Viser indlæg med etiketten status. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten status. Vis alle indlæg

tirsdag den 21. januar 2014

Nåmn, hvordan går det så?

... Med de der nytårsforsæt-agtige tiltag, jeg havde store planer om at implementere her i 2014? Jeg ved godt, at der er 100 år, til 2014 er slut, og at der er god tid til at komme på ret køl og alt det der, men nu, hvor året er en lille måned gammel, kunne det da være sjovt at se for mig, hvordan det går. (Ikke sjovt for jer, indvender I?! Bare ærgerligt ...)

Mindre husagtigt
Indtil videre har vi ikke rigtig lavet noget i huset i 2014. Med mindre omrokering af Varanens værelse tæller? Så det lover godt ... (Og så ikke et ord om, at jeg har skumle planer for bryggerset. Skal bare lige finde nogle penge først)

Et godt år for firmaet
Lidt tidligt at gisne om, men jeg er kommet godt fra start og krydser alt, hvad krydses kan, for at de gode takter fortsætter.

Nærværende
Det går faktisk overraskende godt med at holde pause med min telefon. Indrømmet; hvis Nærværs-politiet kom på uanmeldt besøg, kan jeg ikke love, at jeg ikke vil blive fundet i en situation, hvor jeg tjekker telefonen - også i tidsrummet 15.30-19; efter ungerne er hentet, og før de kommer i seng. Men jeg sidder ikke med den, når jeg hænger ud med reptilerne, og jeg forsøger så vidt muligt at lade være med at bruge den i weekenden. At det så resulterer i, at jeg ikke får taget nogen billeder, er en downside, jeg må tage med. (Eller også må jeg begynde at huske at tage lommekameraet med i stedet).

Kødfrit (januar)
Jamen, det går strålende. Tak, fordi I spurgte. (Nå, det gjorde I ikke?) Jeg har snydt, ganske uforvarende, en enkelt gang, hvor det skulle gå hurtigt, og vi varmede en frossen blok tomatsuppe fra Mou. Som smagte glimrende, men som ved nærmere eftersyn viste sig at være kogt på en høne. (Og jeg har også spist ting, der har rørt ved kød, når jeg har spist ude hos folk, der fx har lavet pastasalat med kylling. Mere hysterisk skal det trods alt heller ikke være). Men bortset fra det, har jeg holdt mig til fisk, ost og grøntsager - og pasta i en snæver vending.

Sundere end 2013
Det går udmærket, men det er ikke uden hovedbrud. Sukkeret går det fint med at undvære, men det skyldes nok, at jeg erstatter det med dadelkugler (#nomnom), som jeg nok spiser lige i overkanten af, og mørk chokolade. Og sort te sødet med Stevia. Jeg klager ikke - og savner jeg lakrids og vingummi, spiser jeg bare noget af det. Dog slet ikke i samme mængder som hidtil.

Det har imidlertid vist sig at være mere 'krævende' at undvære både kød og stivelse, end jeg lige havde forudset. Men jeg gør mit bedste og glæder mig over, at jeg dels får det bedre af at undvære melet og sukkeret, dels bliver mere kreativ i køkkenet, når jeg skal lave aftensmad uden kød. HDD er frisk på udfordringen (han spiser som regel kød til frokost på arbejdet, så han lider ingen nød på kødfronten), og det betyder temmelig meget, da det er tidskrævende nok at skulle lave grøn mad - og hvis jeg pludselig stod og skulle lave to forskellige ting, ville det gå endnu langsommere. Reptilerne efterspørger i øvrigt ikke kød overhovedet. Engang imellem får de en spegepølsemad eller leverpostejsmad til frokost, men til aftensmaden har de ikke nævnt kødmanglen med et ord. Vi har dog den udfordring, at især Øglen ikke er så vild med sammenkogte retter - hvis hun ikke kan se, hvad det er, vil hun ikke spise det. Og bønner og squash (grundstenene i mit grønne køkken) kan hun ikke lide. Til gengæld er hun frisk på at spise grøntsagsstænger i langt de fleste varianter, så hendes pasta bliver akkompagneret af bare nogle få næringsstoffer ...

Mht. motionen går det knap så fantastisk. Det er koldt og det blæser og det er svært at tage mig sammen. Men jeg skal nok! Jeg er i øvrigt begyndt til yoga nu, og dét er fedt! Det måtte gerne være onsdag hele tiden!

Fleksibelt
Indtil videre går det rigtig fint med at balancere arbejde og fritid. Jeg har været så privilegeret, at arbejdsopstarten efter julen har været glidende, således at der har været plads til nogle korte(re) dage til reptilerne. Tiltrængt efter en lang juleferie, hvor det at komme tilbage i hverdagen har været ret hårdt for særligt Varanen. (Så han holder faktisk fri i dag og er lige nu dybt optaget af et afsnit af Dora the Explorer).

Fantastisk
Hvorvidt hele 2014 bliver fantastisk, er svært at spå om, her inden vi rammer februar. Men so far so good - starten har været god, og fortsætter det sådan, er jeg ret sikker på at nå mit beskedne mål om et awesome år ...

torsdag den 2. januar 2014

Mit navn er status. Nytårsstatus.

Nåmn, som lovet, så kommer her en bette nytårsstatus. Fordi jeg kan. (Og fordi det er min blog, må jeg også gerne plapre løs. Så det bliver langt, det her ...)

2013 var

*Våd. Det er det første ord, jeg tænker på, når nogen siger 2013. Og det er ikke våd på nogen god måde, skulle jeg lige hilse og sige. 2013 er nemlig blevet synonym med vandskade - meget langvarig vandskade, I might add - hos mig. Så skulle der, mod forventning, blive råd til ferie i år, går den til et tørt sted. Er træt af vand ...

*Hus-agtig. Jeg ved nu for alvor, hvorfor husejere elsker at fortælle, hvor mange penge man kan bruge, når man har et hus. Der er jo altid et eller andet, man kan/skal lave. Og at HDD og jeg så er sådan nogle igangsættertyper (desværre er vi også begge dårlige afsluttere), har ikke gjort projektantallet mindre. Vi har lavet mere i huset i 2013, end vi nogensinde havde forestillet os - endda også hvis man udelader vandskaden af regnestykket. Det har så selvfølgelig resulteret i, at huset nu er så godt som totalrenoveret - og det klager vi naturligvis ikke over. Da slet ikke fordi vi nu er på den anden side af al byggerodet ...

*En økonomisk øjenåbner. Selv om vi ikke just boede billigt i Kbh, boede vi billigere. Et hus er dyrt, og når man så samtidig starter virksomhed op sådan for alvor, så kommer der et tidspunkt, hvor det kan mærkes på økonomien. Det har vi ignoreret en stund og har levet, som vi hele tiden har gjort med tøjindkøb, frisørbesøg, kaffe to go og andre hverdagsforkælelser, når vi havde lyst. Men nu er det på tide at sadle om og begynde at spare lidt sammen. Og indse, at nyopstartet firma med indbygget superfleksibilitet ift. reptilerne ikke rimer på højt forbrug. Så spendérbukserne ryger ud sammen med det øvrige tøj fra min garderobe, som 00'erne har forlangt tilbage ...

*Frit! Som ovenfor nævnt har 2013 været året, hvor mit firma startede op sådan rigtigt, og jeg for første gang i mit voksenliv står uden økonomisk hjælp fra staten eller en arbejdsgiver. Det har været decideret angstprovokerende - og er det stadig fra tid til anden - men samtidig er det enormt frit. Det giver mig frihed til at aflevere reptilerne sent og hente tidligt på de dage, hvor opgaverne er små, og jeg har mulighed for (for det meste) at navigere på en måde, så eventuelle sygedage ikke kommer ubelejligt. Altså mere ubelejligt end sygdom nu altid er. Men jeg behøver ikke have dårlig samvittighed over for en chef, og jeg behøver kun sjældent lege den kedelige Hvis Møde Er Vigtigst-leg med HDD.

Til gengæld kommer friheden også med en pris. Eller to, faktisk - den ene er, at min løn på ingen måde svarer til den løn, jeg fik som fuldtidsansat. Det kan vi klare ved at skære ned hist og pist, selv om det så betyder, at vi - som ovenfor nævnt - må skære ned for hverdagsforkælelserne. Den anden pris er, at jeg er 100% afhængig af, at jeg har og får opgaver. For regnestykket er simpelt, selv for en talspade som jeg: Ingen opgaver er lig med ingen penge. Overhovedet. Urgh, det skal jeg ikke tænke for meget over, kan jeg mærke. I stedet må jeg bare ud og kapre opgaver ...

*Givende. Reptilerne er vokset og blevet store. Sådan lige pludselig. Fra at have været et lille myr med stort temperament og verdens mindste sovehjerte, er Varanen blevet en stor dreng, der både taler, synger og går (og løber. Og - inden for de sidste par måneder - hopper. Hele tiden. Hvorsomhelst). Og sover, ikke at forglemme! Og Øglen er blevet en stor, velargumenterende pige med fniseveninder, hemmeligheder og en pludseligt opstået holdning til, at Barbapapa, Postmand Per og Peter Pedal "er for babyer".
 
Den skønne Varan

Den skønne - og her lidt generte - Øgle

2014 bliver (i det omfang jeg altså selv har noget at skulle have sagt)

*Mindre hus-agtigt. Forstået på den måde, at vi nu er så færdige med huset, som vi behøver at være. Resten (bortset fra få, små hængepartier) er udelukkende nice to have. Så nu skal vi prøve rent faktisk at BO i huset uden også at reparere på det hele tiden. Kan vi mon finde ud af det?!

*Et godt år for firmaet. Håber jeg. Det skulle gerne give et lidt bedre afkast, for selv om fleksibilitet er fantastisk, kan det også blive lige stramt nok hele tiden at holde øje med, hvad man bruger penge på.

*Nærværende. Min iPhone og jeg har brug for en pause. Ikke noget drastisk - bare et par timer om dagen. Og det kan passende være i de timer, der går, fra jeg henter dem i institution, til de skal i seng og sove. Jeg har allerede praktiseret det nogle måneder, og - behold! - verden går ikke under, hvis jeg ikke har telefonen lige ved hånden. Derudover har jeg forlængst befriet den for tidsfordriv som Candycrush - men Instagram bliver nu ved med at være min guilty pleasure ...

*Kødfrit. I hvert fald i januar (i februar har vi nemlig en reservation på M.A.S.H. Ahem.). Og i hvert fald for mig. Det bliver lidt af en udfordring, tror jeg; Ikke mindst fordi jeg her, 2. januar, allerede har abstinenser efter frikadeller og flæskesteg. Jeg er blevet inspireret af Rikke til at skære alt andet kød end fisk væk fra min daglige kost. For det første fordi vi ikke har råd til udelukkende at købe økologisk kød, som jeg har det bedst med at købe, spise og give til mine unger, og for det andet fordi jeg virkelig trænger til at udfordre mig selv, når det gælder madlavning. På nuværende tidspunkt er reptilernes livret pasta med pølser, og det er mit (og HDD's, selvfølgelig, men det er nu engang mig, der laver mad ca. 360 dage om året) ansvar at om ikke ændre det, så udfordre det. Bevares, de må gerne have pasta med pølser som livret, men så skal det være fordi, de er virkelig vilde med det. Ikke bare fordi, det er det, vi tit liiige får bikset sammen, når tiden er knap. Nøgleordet må være planlægning, og jeg lægger optimistisk fra start med retter som grøntsagslasagne, pita med falafler, ris med bønnegryde, fish 'n chips, pizza margarita m.fl. på menuen ...

*Sundere end 2013. Jeg håber at kunne holde igen med både mel og sukker i 2014. Ikke fordi jeg vil blive helt LCHF-agtig, men fordi jeg de seneste måneder er blevet opmærksom på, hvor stor en indvirkning netop de to fødevarer har på mit velbefindende. Har jeg mæsket mig i hvidt brød og/eller sukker en aften, vågner jeg op med deciderede tømmermænd, og om aftenen er jeg oppustet og generelt utilpas. Ved at spise groft knækbrød med ost og en appelsin som snackmad om aftenen i stedet, oplever jeg slet ikke det samme. Så mindre snacken af de usunde ting.

Og så er der jo lige det der halvmaraton, jeg skal løbe. Om tre måneder. Det løber jo nok desværre ikke sig selv, så jeg har så småt fundet løbeskoene frem. Og er faktisk kun et enkelt klik væk fra at melde mig til noget pilates sammen med alle sølvhjelmene via noget FOF-halløj. Som supplement. (Mest fordi min nye læge har fortalt mig, at jeg er totalt skæv i ryggen. Formentlig af at slæbe på reptiler i en årrække. Så hun anbefalede mig faktisk det der pilates, som jeg i øvrigt slet ikke aner, hvad er).

*Fleksibelt. Det her punkt hænger uløseligt sammen med punktet om, at det helst skal blive et godt år for firmaet. For fleksibiliteten hænger 100 % sammen med, at jeg arbejder hjemme (arbejder hjemme, pædagogtyper. Ikke går hjemme. Og jo, der er en forskel!) og selv mere eller mindre kan bestemme, hvornår jeg løser mine arbejdsopgaver. Går firmaet ikke godt, bliver jeg nødt til at droppe det selvstændige og få mig et 'almindeligt' arbejde. Og selv om det ville løse den økonomiske knude, vil det gå hårdt ud over den ro, vi har fået etableret i børnenes hverdag.

*Fantastisk. Intet mindre. Med et så godt som færdigt hus er rammerne fuldt ud til stede til, at 2014 bliver awesome. Ligesom 2013 også var det. (Og nej, vandskade - jeg taler ikke til dig!). Jeg håber, at vi alle kan gå igennem året sunde og raske, at reptilerne vokser og trives, og at Den Nordlige Provinsby kommer til at føles endnu mere som hjem, end den allerede gør.

Rigtig godt nytår, Blogland!

mandag den 31. december 2012

2012 i punktform


  • Så det gjorde vi - og den blev solgt på MEGET kort tid
  • ... og dagen før vi skulle til Berlin (og løbe marathon - det praler jeg gerne stadig af, selv om jeg nærmest ikke har løbet siden), skrev vi under på en slutseddel på Det Nye Hus
  • 1. november flyttede vi ind i Det Nye Hus, og nu er vi sådan nogen, der bor i Forstaden. Med fortov, der skal skovles frit for sne, egen kælkebakke i haven, garage og grønt almuekøkken, der så småt er ved at lade livet til fordel for noget mere hvidt og moderne
  • 20. december havde reptilerne sidste dag i hhv. Verdens Bedste Vuggestue og Verdens Bedste Børnehave, og mutti her havde et mindre sammenbrud over at pille sit afkom ud af institutioner, vi har været så glade for

Nu banker 2013 så på, og når året er blot to dage gammelt, skal reptilerne fragtes ned til Den Nye (Og I Øvrigt Integrerede) Institution, der forhåbentlig også viser sig at være Verdens Bedste.

2012 har været et dejligt år. Lige travlt nok til tider, men nu er der lidt ro på. Der er i hvert fald ingen planer om at flytte nogen steder hen lige foreløbig. For tre forskellige boliger på ét år ER bare overvurderet - særligt, når der er to små børn at tage hensyn til.

Reptilerne har klaret al travlheden i stiv arm, og til trods for lidt sovebøvl, har der ikke været de store udsving. De er faldet rigtig godt til i Det Nye Hus, og nu glæder vi os bare til at kunne give dem en 'rigtig' hverdag i Forstaden, så de slipper for at blive fragtet i bil i timevis hver dag.

Så 2013 - vi er klar. Bring it on! Hav et dejligt nytår alle mand! Vi skrives ved på den anden side!

- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...