Viser indlæg med etiketten tak. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten tak. Vis alle indlæg

fredag den 6. marts 2015

Om god service

For flere år siden fik jeg et par sælskindsluffer af HDD i julegave. Jeg anede ikke, at jeg ønskede mig sådan et par, men sådan er det som regel med de bedste gaver, synes jeg. Siden har jeg og lufferne været uadskillelige i årets kolde måneder, og mirakuløst nok er det ikke lykkedes mig at tabe/miste/glemme dem, som ellers har været tilfældet med så mange andre vanter, luffer og paraplyer gennem tiden. Indtil i går altså. Hvor jeg på vej på jobbis havde hovedet så fyldt med alt andet end små, lådne ejendele (og desuden pludselig fik travlt, da jeg så fra bussen, at mit tog var parat til afgang).

Jeg nåede toget, men glemte altså lufferne - fandt jeg ud af en hel halv time senere, hvor jeg dels skulle bruge dem, dels havde fået styr på noget af alt det, jeg havde hovedet fyldt med. Og desuden havde en kop kaffe inden for snarlig rækkevidde.

Nooooo!

Medgivet - lufferne har set bedre dage. Enkelte steder kan man se foret titte gennem skindet, og hvis de stadig havde været en (eller flere?!) sæler, skulle de(n) klart i behandling for skab, eller hvad nu sæler end kan lide af, der får dem til at tabe pelsen pletvis. Men de er gode og varme, og jeg elsker dem, så jeg var ikke parat til at give op.

Lidt detektivarbejde gjorde det klart, at man ikke skal ringe til Movia, selv om det er en af deres busser, man har kørt med - man skal finde ud af, hvilket selskab, der kører med den specifikke busrute. Vi takker forsynet for iPhones og 4G-forbindelser, for det lykkedes at finde frem til de rigtige, og optimistisk (nogle ville måske kalde det naivt) ringede jeg op.

Jeg fik fat i en flink fyr, der - efter at have spurgt til busruten - stillede 1.000 kr.-spørgsmålet: Hvordan så chaufføren ud? Det kunne jeg pinligt nok ikke svare på! Jeg hilser ellers altid på chaufføren og vil vove at påstå, at jeg til enhver tid vil kunne beskrive ham eller hende på den ene eller den anden måde - om ikke andet så ud fra etnisk herkomst, som Flink Fyr også spurgte til. Men mit hoved var som sagt alle andre steder, så her var den altså glippet. Dog kunne jeg huske, at det var en mand #flot(!), hvilket snævrede feltet ind til to afgange. Som Flink Fyr kaldte, mens jeg ventede i røret. Der var ikke bid hos Første Chauffør, men sør'me om der ikke var det hos Anden Chauffør! Så første nyhed var, at lufferne var i god behold. Næste gode nyhed var, at Flink Fyr lod sig overtale til, at jeg hentede lufferne i dag - ved gårsdagens påstigningsstoppested - i stedet for at valfarte til Avedøre Holme, hvor bussernes garage er. Jeg er sikker på, at der er dejligt derude, det er bare pænt langt hjemmefra. Så 8.28 i morgen stod jeg troligt og ventede på, at mine luffer blev kørt tilbage til mig, deres rette ejermand. Med ungerne i kassecyklen og en lille erkendtlighed til den rare chauffør som et tak for hjælpen.

Jeg kunne ikke finde Merci-chokolade, som jeg ellers syntes var passende på en dejlig corny måde, men de her kunne også bruges ...

Lufferne er nu hjemme igen, og mine hænder har atter fået varmen. Men fremover, hvis jeg ledes til at tro, at den gode service - og medmenneskeligheden i det hele taget - er død og borte (for det er der i dén grad nogle butikker, der gerne vil have en til at tro. Åbenbart), vil jeg tage luffeoplevelsen frem fra gemmerne og tænke, at det heldigvis ikke passer. Nogle steder lever begge dele i bedste velgående - og mange tak for dét!

tirsdag den 19. marts 2013

Yndlingspost!

For nogle dage siden fandt jeg en af de gode kuverter blandt alle reklamerne (er du SUNshine, hvor får vi mange reklamer heroppe i Reservatet) og rudekuverterne. Sådan en tyk, foret en, hvor navn og adresse var skrevet i hånden. Den var fra de gode folk hos Essencius, som af uransagelige årsager mente, at jeg skulle have nogle godter fra Anthon Berg. Jeg klager bestemt ikke, og det gjorde Øglen heller ikke. Til en anden gang må jeg huske at åbne post alene, så jeg slipper for at dele. Det er vel overflødigt at skrive, at alt spiseligt fra posen er totalt udraderet allerede, ikke!?

PR-godter. Namnam. Og kreadims også. SÅ hyggeligt!

Og i dag var der så en hyggelig kuvert igen! (Og igen var jeg ikke alene, da jeg åbnede postkassen. Hvad er det med mig, altså? Jeg fik dog afledt reptilerne og spist dem af med nogle bananchips i stedet.) Denne gang var den fra den skønne Kone. Uden forklaring - bare fordi. Jeg mindes i hvert fald ikke at have gjort noget, der udløser chokolade. Hvor sødt er det? (Og hvorfor er der i øvrigt ikke flere af jer, der sender mig chokolade? Jeg elsker det jo! Og jeg bliver så glad, når der er noget i postkassen, der kan spises).

Hvid chokolade med lakridspulver. På den seje, rustikke, ikke-Marabou'ede måde. Er vild med det. Og det passer mig glimrende, at HDD ikke bryder sig om lakrids-/chokoladekombinationen

Så mange tak, Kone! Du har reddet aftenhyggen herhjemme i dag og i morgen med. Og så heller ikke længere, for der må jo være grænser for, hvor længe man kan være om at spise en plade chokolade, ikke?!

lørdag den 17. marts 2012

Lækker lørdag

  • Nybagte boller
  • Legeplads med hende her og hendes dejlige drenge
  • Café-tur med Øglen involverende en kop kakao på størrelse med hendes hoved og et stykke Oreo-kage (som vist har dækket mit behov for sukker og chokolade i en rum tid dag eller to)
  • Lege "fodboldens kane" (som jeg stadig ikke aner, hvad er, selv om vi angiveligt har leget det pænt mange gange efterhånden) i gården med Øglen, mens HDD og Varan var på besøg hos Farmor. Nogle fordele er der da ved ikke at amme så meget mere...
  • Påbegynde malerprojekter i lejligheden (mig)
  • Nyopsatte skabe - at long last! - i badeværelse (HDD)
  • Lego, Nightmare Before Christmas (Øglens nyeste yndlingsfilm?) og masser af nærvær
  • Varan, der lod sig putte omkring 17.40 - det er åbenbart hårdt at være på tur med far. (Lader lige et kort øjeblik som om, jeg ikke er bekymret for, hvornår han så beslutter sig for at synes, det er morgen i nat morgen tidlig)
  • Overskud til at kysse HDD farvel og ønske ham god herreaften - og rent faktisk mene det, fordi ingen reptiler var ved at skrige vrangen ud på sig selv (reptil nr. 1 var optaget af kulinarisk bedrift bestående af pasta med ketchup, reptil nr. 2 snorkboblede i tremmesengen)
  • Tid til sofahygge med Øglen (der gerne ville se "det med maden" (Masterchef reruns)) og en skål guf. "Rigtigt" guf denne gang - "smumfiduser" er åbenbart det nye sort inden for guf, hvis man spørger Øglen
  • En Øgle, der næsten frivilligt lod sig putte i seng. Og forinden lige belærte mig om, hvordan tandlægen havde sagt, man skulle børste tænder, før hun kyssede og krammede mig godnat og sagde tak for en dejlig dag
  • En lørdag aften uden andre planer end lidt sen aftensmad og en kop kaffe forude
Ahhhh, altså. Så bliver det simpelthen ikke meget bedre. Og i dag er i dén grad katalogiseret i hjernen som en af dem, man tager frem, når de dage, hvor alting ikke spiller helt så godt, banker på. Det burde være lørdag noget oftere...

Øglen i fuld gang med at konsumere kakao. Og den kage, der ikke er Oreo-kagen ligger stort set urørt hen...

Cyklecyklecykle. Noget, Øglen tilsyneladende har lært henne i børneren for nylig. Hun plejer ikke at være så hård til det med pedaler, men nu kører (tøhø) det bare  

Lidt af Lego-samlingen. Som ikke er så stor, men til gengæld kan spredes ret meget ud

 
Smumfiduser. Ignorer Maniske Mors sniksnak

torsdag den 10. november 2011

Noget om sundhed

Ja, det er jo ikke fordi, den her blog emmer af ruccola, koldpressede olier og absolut fravær af mælkeprodukter. Derfor kan det også undre, at jeg, qua denne blog, er blevet inviteret til et seminar om lige netop sundhed. I familien. Eller måske er det et vink med en vognstang, som jeg i givet fald ikke helt har fanget.

Jeg bliver ellers aldrig inviteret til noget som helst (ynke-ynk), så jeg ville da egentlig gerne have været med (behøvede jo ikke at høre efter, vel? Kunne jo bare nøjes med at sidde og kigge lidt langt efter ham der Christian Bitz, som er one fine man, hvis man spørger mig), men det ramlede i dén grad sammen med Varanens ankomst, så det gik ikke.

Senere viser det sig så, at seminaret er blevet aflyst, men de flinke mennesker, der inviterede mig i første omgang ville da bare lige høre, om jeg ikke kunne tænke mig en af de goodybags, der skulle have været uddelt til seminaret. Om? But of course! For ikke nok med, at jeg aldrig bliver inviteret til noget, så får jeg heller aldrig noget (mere ynke-ynk; jeg er jo ikke en af de der indviede, der får lov til at prøve alle mulige skøre produkter), så når chancen byder sig, SÅ springer jeg til!

Og den der goodybag, den kom så med posten i dag. En fin Reisenthel-termotaske (som Øglen straks forelskede sig i - måske fordi den ligner Rasmus Klumps bukser?!) fyldt med vitaminpiller (ignorerer bare, at der er et glas 50+ vitaminer i tasken. Nok føler jeg mig gammel grundet søvnmangel, meeeen...) og en kogebog med Mr. Bitz. (Forstår ikke helt titlen "Bitz dit køkken", men måske der er en skjult betydning, jeg ikke fatter? Enlighten me!) Det er da en okay goodybag, hvis man spørger mig. Så skal jeg bare lige huske at æde nogen af alle de der vitaminer. Måske jeg skal stille dem i samme skab, hvor jeg gemmer forskellige afarter af slik? Og så skal jeg nok også prøve at læse i - og lave mad fra - Bitz-bogen. Før det der sundhedsnoget sådan for alvor batter herhjemme.

Nogen, der har taget Rasmus Klumps bukser, syet en taske af dem...

... og fyldt dem med vitaminer...

... og Christian Bitz?  

Men nu er det jo ikke sådan, at jeg er usund HELE tiden. Vel. Forleden var jeg fx på den der 42 Raw. Og fik nogle "thainudler" af squash og gulerod med noget lækker sauce. Det smagte glimrende, men nudler?! I don't think so. Stik mig et mandolinjern, så skal jeg også skamsnitte squash og gulerødder, kalde dem nudler og forlange kassen for dem. og det der rå mad skulle jo være så sundt, at jeg næsten ikke har dårlig samvittighed over, at jeg dagen forinden spiste det her til frokost:
Latte og træstamme fra Lagkagehuset. Jamen, er I KLAR over, hvor godt sådan en smager? Den er alle 19 kroner værd! Tak til Nye Mødregruppe-mor for at have ledt mig på sporet af dem...

Raw food. Med noget jordbær/æble/ingefær-saft. Nam. Fik ikke taget billeder af teen, men den var også god. Og helt klart varmere end 42 grader...

søndag den 11. april 2010

Hva' deeeeet!?!

Hva' deeeeet? Hva' deeeeeet? Se! Hovvv! Hva' deeeeet? Ohh... Hva' deeeet? Gøjgøjgøj... hov! Hva' deeeet? *gentages ud i det uendelige*

Det er ikke de lange sætningskonstruktioner, Øglen er ude i, men det er simpelthen så hyggeligt, at hun er begyndt at tilsætte et par 'rigtige' ord til hendes hopelandish-agtige ordforråd. Hun bliver stor, gør hun. Det er længe siden, hun har sagt tak (utaknemmelige skarn), men det kommer forhåbentlig igen engang...

I øvrigt ser det ud til, at Øglen har frigjort sig fra sin højtelskede sutteflaske med dertilhørende modermælkserstatning. Jeg troede ellers ikke, at det ville ske før omkring hendes konfirmation, men nu er vi på fjerde aften uden godnatbajer, og det ser ikke ud som om, hun savner den. Har endda testet hende for at se, om det bare var en fiks idé, men den blev afvist på det bestemteste. er man så blevet stor, eller hvad?!? (Har jeg i øvrigt lige jinxet det ved at skrive om det?! I så fald kan I godt regne med, at indlægget bliver slettet igen)

tirsdag den 19. januar 2010

Tak!

Taknemmelighed er en god ting. Og høflighed. Synes selv, at både HDD og jeg er i besiddelse af begge dele, og det er Øglen også, har det vist sig. I hvert fald, hvis man skal dømme efter betydningen af hendes første ord*: "Tak".

Meget høflig baby, vil jeg nok mene. Og halvstolt mor (som ellers havde heppet på, at "mor" skulle være det første ord, men som er ganske tilfreds med "tak").

*HDD og jeg røg i øvrigt ud i en definitions-diskussion om, hvorvidt man kan tale om "første ord", når Øglen ikke har helt styr på brugen af ordet? Hun siger fx "tak", både når hun får og giver en ting, når hun tager sin yndlingsbog, og så gentager hun det (nogle gange), når vi siger det. Men vi er jo forældrene, så vi bestemmer - og vi har bestemt, at det kvalificerer som ord.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...