Viser indlæg med etiketten sverige. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten sverige. Vis alle indlæg

tirsdag den 23. august 2016

Sverige revisited

Kantareller. Blåbær. Og alt alt for meget sukker. Det er nøgleordene for weekenden, der endnu engang har stået i svenskens tegn. Turen gik atter til ødegården - denne gang med gode venner inkl. afkom. Det var knageme hyggeligt.

Børnene - hele fem af slagsen, når de er slået sammen - klikker ret så godt, så der blev hujet og leget og hujet lidt mere. Og plukket kantareller og blåbær til den helt store guldmedalje. Blåbærrene forsvandt som dug for solen, og kun Varanens blålilla mund vidnede om, hvor de forsvandt hen, mens kantarellerne blev parret med pizza og indgik i rimelig nice aftensmåltid.

Guld fra skovbunden

Vi fik tændt bål og lavet både popcorn, s'mores (fuxk, de smager godt!) og en form for snobrød - hvor det meste af dejen godt nok endte alle andre steder end i bålet - og vi nåede endda forbi badesøen og "Kaninland" (som siden sidst er begyndt at tage entré for lillebitte legeplads og en samling halvsløje kaniner, så det visit blev kort). Så på trods af begrænset tid til rådighed, nåede vi alligevel alt det bedste, som huset i skoven har at byde på.

Mmmmm ... S'mores ...


Ikke tale om, Ældstebarnet gad have gummistøvler på ved søen. Der skulle soppes, skulle der!

Børn og vand. Altid en god kombi. Varanen er her i gang med at tage en slurk af søen - det skulle naturligvis prøves, nu vi fortalte, at vandet er så rent som drikkevand

Der blev oven i købet tid til at hækle lidt - og drikke temmelig meget kaffe. Spille bold og brætspil. Og generelt bare få slappet rigtig meget af. 

Det der Sverige er slet ikke så dårligt - heller ikke selv om det er fjerde eller femte? gang i år, vi er der. Forhåbentlig når vi derop endnu en gang eller to, alt efter hvad efteråret byder på af forskellige begivenheder.

mandag den 30. maj 2016

Noget om barndomshjem

De fleste, der læser med her på bloggen, vil vide, at HDD og jeg har flyttet en del rundt. Vi har boet ikke færre end fem steder, siden Øglen (på syv!) blev født, og tre steder, siden Varanen (på snart fem!) stødte til. Det der med et barndomshjem har vi altså snydt dem godt og grundigt for, og selv om deres barndom heldigvis er langt fra slut, er chancen for at bo det samme sted, som de andægtigt blev båret over dørtærsklen fra hospitalet, godt og grundigt forpasset. Det eneste sted, vi har boet, som jeg har en formodning om, at de begge vil huske svagt, er huset i DNP (ud over her, hvor vi bor nu, naturligvis). Det sidder godt begravet i særligt Varanens hjernebark, og så sent som i morges spurgte han, om vi ikke nok skulle læse en morgenmadsbog, "for det gjorde vi jo hver eneste morgen i DNP".

Selvfølgelig skulle vi læse en morgenmadsbog. Og generelt tage det helt roligt. Og gå til børnehaven, mens vi legede, at vi hev hinanden ind i nattens efterladte vandpytter. Og snakkede om alting og ingenting. Og weekenden, der er gået.

Udsigt til et blomstrende syrenhav fra stuen

Min yndlingsplads. På trappestenen ved bagdøren. Med bare tæer, en kop kaffe og en bog. Og udsigt over engen, der hører til ødegården. Mmmm ...


Lige som i Kristi Himmelfartsferien har vi nemlig brugt weekenden i ødegården i Sverige. Og selv om vi i denne omgang ikke havde en forlænget weekend at gøre godt med, valgte vi alligevel at bruge 3-4 timer hver vej for at komme derop. Dels fordi vi ikke kommer til at være der lige så længe i sommerferien, som vi plejer, dels fordi der bare er fantastisk. Vi er kommet der altid, og børnene kender stedet så godt som deres egen bukselomme. Eller bedre, faktisk.

Det er et sted, hvor solen næsten altid skinner, hvor der er is i massevis i fryseren, og hvor "sengetid" er et ord, der ikke bliver brugt særlig flittigt. Det er et sted, hvor man hopper i søen, selv om den er lidt for kold, spiller bold på græsset, til man trimler, og hvor man spiser alt for meget - og alt det forkerte. Hvor internettet ikke virker, og hvor telefonen udelukkende bliver brugt til at tjekke, hvad klokken er. Hvis det altså overhovedet er nødvendigt at vide.

Flere syrener. Som så yndigt kamuflerer det gamle das, der, efter træk-og-slip-toilettets indtog, får lov til at stå helt i fred. For selv om det ikke er helt så charmerende, er det bare mere praktisk at bruge et helt almindeligt toilet. Særligt, hvis man vågner midt om natten ved, at en af de yngste skal tisse ...

Det er et sted, hvor alle er kede af at tage af sted fra, og de yngste i familien lige skal sikre sig, at vi snart kommer tilbage igen. Et sted, hvor der bliver stillet slik ud til troldene - i mangel på blåbær - og de er så søde at spise det, og hvor der bliver udset de bedste blåbær-, hindbær- og kantarelsteder til, når sæsonen indfinder sig. Det er et sted, hvor der bliver spillet brætspil, læst bøger og tegnet. Og fortalt historier og grinet.

Badesøen. Denne weekend med badebro. Og dejligt, koldt vand

Kort sagt er det et sted med helt utroligt mange gode ting. Vores alle sammens happy place. Og selv om det ikke er et hjem i ordets egentlige forstand, er det vist ikke helt forkert at sige, at det er og har været hjem for børnenes minder de sidste hhv. fem og syv år. Og det er vel også en slags barndomshjem?

Pusteblomster. I tusindvis. Fast arbejde til pusteglade børn. Og voksne ...

tirsdag den 22. april 2014

Ferie!

Inden man går på 10 dages påskeferie, tænker man (jeg), at 10 dage er lang tid. Om ikke rigeligt, så i hvert fald nok til at nå alt det, man gerne vil - og mere til.

Undervejs i ferien tænker man (jeg) så, at tiden går lidt vel hurtigt, men at 5 dage og også er ok lang tid.

Når ferien så er slut, fatter man (jeg) ikke en kron af, hvor den er blevet af. Dagene er strøget af sted, og alt det, man gerne ville have nået, har man måske nok nået, men der er stadig meget, man OGSÅ gerne ville.

Vi er på den anden side af de 10 dage nu, og hverdagen er i fuld sving igen. Bloggen har, som den opmærksomme læser vil have bemærket, ligget forsvindende stille, og selv om jeg ville elske at sige, at det er pga. offlining, så er det ikke udelukkende tilfældet. For jeg HAR været online. Selv i Sverige - mit ellers hellige sted, når det gælder elektroniske dingenoter. På trods af, at indehaverne af hytten har beriget den med et 4G-modem, så man ikke længere behøver de højere magters interveneren for at fange et signal.

Reptilerne på påskeægsjagt - mon der er noget i laden?

Fangsten fortæres i tørvejr i laden, mens en megabyge kommer forbi

Men min online-tid er blevet stærkt rationeret (af mig selv, forstås) og udelukkende (sådan da) blevet brugt på arbejde. Fordi vi stakkels selvstændige jo må smede, mens jernet er varmt og derfor sørge for at holde hånd i hanke med den nys indkomne storkunde. OG en mindre hovsa-kunde, som man (jeg) får ind lige før helligdagene, fordi man (igen: jeg!) tilsyneladende stadig er så ny i den her selvstændige verden, at jeg ikke evner at sige nej.

Men bortset fra lidt arbejde, så har blog, mail og Instagram stået temmelig stille. Det betyder ikke, at vi ikke har lavet noget. Vi har nemlig haft ret travlt. Med at hygge, slappe af og holde ferie. Og være sammen, ikke mindst!

Påskeferien blev skudt i gang lørdag morgen, hvor vi satte kursen mod Sverige med spændte børn og ét stk. Farmor i bilen. Efter en kort sejltur og et pitstop ved Godis-flyget (ungernes øjne var ved at trille ud af hovedet på dem, da de så de enorme mængder af slik. Og fik at vide, at de måtte vælge, hvad de ville. Så rationerede vi det bagefter ...) ankom vi til svenske-huset (det, som reptilerne konsekvent omtaler som "Sverige!". Ifølge dem er vi først i Sverige, når vi når til huset). Det ligger om noget i skovens dybe, stille ro, og ud over et par planer om en tur i Leo's Lekland (efterhånden en tilbagevendende begivenhed) og et bål i haven, skulle vi ingenting. Vi nåede oven i købet at indsamle kvas - rimelig nemt i en skov - og tænde hele TO bål; vi skulle jo både lave popcorn og smelte skumfiduser!


Et par gåture i skoven (og et par løbeture for mit vedkommende. Yay!), påskeægsjagt, fangeleg, køren på løbecykel (Varanen knækkede endelig koden - hidtil har han kun villet køre på sin scooter) og et visit i et andet svenskehus, hvor reptilernes granfætre befandt sig, blev det også til. Og så selvfølgelig hygge ved kaminen, ro til at læse bøger, metervis af hækling, Uno, "Canada" (Kalaha, red.) og lyden af glade reptiler, der legede fantastisk sammen (når de ikke var oppe og slås). Lyder kvalmende, jeg ved det, men det var i dén grad idyllisk.

Varanen overvåger vaffelbagningen

Interimistisk badekar

Bål og skumfiduser

Bål-popcornene fortæres (Varanen har skumfidus i håret ...)

Onsdag satte karavanen, minus Farmor, der skulle blive påsken over, kursen mod Danmark, og vi nåede lige en dags tid derhjemme med leg med nabobørnene på vejen (ungerne), arbejde (mig) og husarbejde (HDD).

Skærtorsdag strøg vi vestover til Mårmor og Mårfar, som vi invaderede frem til søndag. Reptilerne nød at hænge ud med Mårmor og Mårfar, og så kunne de heller ikke sige sig fri for at nyde at kunne se Ramasjang igen efter 5 ganske tv- og iPad-fri dage i det svenske. Strengt taget kunne de godt have brugt deres iPads i Sverige, men de Onde Forældre sagde nej. Og efter et par indledende diskussioner efterspurgte de dem ikke engang. Hos Mårmor og Mårfar var vi noget mere lempelige med tv (heller ikke så nemt at være lempelig med tv i Sverige, eftersom der ikke ER noget tv), men ikke med iPads, som vi faktisk er begyndt at bruge mindre og mindre. Efter Netflix' ankomst er det som om, iPad'en er blevet mere et lille tv end en spillemaskine, og så synes jeg simpelthen, at det bliver for passivt. Men det er en anden diskussion til et andet indlæg.

Kæle-æsel (og nej, det er ikke dødt. Nyder bare at blive nusset på maven)

Det gik dog ikke op i tv det hele, så der er blevet tid til at være i haven og lege en masse, været på påskeægsjagt, besøgt en nærliggende naturskole (med små, sorte påskelam), et kælent æsel og nogle geder. Og en fantastisk naturlegeplads. Stort hit! En tur ned for at handle (hej helvedes forgård!), en længere løbetur (mig), "allimone-jagt" (gåtur i skoven for at kigge på anemoner) og spandevis af kaffe er der også blevet tid til.


Hej, blå anemoner

 

Ungerne har stornydt at have Mårmor og Mårfar for sig selv, og Varanen var hurtig til at lure rytmen i Casa Mårforældre, så da Mårmor vågnede efter en powernap, konstaterede han straks. "NU er der kaffe!" og rejste sig op. Og det var der, så han havde jo ret :-)

Ferien blev rundet af med 4 års-fødselsdag hos min yngste niece. En hel dag, hvor ungerne legede (og Varanen gokkede hovedet ned i et skateboard og bed sig så hårdt i læben, at han blødte og blødte. Han er ikke for heldig, altså; Han formåede også at få væltet barnevognen - med sig selv i - hjemme hos Mårmor og Mårfar, men heldigvis skete der ikke noget), og de voksne fik drukket masser af kaffe og snakket.

Og SÅ kunne der vist heller ikke koges mere suppe på dén påske. Nu kalder arbejdet både højt og insisterende, så tilbage er kun at konkludere, at de sidste 10 dage har været rammen om en fantastisk ferie! Der er gået alt for hurtigt!

søndag den 22. juli 2012

Tjullahop

Så strøg der lige en uge plus det løse, hva'?! Og nej, det er ikke tømmermænd fra sidste fredag, der har varet så længe. Fik bare aldrig skrevet en opfølger (pasning gik godt - reptiler havde opført sig eksemplarisk, og HDD og jeg nød aften ude i voksenselskab og ikke mindst at cykle gennem byen i den lune sommernat og få bekræftet - i fald jeg lige havde glemt det - hvorfor det er, jeg holder så meget af København, at jeg ikke nænner at flytte herfra). Og pludselig var der søndag, og både små og store reptiler pakkede bil og satte kursen mod Sverige. Hvor netdækningen, som trofaste læsere vil vide, er ustadig (for ikke at sige ikke-eksisterende), men hvor der til gengæld er al tid i hele verden til at nyde roen, freden og hinanden.

SÅ dyller, siger jeg jer!

Så det har vi gjort. Særligt efter de første par dage, hvor vi lurede, at Varanen - og dermed vi - sov markant bedre, hvis vi skippede weekendsengen og lod ham ligge på en madras på gulvet sammen med mig. Som jo så ikke har sovet i en seng i en uge, men ok - myoserne i nakke og ryg skal jo komme af et eller andet...

Sverige har budt på halvfesent vejr (undtagen lige til sidst - det er jo typisk), men til gengæld et dejligt fravær af myg. Og så blåbær, ribs og kantareller i ustyrlige mængder. Der er derfor blevet spist blåbær til og på alting (en glimrende måde for Varanen at perfektionere sit pincetgreb), og aftensmaden de sidste mange dage har stået på kantareller i flere afskygninger. Der er ribs i fryseren nu, sammen med de omkring 500 g kantareller, vi ikke fik spist, og en halv liter blåbær i køleskabet. Flankeret af en for gammel spegepølse og en mistænkeligt udseende liter mælk - men det er en del af charmen ved at have været væk hjemmefra. Så vi er nogen, der skal have handlet i morgen, kan jeg regne ud...

Fremviser stolt sit bytte

Den lille pige og kantarellerne

Høsten. Efter den første svampetur

Øglen og Varanen har nydt Sverige i fulde drag - Varanen så meget, at han besluttede sig for at få to tænder i ugens løb. Måske også derfor var nattesøvnen ikke altid lige sammenhængende, men jeg skal ikke klage; hele to dage fik jeg lov til at sove til kl. 8 - og den ene gang var det endda uden opvågninger overhovedet, fordi Varanen da lige snuppede en lur fra kl. 21 til 08. Ja tak! Derudover har han set lyset i bøger (han slægter sin moder på, tilsyneladende), så en aften brugte han en lille time på at kigge i og tygge på en samling pixi-bøger. Og havde åbenlyst en fest.

Øglen skulle lige komme sig over, at der ikke var fjernsyn i ødegården (spørgsmålet "Hvorfor er der ikke et fjernsyn her i Sverige?" blev stillet pænt mange gange i ugens løb), men hun har boltret sig på grunden, plukket (og spist, primært) bær, badet i skovsø, fundet troldehuse (som for det utrænede øje bare ligner store sten med mos på), sat blåbær ud til troldene (og sør'me om de ikke havde spist dem næste morgen!), poppet popcorn over bål og været i legeland i nærmeste større by, hvor mutti måtte erkende, at det sq da egentlig er meget sjovt at klatre i legestativer, rutsche på lange rutschebaner (selv om jeg satte grænsen ved et langt, snoet rør - tænk, hvis jeg sad fast) og flyde i et boldbad. Derudover har hun tophygget sig med farmor, der var på visit et par dage, ædt e-numre og sukker nok for hele Småland og "fået lov" til at være længe oppe. Sidstnævnte med det resultat, at klokken blev 100 her til aften, før der var ro i lejren, men det ville da næsten også være for godt til at være sandt, hvis det bare gik let og smertefrit at skifte mellem sommerlandet og hjemmelandet...

Jo jo - det er naturgodis, der er i posen. *Fløjte fløjte*

En liste - med tilhørende tegninger over ugens gøremål. HDD mener, at mine tegnekundskaber gik i stå omkring 4. klasse, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Men Øglen synes stadig, at jeg bare tegner for fedt, så jeg bliver ved lidt endnu...

Wheeee - en lille Øgle på en stor rutschebane

Varanen og boldene

HDD styrer popcornene med hård hånd

Øglen i skovsøen

Den kommende uge står også på ferie for størstedelen af reptilfamilen - desværre bare ikke for mit vedkommende. Kunne nu ellers godt bruge en uges tid mere i noget ødegård eller lignende, men nej. Såeh - er jeg et lille (småt?) menneske, hvis jeg håber, at de der meteorologer tager fejl som sædvanligt, når de lover sol over hele linjen den kommende uge?!

Søskende

Arj, det er selvfølgelig bare pjat. Jeg ønsker mig masser af sol og sommer - så kan hjemmekontoret nemlig rykke udenfor. Og jeg kan mæske mig i iskaffe, isvafler og alt muligt andet med is, eller nåååh nej - det kan jeg jo ikke, eftersom jeg efter en løbetur i Sverige var dum nok til at brokke mig over usandsynligt tunge ben. Hvortil HDD var usandsynligt hurtig til at konkludere, at de tunge ben naturligvis måtte skyldes et for højt indtag af sukker. (Hvad SNAKKER han om!? Jeg spiser da stort set ingen slik... Ahem...) Så nu skal "vi" prøve at skære ned på sukkeret. Igen. Startende fra i morgen. Såeh... ingen is til mig i den kommende sommeruge, åbenbart. Grrr.

Nå, men is eller ingen is - jeg ville jo egentlig bare sige hej. Håber, I alle har det dejligt!


- Postet fra mini-Padden

onsdag den 20. april 2011

Det der med at have fri

- sådan mange dage i træk, iggå?! hvorfor har man ikke det noget oftere? Det holder jo MAX (som de unge ville sige).

Vi er hjemme i civilisationen igen efter at have tilbragt nogle skønne, solbeskinnede dage i Sveriges-land. Vi havde 18 grader, sædvanen tro kun et ganske beskedent mobilsignal, og masser af tid til at læse, hækle (og trævle det hele op igen, fordi jeg er en krea-spade, der bør lade være med at lave noget som helst med garn) og ikke mindst lege med Øglen. Som i øvrigt brillerede ved at være herre-cranky både fredag og lørdag, og så lige nægte at sove om natten. Så vi var pænt brugte, da vi nåede mandag. Hvor Mormor og Morfar heldigvis kom forbi til kaffe (fordi de lige var i området?!) og kunne agere lege-onkler. Og vi kunne læne os lidt tilbage og mærke, hvor trætte vi egentlig var. Og beslutte at tage hjem mandag i stedet for tirsdag. Fordi vi helt ærligt ikke orkede endnu en nat uden søvn.

"Arj, mor. Ikke spise kogle". Præcis, min Øgle. Præcis.

Mormor og Morfar på jagt efter Øglen

Står med Kiks

Virkede som om, Øglen var helt enig. I hvert fald brokkede hun sig ikke det mindste over at skulle køre i varm bil i halvanden time, før vi nåede færgen. Men ok - det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at hun havde en iPad som underholdning (har jeg fortalt, at jeg har købt sådan en? Hva' hva' hva'? Godt nok kun en 1'er - man er vel second mover - men alligevel. Den er for sej, og Øglen er nærmest allerede bedre til at betjene den end mig). Og selv om man godt kan blive liiiiiiidt sindssyg af at høre Rasmus Klump-melodien (eller i hvert fald den, de bruger i Rasmus Klump-app'en) ca. 40 gange, men hvis Øglen har det fint med at se den samme stump film 40 gange og dermed ikke brokker sig, så er lidt sindssyge vel værd at tage med?!

Og nu er vi så hjemme igen. For en kort bemærkning, før vi smutter hjem til Mormor og Morfar og bliver der nogle dage. Det var skønt at være i Sverige, søvnmanglen til trods, men det er nu også meget rart at have nogle fridage i byen. HDD har arbejdet i dag, så Øglen og jeg har hængt ud. Cyklet ind til byen for at finde Øglens elskede "Dyrene på landet" (rygtet ville vide, at de havde den i Tiger på Kultorvet) - uden held. Helt super, når nu jeg havde lovet hende den. Men udover, at hun har sagt "Dyrene å æ land (hendes jyske ophav fornægter sig ikke) er i stykker. Mor ikke finde ny" omkring 94 gange i dag, så har hun faktisk taget det meget pænt. Men hvis en af jer lige falder over den famøse dvd, så giv lige et praj, ikke?

Det er denne her dvd, der har fået mig til at tæske rundt i diverse Tiger-butikker. Øglens eksemplar er nemlig blevet så ridset, at det er svært at få meget mening ud af historierne, så optimistiske Øglemor har lovet afkommet en ny dvd. Men så nemt skulle det åbenbart ikke være... Billede lånt her

Nåmmen, bortset fra forgæves cykeltur (som faktisk var rætti hyggelig), så har vi plantet græs (hvem siger, at man ikke kan have en have, selv om man bor på 4. sal?), charmeret gamle damer i den lokale genbrugsbutik (arj, ok - det var Øglen, der charmerede. Jeg snakkede bare) og været et smut på legepladsen. Hygget derhjemme og nydt, at der ikke var noget, vi skulle nå. Og så har jeg begrædt et par gange, at jeg var helt så ivrig med saksen i går, som jeg var, for Øglen har fået totalt grydefrisure. Heldigvis virker det ikke som om, hun har noget imod sit nye look. Og det vokser vel ud igen, tænker jeg. HÅBER jeg.

Projekt Indendørs Have. Nu med græsfrø over det hele. Håber, de gider vokse op og blive til et fint grønt tæppe, for det er altså LIDT sjovere at kigge på end en plantekasse fyldt med jord. 

Den skam-klippede Øgle (men til mit forsvar vil jeg lige sige, at pandehåret ikke er skævt i virkeligheden. Det sad bare lidt mystisk lige her). Ahem.

Nu har jeg netop hevet en kage ud af ovnen, så jeg har tænkt mig at bruge resten af aftenen på at sidde på mine hænder. Må nemlig ikke spise noget af kagen, der er til i morgen hos Momor og Morfar. Øglens yngste kusine fylder 1, og så skal der jo kage på bordet...

Alt i alt har det været en fantastisk fridag herhjemme, og jeg ser frem til flere af samme kaliber de kommende dage. Håber, I får en dejlig påske allesammen.

fredag den 15. april 2011

Kan I høre det?

Påskeferien kalder. Højt og vedvarende. Den står lige uden for døren her på kontoret og råber, og jeg glææææder mig til, at jeg om 3 timer kan lukke computeren ned og galoppere ud i armene på 10 dages frihed.

Der har været tryk på på det seneste. Også for meget tryk. Selv om humøret har holdt skansen, er det gået ud over energien, nærværet og ikke mindst samvittigheden. Jeg har haft en stadigt tilbagevendende følelse af ikke at slå til der, hvor jeg allerhelst ville slå til, og mens det kan gå an i en periode, så kommer der et tidspunkt, hvor man trænger til at trække stikket. Det tidspunkt er kommet nu og falder meget belejligt sammen med overskydende fridage og påske. Jeg kan slet ikke få armene ned. 10 dage, mand. Rigelig tid til at få ladet batterierne op og måske endda også få et i reserve.

Så når Øglen er blevet hentet i vuggeren, er vi en tre stykker (og ½ sparkende en i mavsen), der skrider til Sverige. Til ødegården, hvor der hverken er tv eller radio - eller mobilsignal, for den sags skyld. Så der skal offlines. Spilles Scrabble, gåes ture i granskoven, leges udenfor til den helt store guldmedalje (vi hepper på godt vejr!), hækles og læses. Og fremfor alt skal jeg nyde, at jeg har tid til at lave ingenting. Og være sammen med mine to yndlingspersoner.

Ferie er nu ikke sådan at kimse af. Også selv om jeg holder meget af hverdagen. Engang imellem er det bare meget rart at skifte den ud med mere tid og endnu mere nærvær.

Håber, I allesammen får en skøn påske. Vi blogges ved, når jeg er tilbage i civilisationen.

lørdag den 12. februar 2011

Om shopping og sjovt hår

Jeg var hos frisøren i går. Sådan en spur of the moment-/der skal ske noget med det hår NU-ting. Øko-frisør og det hele. Ingen smalle steder. En times selvforkælelse og en ret stor regning bagefter. Regningen kan jeg ignorere (lidt endnu, i hvert fald). Det er derimod lidt sværere at ignorere, at mit nye hår får mig til at ligne en krydsning mellem Tommy Seebach og Lecia fra Laban.

Ved ikke helt, hvor det gik galt. Og egentlig er jeg ikke utilfreds. Jeg ser bare lidt sjov(ere) ud. Men det kan jeg forhåbentlig vænne mig til. Det er altid spændende at lade frisøren bestemme (næsten selv), hvad der skal ske. Men havde ikke lige regnet med at komme ud med puddelkrøller. Burde dog have været opmærksom på risikoen, for der sker altså et eller andet med frisører, når de opdager, hvor meget mit hår egentlig kan krølle af sig selv. Så de krammer og fønner og touperer og klipper ind i det. Og hende i går var ingen undtagelse. Så nu kan I altså bare kalde mig Tommy. Eller Lecia.

Billede lånt her

Billede lånt her

Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. For jeg har været i Malmø hele dagen med dejlig veninde, og hvor bedre at opholde sig, når man er kommet til at ligne et firser-ikon med svenskerhår?! (Et givet sted i Tyskland er også et bud, selvfølgelig). Og derovre virkede mit hår rent faktisk helt normalt i forhold til nogle af de frisurer, jeg så in action derovre.

Malmø-turen gik i korte træk ud på at shoppe og hygge. (Noget med en fødselsdagsgave fra for halvandet år siden, der nu endelig er blevet indfriet). Så jeg har haft en hel dag uden Øgle, men til gengæld med Veninde og kreditkort. Like! Og at dagen begyndte med, at Veninde og jeg delte en rulle Smil i Øresundstoget (ja, altså - chokoladen. Ikke en dårlig metafor for gladhed) gjorde det bare bedre. Når man spiser chokolade til morgenmad, ved man, at det bliver en god dag.

Der er blevet shoppet og spist og hygget og grinet og shoppet lidt mere i kolde, men strålende smukke Malmø. Sådan noget vintersol holder altså hele vejen. Og jeg nåede hjem før puttetid (Øglens, that is) og fik lige en time til at lægge puslespil, indånde dejlig barneduft (arj, ok - hun lugtede faktisk mest af ketchup) og læse bog.

Og nu er jeg træt. Så jeg vil sætte tænderne i hjemmebagte kanelsnegl nr. 3 (jeps, nr. 3! Men de er heller ikke så store) og smække benene op foran fjerneren. Som viser Barnaby. Et afsnit jeg har set. Men det gør ikke noget. For danskerne er tilsyneladende vilde med Barnaby. Håber, I alle har haft en dejlig lørdag i vintersolen!!!

søndag den 23. januar 2011

Heja Sverige!

Vi har været i Sverige i weekenden. Bare sådan en lynhurtig fredag-søndag ting. Sammen med verdens sødeste venner og deres lillebitte reje i maven. Nuijr, det var hyggeligt, mand. Vi har lavet lige nøjagtigt ingenting. Slappet af, gået et par ture (Øglen ville så helst bæres, det dovne kræ), krøbet sammen omkring pejsen, SPIST, spillet røghul (lyder pænere end den version, hvor det er stavet med 'v'), sovet, leget og grinet. Fantastisk. Eneste tidspunkt, hvor idyllen var noget hårdt prøvet, var på vej til ødegården, hvor Øglen skreg og råbte fra bagsædet, og det eneste, der hjalp, var at synge "Se min kjole" og "Oppe i Norge". Omkring 5.431 gange. Uden pis. Og egentlig var det heller ikke specielt dyller lige at skulle slå en time ihjel på McDonald's Helsingør pga. nogle logistiske udfordringer. Slet ikke, da Øglen med 10.000 km i timen fræsede ind i fritureområdet, og jeg kun lige nåede at flå hende tilbage, før hun kolliderede med ternet medarbejder med jordens største bestilling i armene. Som sjovt nok ikke kunne se det søde i Øglen. Men ellers var det en drønhyggelig weekend. Og afslappende. Faktisk.

Det er i øvrigt ikke et tilfælde, at jeg har fremhævet ordet "spist" med versaler ovenfor. For vi har VIRkelig spist meget. Så meget, at HDD så sig nødsaget til at forsvare vores indtag af madvarer med guldkornet "i de svenske skove kan ingen høre dig spise". Det håber jeg, han har ret i, for ellers bliver jeg helt flov. Ville jo gerne kunne sige, at det var gulerødder, rugbrød og soja-/hørfrø-smoothies vi har gjort os mest i, men næh nej - vi taler slik i lange baner. For man kan faktisk nå at købe en DEL slik i bordershoppen, selv om sejlturen Hensingør-Helsingborg kun tager 20 minutter. Og så taler vi mad med visp grädde (som så "kun" er 36% i Sverigesland mod de 38% herhjemme, sådeeeet...), polarbrød, mere slik, Og. Så. Videre. Jeg spiste dog ikke Kærgården direkte fra bøtten, men det kune jeg lige så godt have gjort. Har alligevel sprængt kaloriebudgettet flere måneder frem i tid.


Der er ikke lige nogen, der har ringet til Sverige og sagt, at det er soooo over med sne. Så der ligger stadig en pæn sjat

Øglen kigger længselsfuldt mod huset - og varmen. Er sq også lidt op ad bakke med al den sne, når man er for forsigtigfrans til at prøve en kælk

Jamen, er'et ik' kjønt?!

Det var klart nemmest at hente brændet i en kælk. Og når Øglen nu ikke gad bruge den, så kunne brændet jo lige så godt

Solopgang i de svenske skove

Stemningsbillede af Øglens Sveriges-yndlingslegetøj

Og nu sidder jeg så her og lugter lidt af bål (noget med skorstenen, der ikke trak heeeelt som den skulle). Og blævrer efter det vilde sukkerindtag. Men har da alligevel plads til nogle Djunglevrål, der var tilovers fra forleden. Godt, at det er mandag i morgen. For som alle ved, så bliver det, man har spist i weekenden, annulleret om mandagen, hvis man begynder at leve lidt sundt. Phew. 

tirsdag den 27. juli 2010

Honey, I'm hooooome!

Så er jeg hjemme fra det der Sverige. Landet, der flyder med elge, blåbær, uforudsigelige mobilsignaler (hvis overhovedet nogen) og solskin en masse. Og muligvis også en skoldkop eller 50, efter vi har været der - kan ikke love, at Øglen ikke tabte et par stykker i Lund, da vi pitstoppede på vej hjem.















Ørj mand, hvor har det bare været fedt. Eller fedddd, som vi siger, os der er fra Jylland. Det gør altså et eller andet ved sjælen at være så langt væk fra alting og bare have tid til at nyde hinanden og være sammen på en måde, som hverdagen sjældent levner tid til i samme grad.

Selv om det er to år siden, vi sidst var i ødegården, var der ikke meget, der havde ændret sig, sådan rent facilitetsmæssigt. Altså, der var kommet indendørs toilet. Men med en lidt fesen størrelse brønd, så bliver man lidt nærig med vandet, og når man ved, at et skyl 'koster' 7 liter, så kunne man jo bruge muld-dasset engang imellem. Og da brønden så løb tør et par dage, før vi skulle hjem, blev 'engang imellem' ændret til 'hele tiden'.

Nå. Der var også blevet bygget en indendørs bruser. Uden vand i, indtil videre, så udendørs-bruseren blev brugt, så længe der var vand til dén slags pjank. Meget kan man sige, men det har altså sin charme at tage bad udenfor med en aldeles pragtfuld udsigt over eng og skov og alt det jazz. Og når gennemsnitstemperaturen de fleste dage lå på omkring de 90 grader, så var der ikke noget med at fryse heller. Dejligt, for en på ingen måde outdoorsy type som jeg.






















Men ud over toilettet og den defekte bruser, var der ikke sket de store ændringer. Der er stadig ingen tv. Eller internet. Eller mobildækning. Undtagen på en lille bakke ude i haven - dér var der fuldt signal. Mærkeligt. Min ellers så smarte telefon, der kan gå på nettet og opdatere mig om ting, jeg ikke anede, jeg gerne ville være opdateret på, måtte give op - selv i områder med mere signal end signal-pletten på bakken i haven (*nynner: signalet på pletten, pletten på bakken, bakken i haven - huset ligger laaaaaangt ud' i skoven*) kunne den ikke komme på nettet. Så jeg er ganz unopdatiert, og verden er blevet forskånet for overskudsagtige, røvirriterende statusser fra mig, som "A laver syltetøj af vilde blåbær", "A har løbet en tur blandt traner og blåbær og badet i udendørsbruseren med udsigt over engen", og så videre.















Til gengæld var der indkøbt et spil Scrabble (sidste gang havde vi vores eget med), og det blev spillet flittigt. 20 spil, tror jeg, vi nåede at spille. (Jeg vandt mere end halvdelen. Jeg SIGER det bare...) Og jeg fik læst en bog. Havets Katedral af Ildefonso Falcones. (Helt ærligt - det MÅ være et købenavn. Der er da ingen, der seriøst hedder Ildefonso, er der? Hvar?) Goddd bog. Ret Jordens Søjler-agtig. Ved ikke, hvad det er med mig og langelange bøger om katedral-byggeri. Som udganspunkt lyder det jo pret-ty lame, men prøvvvv det!

Så man kan ikke prale af, at der var sket epokegørende forandringer i de smålandske skove. Og alligevel var ferien helt anderledes, end nogen anden ferie, jeg har været på. For vi havde nemlig en Epokegørende Forandring med os hjemmefra. Fastspændt i sin Römer-stol (der nu er dækket af et lag kiksekrummer på tykkelse med Eyjafjallajokulls aske-spytteri) ankom den Epokegørende Forandring i fin stil til ødemarken. Og jeg skal da lige love for, at sådan en kan gøre op med ens hidtidige måde at holde ferie på. Farvel til timelange seancer med bøger/spil/gåture/blåbærplukkeri/middagslure/videre i samme dur. Og goddag til timelange seancer med lege/made/bade/underholde/nyde/grine/frustreres/putte/videre i samme dur. Man er godt nok meget 'på', med sådan en 10-kilos Epokegørende Forandring. Som ikke er stor nok til at få noget ud af forlystelsesparker mv., men som er FOR stor til bare at underholde sig selv. Så legekasketten er blevet brugt flittigt. Og det har været fedt! (Og til tider lidt af en prøvelse. Af og til legede vi lidt med tanken om at sende hende ud og lege med elgene i en dags tid eller to, men så blev vi s*u også lidt nervøse for, om vi kunne finde hende igen, og om det så endte med at blive helt Nell-agtigt, Jodie Foster-style)
















Øglen elskede at være på ferie. Og hun var god til det. Lagde ud med at være totalt bybarn, der ikke ville træde på græsset med bare tæer, men det krævede bare et par dage (og et helv*des hyr med at finde et par sandaler i str. 19), så jernede hun rundt i haven, som havde hun aldrig lavet andet. Hun kastede i dén grad sin kærlighed på skovens blå- og hindbær (og den stormende forelskelse fik vi så glæde af i bilen på vej hjem (og et par gange inden da), hvor hun leverede en meget... kreativ... ble), var vild med blomsterne, som alle fik et 'hej' med på vejen og elskede tydeligvis sin nye tilværelse som nøgenbaby. Før hun blev fortrolig med det kuperede underlag, der var beklædt med den anstødelige gevækst græs, krabbede hun sig hen over det på hænder og fødder, så hun havde en foruroligende lighed med Gollum. Men det aftog heldigvis i løbet af ferien. Den var blevet svær at forklare i vuggestuen, hvis de fik et gråligt, let slimet barn tilbage, som kravlede underligt og konstant hvæsede "my precious"...

Hjemme igen er hun ikke helt vild med at have tøj på (det arbejder vi lige på inden vuggestuestart på mandag), og hun synes at mene, at vi skal stå på pinde for hende konstant. Hun har udviklet noget af et ferie-temperament, den lille dame, men det kan muligvis også hænge sammen med de skoldkopper, hun ragede til sig, lige inden vi tog hjem. Det vil tiden vise.

Under alle omstændigheder er det luksus at have ferie en lille uge endnu. Den skal bruges på (mere) afslapning, (mere) sam- og nærvær og besøg hos mormor og morfar. Så selv om jeg er tilbage i civilisationen er jeg ikke helt tilbage i cyberspace endnu. Men om ikke før, så på mandag. Og så skal jeg læse op på alle bloglands genvordigheder. (Er der ikke noget med, at man ikke kan/skal/må lave noget seriøst på første arbejdsdag efter ferien?)

onsdag den 7. juli 2010

I de store skove nær ved SiiiiiljanSØen!!!

2½ dage. Så er jeg den, der er smuttet på ferie! Øglen, HDD og jeg skrider til Småland, hvor vi i hele to uger skal nyde skovens dybe stille ro *nynner* i og omkring ét stk. ødegård.

Og når jeg skriver ødegård, så mener jeg virkelig ødegård. Ok, der er godt nok elektricitet og rindende vand, og rygtet vil vide, at der er installeret bruser og et 'rigtigt' toilet, siden vi var der sidst*. Hvis det bare var mig og HDD, der skulle af sted, ville jeg godt kunne overleve med friluftsbad (selv om jeg er så lidt outdoorsy, som man bliver), men når Øglen nu er med, orrrrker jeg ikke at skulle udenfor, hver gang der er noget, der skal vaskes eller en nødtørft, der skal forrettes.

Men ja. Rindende vand. Træk og slip. Elektricitet. Og så stopper de moderne bekvemmeligheder også helt og aldeles. Selv om der er en radio, er det så som så med signalet (hvem gider i øvrigt også høre svensk radio?!). Tv er der overhovedet ikke, ligesom internetforbindelse er en by i Rusland. Måske de faktisk aldrig rigtig har hørt om internet, helt derude midt i de store skove (nær ved SiiiiljanSØEN *nynner igen*. Også selv om ødegården overhovedet ikke ligger i NÆRheden af Siljansøen. (Den ligger iflg. Google i Dalarne). Det er bare en god sang. På den sørgelige måde). Hvis man står på ét ben (meget vigtigt!) og drejer sig hid og did på det højeste punkt omkring huset, er der til nøds telefonforbindelse, men så stopper det teknologiske fremskridt også.

Altså er der meget elektronisk underholdning (tidsfordriv?), som jeg ikke kommer til at kunne benytte mig af i mange mange dage. Til gengæld er der så kvadratkilometer efter kvadratkilometer spækket med blåbærbuske, små krat fyldt med vilde hindbær (eller "himba", som min fransklærer i gymnasiet altid sagde) og en skøn skøn skovsø (ikke Siljansøen!) 10 minutters kørsel fra ødegården. Der er også en pejs, der er knaldhyggelig at tænde op i - også selv om det forhåbentlig er dejlig lunt - masser af kryds og tværs'er og et nyt spil Scrabble. Og måske noget Yatzy. (Hvis jeg selv skal sige det, er jeg riiiimelig hardcore til begge spil, så der er lammetæv i vente til ham HDD). Og så er der ro og fred til at kunne nyde Øglen (og HDD) i 14 dejlige dage, uden liiiiige at skulle ordne et eller andet praktisk, tjekke noget på nettet eller ringe til alle mulige og umulige. Jeg glæder mig som en lille dreng, og selv om de første dage sikkert byder på voldsomme informations-abstinenser, ved jeg af erfaring, at det hurtigt går over, og at jeg relativt hurtigt kommer ned i et m a j e t lavt gear.





















Hov, så sneg der sig sør'me lige en overbelyst sommer-Øgle med i indlægget...

Så fredagen kan faktisk ikke komme hurtigt nok! Samtidig må den dog ikke komme ALT for hurtigt, for der er lige en trilliard ting, der skal pakkes ned i tasker, som LilleBitte-Bilen skal fores med. Og inden tingene skal pakkes i tasker, skal vaskemaskinen på seriøst overarbejde. Jeg er slet ikke begyndt at tænke i detaljer omkring, hvor mange ting, vi skal have med til 14 dage - Øglen er kendt for at forbruge rent tøj, som vi andre forbruger… hm… ilt… Hun bruger i hvert fald MEGET. Og legetøj. Er nemlig ikke helt sikker på, at Øglen sætter pris på naturskønhed i helt samme grad, som sin mor og far. Og badetøj. Og spisegrejer. Og dyner, puder og bamser. Og… Argh, nu kom jeg til at tænke på det alligevel.

Nå, men der er en del, der skal nås inden fredag, og der er også en 1.456 småopgaver på arbejdet, der skal lukkes, og så lige et vennepar, der skal ses, inden de deler sig og bliver til tre. Hun har termin i dag, så hun er bogstaveligt talt bristefærdig. Spændende! Og syret, at når vi kommer hjem fra ferie, så har de en lillebitte baby. Det er så vildt, altså, og jeg kan stadig huske - hell, jeg bliver af og til stadig ramt af - den surreelle følelse af, at det her nu er ens barn, som man gerne må tage med hjem fra hospitalet/ferie/café mv., og at kræet er kommet for at blive. Wow.

Der bliver i sagens natur ret stille her på bloggen i de næste par uger, men jeg vender stærkt tilbage, når jeg igen ramler ind i civilisationen. Indtil da må I have en fantastisk sommer - glæder mig til at læse med hos mange af jer og se/høre/læse, hvad I skal bruge sommeren på.

*Når jeg sådan skriver det ned, kan jeg godt se, hvordan nogen kunne få det indtryk, at der faktisk overHOVEDET ikke er tale om ødegård i gængs forstand, men der ER altså rimelig primitivo. Nå.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...