Viser indlæg med etiketten steiner. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten steiner. Vis alle indlæg

torsdag den 29. november 2012

Lanterne lanterne - sol og måne og stjerne

... synger højt mit lys, synger højt mit lys, synger højt min lille lanterne ...

Invitation til Lanternefest

Vi har været til lanternefest ovre i vuggeren i dag. Fuldstændig og aldeles samme koncept som de to forrige gange, vi har været med til det; Denne gang var det bare Varanen, der var lanternemakulatorbærer i stedet for Øglen. (Som de faktisk havde lavet en lanterne til, de søde, betænksomme mennesker).

Mutti og Varanos med lanterne (før han begyndte at stikke hænderne ned i lanternen og gøre ansats til at smage på fyrfadslyset) - Nu i redigeret udgave. Jeg har et ansigt i virkeligheden

Det, at konceptet ikke har ændret sig, betyder i øvrigt ikke, at det var mindre hyggeligt denne gang. Tværtimod, for nu kender alle pædagogerne både os og begge reptiler, så det er ren hygge at være derovre. Også selv om Varanen var aldeles uimponeret af selve lanternekonceptet og nærmest vred sig af led på min arm, da han spottede, at Morten Vægter og konen havde kager i deres kurv. Ikke om jeg fatter, at det allerede er et år siden, at Øglen havde sin sidste lanternefest i vuggeren og var lige ved at rykke over i børneren. Og Varanen bare var et lille skrog, som i øvrigt heller ikke dengang gad lade sig bære rundt. Trods sin unge alder ville han op og opleve noget!

Her opdager Varanen, at der er noget spændende (fyrfadslys?!) nede i lanternen

Lanterne-Øgle. Som jo umiskendeligt ligner billedet fra sidste år

På mandag rykker Varanen fra Troldestuen op til Feerne, hvor børnene er lidt større. Måske det kan give ham det sidste skub til at turde at gå. Han går langs alting efterhånden og også hellere end gerne, når han holder nogen i hånden. Men det der med at give slip er han ikke meget for. Måske han lærer der hos Feerne og hvis ikke, ja så lærer han det nok på et andet tidspunkt ...

Fik jeg i øvrigt sagt, at begge reptiler er blevet meldt ud af deres respektive institutioner nu?! Pr. i går - grådlabile jeg fik HDD til at gøre det online, for jeg kunne simpelthen ikke bære det. Heller ikke selv om jeg helt rationelt ved, at det dels ikke kan være anderledes, dels at det er for det bedre. Det er bare hårdt at vælge steder, man er så glad for og tryg ved, fra, når man kun har en lille idé om, hvad det er, man vælger til.

Og apropos ingenting, så er arbejdsdagen i dag foregået på Islands Brygge, hvor min ældste niece ligger syg med dobbeltsidet lungebetændelse på fjerdedagen. Det kan hurtigt gå ud over chefens goodwill (og højden på ens arbejdsbjerg) at blive ved med at have barn syg, men så er det jo kun dejligt, at jeg kan være behjælpelig. Patienten var noget mat, men dog ikke værre end at jeg fik klø i både Kalaha og Homo (som min yngste niece har døbt Uno).

I fuld gang med at tabe i Homo

Der gik Den Lille Kemiker i den, og vi gik i gang med at lave nogle vældig sindrige krystaller. Ud fra en meget tysk brugsanvisning. Projektet blev ikke heeeeelt færdigt (og jeg er i øvrigt ikke sikker på, at vi gjorde det rigtigt - tysk og jeg er ikke bedste venner), men vi hyggede os

I morgen er der igen dømt fasterpasning, og så skal jeg lære hende, hvem der er Kalaha-meister. Men på den anden side kræver det vist, at jeg øver mig, og det orker jeg ærligt talt ikke efter lang dag, der sluttede af i IKEA med to trætte børn og et pludseligt klarsyn, der hed "nåh nej, vi kan jo ikke en sk*d have de bænke, vi troede, vi skulle have, fordi vi både har klapvogn OG to børn i bilen". Hvilket i grunden var meget heldigt, eftersom det var udsolgt. Så vi kom ud af IKEA med sølle to ruller gavepapir, en lille reol og en lidt grim lampe. Og cafeteriamad i maven.

Nu kaffe! Og så burde jeg vel egentlig arbejde, men jeg tror, jeg napper en date med Netflix i stället (nej, se nu der! Er jo blevet helt svensk af at grovæde smage reptilernes kjötbullar med mos og tyttebær)...

- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 13. november 2012

Julemarked på Steiner-skolen i København

Der var engang, hvor jeg troede, at reptilerne skulle være sådan nogle naturfarvede øko-erna Steiner-børn. Det kom sig primært af, at Øglens vuggestue var sådan lidt Steiner-agtig, og jeg syntes, at der var en helt fantastisk stemning derovre. Jeg kunne også godt lide de værdier, vuggestuen havde (har - det er den samme vugger, som Varanen går i i dag), og generelt kunne jeg bare godt se mig selv som sådan en, hvis hjem ikke blev domineret af grimt plasticlegetøj, tv i lange baner og mad med et sukkerindhold på 10.000 %. I teorien, i hvert fald. Men det var naturligvis før, jeg opdagede, hvor glad et barn kan blive for netop grimt plasticlegetøj, der kan sige lyde. Og solgte min - og reptilernes - sjæl til Fischer Price.

Mit hjerte banker dog stadig for Steiner-tankegangen (også selv om et meget simpelt baggrundstjek på mit afkom vil ekskludere dem for evigt på 'rigtige' Steiner-institutioner - mængden af konsumeret tv og dårlig mad gør vist, at de er fortabte for evigt). Men altså. Min ældste niece går ude på Steiner-skolen på Amager. Og elsker det.

Og nu skal de snart holde julemarked. Som lyder så hyggeligt, at jeg ville ønske, at JEG gik ude på Steiner-skolen. Heldigvis må jeg gerne komme med til julemarkedet alligevel (tror jeg da - så vidt vides, laves der ikke plastic- og sukker-kontrol ved døren), og det må I også. Oven i købet uden, at det skal koste en krone. Det er 24. november, det hele løber af stabelen, så I kan godt sætte kryds i kalenderen fra 10-16 den dag.


Nogle af bloglands/speltsegmentets - eller måske faktisk hele Danmarks - helte som Umahro Cadogan, Din Baghave, Søren Ejlertsen, m.fl. er derude for at kokkerere og lege med biodynamiske råvarer, og der er mulighed for at gøre lidt af et kup ved en tavs auktion (aner ikke, hvad det er, men det lyder... stille...), hvor der bl.a. er illustrationer af Anders Morgenthaler, fotografier af Søren Solkær Starbird, gavekort til wellness-lækkerhed og meget andet under hammeren. Og så er der en fiskedam, hvor Steiner-børnenes mødre selv har kreeret fangsten. I øvrigt endnu en grund til, at det aldrig ville gå med mig reptilerne og Steiner. Og hvis de af vanvare skulle lukke mig reptilerne ind, ville jeg de øjeblikkeligt blive bortvist, når kvaliteten (eller mangel på samme) af mine hjemmelavede bidrag kom for en dag.

Nå, men uanset, så bliver det fedt. Ses vi derude?! Det tror jeg nok, vi gør!

lørdag den 2. april 2011

Steiner- pædagohvaffornoget?

Ok - det her bliver langt. Så er I advaret. Men det er bestilt arbejde, og så må man jo lægge sig i selen. Selv om kvantitet selvfølgelig aldrig har borget for kvaliteten. Hm. Lad nu det ligge...

Louise spurgte i går (i kommentarsporet til hendes spændende indlæg om bl.a. dårlig samvittighed), om jeg ikke kunne fortælle lidt om, hvorfor Øglen egentlig går i Steiner-vugger, og hvad vi synes, det giver hende.

Og jo, det kan jeg da, så her kommer et ganske uvidenskabeligt Steiner-indlæg. Hardcore tilhængere af / afstandstagere fra Waldorf-pædagogikken vil sandsynligvis korse sig og have henved en billion rettelser til fakta, men jeg giver det et skud alligevel, mkay?!

Rudolf himself. Hapset herfra. Han ser da egentlig ret rar ud. Og ikke spor Steiner-agtig? Eller... Hvordan ser man forresten Steiner-agtig ud?

Først vil jeg gerne lige slå fast, at Øglens vugger ikke er en Steiner-Steiner vuggestue. Det er nok nærmere Steiner Light, tænker jeg. Den fremgår fx ikke på listen herinde, og det må vel næsten være et must, hvis man vil være noget inden for Steiner-musikken?

Steiner-pædagogikken (også kendt som Waldorf-pædagogikken) blev grundlagt af - tadaaah - Rudolf Steiner, østrigsk filosof, okkultist (!?), Goetheforsker, pædagog, arkitekt og dramatiker (han har haft travlt?), engang i begyndelsen af det 20. århundrede. Pædagogikken bygger på "antroposofien", som bedst (og nok også mest langhåret) kan beskrives som en "erkendelsesvej for det åndeligt søgende menneske".

Som udgangspunkt er Steiner-pædagogikken areligiøs (og det er så her, der virkelig kan gives anledning til ballade, for der har i tidens løb været en del polemik omkring, hvorvidt pædagogikken i virkeligheden er så areligiøs, som den påstås) - der fejres således ikke højtider som jul, påske, mm. I Øglens vuggestue har de dog både påske- og julefrokost, ligesom de til jul har en stor adventskrans, som de sidder omkring og synger sange og hører historier. Men jeg har ikke indtryk af, at de hører om højtiderne som sådan.


Rytme - både den, der er i musik og den, der er i struktur - vægtes højt i Øglens vugger. Dagsrytmen er således fuldstændig ens fra uge til uge - hver mandag laver de dit og dat. Hver tirsdag laver de dut og dåt. Osv. Forleden undskyldte en af pædagogerne faktisk, at de havde brudt rytmen og lagt rytmik om torsdagen i stedet for onsdag, for det havde været så dejligt vejr onsdag, at de altså havde taget ungerne med ud i stedet. Øhm... Ok så. Men lad det ikke ske igen (!?!)

Øglens dukker. Et stk. Rubens Maria (den til højre), og et stk. hjemmelavet (ja, altså - ikke af mig, vel) Waldorf-agtig dukke

I stedet for højtider, lægger de meget vægt på årstider. Både ved at være ude, ved at høre historier og ved at synge sange. De holder årstidsfester - fx lanternefesten, hvor lyset fejres. Med til lanternefesten hører en historie (og sange) om Morten Vægter og hans kone, som har bagt dejlige sol-, måne- og stjernekager til alle. Og videre i den dur. Morten Vægter er vel i virkeligheden en inkarnation af Skt. Martin (den fromme præst, der i år 371 e. kr. gemte sig i en gåsesti, fordi han ikke ville være biskop (ham, der er "skyld" i Mortensaften) - og det er så bl.a. her, man kan argumentere for/imod religiøsiteten). Derudover bruger de i vuggeren rigtig meget tid på at lege, tegne, male, synge, lege sanglege, lave bordspil og fortælle eventyr.

Især eventyrdelen er stor i vuggestuen, og man kan endda se den med det blotte øje. Selve opgangen (vuggestuen ligger i en gammel lejlighedsbygning og spreder sig over 3 etager) er pyntet med troldegrene, hvor pynten bliver udskiftet efter årstiden, og der er malet store eventyr-billeder på væggene. På stuerne er lyset dæmpet, der er tyl, lyskæder og troldegrene i loftet, og så er der en helt særlig ro. Der er tyst uden at være stille, og det er som om, tempoet er helt anderledes end lige udenfor i travle Kbh K. "Harmoni" er måske i virkeligheden det ord, jeg leder efter.

Troldegren med lyskæde, filtkugler og små engle på Øglens værelse. Idé tyvstjålet fra vuggeren (som dog næppe ville billige wallstickeren i kras grøn)

Jeg tror godt, jeg tør lægge hovedet på blokken (bloggen, tøhø) og sige, at det ikke er til at opdrive et eneste stykke plasticlegetøj derovre. Alt er i stof eller træ - der er masser af Rubens-dukker, Waldorf-dukker, træting fra Ostheimer (gad vide, om de opdager det, hvis jeg negler hele deres julekrybbe - den er simpelthen så fin), Glückskäfer og alt det der andet bæredygtige, 'udviklende' trælegetøj, og Øglen elsker det. Især er hun vild med et lille hus i organiske former, hvor man kan vippe taget og stoppe troldefar og troldemor og lille olle-bolle ned i. Og jeg har ledt og ledt og ledt efter det, men det ser ud til at være en udgået model. Måske heldigvis, for de der Solspejlet ved godt nok godt, hvad de vil have for tingene...

Men humlen ved alt det dersens herlige legetøj er, at det i mange tilfælde ikke syner af så meget. Dukkerne har temmelig neutrale ansigtsudtryk, og trælegetøjet er i dæmpede farver (hvis overhovedet nogen). Tanken er så, at barnet skal bruge sin fantasi for selv at skabe legen - uden, at alt er givet på forhånd, som det kan være tilfældet med meget af det 'nymodens' legetøj, der måske nok kan dytte og båtte, men som i virkeligheden måske heller ikke kan bruges til ret meget andet end det. Således kan Øglen være fuldstændig opslugt af at putte "mor og far" (2 Waldorf-dukker, vi gav hende i fødselsdagsgave, hvor den ene ligner noget Amish-halløj, og den anden ligner David Hasselhoff) i en gammel skoæske med nogle hhv. hæklede og broderede lyseduge, jeg fandt i den lokale genner.

En af Øglens fødselsdagsgaver, som hun er svært begejstret for

Og i vuggeren er hun gerne optaget af deres fugletræ med tilhørende (svinedyre) fugle. Jeg er ikke helt med på, hvad det er, der kan være så fascinerende ved fugletræet - i mine øjne (øje - tak til ridse på hornhinden) ser det noget kedeligt ud. Men jeg er selvfølgelig også helt spoleret af verdens ondskab og kynisme, så...

Billede lånt herfra - jeg fjerner det naturligvis, om det ønskes

Jeg kunne blive ved med at fortælle om vuggestuens lyksaligheder (og kunne da også godt lige nævne en ting eller to, der er pænt irriterende, men jeg har bestemt mig for, at det jo trods alt er vigtigst, hvordan Øglen har det - så må undertegnedes hungren efter mere... pædagogisk korrekt... kommunikation til forældrene lide lidt), men jeg tror, jeg har understreget min pointe en gang eller to: Vi er meget glade for vuggeren.

Det var faktisk ikke et bevidst valg, at Øglen kom i Steiner-esque vuggestue. Altså, jeg ville da gerne have hende i en Steiner-vugger, fordi jeg har hørt så meget godt om dem fra Øglens kusine (som går i en af vuggestuerne fra listen), men det der med at have specifikke vuggestueønsker OG bo i Københavns Kommune - det rimer ikke rigtigt. Desuden var vi jo  på vores Forstadseventyr, da Øglen skulle begynde i vugger, så vi havde været en anelse... lemfældige... med at skrive hende op til vuggestuer i Kbh. En af dem hun var skrevet op til, var så denne vuggestue. Som er så snedigt indrettet, at børn af folk, der arbejder der, hvor jeg arbejder, har fortrinsret. Så da vi fik plads en måned før behovsdato (og i øvrigt havde glemt at tage højde for tid til indkøring, da vi valgte behovsdato), slog vi til. Efter lige at have været inde og hilse på og finde ud af, at det virkede som et trygt sted, hvor vi godt turde overlade vores dyrebareste eje i alt for mange timer om dagen. Og vi har ikke fortrudt et sekund. Faktisk overvejer vi nu også at skrive Kamæleonen op til en plads derinde, for selv om det ligger et stykke fra, hvor vi bor, så kan vi godt lide tanken om, at den skal et sted hen, hvor vi ved, der bliver passet godt på den. Og der er jo pænt langt mellem vuggestuepladserne på Østerbro, siger de kloge, såeh... Nå, den tid, den glæde. Og der er jo lææænge til.

Herhjemme er vi ikke så Steiner-agtige. Vi har som nævnt forskellige Steiner-agtige ting til hende, men vi har også Postmand Per og Handy Manny i lange baner (og selv om jeg ikke har dobbelttjekket det, så tvivler jeg sq lidt på, at tv er en del af Waldorf-pædagogikken). Og Duplo, som både er plastic og VIRKELIG klare farver. To helt klare no-go's i vuggeren. Vi har heller ikke heeeelt samme grad af rytmik, eventyrfortælling og strikkede katte (faktisk har vi ingen af delene), men så vidt muligt forsøger vi at have den samme rytme hver dag. (Det tror jeg så ikke er en specielt Steiner-agtig ting - er det ikke rimelig alment kendt, at små børn har godt af rytme og rutine?) Osv.

Handy Manny - Øglens store kærlighed. Kun overgået af Chapper, Barbapapa, Postmand Per, Mickey Mouse's Klubhus og andet knap så steinersk... Billede fundet her

For os fungerer det ret godt, synes jeg, med den blanding af Steiner-pædagogik og 'almindelig' pædagogik (hvad det så end er). Det kan være tilfælde, det kan være sindelag, det kan være noget helt tredje - men det kan også være hendes daglige gang i vuggestuen, der gør Øglen til det (relativt) rolige gemyt hun er. Der skal temmelig meget til at slå hende ud, hun er dygtig til at lege selv og finde på, og hun virker for det meste til at have et åbent sind (lige bortset fra, når det kommer til cykelanhængere - der er der så intet åbent sind over hende). Det er ikke til at sige, om hun ville have været anderledes, hvis hun havde gået i en anden vuggestue, men jeg tror da, at stedet, hun tilbringer små 8 timer dagligt, spiller en rolle i, hvordan hun er.

Og her stopper Steiner-sagaen så. Hvis du hang på så langt, så tillykke. Du fortjener næsten en præmie. Burde gøre alvor af at lave den surdejs-give away, jeg har fablet om (tænker, at surdej også er lidt Steinersk). Håber, I blev bare en anelse klogere på, hvad Steiner er for noget. Det gjorde jeg i hvert fald...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...