp af slyngen, paracetamol og alternative måder at løfte Varanen på er det gået forbavsende godt med det brækkede kraveben. Varanen har været en lille trooper, der lynhurtigt lærte sig kun at bruge højre arm. Og efter kun et par dage var lidt af styrken i venstre arm allerede på vej tilbage. Der er et stykke vej endnu, før den er helt god igen, men jeg er temmelig imponeret over, hvor hurtigt sådan nogle små kræ heler.

Badebaby i baljen. Som han vist er ved at være en kende for stor til
  
På skovtur - uden slyngen og med et fast tag i storesøster

Den ømme arm kom heldigvis til at fylde mindre på ferien end først antaget, og vi kom oven i købet i Leo's Lekland, som Øglen havde glædet sig til lige fra hun hørte, at vi skulle til Sverige. Så det skulle hun ikke gå glip af - heller ikke selv om det betød et kortere besøg og en Varan på halv kraft. Og ud over daglig paracetamol og et par nætters putning i klapvognen for at skåne skulderen mest muligt (og besøget på sygehuset, naturligvis), spillede det brækkede kraveben ingenlunde hovedrollen på Sverigesturen.

Den daglige dukkert i skovsøen, den udendørs bruser ved huset, masser af leg, læsning og hygge var ren lise for sjælen, og efter en uge var vi alle så afslappede, at vi trængte til at komme hjem igen, inden turen går videre i slutningen af denne uge.

Udsigt fra den udendørs bruser. Den er simpelthen umulig at blive træt af

Megagræshoppe med det sigende navn "stor, grøn løvgræshoppe"

Sommerfuglelarver, der kildede på hånden og var sjove at lave væddeløb med

Den skøreste kanin, jeg nogensinde har set. Man kunne kun se, hvad der var hoved og hale, når den fik noget at spise

Smuk sørgekåbe (jeg slog navnet op i en bog. Det er ikke paratviden, jeg ligger inde med). Den var vældig nysgerrig og brugte en rum tid på at sidde på min fod og hygge sig

Og her er vi så nu. Hjemme. Med egne senge, eget legetøj og en stabil internetforbindelse. (Men uden fungerende computer for mit vedkommende. Grrr!) Og to ugers ferie endnu. Life is goooood! Ses på den anden side!

onsdag den 11. juni 2014

Frifrifrifriiiii (igen-igen)

Man kan mene, at det ikke er så længe siden, vi havde en forlænget weekend sidst, men nu har vi altså lige haft endnu en af slagsen. En lang en, oven i købet. Gotta love alle de helligdage, altså. Reptilerne fattede ikke en krone af, at vi skulle holde fri i fem dage, men de klagede bestemt ikke.

Det var meningen, at hele pinseferien skulle bruges hos Mårmor og Mårfar, men pga. noget nyresten og andet sjov i det vestsjællandske blev programmet skubbet en dag. Derfor havde vi Grundlovsdag derhjemme - en dag, som vi brugte på præcis ingenting. Vi gik en lille tur, og ellers nød vi eftermiddagens gråvejr indendøre, bl.a. med "Frost" (ja, vi er last movers. Havde ikke set den før - spørg ikke hvorfor) og pizza fra pizzamanden. Ren hygge.

Insekt på Blomst  

Fredag begav vi os så vestover med en lille detour for at kigge på sommerhusområder. Jeg har nemlig pludselig sat os i hovedet, at vi gerne vil have et sommerhus. HDD er høflig nok til ikke at påpege alt for tydeligt, at det kræver, at jeg tjener vææææsentligt flere penge, end jeg gør nu, men lad nu det ligge. Nu scouter vi ((jeg) så områder og skulle lige forbi et bestemt område og kigge. Det blev en omvej på en times penge, men med is som bestikkelse klarede ungerne den lange biltur forbløffende godt.

Mårmor blev lynhurtigt lokket til at læse for reptilerne. Særligt Varanen er ustoppelig, når det kommer til højtlæsning


Pinsen blev nydt i fulde drag hos Mårmor og Mårfar med leg i haven, tur til Vestsjællands Loch Ness (for realz), gåtur med Mårfar og hunden (ungerne) og spisen kage i massevis (virkelig mærkeligt, at naboen tror, jeg er gravid, hva' (!?)). Søndag trillede vi så hjem igen, og mandag blev brugt på Københavns Middelaldermarked af alle steder, hvor ungerne indkasserede både sværd og kandiserede æbler og så en ridderturnering. OG scorede en stor is på Fortet på hjemvejen (for nu at blive i ridder-temaet - og fordi det var 1000 grader varmt - slog vi et smut forbi Charlottenlund Fort på vej hjem).

Loch Ness. Jowjow 

Kandiserede æbler til Middelaldermarked. Pænt fedtede efter et par minutter i barnehænder

Heldigvis er vi allerede ved onsdag aften nu, for det var næsten for ondt, at arbejdet kaldte tirsdag. Det er ulempen ved mange helligdage - man kommer så langt ned i gear, at det er umenneskeligt hårdt at skulle begynde at lave noget igen. Og i og med, at denne uge er spækket med aftaler - legeaftale med Øglen hjem i dag, møde inde i byen i morgen, sommerfest i børnehaven fredag aften, loppemarked med naboen lørdag og langt-ude-familiesammenkomst søndag - synes jeg nok, at det er en brat opvågnen.




Det er denne her lille gynge-Frans, der begynder i børnehave om to måneder. TO måneder! Det fatter man (jeg!) jo ikke

Snart børnehavedreng, men endnu ikke så stor, at man ikke kan tage en middagslur i Mårmor og Mårfars terrasse-barnevogn. Selv om bentøjet er blevet nogle centimeter for lange 

Den bratte opvågnen bliver i øvrigt ikke mindre brat af, at det netop er gået op for mig, at der kun er en måned, til vi holder sommerferie, og derfor kun to måneder til Varanen skal begynde i børnehave. Og derfor skal meldes ud af sin (private) vuggestue nu. Som i lige nu! Derfor udfyldte jeg i går en vældig formel udmeldelsesblanket, som jeg kunne overdrage til lederen. Meget mærkelig fornemmelse. Én måned tilbage i vuggestuen. Så ferie. Og så direkte i børnehave. Hvor blev min lille baby af? Det bliver skønt for ham at begynde i børnehaven. Han er fortrolig med de voksne derinde og taler meget om, at han skal derind og lege med Øglen og de andre børn. Så han er klar. Det er bare lige, om moderen er det ...

tirsdag den 3. juni 2014

Frifrifriiiii

Vi er gode til at holde fri i Reptilfamilien, vil jeg vove at påstå. Så derfor kommer der lige et billedpotpourri fra den forgangne weekend nedenfor. Heldigt, eftersom maj og juni jo er et sandt mekka af helligdage og dermed forlængede weekender. Og feber til Varanen gav så lige 1,5 ekstra fridage til ham (plus Øglen, der er blevet stor nok til at fatte det, hvis Varanen skal blive hjemme og synes så, det er snyd, hvis hun skal i børnehave) og en forælder. I dette tilfælde HDD, eftersom jeg har været på noget kursus hele dagen. Og Varanen i øvrigt var frisk som en havørn hele dagen. Go figure!

Og da børnehaven holder lukket torsdag og ligesom formulerede mellem linjerne, at det ville være mest belejligt, at man ikke kom fredag, er det her officielt verdens korteste uge. Hvilket jeg skam ikke vil klage over, men det vil mine kunder i biksen muligvis ... Aaaanywho, så går det nok det hele. Har jeg bestemt.

Holder I også lang weekend i den kommende weekend, eller er det bare vores børnehave og vuggestue, der kører på lavt blus?

Fra i torsdags, hvor Øglen var på playdate. I 5 timer! Og Varanen og jeg var på legepladsen. I 10 minutter. og nogen havde temmelig faste meninger om, hvordan scooteren skulle bruges på hjermvejen ...

Senere torsdag fik vi besøg af en god veninde fra min gamle mødregruppe plus hendes familie. De havde blomster med fra haven i deres forstad. Elsker den slags buketter! 

Torsdag aften gik vi en tur til et nærliggende grønt område. Under en del brok fra reptilerne. Fordi vi ikke "skulle noget". Humøret blev dog mærkbart bedre, da de fandt ud af, at engen ikke har set en græsslåmaskine hele sommeren, og der var masser af højt fræs at lege i

Fredag skulle Varanen til lægen inde i byen. Ikke noget alvorligt, heldigvis - han skulle bare dobbelttjekkes for en skønhedsplet og en lille knold i baghovedet, der viste sig at være en hævet lymfeknude. Inden lægebesøget var vi på et par legepladser på Østerbro - her Frugtlegepladsen på Bopa Plads

... Og efter lægebesøget havde vi lovet ungerne is. Som de fik i Zoologisk Have. Elsker årskort. Så føles det helt og aldeles gratis at tage derind

Lørdag lavede vi ikke et klap. Ud over at gå en lille tur (igen under protester fra reptilerne). Lege i haven. Og indvi vores bålfad med at bage snobrød og riste skumfiduser.

Søndag lånte vi en kano af en god vens forældre og sejlede rundt på Furesø. Stort stort hit. Lige bortset fra, da Varanen tabte sin sut, men HDD udviste hidtil ukendte kano-skills og fik den fisket op

Virkelig dårligt billede, men hvis man kigger godt efter øverst i billedet, kan man se de enorme mængder fisk, der svømmede rundt. Til ungernes store jubel

Juice- og omrokeringspause. Varanen var blevet træt af at sidde i bunden af kanoen og ville gerne sidde hos mig

Finalen på kanoturen: Is ved Furesøbadet. Noget, nogen havde set frem til på heeele kanoturen. Og talt en hel del om. Så glæden var stor, da der var frit vaffelvalg på alle hylder ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...