Viser indlæg med etiketten spons. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten spons. Vis alle indlæg

torsdag den 29. maj 2014

Lidt om en masse

Så gik der lige en masse dage. Med sommervejr, arbejdsbunker, der bliver ved med at vokse (sjovt, som lysten til at skrive for fornøjelsens skyld ikke er så stor i en ledig stund, når man skriver og skriver og skriver i arbejdsøjemed hele dagen. Og ofte også aftenerne med), fridage i massevis (gotta love maj/juni og alle helligdagene), lægebesøg med Varanen, besøg af Øglens bedste ven N fra Øbro, is i lange baner og meget meget mere. Livet, I guess.

Men nu tjekker jeg lige ind for at sige hej. Og mens jeg er her, kan jeg da lige berette, at jeg, ud over ovenstående, er begyndt at løbe igen. Yay! Og about bloody time. Kan jo ikke have, at der er flere, der render rundt og tror, at jeg er gravid.

Sandaler
Jeg kan også fortælle, at Varanen har fået nye sandaler. Courtesy of ByKier. Elsker både dem og sandalerne - sandalerne, fordi de er så fine og solide, ByKier dem selv, fordi de sendte Varanen sandaler på et tidspunkt, hvor der er cirka en trilliard andre udgifter. Så de faldt på et tørt sted, må man sige ("Det må man sige mig", som Varanen ville formulere det). Selv om tørt naturligvis er relativt, hvis man sætter det i forhold til alle mulige andres økonomi. Men lad os lade være med det. Varanen er, efter sin indledningsvise skepsis, faldet pladask for sandalerne, som han har nemt ved både at tage af og på (til trods for, at han ikke er stor fan af at gøre ting selv). Han har imidlertid lidt svært ved at forstå, at rågummisålerne hurtigt bliver beskidte - som rågummisåler jo gør - og beder mig om at tørre det af. #notgonnahappen

Varanen i Den Grønne Karet - vældig spændt på, hvad der er inden i pakken


Det var de her babes - en Skagen-sandal i brun. I str. 26 til bigfoot! Til sammenligning var hans sandaler sidste år i str. 22 eller 23. Hvem sagde ukrudt?


Shopping
Vi kan også snakke om, at Øglen og jeg var på shopping forleden. Fordi hun vokser som ukrudt og pludselig ikke havde andet i garderoben end bukser, der stumper. Så på en fridag, hun fik tiltusket sig efter en virkelig skæv morgen, der involverede lægebesøg med Varanen (noget med en knop i hovedet og en plet på tåen - længere historie, som måske kan udgøre et indlæg i sig selv. Når han altså har været hos en læge mere) og en børnehavetur, vi var lige ved at komme for sent til, tog vi i H&M. Og havde en fest i prøverummet. Hun bliver en god teenager, hende Øglen. Der var intet koordineret over vores indkøb - farver, mønstre og beklædningsstykker passer ikke sammen overhovedet, men Øglen elsker det hele. Og så er jeg sådan set glad.

Apropos ingenting, men sådan her ser dasehjørnet i haven ud lige nu. Lige til at holde til ... 

Vuggestue
Eller hvad med en beretning om, at Varanens yndlingspædagog er gået på barsel. Og naturligt nok ikke kommer tilbage, før han stopper. Om 3 måneder. Gisp! Vi sagde farvel til hende i går, og jeg håber naivt, at Varanen når at glemme hende på de her fire weekenddage. As if. Men eventuelle problemer må vi tage i takt med, at de kommer. Formentlig allerede på mandag. Suk, altså. Jeg kommer sq også til at savne hende, for meningsforskelle til trods var hun virkelig god til at tage sig af Varanen. Og det er nok til at erobre mit hjerte.

Fisk
Det kunne måske også være interessant at skrive et afsnit eller tre om, at vi for en uges tid siden havde besøg af udsendte fra Glyngøres NemFisk. Der dukkede tre smukke damer op lige midt i ulvetimen med lækre råvarer og masser af godt humør, og så tog de to af damerne ellers Øglen med i køkkenet, mens Louise gav mig gode råd til, hvordan jeg får mere ud af mit noget forsømte spejlreflekskamera. Der blev grinet og kokkereret i køkkenet, og før vi vidste af det, var der fremtryllet seriøst lækre sager i køkkenregionerne. Der blev dækket op på terrassen i det gode vejr, og da Reptilfamilien var klar til at sætte sig til bordet, forduftede Glyngøres udsendte. De må gerne komme på besøg lidt oftere ...

Dyb koncentration. Der snittes grøntsager ...


... Og lægges fisk på plads ... (Det her billede har Louise taget)

 ... Og hældes sauce på ... 

Konceptet er, at det ikke behøver at være så svært at tilberede fisk. Faktisk er det med NemFisk så nemt, at selv børn kan være med til det - og det er jo temmelig praktisk, når nu de nye kostråd siger, at vi skal spise 350 g fisk om ugen; altså svarende til fisk til aftensmad to gange om ugen. Øglen og Varanen er glade for fisk, og det er HDD og jeg sådan set også; vi er bare ret fantasiforladte, når det kommer til variationer af retterne, så oftest ender vi 'bare' på fiskefrikadeller. Men med NemFisk kan man få flere forskellige - nemme - varianter. Øglen og 'damerne' (som Varanen kaldte dem) lavede både rødspættefileter i dildsauce og laks i citronsauce, og begge dele smagte rigtig godt. Og slet ikke 'kunstigt', som jeg hemmeligt havde regnet lidt med.

Den fremragende squash-, fennikel- og pæresalat med dild og honning-/citrondressing (Louise har taget billedet)

... Og den sommerlige og virkelige lækre tallerken proppet med alt godt fra havet. Og køkkenet

Øglen elsker at hjælpe med i køkkenet, og NemFisk-aftenen var ingen undtagelse. Tværtimod hakkede, hældte og rørte på livet løs, og hun spiste da også ivrigt af maden, mens hun endnu mere ivrigt fortalte om alt, hvad de havde lavet i køkkenet. Alle i familien blev udstyret med kokkehue og forklæde fra NemFisk, og gæt, hvem der havde kokkehuen på i børnehave dagen efter og stolt som en pave kunne fortælle pædagogerne om besøget.

Alt det andet
... Der er med garanti også sket andet blogværdigt i de sidste mange dage, men efter en lang dag med legepladsbesøg, kringlebagning, besøg af gammel mødregruppeveninde + familie og meget mere, kan jeg simpelthen ikke huske det. I'll let you know, hvis jeg kommer i tanker om noget, der er så vigtigt, at I bare MÅ vide det ... ;-)

Amos klassiske kringle. Med impro-fyld med massssser af marzipan. Just sayin'!


---
Sandalerne fra ByKier er modtaget til test, men meninger og holdninger og anmeldelser og linklove og whatnot står helt for egen regning. Det samme gør sig gældende for produkterne fra NemFisk.

tirsdag den 26. november 2013

Noget om jul, mad, weekend og spons, eller Den weekend, jeg blev voksen

I weekenden var vi hjemme hos Mårmor og Mårfar. Igen-igen. Men denne gang var HDD også med, OG min bror og hans lille familie var der. Anledningen var, udover selvfølgelig, at vi 'bare' skulle hygge os, den årlige bage-/knase-weekend.

Ikke, at jeg fik hverken bagt eller knaset særlig meget. Ud over altså de par stænger brunkagedej med pistacienødder og lakrids, som Øglen og jeg fik æltet sammen i torsdags, da den slatne Varan tog sig en maratonlur. (4,5 timer. Crazy!) Marcipanen nåede vi aldrig rigtig til, og Luciabrødene blev bagt søndag, efter vi var draget af sted for at få fragtet Øglen af sted til et andet bage-/knasearrangement.

Skæreskære brunkager - og forsøge at holde små, interesserede reptilfingre fra den. Dejen var næsten bedre end kagerne, syntes de

Mårfars hjemmebagte "æbleskiber", som Varanen kaldte dem

Til gengæld fik vi klippeklistret lidt - engle, flere engle og små nisser blev det til fra min og Øglens hånd. Ikke ligefrem et overvældende udkomme af en hel weekend, men vi skulle jo nå så meget andet. At spise, for eksempel (#vigtigt).

Tyl-engel à la Filihunkat, hånd-, fod- og mundengle og nisser à la Filihunkats søster, som tilfældigvis er min svigerinde

Det kræver sit køleskab at bespise 10 sultne personer, hvorfor jeg havde taget forsyninger med, så Mårmor og Mårfar ikke behøvede at stå for det altsammen (som de plejer). Ikke mindst fordi jeg jo var så heldig at modtage hele to lækre spons-kasser i sidste uge - en fra Kohberg* og en fra Kokkens Favorit. Så vi kom godt omkring hele madpyramiden, og det skulle familien selvfølgelig nyde godt af.

Kød-kassen

Brød-kassen

Således havde jeg medbragt rugbrød med hhv. græskar og majs (førstnævnte var desværre muggent, men det er jo det, der sker med rugbrød fra tid til anden. Det andet var lækkert), æblecider-marmelade fra Kivik Mosteri, Urtekrams sandwich spread med basilikum, grøn tomatrelish, Kåsaberg sild (som jeg spiste sammen med Mårmors killer-æble-karrysalat. Mums!), leverpostej og sylte**. Personligt bryder jeg mig ikke om sylte, men de øvrige i selskabet spiste den med velbehag. Den anden (der var nemlig hele to i kassen) blev doneret til naboernes julefrokost sammen med et rugbrød og faldt i god jord.

Derudover var der en masse lækre sager fra Mårforældrenes køleskab, så weekendens frokoster har været ganske overdådige. Og det skal man jo ikke klage over. Overhovedet.

Reptilerne var ellevilde over endnu engang at være på besøg hos Mårmor og Mårfar, og at kusinerne også var der, var bare en bonus. I hvert fald for Øglen, der legede amok med dem begge to. Kusinerne er hhv. 2 år ældre og 1 år yngre end Øglen, så det er lidt forskelligt, hvem der leger bedst med hvem. Men denne gang var det ret ligeligt fordelt, omend Øglen og den yngste kusine i særdeleshed havde en fest. Blandt andet med at synge temmelig meget (og temmelig højt) for hunden. Før jeg fik børn, var barnesang (på den falske, skingre måde) noget af det værste, jeg kunne komme i tanker om. Nu er det - for det meste - SÅ hyggeligt ...

To Dracula-kusiner

Varanen er også vild med sine kusiner, men han er allermest vild med sin Mårmor. Så der var ikke nogen tvivl hos ham om, hvem han helst ville hænge ud med. Særligt ikke fordi han var temmelig snottet og hostende og ikke helt gearet til trioens vilde lege. (Selv om han nu virkede RET frisk på mig de 2,5 timer, han var vågen natten mellem fredag og lørdag. Hvor han ville "OPPPP!", "SE SARSYN!", "LE-JØ LE-GO, MO-AR!", "LÆ-SØ BÅW, MOAR" og snakke med Mårfar, da det omkring klokken 05 lykkedes ham at råbe Mårfar vågen. Så slattenheden gemte han til om dagen, og så kunne han og undertegnede jo passende være slatne sammen, selv om min slattenhed 'kun' skyldtes uendelig træthed ...)

Yndlings-Mårmor

Yndlings-Mårfar

Men hvis vi havde troet, at weekenden udelukkende skulle handle om at bage, knase, klippe-klistre og spise, så kunne vi godt tro om igen. Mårmor og Mårfar er gået i gang med det helt store rydde-op-og-rydde-ud-frenzy, og nu var turen nået til de seks bedrollers, der var fyldt med Lego. De kan jo have en pointe i, at det er lige i overkanten i forhold til, hvad deres børnebørn når at lege med, når de er på besøg (særligt fordi tre af bedrollerne er placeret på loftet og derfor aldrig ser dagens lys), men sådan har det været en menneskealder nu, så vi havde alle accepteret tingenes tilstand. Indtil nu, altså.

Bittelille togbane (i forhold til, hvor mange skinner, der er)

Mårfar havde imidlertid besluttet, at det resterende Lego også skulle om ikke sorteres, så deles. Mellem min bror og jeg. Så midt mellem alle julerierne og spiserierne, gennemgik vi kasse efter kasse. I guder, hvor har vi haft meget Lego som børn. Det er jo faktisk næsten helt pinligt. Men dengang havde vi naturligvis også en hel kælder til rådighed, som vi kunne bygge i - og lade kreationerne stå i, ikke mindst. Det er så ikke helt tilfældet nu. Alligevel er jeg nu den glade indehaver af tre bedrollers fyldt med Lego - primært tog med et uendeligt antal skinner, skiftespor, lysledninger og transformatorer (arj, ok - der er kun en enkelt transformator). Og skidtet virker! Brormand og HDD byggede en lille bane "bare for at prøve" (yeah, right - bare indrøm, at I blev 12 år igen for en stund), og togene futtede lystigt derudad. (Nåja - og så alt mit Fabuland, som jeg nolede med hjem for nogle måneder siden).

Et par af Lego-bedrollerne
 
Varanen bliver en lykkelig dreng, når han om et par år bliver stor nok til at lade være med at smadre togene (han nåede at skille tre ad på de få timer, togkassen var åben. Lømmel!). Og når vi har vundet i Lotto og enten fået et større hus med integreret legerum, eller fået bygget til vores eksisterende hytte. Så kan vi nemlig bygge togbaner, der vil blive kendt vidt og bredt i kvarteret.

Brormand scorede en lufthavn med et hav af shuttlebusser, -minitog, lastbiler, kontroltårn, mv. Og så var der jo selvfølgelig alle de 'ukurante' klodser, som vi delte sådan nogenlunde fifty-fifty. Bortset fra den halve bedroller med klodser, der fik lov at stå, til når der er småfolk på besøg.

Så nu er vi sådan nogle med ustyrligt meget Lego. Godt nok næppe så meget som Konen, men jeg tør godt vove det ene øje og sige, at vi har flere tog (ellers bliver jeg bange). Og jeg er for alvor blevet voksen. Hidtil har jeg ikke helt vidst, hvad definitionen på at blive voksen egentlig var. Og havde man spurgt mig før, ville jeg nok have sagt noget i retning af, at "Man er voksen, når man har fået et barn" eller "Man er voksen, når man er flyttet i hus" eller sådan noget. Nu siger jeg imidlertid "Man er voksen, når ens forældre rydder loftet for ens gamle legetøj, og man får det med hjem. Til sine egne børn".

-----

*Egentlig var rugbrødet en del af en 'madpakke-kasse', men da begge reptiler har madordning i institutionerne, smører jeg ikke så ofte madpakker længere. Det ændrer imidlertid ikke på, at jeg synes, det er enormt vigtigt at smøre lækre, alsidige madpakker, når behovet opstår, og derfor er jeg da også utroligt glad for den inspirationsbog, der fulgte med (Madpakkebogen af Louisa Lorang) samt en superpraktisk madkasse fra Sistema. Madkassen havde jeg i øvrigt hele to af i forvejen, da det var den, jeg sværgede til, da Øglen havde madpakke med dagligt. Jeg har faktisk ikke lovord nok i mit vokabularium om den - den er VIRKELIG god!

**Der er stadig lækre, koldpressede olier samt masser af pølser tilovers fra kødkassen. De skal nydes på grillen til vores næste Spis & Skrid-arrangement med gode venner.

tirsdag den 12. november 2013

Er det bare mig ... (noget om vinterbeklædning og spons i lange baner)

... Eller er det ved at blive sådan rigtig koldt udenfor? Jeg ved godt, at lave temperaturer typisk føles ekstra lave, når man vralter direkte fra de varme dyner og direkte udenfor ved 6-tiden om morgenen, men hjemme hos os er det altså nødvendigt, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at komme i bad eller på toilettet. Vores badeværelse er nemlig ikke færdigt endnu, selv om vi nærmer os, og jeg er ellevild. Tror så rent faktisk, at Øglen kommer til at savne bad- og toiletvognen, men sådan må det være. Selv om den har tjent os godt, kommer jeg ikke til at begræde dens fravær. Overhovedet.

Reptilerne har for længst fået termotøjet med i institution, og det er de færreste dage, de ikke har haft det i brug. Der er også begyndt at snige sig et par flyverdragter ind i institutionernes garderobe, kan jeg se, og så sent som i sidste uge har jeg støvet Varanens gamle Reima-dragt af og givet ham den med. Det er ikke hver dag, han har den på, når jeg kommer og henter, men jeg lider af et eller andet Pakke Mine Børn Overdrevet Ind-syndrom, og således henslæbte Øglen sine to første år med en hue på mere eller mindre konstant. Har været noget lidt mere laissez-faire med Varanen, men det skal jo nødigt hedde sig, så nu sender jeg ham af sted med et nyt par handsker, og huer i en lind strøm, nærmest dagligt. (Tak til Louise for at sælge Flødebollernes lækre - og virkelig store - udvalg af vinter-accessories til Varanen, så han altid er klædt fint på).

Øglen ville allerhelst springe rundt i shorts og korte ærmer, hvis hun ellers fik lov. Men så var det jo, at jeg gjorde hende opmærksom på den fine flyverdragt, hun valgte mellem alt muligt tøj fra LEGO. Den ligger fint ude i bryggerset og venter på, at det bliver koldt nok til at tage den i brug, og pludselig kunne hun godt se idéen med at klæde sig varmt på. Faktisk valgte hun at tage den på på en af de luneste efterårseftermiddage, vi havde, og gøglede rundt i den i haven. Men så vænner hun sig da til den.

Gynger i Flyverdragt

Pasformen er rigtig fin, og størrelsen (vi valgte 110) er perfekt. Jeg havde overvejet at tage den i str. 104, da Øglen ret beset 'kun' er 104-105 cm høj, men jeg er glad for, at jeg valgte den anden størrelse. For selv om jeg havde læst, at Legos flyverdragter er noget store i størrelsen, gælder det altså ikke lige netop denne model - som helt sikkert vil være for lille, når vi når efteråret 2014. Men så er jeg overbevist om, at en anden lille pige, der har lilla som yndlingsfarve, vil blive glad for den. Sammenholdt med de (lilla) vinterstøvler, jeg endte med at købe til hende (tak for input, allesammen), bliver hun lilla varm fra top til tå.

Hvad Varanen angår, så har det der vinterstøvle-cirkus vist sig at være sværere end som så. Jeg fandt aldrig Dille-støvlerne fra Føtex, som mange anbefalede, så i stedet vaklede jeg lidt mellem Rugged Gear og Kamik. Og besluttede, at de virkede for tunge til en lille dreng. Så jeg endte med ikke at købe nogen, og derfor render han stadig rundt i gummistøvler. Med foer, godt nok, men alligevel.

Men så var det, at lykken tilsmilede os her i vores vandskaderamte og deraf efterhånden noget økonomisk trængte husholdning (ja, okay - alt er relativt. Vi mangler ikke noget, men har heller ikke lige uanede midler til vinterbeklædning). ByKier spurgte nemlig, om vi ikke kunne tænke os at teste og anmelde et par støvler. Efter eget valg. Og da deres vinterstøvler ser rigtig dejlige og Varan-passende ud, slog jeg til, hurtigere end man kan nå at sige "vinterstøvle-nedsmeltning".

Lækre, varme Terkel-støvler 

Øglen har tidligere haft et par ByKier-støvler, som vi var rigtig glade for. Husker dog, at de var noget store i størrelsen, så jeg brugte deres fodmåler-teknik (som dog ikke blev taget ligeså udførligt som den ellers meget brugbare video viser. Rundstykke, men så længe kan jeg man altså ikke få en 2-årig til at stå stille) for at være på den helt sikre side. Og endte med et par Terkel-støvler i størrelse 24. Iflg. målene passede det med 2 cm voksetillæg, men da støvlerne kom - lynhurtigt, i øvrigt - var de desværre for små. Jeg tror, det er det tykke, vamsede foer, der snyder og optager mere plads, end jeg lige troede. Så støvlerne måtte retur, og nu har vi lige fået et par str. 25 ind ad døren. Som passer perfekt. Støvlerne er både bløde og lækre og ser rigtig varme ud. Vinteren vil formentlig vise os, hvor varme. Under alle omstændigheder er de helt sikkert varmere end gummistøvler (foer eller ej), så allerede dér er vi kommet et godt stykke vej. Og så er det jo bare bonus, at Varanen er meget glad for sine "Døuvler".

Så mangler vi bare vinterbeklædningen til mig. HDD fik en ny vinterfrakke sidste år, så pyt med ham. Vinterstøvlerne har jeg - planlægger at bo i mine yndlings-Pajar-støvler - men min frakke er blevet lidt træt. Nu har det lokale renseri givet den kunstigt åndedræt, så jeg håber, den kan bære mig gennem vinteren. Og ellers hidkalder jeg jer, oh frakkefirmaer! Jeg er totalt til fals for varm påklædning og betaler i pæne ord! (Hvis altså I giver noget pænt. Er det grimt, er der kontant afregning med grimme ord. Så ved I dét ... ;-))

torsdag den 24. oktober 2013

Kalder alle hestepiger (lyn-give away)

En gang hestepige, altid hestepige. Da jeg var 12, sparede min bedste veninde og jeg sammen til en hest. Eller, altså, til noget af en hest, men vi sparede trods alt så meget sammen ved ikke at spise slik (jeg kan jo godt, når der er noget, jeg virkelig vil!), pudse cykler, udføre pligter for familie og naboer, osv., at vores respektive familier kunne se, at vi mente det alvorligt (slet ikke ligesom dengang jeg troede, jeg ville have en tværfløjte og fik det. Og overhovedet ikke gad at spille på den). Derfor postede de det resterende beløb i den kastanjebrune uldtot, vi havde i flere år. Før jeg blev for høj til at ride på den og derfor fik en ny hest. Det var tider, kan jeg godt sige jer. Jeg lugtede godt nok altid lidt af hest og havde aldrig rigtig tid til at lege med de stakler veninder, der ikke kunne se lyset i heste (de gik til fodbold i stedet. Come on!), men det var fantastisk. Og hvis jeg lukker øjnene, kan jeg tydeligt se stalden, hvor hestene stod, et væld af tweens slæbende på halmballer, strigler og sadler og en ghettoblaster, der brølede Ace of Base's Wheel of fortune. Jowjow.


Der er således blevet brugt timer, dage og uger på de kræ, og jeg må nok erkende, at selv om det er meeeeget længe siden, mit heste-eventyr sluttede, så vil jeg altid have en lillebitte hestepige i maven.

Og hvad er derfor mere oplagt end at holde en hesterelateret give away? Det bliver en lynhurtig en af slagsen - jeg udtrækker nemlig en vinder i morgen, fredag, klokken 12, så spids ørerne og fingrene og listen up.

Præmien er to billetter til gallapremieren på en vaskeægte historie om en lynhurtig hest - Tarok! (Og hvis I er ægte, sande hestepiger, behøver I ikke yderligere introduktion. Jeg siger det bare). Det er i Imperial, Kbh V, det sker, og det er på søndag kl. 19.

 
Tarok trailer

Tarok himself er desværre død og borte for længst, men hans oldebarnføl, Baby Tarok, løfter arven i filmen, der er baseret på historien om en familie fra Skive, der greb drømmen og fostrede Danmarks ubetingede legende inden for travsport. Og i kølvandet på filmen kan man oven i købet blive medejer af Baby Tarok. Gratis, bortset fra venskab og gulerødder, som producenten Ragner Grasten skriver. Den del hænger ikke sammen med giveaway'en, og er frit tilgængelig for alle, så besøg Baby Taroks Facebook-side her (vil vædde med, at det er de færreste føl, der kan bryste sig af at have en fan-side), og sig hej.

Er du ledig på søndag, er du hooked på heste, og/eller gider du bare rætti godt tage gallatøj på og betræde den røde løber, så er det her, du har muligheden. Det eneste, du skal gøre, er bare at råbe "BABY TAROK" højt ind i din computer og skrive en kommentar til dette indlæg. HUSK at skrive din mail-adresse, så jeg kan få fat i dig, hvis du vinder. Du må meget gerne linke, like, følge og whatnot, men du behøver ikke.

tirsdag den 17. september 2013

Hej efterår

Jeg elsker efteråret. Det gør jeg virkelig. Og når det er 28 grader varmt udenfor, sukker jeg i virkeligheden lidt hemmeligt efter, at det bliver så køligt, at jeg kan putte mig i en varm sweater og drikke en kop te kaffe i stearinlysets skær. (Men det må man ikke sige til nogen - så bliver man lynchet. Så scchhhh!) Men - bare for en god ordens skyld - jeg holder også meget af sommeren. Jeg elsker fx at have bare tæer i sandalerne og at kunne gå ud uden jakke. Og - ikke mindst - kunne sende reptilerne ud, uden de er pakket ind til den store guldmedalje.

For er der noget, jeg næsten ikke kan bære ved efterår og vinter, så er det, hvor nemt det er for et lille reptil at blive koldt og snottet. Bacillerne står på spring, og det gælder om at pakke afkommet ind så lunt og godt, som det overhovedet lader sig gøre. Hver gang de skal ud. #Suk.

Nå. Men lun og god indpakning er jo desværre ikke gratis. Varanen er der styr på, for den flyverdragt jeg købte til ham (brugt) sidste år, var så stor, at jeg i allerhøjeste grad må formode, at den også kan rumme ham i år. Øglen, derimod, er skudt i vejret i en grad, så det er helt kriminelt. Og der er ikke en jordisk chance for, at hun kan passe den Reima i str. 98, som hun med hiv og sving kunne bruge sidste år (så er der nogen aftagere på linjen til en mørkelilla Reima i str. 98 i rigtig god stand, siger I lige til, ing'?!). Hun mangler naturligvis også vinterstøvler - det gør Varanen i øvrigt også - og et sæt termotøj kan hun nok heller ikke undvære.  Selv om jeg vil prøve at se, om hun ikke kan passe det sæt, der var med i posen med Varan-tøj fra Birgitte. Desuden er hun vokset ud af mere eller mindre alt sit almindelige tøj overnight, så garderoben skal også have et gevaldigt boost.

Ja.

Det er dyrt at have børn. Lad os bare konstatere det. Særligt omkring vintertid. Det er ikke så meget fordi, jeg synes, hver enkelt ting er dyr-dyr. Altså, omkring en tusse for en flyverdragt, der bliver brugt dagligt i flere måneder, synes jeg ikke er dyrt. Det er bare mange penge. Særligt fordi der er pænt mange andre ting, der sluger penge fra os lige i øjeblikket. Det Våde Hus, for eksempel. Så da Lego Wear, som sendt fra himlen, spurgte, om jeg mon ville teste noget overtøj fra Lego Tec, blev det et stort ja tak herfra.

"Jeg beholder den bare på, mor" 

Valget faldt på denne her svend i lilla. Og selv om jeg egentlig synes, de fleste af deres flyverdragter og jakker til børn her så rigtig lækre ud, var det ikke så svært et valg. Jeg er ikke så meget til travle mønstre og vilde farver, så en ensfarvet sag med fine detaljer i kontrastfarve er meget mere mig. Og Øglen, som var den, der besluttede sig for den lilla farve.



Flyverdragten er lige kommet og virker rigtig lækker. De røde detaljer på dragten er dog nærmere lyserøde, men det klager man bestemt ikke over, når man er en Øgle, hvis yndlingsfarver tilfældigvis (og nok ret typisk for alderen) er lilla og lyserød. Dragten passer i øvrigt Øglen helt perfekt. Jeg havde ellers forventet, at den var lidt til den store side, men nej - str. 110 er åbenbart spot on, rent størrelsesmæssigt for små store øgler. Så nu venter vi bare på, at det bliver koldt nok til at prøve den af udendørs også ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...