Viser indlæg med etiketten tag. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten tag. Vis alle indlæg

torsdag den 5. maj 2011

Udfordringen

Det går jo helt amok med tagning for tiden. Det er hyggeligt. I går fik jeg endelig svaret på den tagning, jeg fik for nogen tid siden af GG - se mit enormt interessante svar her - og sør'me om jeg så ikke også er blevet tagget af Konen. Spørgsmålene er helt venindebogs-agtige, og jeg sidder nærmest og savner at kunne bruge farvede tuscher til at lave små tegninger og understregninger og sådan noget med. Men stay tuned - det bliver spændende læsning det her!

Hvorfor startede du med at blogge?
Det var det herrens år 2005 - jeg var lige blevet single, trængte til noget at lave om aftenen (når jeg ikke var ude eller havde gæster), som ikke nødvendigvis involverede hjernedøde serier på tv, og så savnede jeg at skrive. Blogmediet virkede tilgængeligt, og det var attraktivt, at man kunne være så heldig at få respons på noget af det, man skrev. Det var en lidt anden oplevelse end at skrive til skuffen, som jeg havde gjort i mange år.

Jeg havde min gamle blog i nogle år (den var også anonym)- indtil jeg mødte HDD, og behovet for at skrive blev overskygget af behovet for at være sammen med ham. Og behovet for at blive færdig med et genstridigt speciale.

Da jeg var blevet mor til Øglen, fik jeg trangen til at skrive (frivilligt) tilbage. Til at hælde ud, brokke mig, glædes, græmmes, undres og alt muligt andet over det lille vidunder, der havde boet i min mave - og over mit liv, som nu pludselig var noget ganske ganske andet, end det havde været hidtil.

Min gamle blog var ikke egnet til formålet - den var totalt selvdød på det tidspunkt og tålte næppe kunstigt åndedræt i form af mor-palaver. Den var blevet oprettet i æraen, hvor jeg var single, studerende og stavrende på usikre ben udi det, der på dét tidspunkt var mit nye liv. Og Øgle-æraen lå (og ligger) så langt fra den æra, at en fusion syntes umulig...

Hvilke bloggere følger du?
En hel del, synes jeg. Og ja - det er primært mor-bloggere. Ikke udelukkende, men primært. Fordi det er det, der fylder hos mig lige nu. Dem, der ligger ude i blogrollen er nogle af dem (og mange af dem er sådan nogen, der ikke har en "fast læser"-funktion på deres blogs). Er fast læser på en hel del blogs, og jeg forsøger at komme forbi, hver gang der er opdateringer. Det er nemmere ladsiggørligt på visse tidspunkter end andre, men jeg gør mit bedste (og hvis du er muggen over, at du ikke ligger ude i blogrollen, selv om du ikke har en fast læser-funktion på dit site, må du ikke tage det personligt; jeg er bare en hat til at få opdateret...)

Favorit makeupmærke?
Uåh, det ved jeg ikke. Jane Iredale, måske? Når vi taler øjenskygge, altså. (Mascaraen sååååcks. Der er Estée Lauder langt at foretrække, hvis man spørger mig, men den er pricey, så den har jeg kun, når jeg lige har haft fødselsdag...)

Favorit tøjmærke?
Som i "det gad jeg godt have meget af" eller som i "det har jeg klart mest af i skabet"? Kjolemæssigt må det næsten være Diane von Fürstenberg, men prisen gør, at jeg kun har et par stykker af dem. Generelt har jeg vist ingen favoritmærker, men jeg går mest i high streeet-tøj. Er vist lidt nærig, når det kommer til tøj, forstået på den måde, at jeg har meget svært ved at betale omkring 1.500,- for fx en enkelt cardigan, når jeg ved, at jeg kan få min. 5 stykker tøj fra H&M/Vero Moda/indsæt selv andet brand til de samme penge. OG tilmed skifte det ud med god samvittighed, når jeg bliver træt af det. Det gør jeg nemlig rimelig hurtigt...

Dit must have makeupprodukt?
Concealer fra Biotherm. Sikkert med en milliard forskellige parabener, phtalater, asbest og stryknin i. Har ikke tjekket, for kan ikke tåle at høre sandheden. Hvis jeg ikke har den concealer ligner jeg en panda. Og ikke på den søde, lådne måde. På den der "er du sunshine nogle vilde, sorte ringe du har rundt om øjnene"-måden. Ikke fedt.

Og så kan jeg ikke undvære en mascara...

Din favoritfarve?
At kigge på: Gul.
At klæde mig i: Grå, sort, navy. Med spraglede tørklæder, hvis det går vildt for sig (oh yes - jeg er helt crazy)

Parfume?
Bruger ikke parfume. Har ikke gjort det, siden jeg blev gravid med Øglen. Kom aldrig rigtigt i gang efter graviditeten, og nu er jeg jo gravid igen. Bruger Tromborgs aroma therapy body mist (hedder den vist) med ingefær, når jeg har lyst til at dufte lidt, men generelt er jeg ikke til stærke dufte overhovedet. Min shampoo indeholde noget med noget pebermynte og rosmarin (tror jeg nok), og det går lige. Men ellers er alting hjemme hos os uparfumeret. (Kæft, jeg lyder øko-kedelig).

Favoritfilm?
Arjjamen, det ved jeg virkelig ikke. Hvorfor er det overhovedet interessant? Jeg elsker film, men jeg ser alt for få af dem, så jeg kan desværre ikke lige hive en sej, ny film op af hatten. Men Das Leben Des Anderen var jeg ret vild med. Om den ligefrem er Den Bedste Film Jeg Nogensinde Har Set ved jeg ikke lige, men den er tihvertifald god.

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Så'n hvis der var frit valg på alle hylder? Sydafrika, no doubt. Måske med en afstikker til Namibia. Elsker Sydafrika (har boet i Cape Town i ½ år), men har desværre ikke været der i snart 11 år (gisp, jeg er ved at være gammel!). Nogen, der giver en billet? Og passer I lige Øglen? Så skrider HDD og jeg nemlig hånd i hånd til regnbuelandet, hvor smukt og usselt på fascinerende facon formår at blandes på en måde, så det suger i maven. På den gode måde.

Hvad glæder du dig mest til i den nærmeste fremtid?
Må man sige mere end én ting? På den HELT korte bane glæder jeg mig, til jeg skal til noget halløj i eftermiddag, hvor man får nye sko, sushi og champagne (ingen champagne til mig, øv) til en yderst rimelig penge.

Og på den lidt længere bane - i kronologisk rækkefølge - glæder jeg mig RIMElig meget til vi skal på ferie til juni. (To uger i Ligurien, hvis nogen er interesserede). Og til midten af august, hvor jeg går på barsel. Og så tænker jeg, at efterårets helt store begivenhed bliver ankomsten af Kamæleonen/lillebror. Burde egentlig slå det stort op og tjene lidt penge, nu hvor jeg skal på dagpenge. Lidt à la X Faktor. Med røg og rockmusik og entré og gæsteoptræden. Og sådan noget. Kan jo evt. høre jordemoderen om hun gider danse lidt, når jeg ligger der på briksen…

Jeg tror nok, at meningen med de her tagninger er, at de taggede skal tagge videre, men jeg har på ingen måde overblik over, hvem der har svaret på ting om dem selv, så skal vi ikke bare sige, at hvis du gerne vil have stafetten, så napper du den bare? Og smid meget gerne et link i kommentarfeltet, så jeg kan se, hvad du har svaret. Jeg er ret nysgerrig, nemlig...

onsdag den 4. maj 2011

Nem, hurtig hverdagsmad - svar på blogleg

Jeg er blevet tagget af Konen. Og så kom jeg i tanker om, at GravidGrahvad faktisk også taggede mig forleden, så den napper jeg lige først. Fordi det ikke er pænt at lade folk vente alt for længe - slet ikke, når man har skrevet i kommentaren, at man bare lige skal et smut i tænkeboks. Der er vist ingen, der tror på, at mine madplaner indeholder dén slags langvarige overvejelser, så jeg kryber til korset og indrømmer, at jeg havde glemt det, nå.

Men NU er jeg her. Og totalt parat til at kaste min lynhurtig-mad-i-en-fart opskrift ud i cyberspace (for det var det, tagningen gik ud på, bare så I ved det).

Pasta-halløj
Kogekoge pasta (mængde efter behov/sult).
Stegestege bacon på pande - tag det af og lad det dryptørre på køkkenrulle
Svits løg i tern og champignoner i skiver på bacon-panden. Evt. også squash, hvis der alligevel ligger sådan en svend i køleren
Tilsæt flødeost - med eller uden smag, du bestemmer - ½ pakke passer nok meget godt, hvis man er 2 voksne og en Øgle
Splat lidt mælk i panden, så flødeosten smelter
Rør rundt og opløs flødeosten
Tilsæt mælk til passende sovse-konsistens opnås
Hæld majs i sovsen, hvis du gider og godt kan lide sådan nogen
Rør sovs, pasta og afdryppet bacon sammen
Råb VI SKAL SPISE helt vildt højt
Spis

Den opmærksomme læser vil se, at det der med mængdeangivelse ikke er det, der er mest af i ovenstående opskrift. Men det er det, der er så genialt - når det hele er på slump, går det psykohurtigt… Og ja - jeg er klar over, at der mangler noget grønt i retten. Og den smager da også glimrende med en grøn salat til. Men så indgår der lige pludselig en del flere ingredienser, ligesom tilberedningstiden øges lidt. Og hvis man har vranten Øgle ved siden af sig, der vil have mad NU, er det ikke altid (læs: aldrig), man gider øge tilberedningstiden med så meget som et nanosekund. Grøntsager eller ej.

Der kan blive en hel del pastaretter ud af det her køleskab. Eller... mæælkesaucer, om ikke andet...

Derudover er jeg for nylig stødt på en anden skøn hverdagsret som smager rætti godt (bortset fra, at jeg så har fået totalt antipati for varm tomat, men det går forhåbentlig over igen, når jeg er færdig med at være gravid). Det er fra en af Nigella Lawsons kogebøger, og den er temmelig nem at lave.

Minut-minestrone
1 dåse blandede bønner
3 dl. grøntsagsbouillon
1 glas pastasauce
100-150 g suppehorn (eller så mange du nu tror, I kan spise)

Hæld væden fra bønnerne og put dem i en gryde sammen med pastasauce og bouillon. Når skidtet koger, tilsætter du suppehornene og koger dem efter anvisning på pakken. Når pastaen er færdig, tager du gryden af blusset og lader 'minestronen' stå og trække 5-10 minutter. Server evt. med lidt brød ved siden af og/eller en klat creme fraiche oveni suppen. Nam!

Bon appetit. Jeg vil elske at høre fra jer, hvis I også har nogle nemme foolproof opskrifter derude. Bare så der er noget at skifte imellem herhjemme. Og så går jeg ellers i tænkeboks (det GØR jeg, jeg lover) mht. min nyeste tagning.

tirsdag den 9. februar 2010

Nu du bange...

Gravidgrahvad har tagget mig. Det er en tagning, der har været vidt omkring i blogland, og den handler om, at man skal fortælle, hvad man er bange for. "Høh", tænkte jeg - "jeg er ikke bange for noget! Ud over lige gøglere og klovner, men eftersom jeg engang fik en skideballe af en gigantisk Fætter BR (damn you, oversized garder-gøgler-bjørn!), og fordi min far kender/kendte Diana Benneweisczchczssch (= nærkontakt med klovner), er der jo en forklaring på den angst, og så er det jo ikke sjovt". PRÆCIS sådan tænkte jeg! Nå

Men så var det jo, at jeg tænkte lidt efter. Og støvede af i et par hjerne-krikelkroge, hvor jeg ikke normalt kommer. Dér stødte jeg på en edderkop - og sådan nogle er også bange for - men jeg fandt også et par dybereliggende fobier, om man vil, som jeg sjældent anerkender eller gør op med. Så det vil jeg da gøre her - også selv om jeg faktisk synes, at det er overraskende personligt at skulle stille sin frygt(er) op sort på hvidt.

Jeg er bange for at forfordele nogen. Og her mener jeg forfordele i ordets traditionelle betydning - at nogen bliver begunstiget i forhold til andre (kunne godt sige en ting eller to om pendul-ord, men eftersom jeg ikke er bange for dem, men udelukkende sur over dem, vil jeg lade det ligge for nu). Det være sig enten med gaver, tid, taknemmelighed, opmærksomhed eller andet. Mit pleaser-gen er beklageligvis på størrelse med et lille land, og selv om jeg arbejder på at få det til at fylde mindre, oplever jeg af og til, at jeg slår knuder på mig selv for at familie og venner skal føle, at jeg deler sol og vind lige.

Jeg er bange for ensomheden. Som af og til - men heldigvis nærmest aldrig, siden jeg har mødt HDD - gnaver et lille hul i min mave, på trods af en skøn omgangskreds og ditto familie.

Sidst, men absolut ikke mindst, er jeg bange for at blive gennemskuet. At der en dag, er en grimmer karl, der kommer hen til mig, løfter mig op i nakkehårene, kigger mig dybt ind i sjælen og konstaterer, at jeg er en ommer - både, hvad angår job, kæreste-status og moderskab.

Tager jeg mine dommedags-briller af (jeg bruger dem faktisk ikke så tit), ved jeg jo godt, at ingen af delene kommer til at ske i det omgang, jeg frygter dem. Men det er jo det, der kendetegner frygten - den er ikke rationel.

Pyh. Det var da lige lidt rask sortsyn og hjernegranskning på en tirsdag, hvor jeg arbejder hjemme (på prokrastinerings-måden). Nu vil jeg lave en kop te*, æde den pose Tyrkisk Peber, jeg har liggende ved siden af mig og på bedste blog-vis give stafetten videre til Mette, Katrine og Malene.

... Nu I bange. Men vi skal længere ind. Helt ind i sjælen. Eller nåwet! ;-)

*Altså, har i smagt den her te? Hvis ikke, så er det bare om at komme af sted til den nærmeste Superbest. Den smager fab - og på ingen måde af traditionelle elevator-te.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...