Viser indlæg med etiketten sponsoreret indlæg. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten sponsoreret indlæg. Vis alle indlæg

onsdag den 4. oktober 2017

Noget om (in)aktivitet

[Sponsoreret indhold]

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke var et sporty barn. Som i overhovedet. Bevares, jeg deltog da i idræt på lige fod med alle de andre (og blev sjovt nok altid valgt til sidst, når vi skulle spille fodbold), og jeg gik til håndbold i rundt regnet to minutter, men det var også dét. Sådan på det organiserede plan, i hvert fald. Jeg cyklede selv til skole og stod på rulleskøjter sammen med mine venner, men sport-sport - det var der sq ikke så meget af.

Sidenhen er jeg kommet efter det og både løber og sejler i kajak i dag, men stadig ikke på organiseret basis. Det har jeg ikke rigtig haft med mig hjemmefra, og det er mig lidt af en gåde - en glædelig en af slagsen - hvordan jeg kan have fostret børn, der er så glade for at bevæge sig, som tilfældet er. De løber og danser og kravler og hopper ved enhver given lejlighed, og det er en sand fornøjelse at se på. De siger ikke nej til at blive fragtet til skole i ladcyklen, men de cykler som regel selv, så alt i alt får de bevæget sig virkelig meget i løbet af en dag.



Derfor er det særligt frustrerende for både dem og os, at begge unger er nede i en grad, så de ikke kan bevæge sig i samme grad, som de plejer. Ældstebarnet har beskadiget noget ledbånd i den ene fod og humper nu på anden uge rundt med sportstape, ispose og andet godt - og giver dagligt udtryk for, hvor frustrerende det er ikke at kunne deltage i de vilde lege i skolen og, vigtigst, ikke at kunne komme til fodbold! For en, der spiller fodbold min. to gange om ugen og gerne mere, hvis der er kamp, er det en pine at skulle sidde stille.

Yngste cyklede direkte ind i en læsserampe på en lastbil lige før weekenden med en kæmpe flænge og observation for hjernerystelse til følge. Heldigvis var der 'bare' gået hul på ham - i en grad, så det skulle syes - men det har stadig gjort, at de voldsomme tumleaktiviteter har været sat noget på hold. Igen med frustration til følge.


Summa summarum: Børnene bevæger sig pænt meget herhjemme. Hvilket er meget heldigt, nu hvor Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at alle børn og unge dyrker mindst en times fysisk aktivitet dagligt. Der er vi rimelig home safe, men det er ikke nogen selvfølge. Ifølge rapporten ”The Danish Report Card on Physical Activity for Children and Youth” vurderes det, at flere end 60 pct. af danske børn og unge i skolealderen ikke når målet om 60 minutters fysisk aktivitet hver dag.

60 pct. Det er altså en del. Det behøver selvfølgelig ikke være et problem, at man ikke bevæger sig det angivne antal minutter, men hvis man ikke lærer glæden ved bevægelse som barn, er der risiko for at tage det med sig ind i voksenalderen, og det kan på sigt udgøre en risikofaktor for børnenes sundhed. Personligt har jeg skullet tage mange tilløb til at blive sådan en, der bevæger sig, og det er jeg ret overbevist om skyldes, at sport og motion ikke er noget, jeg har haft med mig fra min barndom.

Som nævnt er vi ikke ramt af børn, der hellere vil sidde stille end at bevæge sig, men der er da tidspunkter, hvor det kan virke mere tillokkende at sidde med iPad'en end at drøne rundt. Men så er et raskt, lille konkurrenceelement jo ikke af vejen.

Reima har udviklet den internationale #millionhoursofjoy challenge, som "skal være med til at bekæmpe børns stillesiddende adfærd og hjælpe forældre med at holde sine børn aktive". Udfordringen går ud på, at børn fra 15 forskellige lande tilsammen bevæger sig mindst en million timer mere, end de gør i forvejen. Timerne med udført fysisk aktivitet opdateres løbende på kampagnens hjemmeside, og familier kan, på tværs af lande, udfordre hinanden til sjove ’landskampe’.

Læs mere om kampagnen på www.reima.com/kidventure, og meld jer til, hvis I har aktive børn - eller børn, der gerne måtte bevæge sig lidt mere. Det er supernemt at deltage, og hovedpræmien er en rejse til Ruka, Finland i marts 2018 og deltagelse i Kidventure-eventet med masser af sej, actionpræget vintersport. Det gad jeg personligt riiiiigtig godt at vinde. Om ungerne er med på kulden, må tiden jo vise - men nu skal vi selvfølgelig også lige vinde først ...

torsdag den 20. april 2017

Noget om overgange

Advarsel: Sponsoreret indhold forude

Jeg skylder jer et mere udførligt indlæg om brylluppet i begyndelsen af måneden, og selv om man godt ud fra titlen på indlægget her kunne foranlediges til at tro, at dette var sådan et - overgang fra kærester til ægtefolk og alt det der - så er det altså ikke tilfældet.

I stedet for skal vi tale lidt om overgangen fra vinter til forår. Og den påklædning det kræver. Spændende, n'est-pas? Jeg siger formentlig det samme hvert år, når vinteren burde have sluppet taget i os og rykket en balde til fordel for foråret, men hold. nu. kæft, altså, vinter! FLYT dig nu!

Vi havde f a n t a s t i s k vejr til vores bryllup! Vi taler bare arme og bare tæer i skoene-kind of vejr. Solskin over hele linjen, usuperviserede børn uden sko udenfor og bryllupsgæster, der var lige meget ude og inde. (Se lige hvor snedigt jeg alligevel fik sneget lidt om brylluppet med). Men nu?! Nattefrost, SNE sgu', og vind så kold som en kummefryser.

Vi vågnede i Sverige til minus 7 graders frost og sne i søndags (skylder også et indlæg om påskeferien), og selv om solen fik så tilpas meget magt i løbet af dagen, at vi kunne nå et smut på stranden, da vi kom hjem til DK, var der stadig godt bid i vinden med blåfrosne fingre (og tæer, i ungernes tilfælde. Nogen smed nemlig både sokker og sko) til følge. Deres vinterjakker var for varme, når de tonsede rundt og spillede frisbee, så de røg af, og så kom de på igen, når der blev leget med sand. Af. På. Af. På. På. Påååå! Tagdennupå!

Pga. det mildest talt ustadige vejr forestiller jeg mig, at jeg ikke er den eneste, der har svært ved at finde ud af, hvad jeg skal iklæde afkommet af overtøj - eller mig selv, for den sags skyld. For mens vanter, uldent halstørklæde og vinterjakke virker fuldt ud fornuftigt om morgenen, er tyndere jakker meget mere på sin plads om eftermiddagen.

Enter termotøj! Punkt 1 i det store, usynlige fælles-manifest: "Du skal iklæde dit barn quiltet termotøj, hver gang temperaturen er en del højere end frost og en del lavere end sommer". Vi har gennem årene haft en pæn portion termotøj fra varierende mærker på trods af småkolde børn ("Du skal lige have en tyk trøje indenunder også. Eller to!") og hyppigt opståede huller på knæ og albuer med frit udsyn til temmeligt ikke-isolerende pladevat. Alligevel er det troligt blevet indkøbt år efter år (det gør man jo?), men efter otte år i mor-branchen er det nu slut.

Det er på tide at søge nye termomarker, og så er det jo så heldigt, at vi (og med "vi", mener jeg børnene) er blevet tilbudt at teste overgangsjakker og -sko. Derfor består dette års overgangstøj af overtræksbukser fra sidste år (som ingen børn gider have på, så jeg tænker, det ene par, vi har, er rigeligt), fine jakker og - som noget nyt på matriklen - overgangssko. Alt sammen fra Reima.

Ældsten i sin Barley-jakke

Yngsten i sin Fleet-jakke med aflynelige ærmer

Yngstens Wetter Wash-sko, som kan komme i vaskemaskinen. 
Ældstens er helt magen til, bare i en anden farve.  

Tøjet ankom med posten forleden (oven i købet bragt af et postbud, der ønskede mig en velsignet dag. Det er ikke ofte, nogen ønsker mig det. I hvert fald ikke højt) og blev pakket ud under skarp bevågenhed fra ungerne. De havde selv været med til at vælge model og farve på både sko og jakker, og de syntes heldigvis, at produkterne var lige så fine live, som de var på computeren. Yngstebarnet mente faktisk, at det hele var så fint, at han forlangte at få skoene på med det samme, selv om vi havde det ene ben ude af døren på vej til Leg og bevægelse, og alle på holdet skulle selvfølgelig se nyanskaffelsen. Det viste sig, at skoene var meget hurtigere, end hans eksisterende sko, så dér var vi heldige ... :-) Og så er de nemme at tage på - et stort plus i min bog, når man han en 5-årig, der ellers godt kan synes, at det kan være liiiiidt hårdt selv at komme i (fod)tøjet.

Jakkerne virker til at holde begge unger godt varme, på trods af den kolde vind, så det satser vi på fortsætter. Helt indtil denne overgang til foråret er gennemført gnidningsfrit, og det igen bliver tid til bare arme.

Produkterne er modtaget til test, men alle ord og meninger - og billeder - er som altid mine egne.

onsdag den 24. juni 2015

Den vigtige søvn

For et par måneder siden blev jeg tilbudt at teste Futura Baldrian fra ... ja, Futura. Det er et naturligt kosttilskud, der skulle gøre det lettere at falde i søvn og sove roligt natten igennem. For et par måneder siden virkede det meget besnærende at få lidt hjælp til at falde i søvn, og jeg havde hemmeligt forhåbninger til, at der hoppede en au pair eller en Mary Poppins-agtig type op af et af pilleglassene, så vedkommende kunne være den, der stod for at lulle søvndrukne - men dog vågne - børn tilbage i søvn midt om natten. Det gjorde der sjovt nok ikke, men til gengæld er glassene fyldt med ren naturlighed - baldrian omtales af og til som 'naturens eget godnatkys' (hvilket egentlig lyder lidt ildevarslende, men jeg tænker, det er godt nok ment), fordi urten har så højt et indhold af valerensyre, der virker søvndyssende. Altså ingen hokuspokus, og det kan vi jo godt lide!

Nå, men det var dengang. Siden da - og faktisk i lang tid - er det gået rigtig godt med det der søvn. Jovist, Varanen vågner hver nat og kommer ind i dobbeltsengen, men han falder forholdsvist nemt i søvn om aftenen, og når han vågner om natten, er der ingen problemer med at få ham til at sove videre. Og dermed har jeg heller ingen problemer med at sove.



Altså har jeg faktisk aldrig fået testet tabletterne. Pinligt nok. Men jeg har hørt fra flere, at de virker, og de enkelte aftener jeg har svært ved at sove, vil jeg til at tage et par tabletter. Som det er lige nu, tager jeg imidlertid så mange kosttilskud (herunder magnesium, der også virker afslappende), at jeg ikke vil fylde på med flere.

Men hvem ved - det kunne jo være, at tabletterne hjalp på lysten til at gå i seng. Det har jeg nemlig store problemer med. Muligvis fordi jeg ser så mange serier. Læser bøger. Og en masse andet, der åbenbart tager så meget af min tid, at klokken altid bliver omkring midnat, før jeg tørner ind. Det er da et forsøg værd. Og så må jeg prøve at lokke HDD til at tage tabletterne på mere jævnlig basis. Han ligger nemlig ofte og vender og drejer sig, før han falder i søvn, så han kunne i dén grad have brug for det.

Hvis du har lyst til at få en gratis prøve på Futura Baldrian, kan du få det lige her. Selv tak - og sov godt!

Produktet er modtaget til test, men ord og holdninger er mine helt egne. Som altid.

mandag den 18. maj 2015

Om lange weekender

Hvis jeg var sådan en, der bestemte noget som helst (altså ud over det, jeg prøver at forklare mit afkom, jeg bestemmer), så ville jeg begynde med at bestemme, at alle weekender skulle var fire dage. Prøliåhør (som man siger ovre vestpå) - man kommer bare SÅ meget mere ned i gear med fire dage i stedet for to. Der er meget mere tid til at opleve på, og man når næsten - men kun næsten - at glæde sig til at skulle på arbejde igen.

Kristi Himmelfartsferien er for vores vedkommende blevet brugt på både oplevelser, familiebesøg og god, gemen afslapning. Torsdag var vi blevet inviteret til pressearrangement i Knuthenborg, så vi var tidligt oppe for at nå det til 9.30. Vi var en broget flok af (mor)bloggere og journalister (krydret med en politiker eller to), men eftersom jeg ikke ligefrem vælter mig i invitationer til forskellige ting (*hint hint*, PR-typer) var det begrænset, hvor mange jeg kendte. Dog spottede jeg Therese i mængden, og vi fik sludret, mens poderne legede igennem med deres fædre.

En masse børn samlet om et girafskind, de kunne gramse på, lige så tosset de ville

Reptilerne havde glædet sig som små vilde til turen, omend Øglen var lidt bekymret for konceptet med, at dyrene bare går frit omkring. Det glemte hun imidlertid i det sekund, hun så Limpopoland - legepladsen, som hele arrangementet drejede sig om - og det var ikke specielt populært hos hverken Varan eller Øgle, at vi først skulle sidde ned og spise (lækker) brunch, før der var fri leg på legepladsen. Men de fik da klemt en pandekage plus det løse ned, så der var god energi til at lege amok.

Transportminister Magnus Heunicke åbnede Limpopo-løjerne med en økse 

Limpopoland kan prale af at have Danmarks stejleste vandrutsjebane, og mens jeg på forhånd havde sagt (måske mest til mig selv), at jeg ikke skulle nyde noget af at prøve den, havde HDD lovet Øglen, at hun og jeg skulle køre i den sammen #takforlort. Fik dog vævet så tilpas meget, at HDD selv tog Øglen med på første tur, så jeg troede mig helt sikker og håbede i det skjulte bare en lille smule på, at Øglen ikke ville synes, det var sjovt, så jeg kunne slippe. Det skete ikke. Hun syntes, det var herresjovt og kunne slet ikke vente med at komme af sted igen. Og det fik jeg så æren af. Ak ja. Jeg overlevede - og havde det overraskende nok ret sjovt også - men I guder, hvor blev jeg våd. Særligt på tur nummer to (ja. Tur nummer to. Manden, der styrede bådene var så "flink" at tilbyde os at blive siddende i båden, så vi kunne få en ekstra tur. Øglen var ved at dø af begejstring. Mig - not so much). Men jeg tørrede efter et par timer, og Øglen var glad. Varanen var for lille til at prøve - aldersgrænsen var 6 år og 120 cm (som Øglen nææææsten opfyldte) - men der var masser af andre ting for ham at lave. Og han tog det med ophøjet ro og et "Den er for vild for mig, mor".

Vandrutsjebanen ses i det fjerne. 16 meter ned i noget, der minder om en særdeles lodret vinkel ...

Sort i sort. Det blegeste sted øverst på lårene er det eneste sted, hvor jeg ikke var gennemblødt.

Efter 5 timer på legepladsen og lidt frokost begav vi os ud i selve safariparken, hvor vi så tigre, zebraer, giraffer, kameler, æsler og geder. Men vi gik lidt let hen over dyrene, for ungerne var trætte, og vi skulle gemme lidt energi til Farfar, som vi skulle besøge bagefter. Næste gang vi tager til Knuthenborg - for der bliver helt sikkert en næste gang; det er et fantastisk sted, der indbyder til timevis af leg og oplevelser - tager vi legepladsen til sidst, så vi kan nå at se lidt flere dyr og måske klappe nogle af dem.

Vi dristede os også ind i butikken, eftersom ungerne argumenterede for, at det var vigtigt "at få et minde fra turen" #sneakybastards. Jeg kunne have brugt formuer på de søde tøjdyr, men jeg holdt mig i skindet (ungerne har bamser nok til et helt liv) og i stedet fik Øglen en notesbog med "zebraskind", som nu er taget i brug som dagbog, og Varanen en insektfanger. Hvortil ekspeditricen sødt bemærkede "Den skal I nok blive glade for. Især dig, når du skal tømme den, og du opdager, at insekterne slet ikke var døde". Haha, ja, det kan jeg levende #tøhø forestille mig, men jeg tager chancen og satser på, at det, der bliver indsamlet, ikke er farligere end en regnorm eller en "bænkebid".

Klatretrold i Limpopoland

Besøget hos Farfar foregik i god ro og orden med masser af kaffe og afslapning, og fredag gik turen hjem til DNP igen. Oven i forskellige praktiske gøremål blev der også tid til en tur i svømmehallen (HDD og Øglen), bilvask (HDD og Varanen), naboleg og en tur på legepladsen i Øregaardsparken i Hellerup efter ønske fra reptilerne. De har set den flere gange, når vi er kørt forbi, så nu skulle det altså være! Og efter en gåtur i den smukke park slappede vi af derhjemme.

Lolland, din charmetrold!

Stranden ved Dannemare. Farfar og et væld af børn

Aftensmaden blev indtaget på den lokale "Makkedonners", og så var den weekend også vredet så tør for oplevelser, som det overhovedet kunne lade sig gøre. Men lange weekender holder - vi glæder os allerede til pinsen!

onsdag den 29. april 2015

Tøj med karakter

Sponsoreret indlæg

I marts måned var jeg inviteret til arrangement hos yndlings-Lahme. Temaet var tøj. Fra Føtex og Bilka. Jeg er ikke nogen tøjsnob overhovedet, og jeg har da ofte købt tøj til ungerne i lige netop Bilka og Føtex, men når det gælder tøj til mig selv, plejer jeg at vende mig andre steder hen. Hvilket i virkeligheden er noget pjat, for kvaliteten er jo endog rigtig god, men sådan er det altså bare blevet.

Nå. Men det, der er sket nu, er, at Bilka og Føtex har gang i et generationsskifte af deres tøj. Således, at det kendte Mads & Mette-mærke til børn nu kommer til at hedde VRS - lige som voksentøjet også kommer til at hedde VRS. Nemmere bliver det næsten ikke.

Kongstanken hos VRS er, at alle skal have råd til kvalitetstøj med karakter. Der findes masser af basistøj, men også en masse med sæsonens it-tendenser, som man kan hoppe med på uden at blive ruineret.

Ja, det blev lidt skævt. Men der var lækker mad og pæne blomster

Ud over lækker brunch og fint selskab til arrangementet (havde det vældig sjovt inde i hovedet med, at jeg var havnet blandt en masse modebloggere. Jeg er nemlig ikke just det, man vil kalde moderigtig, men det var måske netop derfor, jeg var blevet inviteret? Hmm ...) var der også interessante oplæg fra nogle af folkene bag VRS, og så var der ellers fri gramsning på en lang række lækre styles. Der var noget til både piger, drenge og kvinder, og eftersom jeg var af sted uden børn, må jeg tilstå, at jeg om ikke ignorerede, så i hvert fald nøjedes med at skimme, stativerne med børnetøj. I stedet gik jeg målrettet efter noget, jeg kunne pifte min egen, kummerlige garderobe op med.

Der var mange ting, jeg gerne ville have gået derfra med, men jeg har hørt noget om, at det er dårlig stil at nole kollektionsprøverne (eller noget som helst andet, for den sags skyld), så jeg skrev en mental ønskeseddel og satte mig for at vente tålmodigt på, at de forskellige styles ramte butikkerne.

Det, der imidlertid sker, når man primært arbejder hjemmefra (som mig) i en søvnig forstadsagtigby (sør'me også som mig) og i øvrigt ikke har en krone (hej, mig!), så er tøjbudgettet et af de nemme steder at skære ned. Nu har jeg aldrig brugt sindssygt mange penge på tøj, men jeg vil vove at påstå, at jeg ville bruge flere penge (eller føle, jeg blev nødt til at bruge flere penge, om ikke andet), hvis jeg rent faktisk kom ud blandt mennesker, som på en helt normal arbejdsplads. Misforstå mig ikke - jeg er både badet og påklædt, når jeg sætter mig ved computeren derhjemme, klar til dagens dont, men eftersom jeg kun er mig, er jeg en kende ligeglad med, om mine bukser er de samme, som dem jeg havde på i går. (Eller i forgårs, eller dagen før det). Naturligvis sker det også, at jeg skal på kontoret (og det kommer jeg i øvrigt til at skulle noget mere om et stykke tid. Hurra), og så gør jeg mig alt andet lige lidt mere umage, men generelt er tøjbudgettet blevet slanket noget.

Lækkert indhold i goodybag. Tørklædet har jeg voldbrugt, siden jeg fik det

Glæden var da også så meget desto større forleden, da posten kom med en pakke fra VRS. Med en kjole, en nederdel, en fin jaket og et par sandaler. Sooooh fine. (Og nej, I får ikke et billede med det på. Jeg er som sagt ikke modeblogger, og mine hofter kan i øvrigt efterhånden heller ikke være på et billede. En lang vinter fyldt med chokolade har sat sine spor).

Fint tøj

Close-up af fint tøj

Jeg har allerede taget kjolen og jakken i brug. Kjolen er lidt til den store side, selv om jeg valgte en størrelse mindre end normalt, så jeg synes, den bliver pænest med et bælte i taljen. Jakken er fantastisk og kan bruges til både jeans og en nederdel. Jeg er helt klart fan. Og som et resultat har jeg fået ryddet ud i garderoben og fundet en kæmpe stak tøj, jeg ikke længere bruger (eller vil komme til at bruge). Det er røget videre i systemet, og selv om man så skulle tro, at jeg pludselig havde god plads i skabet, er det desværre ikke tilfældet. Alligevel synes jeg aldrig, jeg har noget at tage på - bortset altså lige det nye fra VRS ...

mandag den 25. august 2014

Energi i pilleform?

Det er meget muligt, at de kloge siger, at sommeren ikke er ovre endnu, men naturen mangler lige at erklære sig enig. Så indtil det modsatte er bevist, prøver jeg at få mine fødder til at forstå, at der er dømt efterår, bare så jeg ikke behøver at blive mere forkølet (snøvset, som det hedder herhjemme), end jeg allerede er blevet. (Det er bare som om, fødderne nægter at samarbejde. De VIL ikke have sokker på. Sutsko (eller ... futsko, hedder det her) indendørs kan de lige gå med til, men de vil stadig gå i sandaler eller - til nøds - ballerinaer. Uden sokker).

Jeg har det lidt stramt med, at sommeren tilsyneladende har sunget på sidste vers. Den har været så fantastisk, at ord ikke kan beskrive det, og jeg er vis på, at jeg har opsamlet d-vitamin til et helt år. Og hvis jeg bare fik garanti for, at vejret ville være sådan her - stedvis sol, let blæst og 15-ish grader - frem til december, jamen så vil jeg ikke brokke mig over efteråret. (Det vil jeg i øvrigt heller ikke alligevel. Jeg holder meget af efteråret - det er bare ærgerligt, at det skal være så mørkt, som jeg ved, det snart bliver. De lyse aftener er allerede kraftigt på retur, jo).

Vinteren og foråret har været hårdt ved mig. Bevares, jeg er heldigvis både sund og rask, så på den måde skal jeg ikke klage, men der har været en masse tankespin, store spørgsmål og eksistentielle ting oppe og vende, og derudover har jeg manglet energi i en grad, så det var skræmmende. Selv om jeg ved, at jeg får energi af at røre mig, så har jeg bare ikke kunnet tage mig sammen. Efter sommerens indtog blev det heldigvis (lidt) nemmere. Der er jo heller ikke meget, der slår en gåtur i solskinnet. Men nu. Hvor de mørke aftener pludselig er kommet snigende, frygter jeg en lille smule, at jeg falder ned i den samme "det er også bare ligemeget"-sump (ikke at forveksle med "Det' da liiiigemeget"-Jeppe K) som tidligere på året, så jeg har længe haft en plan om at sætte konkret ind.

Første led i planen er at justere min kost. Jeg bliver aldrig rabiat det ene eller det andet (og det er sq nok derfor, jeg ikke taber mig overhovedet), men jeg plukker lidt hist og pist fra de kure og livsstile, der passer mig. I vinteren og foråret havde jeg ubevidst gjort det til min mission at spise alt med sukker, der var inden for arms længde, og det gjorde mig sådan set ikke andet end tyk(kere). Så det er slut nu. Fra ferien begyndte (jo, sq - I drømmer ikke om, hvor få is, jeg har spist på de 5 varmeste uger i mands minde) har jeg skåret kraftigt ned på sukker og helt elimineret hvidt brød og pasta. Alene der var der en del energi at hente, kan jeg afsløre.

Anden led i planen er at røre mig mere. Det var ikke noget problem i ferien, hvor vi har vadet rundt, som blev vi betalt for det. Det er i hverdagen, den kniber lidt, eftersom jeg arbejder hjemme og derfor ikke har tvungen transport til andre steder end børnehaven. Men så snart ham Varanen er færdigindkørt i børneren, skal jeg til at have skemalagt lidt løb og så'n. Blev der sagt.

Tredje led i planen anede jeg faktisk ikke, at jeg havde. Før søde Fie fra Lahme Kommunikation kontaktede mig og spurgte, om jeg ville teste nogle naturlige kosttilskud fra Drogens Vital. Man kunne vælge mellem to forskellige pakker, og jeg slog naturligvis straks ned på den, der hed noget i retning af "Energi og helse".

Hele Drogens Vital-familien

Kosttilskuddene stod i garagen (hej, flexmodtager), da vi kom hjem fra ferie, men det er først for et par dage siden, jeg er kommet i gang. Pakken indeholdt 2xginseng energikur, der - som jeg læser det - er nærmest instant energi. Den har jeg ikke prøvet endnu; den skal SÅ meget gemmes, til når det (desværre) bliver meget mørkere og koldere.
Denne her gemmer jeg som en lille skat til de mørkere tider. (Høje forventninger? Hvad mener I?)

Derudover var der tabletter med ingefær (for fordøjelsen), multivitaminer og tabletter, der styrker hud, hår og negle. Tre tabletter, der alle skal tages 2-4 eller 1-3 gange om dagen. Så smider jeg lige en fiskeolie (anti-opstød - gotta love it. Farvel til smagen af harsk fisk) fra skuffen oveni, og så tror jeg ellers nok, at mit daglige pilleforbrug er steget fra 0 til mange i løbet af ingen tid. Jeg er ikke så god til at huske at tage piller, men jeg håber, at der bare er tale om vane. Og hvis ikke, så køber jeg mig sådan en smart pilleinddelingsæske. Eller noget.

I virkeligheden ved jeg heller ikke, om jeg tror på, at man kan få energi i pilleform (med mindre det er en ganske anden slags piller. Og den slags ønsker fabrikanterne formentlig ikke bliver sponsoreret). Men tiden vil vise, om Drogens Vital lever op til det, de lover. Indtil videre virker det imidlertid lovende. Jeg har husket at spise mine piller, jeg sover godt om natten, og jeg føler mig ganske frisk i løbet af dagen. Tabletterne er i en fornuftig størrelse (ikke ligesom fiskeolietabletterne, der måske nok er anti-opstødsagtige, men til gengæld er store som missiler), de er fyldt med lutter naturlige vitaminer, urter og planter og så - stor bonus i min bog - kommer de i bæredygtig emballage. Letvægtsplastikken gør, at glassene ikke er så tunge, og så kan de genbruges. Ja tak til dét!

Indlægget er sponsoreret, men ordene og holdningerne er mine ganske egne. Produkterne kan købes på apoteket.

tirsdag den 17. september 2013

Hej efterår

Jeg elsker efteråret. Det gør jeg virkelig. Og når det er 28 grader varmt udenfor, sukker jeg i virkeligheden lidt hemmeligt efter, at det bliver så køligt, at jeg kan putte mig i en varm sweater og drikke en kop te kaffe i stearinlysets skær. (Men det må man ikke sige til nogen - så bliver man lynchet. Så scchhhh!) Men - bare for en god ordens skyld - jeg holder også meget af sommeren. Jeg elsker fx at have bare tæer i sandalerne og at kunne gå ud uden jakke. Og - ikke mindst - kunne sende reptilerne ud, uden de er pakket ind til den store guldmedalje.

For er der noget, jeg næsten ikke kan bære ved efterår og vinter, så er det, hvor nemt det er for et lille reptil at blive koldt og snottet. Bacillerne står på spring, og det gælder om at pakke afkommet ind så lunt og godt, som det overhovedet lader sig gøre. Hver gang de skal ud. #Suk.

Nå. Men lun og god indpakning er jo desværre ikke gratis. Varanen er der styr på, for den flyverdragt jeg købte til ham (brugt) sidste år, var så stor, at jeg i allerhøjeste grad må formode, at den også kan rumme ham i år. Øglen, derimod, er skudt i vejret i en grad, så det er helt kriminelt. Og der er ikke en jordisk chance for, at hun kan passe den Reima i str. 98, som hun med hiv og sving kunne bruge sidste år (så er der nogen aftagere på linjen til en mørkelilla Reima i str. 98 i rigtig god stand, siger I lige til, ing'?!). Hun mangler naturligvis også vinterstøvler - det gør Varanen i øvrigt også - og et sæt termotøj kan hun nok heller ikke undvære.  Selv om jeg vil prøve at se, om hun ikke kan passe det sæt, der var med i posen med Varan-tøj fra Birgitte. Desuden er hun vokset ud af mere eller mindre alt sit almindelige tøj overnight, så garderoben skal også have et gevaldigt boost.

Ja.

Det er dyrt at have børn. Lad os bare konstatere det. Særligt omkring vintertid. Det er ikke så meget fordi, jeg synes, hver enkelt ting er dyr-dyr. Altså, omkring en tusse for en flyverdragt, der bliver brugt dagligt i flere måneder, synes jeg ikke er dyrt. Det er bare mange penge. Særligt fordi der er pænt mange andre ting, der sluger penge fra os lige i øjeblikket. Det Våde Hus, for eksempel. Så da Lego Wear, som sendt fra himlen, spurgte, om jeg mon ville teste noget overtøj fra Lego Tec, blev det et stort ja tak herfra.

"Jeg beholder den bare på, mor" 

Valget faldt på denne her svend i lilla. Og selv om jeg egentlig synes, de fleste af deres flyverdragter og jakker til børn her så rigtig lækre ud, var det ikke så svært et valg. Jeg er ikke så meget til travle mønstre og vilde farver, så en ensfarvet sag med fine detaljer i kontrastfarve er meget mere mig. Og Øglen, som var den, der besluttede sig for den lilla farve.



Flyverdragten er lige kommet og virker rigtig lækker. De røde detaljer på dragten er dog nærmere lyserøde, men det klager man bestemt ikke over, når man er en Øgle, hvis yndlingsfarver tilfældigvis (og nok ret typisk for alderen) er lilla og lyserød. Dragten passer i øvrigt Øglen helt perfekt. Jeg havde ellers forventet, at den var lidt til den store side, men nej - str. 110 er åbenbart spot on, rent størrelsesmæssigt for små store øgler. Så nu venter vi bare på, at det bliver koldt nok til at prøve den af udendørs også ...

torsdag den 5. september 2013

Snart weekend

Jeg ved godt, at bloggen her hedder Hverdagens surdej og derfor understreger, at det er i hverdagen, de små glæder gemmer sig. Alligevel må jeg indrømme, at det i øjeblikket er weekenderne, jeg pejler imod. Ikke så meget på grund af arbejdet som på grund af den store affugter, der i øjeblikket har bemægtiget sig hele den ene halvdel af huset. Som gør sit job til ug, kryds og slange, bevares, men som ikke desto mindre fylder godt - både fysisk og mentalt.

Weekenderne er der, hvor vi skrider fra det hele. Det våde hus, den susende affugter og toiletvognen, som i øvrigt er ganske udmærket, men som, hvordan vi end vender og drejer den det, står udenfor. Hvilket er ufedt på så mange plan, når det lige er blevet efterår, og man har små børn, der trods alt også skal i bad engang imellem.

Sidste og forrige weekend var vi hos Mårmor og Mårfar. Og hvis vi ville, kunne vi garanteret også besøge dem i denne weekend. Selv om de ikke er hjemme. Men i denne weekend tager vi i stedet til Farmor, som i øvrigt heller ikke er hjemme. Hun bor lidt tættere på Det Våde Hus, så vi ikke behøver pakke alt vores habengut blot for et par dage. For selv om huset er vådt, er der alligevel nogle projekter, der kan blive arbejdet lidt på. Et nyt tag på garagen, fx.

Desuden påtænker vi også at tage på et par udflugter - alene eller med gode venner. Det vil tiden (og vejret) vise. En god, gammel evergreen er Zoologisk Have, som vi (og reptilerne) elsker at komme i. Men et nært vennepar har netop foreslået Bernstorffsparken, hvor jeg vist aldrig har været. Så det er også en mulighed.

Alternativt kunne jeg godt tænke mig at komme til Ordrupgaard, hvor jeg (heller) aldrig har været #pinligt!. For nylig fik jeg tilsendt pressemateriale fra stedet, som kunne fortælle, at de netop har åbnet en kunstpark, der skulle være lidt af et kunststykke (tøhø). Det er kunstneren Jeppe Hein (som jeg ikke kender - men i det hele taget kender jeg også til utrolig lidt, der ikke har noget med tumlinger at gøre lige for tiden), der har åbnet ballet, og han kan, efter billederne og omtalen at dømme, en ting eller to med spejllabyrinter.

Pressebilleder - credit Andreas Omvik

Øglen og Varanen kan også noget med spejle. Godt nok er det primært at fedte dem til, men mon ikke de ville synes, det var rimelig hittet at slå deres buttede børnehænder løs på en hel labyrint?! Som er omkring 70 m2 stor - hvilket faktisk er betragteligt mere plads, end de har at boltre sig på i Det Våde Hus pt.

Pressebilleder - credit Andreas Omvik

Hvis vejret arter sig, så synes jeg i hvert fald, at det ser ud til at være et sjovt sted at tage hen. Og så kan jeg samtidig strege Ordrupgaard på min liste over must-sees. Så er der kun 99.999 andre steder at tage fat på efterfølgende ...

Hvad skal du lave i weekenden?

mandag den 19. august 2013

Øko-døko uge

Det er øko-uge i næste uge. Vidste I godt det? Jeg gjorde ikke, men jeg var så heldig at blive gjort opmærksom på det af nogle søde mennesker, der sendte mig en bugnende pakke med alskens øko-lækkerier. (Herunder en helt forrygende ginger beer (x2), som naturligvis allerede er røget ned i svælget. Sammen med øko-chokoladen og de tamari-ristede mandler. Nomnom).


Den Økologiske Uge er, som navnet antyder, en uge, hvor økologien bliver fejret. Et veritabelt tag-selv-bord af sjove, hyggelige og - selvfølgelig - økologiske arrangementer for både børn og voksne. Det er Økologisk Landsforening, der sammen med blandt andre Dyrenes Beskyttelse, Food, Madkulturen, Coop, Danmarks Naturfredningsforening og mange andre aktører sætter fokus på økologien. På de rene råvarer, der smager skønt, samtidig med at de passer på vores natur.

Det er svært at have noget imod sådan en uge. Og det har jeg da heller ikke. Overhovedet. Faktisk skal jeg (vistnok) til et af arrangementerne (eller hvad, Husmoder? Har vi stadig en aftale i næste weekend igen? Og blev vi i givet fald enige om lørdag eller søndag?).

Her i Den Nye By (som jeg nok snart skal finde på et andet alias til - nu har vi trods alt boet her i næsten et år, så den er ikke så ny længere) er de ikke helt så langt fremme i øko-skoene som i 2100 Spelt. (Men det er der næppe noget sted på kloden, der er). Ikke, at man ikke kan få økologiske varer her - vi har oven i købet vores egen, yderst velassorterede helse-biks, der er proppet til randen med Ø-mærker. Jeg har bare ikke indtryk af, at det er noget, man (og med "man", mener jeg den gennemsnitlige diamantbesatte borger) sådan går op i. Og da jeg for nylig lige stak hovedet ind til den lokale bager efter en liter mælk og formastede mig til at spørge, om de ikke havde noget økologisk af slagsen, så bager-damen ud som om, jeg var blevet sendt fra det ydre rum. Svaret var nej, så jeg gik ind til supermarkedet ved siden af og tog en liter øko. Fordi jeg kunne.


Jeg er ikke fanatisk overhovedet. Og økonomi spiller bestemt også en rolle. Men mælk og æg køber jeg udelukkende økologisk. Og gerne også frugt og grønt. Står valget mellem ikke-øko danske tomater og økologiske tomater fra Holland, så vælger jeg imidlertid de danske. Ligesom jeg ikke går så meget op i øko vs. ikke-øko, når der er tale om mere eksotiske frugter såsom ananas, pomelo, mv. (Der kigger jeg til gengæld efter Fairtrade-mærket, men det er en anden snak).


Jeg blander mig ikke i, om andre køber økologisk eller ej. Det må de selv rode med. Det er mig, der har bestemt mig for at købe så meget som muligt økologisk, og jeg vil ikke klandre andre for at gøre noget andet. Sådan synes jeg generelt, det skal være med holdninger og meninger, men som med så mange andre ting, er det ikke alle, der deler mit syn på sagen (mærkeligt nok. Jeg er jo så klog ;-)). Og da jeg forleden overhørte en samtale i den førnævnte Urte-Erna-butik mellem tre hardcore økologer, blev jeg altså helt træt. For at dømme efter deres (lange) snak (ført med tyste, hør-agtige stemmer og frelste blikke), var de ikke nogle af dem, der bifaldt det frie indkøbsvalg. Tværtimod.

Mens jeg stod i køen og ventede på, at de hvisketalte færdigt om østrogen, tungmetaller og dårlig fordøjelse, kom jeg til at tænke på, at jeg egentlig godt kan forstå, hvis nogen ikke orker økologi. Fordi de tror, at man bliver sådan lidt frelst-agtig af det. Ligesom dem i butikken. Og det er synd, for man kan jo sagtens købe økologisk og bidrage lidt til den sunde planet uden at iføre sig tøj bundet af hamp og forsage al makeup. Det håber jeg, at Den Økologiske Uge blandt andet kan kaste lys over. Så mange flere får lyst til at kaste sig over de lækre, økologiske råvarer og samtidig være med til at passe på naturen. Og sig selv, for den sags skyld.

søndag den 21. juli 2013

Fint, nyt legetøj

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er vild med kvalitetslegetøj af træ. Jeg så gerne, at samtlige plasticlegetøjsrædsler hjemme på matriklen blev udskiftet med fine træsager, der er rare at røre ved og ikke mindst pæne at kigge på. Jeg er dog temmelig sikker på, at hverken Varanen eller Øglen ville være enig i dén disposition - heller ikke selv om Øglen som lille var meget begejstret for Steiner-agtigt legetøj (i mangel af bedre betegnelse - I ved, hvad jeg mener).

Varanen synes, trælegetøj egner sig allerbedst til at tæve nogen eller noget med, og det er jo ligesom ikke meningen. Og det kan slå pænt hårdt. Men jeg opgiver ikke de fine træsager uden kamp, så da Purebaby tilbød at sende en fin, lille træting, var jeg ikke den, der sagde nej tak (så må jeg bare holde ekstra godt øje med Varanen, når han leger med det).

Det nye legetøj ankom med posten forleden, og spændingen var stor hos både Varan og Øgle, da de spottede pakken. Hele fire små, fedtede hænder var derfor med til at pakke ud og flå det fine indpaknings-silkepapir i stumper og stykker.


 
Der var ikke helt enighed om, hvem der skulle lege med huset først, men med lidt moderlig diplomati lykkedes det faktisk at komme til at lege med det i fællesskab. I en rum tid, endda. Vi har i forvejen et hus og en ridderborg i samme 3D-agtige stil fra Glückskäfer (mener jeg), som er et ret stort hit. Der er dog for mange småting, der skal passe sammen, til, at Varanen kan finde ud af det (endnu), men huset her lader til at være overkommeligt. Dog er det vigtigt, at buerne vender rigtigt, for at man kan samle det, og det kan godt volde lidt kvaler for en knap 2-årig. Men så er der heldigvis så meget andet, man kan bruge det til.



 
Et rigtig fint og alsidigt stykke legetøj, som er så pænt, at det sagtens både kan og må stå fremme. Prisen er også overkommelig, og det er slet ikke utænkeligt, at jeg kunne finde på at bruge det til gave (altså ikke lige det her, vel, men et magen til), når der er en smålling i omgangskredsen, der fylder år. Alternativt ville det gøre sig godt som en flot dåbsgave. Noget, jeg i øvrigt har brugt et lignende stykke legetøj til - og det blev taget rigtig godt imod.
 
---
I kender rummelen, men nævner det gerne alligevel; Jeg har fået legetøjet forærende af Purebaby, men meninger og holdninger er helt mine egne. (Hvis skulle de i øvrigt ellers være? Genboens? ;-)

fredag den 14. juni 2013

Go' - og allergivenlig - hverdag (give away)

Før jeg blev gravid med Øglen, var jeg ikke nærig med parfumen. Jeg brugte parfume hver eneste dag, og jeg må med skam indrømme, at jeg ikke skænkede det en tanke, om de produkter jeg brugte til rengøring af både mig selv og hjemmet var svane- og/eller allergimærkede.

Så blev jeg gravid. Og blev ramt med 1.000 km i timen af alle de ting, man ikke må, når man er det. Deriblandt pøse sig til med parfume. Jeg rettede mig efter langt det meste - man vil vel gerne være en 'god gravid', ikke?! - og jeg lagde straks de parfumerede produkter langt væk. I mit stille sind gik jeg dog og glædede mig meget til, jeg ikke var gravid længere, for så kunne jeg igen iføre mig min elskede CK One-parfume (#yndlings). Blandt mange andre ting. Og jeg var ikke umiddelbart enig i min svigerindes betragtning om, at jeg formentlig ville ændre syn på parfume-forbruget, når jeg rent faktisk havde et spædbarn i armene.

Men så FIK jeg et spædbarn i armene. Og det sidste jeg kunne forestille mig, var at bruge parfume, som Øglen så kunne ligge og inhalere. Så der blev købt et nyt lager af parfumefri produkter. Og det parfumerede vaskepulver, der var blevet sat på standby i graviditeten, røg ud. Pludselig var langt de fleste af mine vaske- og plejeprodukter ganske parfumefri, og det er de på en eller anden facon blevet ved med at være. For jo længere tid, jeg har været parfumefri, jo mere følsom over for stærke dufte bliver jeg. Når jeg en sjælden gang imellem bruger en dråbe parfume, nyder jeg det, men er samtidig meget bevidst om, hvor stærk duften er. (Og nej, det er ikke bare fordi, jeg bruger en dårlig parfume).

Neutrale lækkerier

Efter jeg for nylig fik prædikatet multiallergiker (det er jeg i øvrigt stadig ret muggen over), giver det endnu mere mening at holde sig fra allergene produkter, og derfor var det da også særdeles velkomment, da jeg for pinligt lang tid siden et stykke tid siden fik en lækker forkælelseskasse fra Neutral (som du også kan følge på Facebook). Den kom i forbindelse med, at Neutral netop havde lanceret en ny hverdagsapp - Go' Hverdag - med tips og tricks til en nem og sjov hverdag. Hængt op på de daglige gøremål som bad, vasketøj, rengøring, mv. App'en er nem at gå til, og der er mange gode forslag til, hvordan man fx kan gøre badesituationen sjov og hyggelig for ungerne. Vi var i hvert fald løbet lidt tør for lege i badekarret, og selv om reptilerne hygger sig meget godt med at katapultere vand ud af karret og ud i h e l e badeværelset (seriøst - jeg kan nærmest ikke smide vand så langt, som de kan), så syntes moderen måske, at det var på tide at indføre lidt mere ordnede forhold.

Endnu et snapshot af kassen

De fleste af Varanens plejeprodukter er faktisk fra Neutral. Jeg kendte ikke den fedtcreme, der bl.a. var i forkælelseskassen, men den er rigtig god til Varanens hud, der uvist af hvilken grund er mægtig tør. Så vi er glade for Neutral herhjemme. (Og det var vi også, før jeg fik kassen - så selv om det her indlæg er sponsoreret, er holdningerne mine helt egne).

Jeg har fået lov til at udlodde en kasse med Neutral-produkter (til en værdi på omkring 400 bobs) til en heldig vinder. Så hvis du også er fan af Neutral og godt kunne tænke dig at blive forkælet lidt, så skal du bare lægge en kommentar til dette indlæg. Du må meget gerne følge mig på Bloglovin' eller Instagram, men du behøver ikke. Det styrer du helt selv. Det eneste, du skal gøre, er at skrive din mailadresse i kommentaren, så jeg kan få fat i dig, hvis du er den heldige vinder. Jeg trækker lod denøhm ... den .... 21. juni, så du har altså en uge at løbe på.

Sæt i gang!

tirsdag den 21. maj 2013

Bønnemøde

... Eller noget (nogle gange synes HDD, at det er ret utroligt, at nogen vil hyre mig som tekstforfatter. Nogle dage er jeg tilbøjelig til at give ham ret. I dag er en af dem).

Jeg har fået en vældig lækker kasse bønner og linser fra Urtekram, og nu har jeg så småt fået taget hul på alle de gode sager. Desværre er aftensmadssituationen rimelig ... lad os kalde den hektisk ... hjemme hos os for tiden. Varanen har sat sig i hovedet, at han enten vil underholdes konstance, fra han kommer hjem, til vi skal spise, eller også vil han sidde på armen (og eftersom han ikke just er et lille skravl, er det jævnt hårdt at stå med ham på den ene arm/hofte, mens jeg skal jonglere med gryder). Det lykkes heldigvis som regel at få bikset noget relativt lækkert mad sammen alligevel, men jeg får simpelthen ikke taget billeder af det. Sowwy.

(Og her skulle så have været et billede fra min Instagramprofil, men jeg er tilsyneladende for debil til at fatte, hvordan man copy/paster sådan et. Men her er et link!)

Nå, men jeg har jo fået denne her kostplan, og selv om den generelt er nærig med portionsstørrelserne, er den heldigvis ret gavmild med proteinindtaget. Og sådan nogle er bønner og linser jo sprængfyldte med.

Indtil videre har jeg guffet en dåse blandede bønner i mig i forbindelse med hhv. pitabrød og en eftermiddagssnack bestående af lidt tun og bønner. Og jeg har hhv. humus af kikærterne og puré/smørepålæg af de hvide bønner - formentlig krydret med basilikum og lakridspulver - i støbeskeen. #nomnom

Linser har jeg ikke megen erfaring med, men en suppe og en salat skal jeg helt sikkert have lavet. Og så skal jeg vist snuse rundt inde på Urtekrams egen hjemmeside for at finde lidt mere inspiration.

onsdag den 6. februar 2013

Noget om (lad)cykler

Det sner her i Forstaden. Eller - lige nu gør det ikke, men det gjorde det i nat. Og meget af dagen i dag. Så meget, at der var rigeligt til at lave en snemand (eller 10). Hvilket var meget heldigt, for så kunne jeg og Øglen hygge os med det, eftersom hun har været hjemme pga. øjenbetændelse. Som i parantes bemærket ikke generer hende - siger hun - og som hun er i behandling for, men der var vist nogen, der trængte til en hjemmedag...

Men der var så meget sne i morges, at den ellers relativt terrængående ladcykel måtte opgive ævred flere steder (eller også var det mine lårmuskler), da jeg skulle fragte Varanen i vuggestue, så jeg måtte stå af og gå. Og så var det, at jeg kom i tanker om, at jeg - ud over en ny kaleche til dyret - godt kunne bruge et eller andet sne-udstyr til ladcyklen. Pigdæk, elmotor, opvarmet lad eller bare nogle snekæder.

Så meget sne var der i Forstaden i morges. Så vi skulle skovle. Igen. Øglen hjalp, det kære væsen

Snemanden. Som fik lov at stå i rundt regnet et kvarter, før Øglen hakkede ham i stumper og stykker med en orange børnerive. Nu er der kun snesmulder tilbage ...


Da jeg er i den situation, at nogle flinke cykel-typer gerne ville have mig til at skrive et par ord om dem og deres webshop, tænkte jeg, at DE måske havde den hellige gral ang. udstyr til ladcyklen. Men nej. De har faktisk slet ikke ladcykler, så jeg. Dammit.

Men så har de til gengæld alt muligt andet. Som pudsigt nok har noget med cykler at gøre. Og jeg skal da ikke sige mig fri fra lige pludselig at blive fristet til at kassere Batavussen ude i indkørslen med noget nyere og temmelig meget mere fancy. Men eftersom jeg ikke er fancy, så kan det jo alligevel ikke betale sig. (Hell, jeg er sådan en, der er begyndt at tage en mulepose med, når jeg en sjælden gang er så heldig at få lov til at cykle i Netto alene. En MULEPOSE! Fra en velgørende organisation, oven i købet). Og det er alligevel temmelig begrænset, hvor tit jeg bruger min almindelige cykel, nu vi er flyttet til Forstaden (se forrige parantes). Så fancy mor-cykel er ude.

Til gengæld har de en ret så fin løbecykel. Som er på tilbud lige nu. Og så pyt med, at de kalder den et Løbehjul. Jeg er bare temmelig pernitten med ord. De har også nogle fine cykelanhængere, jeg godt gad gramse lidt på. Selv om jeg har været ned ad Anhænger-vejen og svoret, at dén skulle vi aldrig tilbage til. Alligevel synes jeg naivt?, at det der med, at man kan bruge den som klapvogn og måske endda løbevogn er vældig smart. Også selv om jeg ikke har været ude at løbe i over en måned, og Forstaden er så kuperet som ... som ... som noget meget kuperet. Og nu har vi endda en våd garage, den kan stå og hygge sig i, i modsætning til tidligere, hvor en perfid bestyrelse i dén grad skulle stryges med hårene, hvis man overskred den allernådigst fastsatte barnetransport-kvota på ÉT STK. i barnevognsrummet. Som i øvrigt ellers kun blev brugt til grimme cykler, der lige så godt kunne stå i det der-til ind-ret-te-de cy-kel-sta-tiv ude på gaden. Hvis man altså spurgte mig. Men det gjorde man ikke. Bitter? Moi?

Nå. Cykelanhænger. Også ude. Men så et nyt barnesæde til Batavussen, da? Dét ville faktisk ikke være tosset. Jeg ved godt, at BoBike skulle lave såeh gode barnesæder (og det er da også derfor, vi har et), men jeg synes faktisk, at de er lidt crappy. Så jeg vil have et nyt. Har jeg bestemt. Må lige se, om HDD er med på den. Han vil nok mene, at jeg bruger min cykel forsvindende lidt (se ovenfor), og at behovet for et barnesæde således er virkelig småt. Og det kan han på sin vis have ret i. Især fordi vi har ladcyklen, jo. Men den er kold og skimlet og dårlig til sne. Og det bliver tilsyneladende a l d r i g forår. Såeh...

Aaaanyhow. Tag et kig på bikester, hvis I (også) står og mangler (eller tror, I gør) noget cykelrelateret. Der er mange fine sager.

Og nu. Arbejde. Man kommer pænt meget bagud af at have en øjenbetændt lille Øgle rendende rundt hele dagen ...

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

onsdag den 30. januar 2013

Om outdoorsy-hed

Guderne må vide, at der findes mere outdoorsy mennesker end mig. For nu at sige det pænt. Alligevel er jeg blevet spurgt af Campz.dk (der om nogen er outdoorsy), om ikke jeg ville fortælle lidt om deres site. Og jojo, det vil jeg da.




I må selv gætte, hvor jeg har lånt billedet fra ...


For der var jo engang, hvor jeg troede, jeg var outdoorsy (skal vi se, HVOR mange gange jeg kan skrive 'outdoorsy' i ét indlæg?!). Det var en kort, men intens, flirt med Spejdersport, khakifarvede bukser, der kunne lynes af ved knæet, Teva-sandaler, smarte praktiske rygsække og en seriøs overvejelse omkring, om jeg mon burde anskaffe mig et primusapparat. Primusært fordi jeg outbackede den i Sydafrika på noget safari og i utrolig korte sekvenser havde held til at bilde mig selv ind, at jeg var totalt nede med at sove i telt, bade med biller så store som tekopper og gå på nattejagt efter noget, vi heldigvis ikke fandt, men som hed 'bavianedderkopper'. Og i øvrigt skrive under på et eller andet obskurt dokument om, at jeg på forhånd frifandt safariselskabet for eventuel medvirken i min (og safariens andre deltageres, altså) død, umiddelbart inden vi begav os ind i særligt dystert floddelta.

Men nå. Det var dengang. Flirten med Spejdersport (og den sydafrikanske ækvivalent) var kort. Men det er jo egentlig en skam, kan jeg se ovre i den der biks, for man kan jo få ret meget lækkert outdoorsy (der var den igen!) udstyr. Og man behøver jo ikke bruge det altsammen på cykel- telt- og/eller trekking-ferie. Formoder jeg. Har ikke lige nærlæst betingelserne, men jeg går ud fra, at man ikke sælger sin sjæl til OverSpejderen ved at handle derinde.

Fx ville jeg på ingen måde klage, hvis nogen (hint hint) gav mig sådan en svend her. Eller en sovepose. Som jeg måske bruger en gang om året, men som ikke desto mindre er meget rar at have. Eller et par varme ski-agtige handsker. Til næste sæson, that is, for vi er jo enige om, at foråret er her nu, 'ing?! Skulle det være, kunne jeg da også godt tænke mig en comfy hoodie. Men den er HDD vist ikke med på. Han er lidt bange for, at der kommer til at gå hjemmetøj i den, nu hvor jeg skal selvstændige den på fuld tid. Tsk tsk. ... Hoodie, anyone?

Såeh. Er der nogen af jer, der huser en indre campist, storvildtsjæger eller bare natur-entusiast, hav et kig på denne onlineshop. Lige nu har de 70 % på en del, og alene det kunne friste mig til at købe noget, jeg overhovedet ikke har brug for. Men I ved, hvad man siger - hellere jer end mig, så off you go!

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...