Viser indlæg med etiketten tandlæge. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten tandlæge. Vis alle indlæg

fredag den 27. januar 2017

Noget om selvpineri

Sidste år omkring den her tid, havde jeg virkelig ondt i tænderne. Det resulterede i, at jeg helt frivilligt gik til tandlægen, som ikke kunne bidrage med så meget andet, end at jeg måtte være relativt aggressivt anlagt på skære tænder-måden, eftersom der intet var at se på de smertende bisser.

Nå. Men nu har jeg altså ondt i tænderne igen. Og selv om en psykolog sikkert ville have en fest med at finde ud af, hvorfor hulen jeg får så ondt i tænderne i januar (mit gæt er, at det skyldes, at det netop er januar. Måneden, der i dén grad er til at få ondt i tænderne af!), har jeg ikke bestilt tid hos sådan en, men i stedet hos tandlægen. Som måske nok synes, jeg er aggressiv, men som til gengæld også mener (eller i hvert fald siger!), at jeg er ung. Og det kan vi jo godt lide.

Så det er altså det, jeg skal bruge min mandag morgen på. Boltet til tandlægestolen. Frivilligt, oven i købet. Det kommer til at gøre SÅ nas, og det ved jeg, fordi jeg er temmelig erfaren udi tandlægebesøg. Og selv om der ikke er et hul (hvilket jeg har slemt på fornemmelsen, at der er), så skal hun nok finde på noget andet at torturere mig med. De plastfyldninger, hun truede med sidst, fx. Og ja - I læste rigtigt. Plastfyldninger. Fordi jeg nu er blevet så gammel, at mine tænder imiterer det mest pindede skab fra IKEA, der er blevet skilt ad alt for mange gange. Kort sagt: De egner sig mest til bare at se på.

Hvilket på ingen måde harmonerer med det kost- og træningsprogram, jeg (også) frivilligt har meldt mig under fanerne til, og som dikterer rå grøntsager i ... ja, rå mængder. Lige nu føles det som om, at jeg, hvis jeg tygger i noget, der er meget hårdere end en klump blødt smør (hvilket i øvrigt er no-go i forhold til kostplanen), så falder alle tænderne ud. Agtigt. Så det skal nok blive spændende - både hen over weekenden og på mandag.

Så frivilligt tandlægebesøg og frivilligt kost- og træningsprogram. Hvor sidstnævnte ikke kun varer mandag morgen. Jeg må have en hang til selvpineri, men jeg satser på at komme storspændstig ud på den anden side med en sand perlerække af kridhvide, kryptonitstærke tænder. Mindst.

Men klynk er der nok af. Så med ja-hatten godt placeret på hovedet, vil jeg bare lige gøre opmærksom på, at jeg i morges opdagede, at det jo er blevet meget lysere udenfor. Jeg kan således droppe at tænde cykellygterne, når jeg har afleveret skolebarnet kl. 8 - hvor fedt er det? Foråret er lige om hjørnet. Kan I mærke det? (Et tu, DMI?)

tirsdag den 19. maj 2015

Nul huller

For en måneds tid siden var Varanen til tandlæge. Det har han været et par gange før - en gang til det obligatoriske 1,5 års-besøg og en anden gang, ca. et år senere, hvor han knaldede hovedet i gulvet under lidt for heftig leg på storcenterets vinterferie-legeplads (ja, der er vildt og crazy i provinsen) og blødte som en flaske ketchup ud af munden, og mutti efterfølgende (i øvrigt i anden anledning) spottede en hvid streg hen over den ene fortand.

Jeg var straks overbevist om, at tanden var ved at krakelere helt (og undlod at tænke nærmere over, hvordan det mon kunne være, at den havde holdt et par dage efter slaget uden nogen tegn på hverken krakelering eller smerter), så af sted til tandlægen med den lille store Varan. Som tog besøget i stiv arm - ikke mindst fordi hævelsen på læben (som var den, der havde blødt, sjovt nok) var faldet, og fordi han allerede tidligt havde luret, at der falder gaver (og is) af efter tandlægebesøg. (Og med gaver mener jeg en eller anden lille plasticdims fra tandlægen. Som i Varanens tilfælde - til 1,5 års-tjekket - i øvrigt bestod af verdens mindste hoppebold, som lignede et bolsje på en prik. Den blev fluks konfiskeret. Kan ikke huske, hvad han fik til Hvid Streg På Tand-tjekket, men det var vist nogle klistermærker). Stregen på tanden var for øvrigt ganske harmløs og skyldtes udelukkende, at "tænderne ikke var blevet børstet helt grundigt nok, da de var ved at bryde frem. Men det gør ikke noget - det er kun kosmetisk", som tandlægen sagde. Og jaja, det er det, og man kan da heller ikke se det, med mindre man kigger Varanen direkte ind i munden meget tæt på, men alligevel. Ret ufedt at finde ud af, at man har været en dør til at børste tænder på sit barn. Nå. I det mindste havde han ingen huller - så det fejrede vi naturligvis med is.

Denne gang - til 3,5 års-tjekket - var Varanen (også) helt klar på, hvad der skulle foregå. Jeg hentede ham og Øglen tidligt i børnehaven og fragtede dem til skoletandplejen i kassecyklen, mens jeg forsøgte at appellere til hans gode og blide side og bede ham pænt om at gøre, hvad tandlægen sagde. Han kan være temmelig ... lad os kalde det viljestærk ... hvis der er noget, han sætter sig for ikke at ville, så jeg krydsede fingre for upåklagelig opførsel. Og sør'me om det ikke virkede - magen til lille engel skal man da lede længe efter. Ved ikke, hvorfor jeg havde regnet med noget andet - de øvrige besøg var jo gået fint - men det her besøg gik over al forventning. Varanen hilste pænt, kravlede frivilligt op i tandlægestolen og satte sig godt til rette. Kluklo, da stolen blev kørt i stilling, og kiggede koncentreret på den fine plakat med en masse skøre høns, der var sat op i loftet. Han lyttede koncentreret til tandlægens snak om de forskellige instrumenter og trykkede nysgerrigt på de knapper, han fik lov til. Og begyndte at gabe op, længe inden tandlægen var klar til at kigge på ham. Selv mente han, at han havde seks tænder, men tandlægen kunne berette, at der var hele 20, der alle var meget fine (den hvide streg blev ikke kommenteret), og at der ikke er skyggen af suttebid. Hvilket jeg personligt synes er ret fascinerende, for han havde et ret udtalt et af slagsen, da han stoppede med at bruge sut i september. Børns tænder er smart indrettet!

Efter tandlægebesøget og dommen på nul huller, fik begge unger en gave - små hoppebolde igen. Hvad ER der med dem? - og så begav vi os ned i downtown DNP. Hvor jeg havde et par småærinder, og der var en legeplads, der skulle besøges. Det endte med at blive en længere affære, hvor Varanens dydige humør forsvandt som dug for solen på biblioteket og lod sin (ikke specielt blide) røst gjalde ud over det nybyggede bibliotek. Som har besluttet sig for at undvære alt, der har med lyddæmpende installationer at gøre, så vi var mildest talt ikke populære på vores tur gennem det åbne rum (for det var selvfølgelig i det fjerneste hjørne, han besluttede sig for at blive vred). Ud kom vi - med brændemærker i nakken - og så gik turen hjemad, og resten af dagen tilbragt i fred og fordragelighed uden de store armbevægelser. Ud over produktion af sund(ere) fredagshygge i køkkenet med Varanen som hjælper, mens Øglen og HDD svømmede. Ingen grund til at gamble med manglen på huller, vel?!

onsdag den 17. september 2014

Noget om tænder

Det handler en del om tænder hjemme hos os for tiden. Og det har det sådan set gjort siden sommerferiens sidste dag, hvor Øglen midt i Legoland erfarede, at hun havde fået en rokketand. Stor var jubelen og antallet af gange, hvor vi har sunget "Jeg har en rokketand". I ferien klagede hun af og til over, at det gjorde ondt i tænderne, så jeg havde egentlig rustet mig til et tandlægebesøg umiddelbart efter ferien, men da rokketanden meldte sin ankomst, tænkte jeg, at det jo nok bare var den, der havde drillet.

Rokketanden har rokket i en måned nu, og Øglen har virkelig forsøgt at tøjle sin utålmodighed. For man er jo STOR, når man har en rokketand. Og endnu større, når den falder ud. For ikke at tale om tandfeen, der kommer på besøg. (For det gør hun åbenbart. Tiderne er sør'me skiftet, siden jeg var barn. Jeg erindrer ikke det mindste om tandfeen, men husker derimod tydeligt "snor i tand og smæk en dør"-tricket. Som gav lige præcis nul kroner i hånden - og som det vist ikke er comme il faut at lave i dag).

I går var Øglen så indkaldt til det årlige tjek hos skoletandplejen. Vi har været dernede tidligere, både med Øglen og Varanen, så der var ikke så meget pjat. Og hun glæææædede sig. For tænk nu, hvis tandlægen hev rokketanden (som i øvrigt var ved at blive overhalet af en voksentand) ud! Det gjorde hun ikke - hun ville lige give det 14 dage mere - men til gengæld kastede hun lys over, hvorfor Øglen havde ondt i tænderne i sommer: Hun har nemlig så godt som fået alle fire 6-års-tænder. Voksentænder! Og med endnu en voksentand på vej under rokketanden, så var Øglen jo ikke til at skyde igennem. Der var i øvrigt dømt nul huller og generel ros til tandbørstningen, men en lille reprimande til undertegnede om at huske at børste tænder om morgenen fik vi da med på vejen. Vi (jeg) glemmer det konsekvent, og det er jo ikke så godt. (Specielt ikke, fordi Øglen mener, at jeg glemmer alt muligt andet også, med den konsekvens, at hun nu lystigt fortæller alle de voksne i børnehaven, at "min mor er et rigtigt glemme-fjols". Great).

Jeg har ingen billeder af hullet i undermunden (i hvert fald ingen, som Øglen senere hen vil sætte pris på at kunne finde på Wårld Wajd Wæb), og I kan se et billede af tanden omme på Instagram. I stedet får I her et billede af Øglens sildebensfletning. Næsten det samme. Eller noget ...

Nå. Men tænderne. Næsten pladen fuld: 12 i overmunden og 11 i undermunden - fraregnet rokketanden, som oven i købet faldt ud i går aftes efter lidt seriøs rokken fra min side (frivilligt, I might add. Det var Øglen, der bad mig gøre det). Jubelen ville ingen ende tage, og der blev spenderet en del kræfter på at finde en egnet æske (det blev en Läkerol-æske. Så tjekkede er vi) til at opbevare den i under puden. Sammen med en lille seddel med Øglens navn, så tandfeen kunne huske, hvis tand det var. Store, søde, glade pige. Som var endnu sødere og gladere i morges, da hun begejstret kunne konstatere, at tandfeen havde byttet tanden ud med en tyver. (At jeg så kom til at tænke over, hvor mange penge tandfeen ender med at skulle punge ud, før hele gebisset er skiftet, betyder mindre. Lige nu, i hvert fald).

I dag var det så min tur til at tage plads i tandlægestolen. Og det var ikke helt så jubelfremkaldende som gårsdagens besøg. Primært fordi det er som om, tandlæger ikke er helt så søde og forsigtige, når der er tale om voksne. Og fordi jeg fra naturens side er udstyret med virkelig mystiske tænder. Ingen huller, bevares, men så stopper det positive også. Med mindre man virkelig har ja-hatten trukket ned om ørerne, for så kan man også se noget positivt i, at mine mystiske tænder har gjort mig til en jævnlig gæst hos tandlægen allerede fra barns ben og derfor ikke lider det mindste af tandlægeskræk.  (Selv om min nye tandlæge i DNP er lidt uhyggelig, faktisk. Dygtig, men ond).

Mere fletning. Apropos ingenting. Men Øglen synes pludselig, at fletninger er da shit, og så må moderen jo rette ind og flette løs

Dagens besøg lignede alle de andre tandrensninger, med den lille krølle, at jeg også skulle have taget røntgenbilleder (tror hemmeligt, at de lige smider et par røntgenbilleder oven i regningerne, når de står og skal have et nyt køkken eller solceller på taget derhjemme). Og at tandlægen i øvrigt kunne fortælle, at jeg skærer tænder om natten, så mine fortænder er blevet helt slidt. Selv anser jeg det som noget af en bedrift med det overbid, jeg render rundt med, men det er noget 'reflektorisk', åbenbart, så der er ikke så meget andet at gøre ved det end at putte noget plast på. Hvilket jeg så skal have gjort næste gang. Og næste gang igen skal jeg have plast på nogle andre tænder. Er altså nu officielt nået op i en alder, hvor mine tænder begynder at falde fra hinanden. Det er virkelig sørgeligt, altså. For ikke at tale om dyrt. Heldigvis har jeg et halvt år til at spare op. Og til at vænne mig til tanken om, hvor meget kaffe jeg kunne købe for de penge, det koster at proppe plast på to fortænder (sikkert omtrent det samme, som det koster at agere tandfe for hele Øglens gebis ...).

I mellemtiden vil jeg glæde mig over, at nogen i familien er glad for at have en mund i forfald. Og begynde at bruge tandtråd liiiidt mere jævnligt, end det har været tilfældet ind til videre.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...