Viser indlæg med etiketten tivoli. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten tivoli. Vis alle indlæg

onsdag den 2. november 2016

Noget om fødselsdage og hverdage. Og Halloween

Ham Den Dejlige fyldte år i går. Et helt år ældre blev han - og nu er vi så jævnaldrende. Hvert år (uden undtagelse i de snart 10 år vi har kendt hinanden) har han forbeholdt sig retten til udøvning af rendyrket aldersfascisme i de fem uger, der er mellem vores fødselsdage, men nu ligger han selv faretruende tæt på de 40, så han skal hermed flette næbbet for i år. Basta.

Vi havde en dejlig - og hverdagspræget - dag, der begyndte v.i.r.k.e.l.i.g tidligt (de unger kan seriøst lugte gaver på kilometers afstand. Og det er helt lige meget, om de er til dem eller ej. Alene spændingen omkring fødselsdag og gavegivning er nok til at drive dem ud af fjerne gudsjammerligt tidligt). HDD fik sine gaver ved morgenbordet, der var overdådigt dækket med ... havregryn, havregrød og yoghurt. Altså den helt almindelige hverdagsmenu. Stakkels HDD. Og så gik turen mod hhv. skole, børnehave og 2 x job. Til gengæld var der lagt i kakkelovnen til storhygning efter fyraften, hvor vi alle fire valfartede til Halloween i Tivoli. For til trods for trick or treating derhjemme selve Halloween, var der et par reptiler, der ikke havde fået græskar (og sukker) nok. Og så er det jo også bare altid hyggeligt at komme på besøg i Den Gamle Have.

RET uhyggeligt, hvis man spurgte reptilerne


Det må være ret sjovt at være dem, der udtænker al dekorationen i Tivoli. Synes, det er så fint og finurligt det hele

Vi var heldige med både vejret og det beskedne opbud af mennesker, så der var frit lejde til at prøve alt det, man gad. Øglen fik turpas med ledsagerarmbånd, men belært af sidste besøg i Tivoli nøjedes vi med billetter til Varanen. Han har ikke lyst til at prøve så meget og hyggede sig meget godt med at tulle rundt. Og han vandt oven i købet en pose lakridskonfekt han vandt på Grand Prix-banen, mens Øglen og HDD susede rundt i en rutsjebane. 

Vi spiste middag hos Brødrene Price, hvor der bestemt ikke var sparet på smørret, og vi trillede - både i bogstavelig og overført betydning - hjem fra en dejlig eftermiddag. Det var, forståeligt nok, svært at få alle mand op og af sted i morges, så jeg takkede nok engang forsynet for mine fleksible arbejdstider, så Varan-afleveringen kunne skubbes en times tid. Vi brugte den ekstra tid på at spille Cluedo (ingen spons overhovedet, bare all-time favourite brætspil, valgt af Varanen. Valget blev en smule vanskeliggjort af, at han ikke kan læse og i øvrigt heller ikke besidder for fem øre taktisk sans endnu, men det var knageme hyggeligt) og sludre lidt om løst og fast. Selv om det er hyggeligt, når vi alle sammen kan følges af sted om morgenen, er de langsomme morgener altså heller ikke sådan at kimse af.

Bearnaisen stod ved siden af ... Mmmm ... (Og det stribede er noget så rædsomt som en gigantisk bananslikkepind, som den ældste fik tiltusket sig)


Fineste Tivoli!

Resten af ugen har vi ikke de store planer på programmet. Heldigvis, kan man fristes til at sige, for et blik på kalenderen fortæller, at den er stopfyldt fra lørdag og en uge frem. Med fødselsdage, legeaftaler, bålhygge med klassen, flere legeaftaler, prøvetræning i bordtennis (sic!), og så lige lidt flere legeaftaler. Ak ja - vi når nok det hele, men lige nu tillader jeg mig at nyde stilheden før stormen ...

mandag den 13. juni 2016

Noget om sommerweekender

Årh mand, hvor jeg elsker weekender. De burde aldrig slutte. Særligt ikke den, der lige er gået. Sommer, sol og København udgør en fremragende treenighed, og jeg kan slet ikke vente, til det er weekend igen (og nogen gider tænde for solen).

Fredag efter fyraften blev, sædvanen tro, tilbragt med den yngste til håndbold. Han synes, det er eddersjovt, men fredag kl. 16-17 er en kende sent, når man er 4, going on 5, og i øvrigt har været i børner hele dagen. Men han klarede det (og ravne-mutti nåede at få klaret et par arbejdsrelaterede telefonopkald, så jeg kunne holde weekend med god samvittighed) og var svært begejstret for at få en fredags-is på vej over efter storesøster, som var til fødselsdag hos en klassekammerat.

Fordi det var fredag, og klokken var mange, og ingen gad at lave mad, kom vi til at tage burgere med hjem fra Østerbros Originale Burgerrestaurant (desværre er indlægget ikke den mindste smule sponsoreret. Jeg tror, jeg ville græde en lille smule af glæde, hvis det var, for scheisse de laver gode burgere. Og fritter!), som vi fortærede, mens vi så hhv. Disney Sjov og Alle mod en. Så bliver det ikke mere fredag.

Lørdag stod den på fodbold med den yngste fra morgenstunden (vi kan jo lige så godt prøve alle de forskellige boldspil af, ikke? Særligt, når man får tilbudt seks gratis træninger. At de så ligger lørdag formiddag, kan man som forældre godt have det lidt stramt med, men når solen skinner, Yngstebarnet er i hopla, bedstevennen dukker op til træningen for også at spille, og der er andre forældre at sludre med, så går det nok endda). Hjemme igen var der dømt afslapning - så meget, det nu kan lade sig gøre at slappe af, når man er 4 og 7 og ved, at man skal i Tivoli kl. 14, altså. Det var første gang i Tivoli med turpas til ungerne - hidtil har de bare prøvet et par rides med billetter - men lørdag skulle den have hele armen. Og det fik den (faktisk fik den begge arme, for ungerne fik et turpas på hvert håndled, så de frit kunne vælge voksen, når de ville prøve noget. Vi havde allieret os med Farmor, Faster og de to store Fætre, så der var god prøve-rotation, og alle fik lov til at prøve det, de helst ville). Dog lagde Varanen lidt for hårdt ud med Galejen - Farmor var med ham, og jeg stod på sidelinjen og kiggede magtesløst til, mens jeg kunne se hans underlæbe vibrere mere og mere. Og da skibene endelig holdt op med at drøne rundt, brød han helt sammen og kunne slet ikke overskue mere. Lille mand!

Han genfandt dog hurtigt sin selvtillid og prøvede lidt mere stilfærdige rides resten af turen. Og til sidst - da klokken var over sengetid, og alle var trætte og sultne - havde han fået så meget blod på tanden, at han ville med op i det lille gyldne tårn (det for børn, 'ing?) Det var ikke en god idé, og nogen blev ret ked af det, men en tur i flyverne og endnu en i Veteranbilerne (efterfulgt af en fransk hotdog) gjorde heldigvis meget ved humøret. Øglen kunne til gengæld ikke få det vildt nok, og hun og HDD udklækkede en plan om at prøve Dæmonen. Den var hun dog "desværre" ikke høj nok til (phew, tænkte hønemor), så det blev Odinekspressen og den gamle rutsjebane i stedet. Igen og igen og igen.

Vi var hjemme alt for sent, fyldt med pomfritter, slushice (med softice?), candyfloss og kaffe (de voksne), men hvad gør det, når man har haft den skønneste dag. Som åbenbart tog så hårdt på afkommet, at de sov til klokken hhv. 8.30 (Varanen. Nærmest aldrig sket før!) og 9 dagen efter. Set i bakspejlet var det ikke det smarteste træk, at Øglen havde en legeaftale klokken 10, men hun ville gerne af sted, og i hendes fravær, spillede HDD og jeg bold med Varanen i Fælledparken og legede amok på legepladsen. Pludselig var det frokosttid, og efter en bagel i solen blev vi enige om at gå på vandlegepladsen, når Øglen var hentet. Vejret var varmt-agtigt, så som aftalt så gjort. Og selv om der ikke var vand i soppesøen (så varmt var det tilsyneladende heller ikke), blev det en fantastisk tur, hvor Varanens bedste ven og storebror også var. Score! Der blev leget godt igennem, og efter aftensmad og et bad gik ungerne helt kold.

Og nu er hverdagen i gang igen. Det havde den ikke behøvet at være, tænker jeg. Men ungerne har alligevel glædet sig som små vilde til i dag. De skulle nemlig lege med ... korrekt ... Varanens bedste ven og hans storebror, som de jo næsten ikke har leget med i weekenden. Eller noget. Så der er de nu. Og jeg sidder og arbejder (ahem ...) selv om klokken nærmer sig 18. Og har end ikke overvejet at lave aftensmad. På den måde er mandag jo slet ikke så tosset ...

Billeder, siger I? Jeg må med skam meddele, at jeg stort set ikke har taget nogen i weekenden. Jeg har haft alt for travlt med at hygge mig (og drikke kaffe og holde meget fedtede candyfloss). Et enkelt et blev det til i Fælledparken i går, mens Varanen sad med sit forstørrelsesglas og var i fuld gang med at futte plænen af, men det gider ikke uploade, så det må I tænke jer til ...

lørdag den 29. juni 2013

Lørdag-dag

Lørdag. Vi har været i Tivoli. Hvor nogen næsten OD'ede på hhv. slikkepind (Øglen), pandekager (os alle), is (Varanen) og candyfloss (Øglen - og Varanen fik allernådigst lov til at smage eftersom sådan en candyfloss jo nærmest er på størrelse med et barn). Og mine hjemmebagte grovboller og frugt i mundrette bidder så aldrig dagens lys. Før vi altså kom hjem og kunne dele noget af det med nabobørnene, der kom ind for at lege.

Tivoli-turen var fantastisk. Øglen fik et turpas og et ledsagerarmbånd (og lignede så en, der var på vej på Roskilde Festival) for første gang, så der var frit valg på alle forlystelseshylder. Til hendes aldersgruppe, naturligvis - som hendes forældre også turde komme med op i. Varanen fejrede ankomsten til Den Gamle Have med at falde i søvn, og imens fik Øglen prøvet lidt forskelligt. Og HDD og jeg fik kaffe at styrke os på. Det troede vi ville blive nødvendigt, men det var faktisk ikke tilfældet. Vi sender en tak til truende regnskyer for at afholde horderne fra at trampe gennem haven som tyrene i Pamplona. Iæsr fordi pågældende regnskyer først sådan rigtigt begyndte at spille med musklerne omkring det tidspunkt, hvor vi alligevel var på vej hjem.

Øgle på spring

Double trouble

Dagen forløb stille og roligt uden de store skærmydsler, og alle hyggede sig på grænsen til det overdrevne. (Storck-Riesen; I ringer bare, hvis I har brug for nogle nye ansigter til de der sukkersøde reklamer, I invaderer sendefladen med fra tid til anden, ikke?) Idyl med idyl på - måske lige bortset fra, da Varanen daskede så arrigt til sin pandekage i Pandekagehuset, at den fløj ud af hænderne på mig og ned på Øglen (som dog ikke led overlast). Hvorfor? Fordi den ikke var en is. Det blev den så rimelig hurtigt, kan jeg afsløre - vi var nemlig nogle, der havde ja-hatten på i dag.

Kaptajn Øgle

Det absolutte højdepunkt var, da Øglen højt oppe i luften fra sin flyvende søhest (som jeg holdt i luften ved at trampe i pedalerne, I might add) spottede Rasmus Klump på vej ned ad trapperne. Lige ved siden af forlystelsen. Sjældent har man set et barn komme så hurtigt ud af lågen (efter søhesten var blevet landet i god ro og mag), og sjældent har man set et barn, der så ukritisk kastede sig lige i favnen på ét stk. bjørn i smækbukser. Normalt er Øglen faktisk lidt forsigtig i det, men det betyder åbenbart ikke så meget, når det er selveste Rasmus Klump, der er tale om. Så Øglen blev krammet og aet og high five't, og hun var helt eksalteret. Varanen, der nærmest ikke havde opfattet, at Øglen var kommet spurtende lige forbi ham, fik så også øje på Rasmus Klump, og så var der endnu et barn, der blev krammet, trykket i hånden og klappet på hovedet. Det var ret tydeligt, at Varanen godt kunne kende Klump (længe leve Netflix), og han vidste slet ikke, hvilket ben han skulle stå på. Så da HDD fandt på at give ham en Klump-bamse fra butikken, var der jo ingen ende på hans lykke, og den er blevet kysset og krammet og sagt HEIIJ til temmelig mange gange i dag.

(Og i øvrigt glemte jeg et kort øjeblik alt om, hvor meget jeg i virkeligheden hader maskot-agtige bamser, der valser rundt i oversized kostumer og kigger ud af halsen. For når noget gør ens børn så befippede, eksalterede og ovenud lykkelige på én gang, så bliver man (jeg) åbenbart bare til en jublende mor, der kaster sig ukritisk over kameraet og smiler så stort, at det næsten er pinligt).

High five!

Goddag, hr. Klump

Hjemme igen blev der stenet, mens det regnede af, og bagefter var der fri leg i haven. Inkl. nabobørn. Ren forstadsidyl. Og når begge unger oven i købet sover før kl. 20, så er det her weekend-noget jo slet ikke så tosset endda.

Til slut får I lige nogle sæbeboblebilleder af Varanen. Som overhovedet ikke er fra i dag, men nu fandt jeg dem lige på kameraet, ing'?! Og de kunne lige så godt være fra i dag. Nå.




lørdag den 15. december 2012

Lørdag

Så kan der sættes flueben ved alltime favourite decemberbeskæftigelse (i hvert fald, hvis man er sådan nogen med børn), nemlig juletivoli. Det var jo meningen, at vi skulle have været derinde i sidste weekend, men det satte sneen en stopper for. I dag ville regnen muligvis have sat en stopper for det, hvis ikke det var fordi, man ikke lover Øglen at komme i Tivoli to gange i streg uden at holde det mindst en af gangene, så vi trodsede sjappen og begav os mod byen.

Bortset fra, at al følelse i mine fødder forsvandt et sted mellem karrusellerne og de kinesiske både, så var Tivolituren et stort hit. Øglen og veninden R var glade, og Varanen og hans babybuddy J var yderst medgørlige og tog sig endda begge en lur midt i al julevirakken. Og de voksne hyggede sig og blev en lille smule lykkelige af at sætte tænderne i rimelig nice flæskestegssandwich efter at have trasket Tivoli rundt op til flere gange (sådan føltes det i hvert fald).

Øglen højt til hest på en af Tivolis mange karruseller

Og nu er det så lørdag aften. Reptilerne er blevet puttet, og jeg har mest lyst til også selv at gå i seng. En hel dag udendørs giver halvtunge øjenlåg, men jeg må vist bare i gang med kaffen, for vi har et køkken, der skal ryddes kraftigt op. HDD kom nemlig til at rive noget af køkkenet ned i arrigskab over åndssvag opvaskemaskine, der havde afstødt afløbsslangen. Eller, altså - kom til og kom til; det har hele tiden været meningen, at køkkenet skal rives ned, det var bare ikke lige meningen, at vi skulle i gang i aften. Men det kom vi så, og det er måske i virkeligheden meget godt. Så kan vi nemlig også se, om der er flere edderkopper-reder, der skal støvsuges væk (brrrr!). Mårmor fjernede i øvrigt støvsugerposen forleden, så nu tør jeg godt støvsuge (og åbne skabet) igen.

Mårmor og Varanen arbejder med støvsugeren i det rodede bryggers

Mårmor-besøg var (ud over nyttigt pga. edderkoppe-assistance) meget hyggeligt og afstedkom en fridag til reptilerne. Som kvitterede ved at sove til kl. 07.30?! Og så blev der ellers hygget og drukket kakao i centeret (giv mig et halvt år, så er jeg totalt centerrotte, mand!) og lavet sneengle og drukket kaffe, og og og - og lige pludselig var dagen gået, og Mårmor måtte bytte sin Mormor-kasket ud med Farmor-hatten og drage mod de skønne niecer på Bryggen.

Centerrotter in spe

Sne-Øgle

I går fik reptilerne så yderligere en fridag, for Farmor ville gerne have dem på besøg, så de kunne lave småkager og julehygge. Jamen, by all means! Så jeg fik helt uventet en hjemmearbejdsdag, hvor jeg både kunne nå at være produktiv OG se huset i dagslys. Og i øvrigt bare lige gå ind og tage en ekstra trøje på, hvis det var for koldt. En luksus, der ikke just hænger på træerne på Hovedbiblo, hvor jeg plejer at husere i dagtimerne.

Reptilerne blev oven i købet bragt lige til døren, og Farmor gav et nap med putningen (HDD var til julefrokost), så jeg må sige, at jeg synes, konceptet bedsteforældre holder max.

Og apropos fridage til reptilerne, så er der snart ikke flere dage i år til at holde fri af. For ud over, at det snart er juleferie, så har de begge sidste dag i deres institutioner på torsdag. Sidste dag, mand! Har totalt krise på forhånd. Ikke på grund af mine seje reptiler, som nok skal klare det, men på grund af mig. Som ikke er spor sej og derfor i høj fare for at blive tudevorn og pinlig, når jeg skal sige farvel. Det ser jeg ikke frem til, men mon ikke vi alle overlever trods alt?! Det håber jeg.

- Postet fra mini-Padden

fredag den 4. maj 2012

Næh, nu har jeg aldrig...

Enten er det fordi, Øglen er lidt feber-agtig (tak for lort, Nemesis - bare fordi man dristede sig til at tænke forleden, at det da i grunden var helt fantastisk, at hun ikke har været syg siden midten af januar, skal du straks komme og ødelægge det), eller også er det fordi, hun VIRKELIG gerne vil have den Build-a-bear, vi har lovet hende, når hun stopper med at bruge sut. Men hvorom alting er, er hun faldet i søvn her til aften - hurtigt og u-brokkende - uden at spørge efter sin sut en eneste gang.

Det er ikke sket siden... hm... siden... nogensinde, tror jeg faktisk, så deraf min forbavselse, der er så stor, at jeg lige blev nødt til at skrive et blogindlæg om det.

AC nævnte forleden noget om, at man jo kunne give en Build-A-Bear i forbindelse med suttestop, men eftersom Øglen har en trilliard bamser og i øvrigt aldrig har udtrykt andet end høflig begejstring, når hun har set bamsebiksen (ok, det er så også længe siden sidst), havde jeg ikke lige tænkt i de baner.

Øglen har klemt sig selv og hendes nyerhvervede mariehøne ned i den Tivoli-vogn, vi havde lejet til Varanen. (Varanen hænger på min mave i bæreselen, så han ligger ikke nedenunder. Bare rolig)

Men da vi så var i Tivoli i dag, og Øglen styrede direkte hen mod butikken og befalede at få en bamse, greb jeg chancen og var - hvis jeg da selv skal sige det - en lille smule snu. Jeg forklarede nemlig Øglen, at vi godt kunne gå derind og kigge, men at vi ikke kunne købe noget, fordi man kun kunne betale med sutter derinde. Og eftersom vi ikke havde nogen sutter med, såeh... Det forstod hun godt, lod det til, og der var da heller ingen ballade over, at vi kun kunne kigge. Men nøjjj, hvor ville hun gerne havde snitterne i alle de der Build-A-Bear-ting. Bamserne var hun egentlig ikke specielt interesseret i, men tilbehøret! Lyserøde solbriller, småblomstrede sko, flyverdragter, hatte, hårspænder og seje t-shirts. Man kunne nærmest SE, hvordan der opstod et kæmpebehov hos hende for at få nogle af sagerne med hjem.

Men kan behovet mon være så stort, at hun fra den ene dag til den anden bare er parat til at forsage sutterne? Jeg mener ja. HDD mener, at det er sløjheden, der bærer skylden. Nu ser vi. Er historien den samme i morgen aften og måske også søndag, så er det bare om at komme af sted ind efter en gyselig bamse. Så pyt med, at vi skal tage et ekstra lån i lejligheden for at betale, hvad den ender med at koste... (!)

mandag den 22. november 2010

Don't tell it

- show it. Er'et ikke sådan, man siger? Ikke, at jeg plejer at efterleve dén devise, men da jeg for en gangs skyld er løbet tør for ord (de bliver allesammen sagt, skrevet og tænkt på jobbet lige for tiden), så får I lige weekenden i billeder i stedet:

Øglen som Guldiver Flintesten slash Bjørnebande-medlem...

Tivoli-Øgle

Håhr-håhhhhhr - et JULEtræ!

Julekugler en masse

Den her iglo er for SEJ!

Despoten befaler over Rasmus Klump-land

Poledancer in spe?

Verdens sjoveste Rasmus Klump-legeplads

Sjov med makaroni

Borte... Borte... Borte...

Tit-tit!

Weekenden har udmærket sig ved at være stort set uden planer, så der har været masser af tid til at lege, hygge og opleve med Øglen. Det er godt at få tanket lidt op på hyggekontoen, for næste weekend bliver Øgleløs. Hun skal fragtes til mormor og morfar, og HDD og jeg skal på kæresteweekend. Til Berlin. Det glæder jeg mig ret så meget til. Skal bare lige ignorere min samvittighed, som synes, at tre nætter er liiiiige længe nok at skulle undvære den bette...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...