Viser indlæg med etiketten træthed. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten træthed. Vis alle indlæg

mandag den 15. juli 2013

Nedtælling til ferie

NU varer det ikke længe! 1,5 uger - så er vi en hel reptilfamilie, der har ferie. Gæt, hvem der glæder sig!

Varanen har taget forskud på glæderne og havde sin første feriedag i dag. Fordi weekenden har været hård for alle parter (se nedenfor), og fordi hun bare sov så godt i morges, at jeg ikke nænnede at vække hende. Og fordi jeg tænkte, at det kunne være hyggeligt med en fridag for os alle.

Champagne og udsigt over Øresund. Jatak!

Der skulle jeg så nok bare have erkendt, at jeg stadig er træt oven på en fantastisk weekend, der bød på 90 års fødselsdag, hotelophold, lækker mad og artige børn - altså lige indtil om natten, hvor Varanen besluttede sig for, at hotellets barneseng var verdens mest nederen sted at opholde sig, og derfor nægtede at lukke så meget som et enkelt øje på klem. Uanset, om der blev holdt nok så meget i hånd, ligget nok så meget i arm eller lullet, til man blev helt bims. Ikke, at han var utilfreds. Næh nej. Der blev bare holdt fest. Kravlet og moslet. Prikket i øjnene. Råbt og hevet i hår. Og eftersom hotelværelset var rimelig nemt at komme ud af for en smålling (børnesikring.dk, s'il vous plaît!), kunne man ikke bare lige lukke øjnene og lade som om, der ikke rendte en hærgende Varan rundt på værelset. Ikke, at lukkede øjne ville hjælpe på råweri som "LAJ LAJJJJJ?" (lege) og en hjemmebrygget, meget høj, version af Lille Peter Edderkop sunget udelukkende på ordet "KRAAAWWER" (kravler). En version, der faktisk er ret nuttet i dagslys, men en anelse belastende på hotelværelse med papirtynde vægge klokken sent.

Smukke blomster på bordene 

Den yndige Øgle til middagen. Med hyldeblomst i glasset. Ikke hvidvin

Så løsningen blev, at HDD tog Varanen under armen og kørte en tur op ad Strandvejen og retur til hotellets parkeringsplads. Hvor Varanen sov sødt, mens HDD og hans lamme arm lå elendigt på forsædet i tre timer, før vi byttede. Så meget for lækker, blød hotelseng og fluffy hovedpuder ...

Søvnmanglen havde desværre ikke helt forladt kroppen i dag, så beslutningen om at skyde Varanens ferie i gang med en fælles fridag, var ikke helt velovervejet. Derfor må jeg da også erkende, at Overskudsmor var svær at hive frem, mens Sure Mor til gengæld var ret fremme i skoene. Så på trods af alle intentioner om det modsatte, gik dagen op i hat og briller. Hvor vi har hygget, bevares, men primært i haven og på stuegulvet. Når jeg ikke lige har jagtet megasur Varan (som helt sikkert også stadig har et søvnunderskud), der som en regulær Houdini har brudt ud af ladcykel og hoveddør, og som i øvrigt ikke har været bleg for at tyre Gåkke i hovedet på undertegnede og Øglen. Så turen på biblioteket, den stille stund ved spisebordet med tegning og puslespil (ok, det nåede jeg med Øglen, mens Varanen sov) og det muntre køkken med barnehænder i bolledej; de planer må blive udført en anden dag. Når vi allesammen har ferie, for eksempel.

Reptilerne i kassecyklen i dag. I et roligt øjeblik. Have juice, will be silent. Eller noget

Det er der reelt ingen andre end Varanen, der har endnu, hjemme hos os, så Øglen ryger i børnehave i morgen. Selv om jeg er hjemme med Varanen. Shoot me. Til gengæld får hun korte dage, en veninde med hjem onsdag og med far på arbejde fredag. Og så 4 ugers ferie. Så jeg tænker, at hun ikke lider nogen nød. Selv om ivrige debattører i den evigt tilbagevendende "Skal dit barn i institution, selv om du holder ferie"-diskussion nok vil være uenige (til trods for, at jeg ikke holder ferie-ferie). Dem om det.

Men søvnmangel eller ej, så glæder jeg mig til ferien. Altså, den fælles af slagsen. Som bliver indledt med et visit hos Mårmor og Mårfar, og derefter flyder over i et sandt overflødighedshorn af andre familiebesøg, sommerhusture, Legolandsvisit og blåbærplukning hinsidan. Og endda også tid til at lave et par projekter derhjemme - om armen ellers vil. Ahhhh.

Og nu: Sove. Forhåbentlig så længe, at Sure Mor ikke får et ben til jorden i morgen ...

torsdag den 18. april 2013

Nu på piller

Det kan ikke anbefales, det der med at sove i kvarters-intervaller. Ikke, at jeg har gjort det siden sidst - Varanen har faktisk artet sig sådan nogenlunde, det skarn - men det har været svært at indhente den forsømte søvn. Med det resultat, at jeg render rundt som en zombie, der både skal forestille at arbejde og passe feberhed Rasmus Radiomus Øgle. Hun har været hjemme fra børnehave både i går og i dag, og selv om HDD har sygetjansen i dag, er det svært helt at lægge morkasketten, selv om jeg. skal. arbejde. (Ikke blogge. Arbejde. Blev der sagt).

Det allerbedste ville jo nok være, hvis jeg hev en uges tid ud af kalenderen og brugte den på at sove. Måske lige spise en kage i ny og næ, men ellers bare sove. Det kræver dog, at der er nogen, der gider hhv. at passe reptilerne og lave alle mine arbejdsopgaver. Og spraymale den hylde, jeg lige har købt. Mere om den i et andet indlæg. Så chancerne for, at jeg får mig sådan en sove-uge any time soon er nok cirka lige så store, som at jeg nogensinde ytrer ordene "Nej tak - jeg bryder mig faktisk ikke rigtig om slik" (og mener dem). Derfor har jeg nu taget drastiske midler i brug - druuugs! Jeg var i hvert fald ikke sen til at slå til, da jeg fik tilbudt at teste Gerimax instant energy. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke gad have mere energi - øjeblikkeligt, that is. Så mine forventninger til pakkens indhold (som både er kort- og langsigtet på energifronten) er ganske store.

... Bemærk Varan-hånden, der målrettet rækker ud efter glasset med vitaminpiller. Fantastisk rasleæg, hvis du spørger ham ...

I dag er faktisk første dag, jeg er sprunget på pillerne - de øvrige dage har jeg været så træt, at jeg helt havde glemt, at der lå et helt lager af energi oppe i skabet. Så om det virker, kan jeg desværre ikke svare på endnu. Men mon ikke? Det ser da i hvert fald vældig prof ud. Og reptilerne fik i øvrigt endnu engang vældig meget ud af emballagen. Så det var ren win for alle.

Og nu. Arbejde! Fraaaa NU af!

onsdag den 12. december 2012

12/12-2012

Ja, man bør vel næsten skrive et indlæg alene af den grund, at det er den tolvte i tolvte totusindogtolv. Eller hvad? Ikke, at jeg har tid, men jeg er skam ikke for fin til at overspringshandle. Det er nemlig som om, det går lidt trægt med den kæmpestak arbejde, jeg har liggende, hvilket muuuligvis kan hænge sammen med, at nogen holdt fest i nat. På pludre-måden. Det kunne have været værre - fx, hvis festen havde været en skrige-en af slagsen - men er man vågen, er man vågen, og ergo mangler man (jeg!) de tre timers søvn, nogen stjal. (Ja, Varan - jeg taler til dig).

Når nu det skulle være, så var det nu meget hyggeligt at have en tumling væltende rundt i sengen (mutti havde kapituleret og slæbt krybdyret ind i dobbeltsengen. Det blev for koldt i længden at stå inde på hans værelse og forsøge at få ham til at falde i søvn igen), mens han skiftevis pludrede "dadaDIdaDAAAAH!", lagde sit hårfagre hoved forskellige steder på mig og i øvrigt insisterede på at holde mig i hånden. Charmen gik lidt af, da han begyndte at hidse sig op over, at han ikke måtte sætte billedet over sengen i svingninger, og når han først er sur, ham Varanen, så skal der en del til at dysse ham ned. HDD's kommandoer (da han altså vågnede fra mandesøvnen) varierende over temaet "Sov nu, Varan!" hjalp i hvert fald ikke.

Efter næsten to timers moslen rundt kapitulerede jeg (igen) og gik ud for at lave en vældig fortyndet flaske. (Jep, Varanen får stadig en godnatbajer. En tynd en, godt nok, men en godnatbajer none-the-less). For måske det evigt spisende barn var tørstigt? Totalt skråplan at lave natflaske midt i det hele, men efter flere timer uden søvn og et vækkeur, der ubønhørligt tikker hen imod det gudsjammerlige stå op-tidspunkt 05.30, ville jeg såmænd have givet ham en pose stødt melis, hvis han havde bedt om det (og jeg havde troet, det virkede). Men det var skønne spildte kræfter med den flaske, for inden den var færdig, var HDD vågnet så meget fra mandesøvnen, at han havde taget Varanen ind på hans eget værelse. Hvor det lykkedes ham at få ham til at falde til ro - og i søvn. Uden flasken. Hvor længe det tog, ved jeg ikke, for jeg faldt nemlig også i søvn. Sammen med Øglen, der i mellemtiden var kommet dappende og forlangte svar på spørgsmålet "Hvorfor det græder Varanen?"

Det var ganske hårdt at komme op, da vækkeuret ringede (jeg gentager; kl. 05.30!). Men det lykkedes, og reptilerne var kun lidt sure, da vi skulle med Familieslæden ind til byen (underdrivelse fremmer forståelsen). Hver især blev afleveret i sine respektive institutioner, og SÅ kunne jeg sætte mig med en stor kop kaffe og arbejdsbjerget. Og en kæmpepose Draculabolcher. Fordi det må man gerne, når man næsten ikke har sovet.

I eftermiddag kommer Mårmor og bliver til i morgen. Hun skal se Det Nye Hus for første gang, og Øglen glæder sig vildt til at vise hende det hele. Ungerne og jeg napper en fridag, og pludselig er der faktisk kun en uge til, at reptilerne har sidste dag i hhv. vugger og børner. Hvilket betyder, at der kun er en uge tilbage med helvedsturene fra Den Nye By Nordpå til Kbh og retur. Det bliver dejligt på så mange plan! Men derfor kommer jeg til at stortude alligevel, når vi skal sige farvel til pædagogerne. Jeg VED det bare! Forslag til en lille erkendtlighed til institutionerne/stuerne modtages gerne!

mandag den 16. januar 2012

Om virus og faser (men ingen kjoler denne gang)

Nå, men den der virus, Øglen virkede til at have pådraget sig i fredags - den har vi stadig. Eller, Øglen har den stadig. 39,6 sagde termometeret i dag, og jeg skal da lige love for, at hun har været slatten. Panodil hjalp for en kort bemærkning, og jeg fik også et begejstret hyl de to gange, jeg fandt en sodavandsis frem fra fryseren. Men derudover har hun bestemt ikke været mange sure sild værd.

Øglen på Panodil var meget glad for vandfarverne og producerede mange (primært sorte) vandfarvebilleder
 
Sofaen har været hendes foretrukne opholdssted hele dagen - med Lille Nørd eller Rosa fra Rouladegade kørende i baggrunden, mens hun forsøgte at overbvise sig selv (og mig) om, at hun ikke var træt, og at hun ikke behøvede at sove en lur. Sidst på eftermiddagen gik hun dog ud som et lys og genvandt dermed lidt kræfter til aftenspurten, der bestod af imponerende portion pasta med ketchup, et bad og et afsnit Lille Nørd mere. Og SÅ var dagen i dén grad omme for den lille Øgle.

Feberhed sofakartoffel 

Varanen knalder også brikker nu og gik faktisk omkuld på kortere tid, end han plejer. Måske fordi han har været mere eller mindre vågen hele dagen?! Han er jo sådan en model, der ikke sover indendørs om dagen (eller om natten, for den sags skyld, men jeg nægter at ty til at gå ture med barnevognen midt om natten), så kombinationen af feberhed Øgle, der ikke skulle ud, og søvnfornægtende Varan, der virkelig godt kunne bruge sin daglige trilletur, var lidt tricky. Det lykkedes mig dog at få ham til at tage nogle powernaps - den længste varede oven i købet næsten en hel time. Waouw (!) Så lidt søvn duer bare ikke, når man er en lille fis, så da HDD kom hjem, pakkede jeg Varanen og gik på jagt efter mere Børnepanodil og chokolade. Det blev til 1,5 timers trilletur, og som belønning kvitterede Varanen med at sove yderligere en time, da vi var kommet hjem. Yesss! Så han kan jo godt, når han gider, det lille krapyl.

Man kan godt se, at han ser træt ud, ikke? Tror sq da pokker, når han aldrig sover. Men han er i højt humør og ses her med et sjældent smil til kameraet. Han plejer at blive vildt alvorlig at se på, når der kommer et kamera frem...

Det skal dog siges, at de sidste par nætter har været lidt mindre rædselsfulde end for 3-4 dage siden. De er stadig ikke fantastiske (for nu at sige det pænt og diplomatisk), men Varanen har faktisk sovet både et 3-timers stræk og et 2-timers stræk på den samme nat. Han kunne muligvis have sovet endnu mere/bedre, hvis ikke han var blevet vækket af en moslende Øgle, der råbte om yoghurt og tændte lyset (wtf?) kl. 04.30, men det finder vi jo aldrig ud af. Til gengæld fandt jeg ud af i morges, hvad der skal til for at få Øglen til at gå ind i sin egen seng igen, når hun har erobret dobbeltsengen. Man skal bare selv gå. I ren og skær irritation over al mosleriet fra Øglen og pludre-/råberiet fra Varanen i nat, hapsede jeg nemlig Varan + dyne og fortrak til stuen, hvor det så faktisk lykkedes at få et par timers søvn mere. HDD sover jo mandesøvn, så han blev, hvor han var, men sandelig om ikke Øglen umiddelbart efter min exit (siger mandesøvns-sovende HDD, så troværdigheden kan anfægtes en anelse) gik Øglen ind til sig selv*. Smart. Bortset fra, at jeg så skal til at stå op og vågne sådan rigtigt, hver gang hun kommer ind til os. Så måske ikke så smart alligevel.

Lige et billede af et af mine tiltag mod mindre dårlig samvittighed. Gyngen blev hængt op i går, og begge reptiler er vilde med den. Og samvittigheden er også...

Så jeg øjner lys forude. Eller - jeg tror, det er lys. Det kan også bare være synsforstyrrelser forårsaget af mine konstant grus-agtige øjne. Eller hallucinationer pga. søvnmangel. Under alle omstændigheder er der nu ikke længe til, at ham Varanen skal begynde med grød, og så satser vi på, at det hele bliver meeeeget bedre. Mon grød oså hjælper på, at han vækker sig selv konstant ved at ligge og baske som en lille psykopat med arme og ben? Måske - og ellers må jeg en tur ud på nettet og se, om man kan få fat i en spændetrøje i str. 68. Anyone?

*Øglen er i øvrigt begyndt at spørge til, hvornår Varanen flytter ind på hendes værelse, og hvis man spørger, hvorfor hun gerne vil vide det, ser hun listig ud og siger "fordi så skal vi hygge os. Og grine. Og lave ballaaaaade!" Nuårh! Siger jeg nu. Når de så rent faktisk laver ballade, kan det være, at jeg synes, det er lidt mindre kært. Men måske det kan få hende til at blive på sit værelse hele natten. Hm...

søndag den 18. december 2011

Early birds

Nåh ja - jeg var nede og få vejet Varanen i torsdags. På hans 12-ugers fødselsdag. 7.080 gram, sagde digitalvægten, så det er en vægtøgning på nøjagtigt 2 kg og 828 gram siden han kom ud. Såeh; stramt tungebånd eller ej - han lader til at få temmelig meget mad indenbords.

Det skulle han oså gerne, når nu man tager i betragtning, at han spiser ret præcist hver halvanden time. Det er altså tit. Til gengæld spiser han så også rimelig længe, når han spiser, så gæt lige, om jeg har god tid til at spille Wordfeud?! (Jer, jeg spiller med: I ved, hvem I er, og I får klask! Gnæggnæg) Og knap så god tid til at lave noget som helst andet.

Men ok - ret skal være ret; når han sover, vågner han ikke efter halvanden time for at spise. Jeg er begyndt at se konturerne af en rytme, der hedder lang lur om formiddagen (hvilket indebærer lange, hvileløse traveture og cafébesøg med iPad efter Øglen er blevet afleveret, eftersom jeg har fået mig en Varan, der nægternægternægter at sove indendørs i dagtimerne), pletsoven på mig i løbet af eftermiddagen og så putning ved 18-19-tiden alt efter (hans) humør. Det tager så lige en times tid at amme ham så langt ned, at han dejser om (læs; er for dopet til at brokke sig), når han bliver hældt ned i sin seng, men pyt. For det betyder, at HDD og jeg har børnefri aftener. Ikke, at vi bruger dem på noget spændende. Sidder gerne med hver sin computer. Spiller Wordfeud (også mod hinanden. Trods alt). Sludrer lidt. Stirrer tomt ud i luften. Laver halssmykker af gamle t-shirts (arj, ok - det er kun mig, der gør det). Ser dårligt tv. Rydder op. Rydder lidt mere op. Spiser slik. Sludrer lidt mere. Osv. Get the picture?! Det kan godt være, at det ikke er så actionpacked, men det er sq meget hyggeligt. Og så er det jo virkelig luksus at have et par timer til/for sig selv, før man gerne alt for sent tørner ind.

Se lige de brune chokoladeknapøjne! (Gad vide om psycho-Wordfeud-ordbog godtager dét ord?!) Når de kigger på en, så er det altså svært at være rigtig irriteret. Også selv om det er på et gudsjammerligt tidspunkt

Og det der med at tørne ind, iggå? Det bliver ikke sent i aften for mit vedkommende, skulle jeg lige hilse og sige. For efter Varanens sædvanlige (første) natsnack ved 3-tiden (tror jeg - det er lidt sløret), insisterede Øglen temmelig højlydt på at blive hentet ind i vores seng (hun er stadig spærret inde i tremmesengen efter Sovecirkusset). Jeg var jo alligevel vågen, så jeg hentede hende, hvorefter hun (også højlydt) proklamerede, at hun gerne ville op og have "hårnflex". Øh... nej! Ikke kl. 04, lille Øgle. Derefter lå hun og plaprede - stadig højlydt - om at stå op og nisser og gaver og hårnflex, og til sidst vågnede den mælkedopede Varan. Og ville have mere mad. Og holde fest bagefter. Øglen ville også holde fest. Og HDD?! Han sov den velkendte mandesøvn, hvor selv en atomkrig ikke ville vække ham. Til sidst tog jeg Varanen under armen og fortrak til stuen, mens Øglen lå og plaprede videre inde i soveværelset. Og godt en time senere (kl. 05.51, thank you very much!) faldt han endelig i søvn. Jeg nåede trods alt lige at slumre en times tid, før vækkeuret ringede, og så var det ellers tid til at stå op og gøre klar til brunchgæster. (Gaaaaab!) Varanen sov ufortrødent videre, og den vedholdende plapren fra soveværelset var også stilnet af. Men det er som om, de små kræ først kan sove rigtig godt, når de har vækket deres mor så godt og grundigt, at det er svært at lægge sig til at sove igen.

Håber bare, at det er en fase. Som er MEGET hurtigt overstået. For jeg kan helt klart konstatere, at jeg ikke er bygget til at vågne/stå op kl. 4. Jeg ved godt, at man ikke må brokke sig, når man har en baby, der i mange tilfælde sover fra kl. 19-20 stykker til kl. 03, før den første nattetår. Men jeg siger det bare...

lørdag den 10. december 2011

Bare lige til en anden gang

... så har jeg i dag fundet ud af, at
  • når hhv. 2,9-årig og 0,2-årig virker trætte, så er de nok trætte, og så er det ikke verdens bedste idé at tage til julearrangement. Heller ikke selv om undertegnede og HDD havde glædet os til det, fordi det er længe siden, vi har været sammen med de samlede værker af HDD's familie
  • når man trodser alle faresignaler og alligevel tager af sted, så er der overhængende fare for, at julearrangementet på ingen måde bliver nær så hyggeligt, som man havde regnet med
  • når Øglen går helt i baglås på skiftevis teenage-surmule-måden og småkravl-flipper-skråt-måden - og også lader det gå ud over Farmor - så er det på tide at tage hjem (når nu man har været så dum at tage af sted i første omgang)
  • når Varanen skriger bloody murder grundet en glad blanding af ondt i maven, for meget stimuli og fremmed hus (jeg gætter bare, men det er de ting, der virker mest plausible), så svinder hyggen også i ret høj grad, og det er på tide at tage hjem (når nu man var så dum ikke at tage af sted, straks Øglen begyndte at optræde med ovenstående varianter af træls opførsel)
  • når Øglen som et lyn fra en klar himmel beslutter sig for at lægge den temmelig øretæveindbydende opførsel på hylden, for derefter at lege sødt i fred og fordragelighed med sin granfætter - tilsat lidt nuttet børnesang og "jeg elsker dig'er" - så er det stadig en god idé at tage hjem. Også selv om Varanen lige tager en powernap på min arm (hvor han i øvrigt har ligget i samtlige 3 helvedestimer, vi var af sted. Hvem kan stave til kiropraktor?!) og "da sikkert godt lige kan vente, til Øglen har spist sin risengrød"
  • når Varanen efter gigantisk skrigetur e n d e l i g snupper sig en lur, så er det en superdårlig idé at forsøge at lægge ham i liften. For han vågner. Ligesom han plejer at gøre, når man forsøger at lulle ham i søvn mod hans vilje
  • når man har vugget Varanen i hhv. lift, autostol og arme til et helt julearrangement, så har man rimelig ondt i ryggen ved dagens afslutning
  • når begge reptiler endelig sover, så er de så søde og nemme, at man helt glemmer, at man i løbet af dagen har haft lyst til at sætte dem i Den Blå Avis. Mere end én gang. Under bortgives
  • når man er helt sikker på, at begge småkravl sover sødt - i deres senge - så må man gerne spise en halv ørn i rede. Med fritter. Og ekstra mayo. Og se dårligt tv (er der andet end dårligt tv i fjerneren om lørdagen?!) Alternativt kollapse i sofaen og stirre ud i luften
Well. I morgen er der atter en dag. Med endnu et julearrangement - hos os denne gang. Oh joy (!)

torsdag den 8. september 2011

Kom så!

39+0. Kom nu ud, Varan! Tykke Mor er... ja, først og fremmest tyk, men også træt og efterhånden en kende utålmodig. Læg dertil et vist mål erindring à la "hey - var der ikke noget med, at det gjorde HERREnas at have veer?" og et enkelt "kan man mon nå at ombestemme sig, så man faktisk overhovedet ikke behøver at føde - eller kan man alternativt blive lagt i fuld narkose fra omkring nu, til Varanen er her?!" - så er vi ved at have summen af min hjerne i disse dage.

Når det er sagt, så må Varanen egentlig godt hænge på aftenen ud. Er nemlig alene hjemme med Øglen, eftersom HDD er på herretur. Noget med en restaurant og nogle gode venner. Men uden helt så mange øl, som der først var lagt op til. Ikke, at det er mig, der har været Mutter Skrap, men HDD har helt af sig selv ræsonneret sig frem til, at han egentlig helst vil være ædru, hvis nu Varanen skulle finde på at komme ud og sige hej (man ved bare, at jeg kommer til at gå 3 uger over tid...). Men jeg under ham nu en aften uden kæreste, barn og/eller fødsler, så: bare til i morgen, ik' lille Varan?!

Øglen og Varanen. Godt nok i sidste uge, men jeg er ikke blevet mindre siden...

Det er stadig hyggeligt at være på barsel uden baby, men som sagt er jeg ved at være så tung og træt, at det trods alt har mistet lidt af sin appel. Skal dog ikke brokke mig over, at det var muligt at hente Øglen tidligt fra Vuggeren i dag. Øglens stue har nemlig været på tur i Dyrehaven, og derfor var der venligt - men bestemt - blevet opfordret til, at man kom og hentede sit afkom "omkring kl. 13". Allernådigst kunne man komme og hente efter den i dagens anledning forskubbede middagslur, men opslaget lod kraftigt skinne igennem, at det klart var i barnets tarv, at det blev hentet "omkring kl. 13". (Eftersom jeg er på barsel, og det ikke var noget problem for mig at hente tidligt i dag, har jeg ikke hidset mig synderligt op over opslaget, men jeg kan altså ikke lade være med at tænke på alle dem, der ikke lige kan tage en halv fridag for at komme og hente afkom, og som derfor - godt nok indirekte, men alligevel - kan føle sig stemplede som Dårlige Forældre...)

Jeg var tidligt på den - har lidt svært ved at bedømme, hvor lang tid jeg skal bruge på at komme fra A til B for tiden - men det viste sig, at Dyrehave-delegationen netop var ankommet, så jeg kunne bare skovle Øglen op i klapvognen og begive mig i Nespresso-butikken. Derefter syntes jeg, det var en knaldgod idé at gå til Østerbro, men omkring Botanisk Have nægtede min krop at bevæge sig mere, så vi nappede en bus. Ikke, at Øglen opdagede noget - hun var gået ud som et lys - men så var der tid til en croissant og en hindbærsaft (er der ikke noget med, at hindbær skulle være ve-fremkaldende?!) i mit hood, inden turen gik op til 4. sal.

Resten af dagen er gået med at hygge med Øglen. Hun blev lokket i bad, mens jeg fik gjort badeværelset semirent, og efter aftensmaden (hvor hun heldigvis bare forlangte en ostemad, så jeg slap for at kokkerere) har vi i fællesskab lagt an til AC's gulerodsboller, som så bare skal i ovnen i morgen tidlig. Nammenam. Og så har vi lavet puslespil. Dét er et aktivitetsniveau, der passer Tykke Mor, skulle jeg lige hilse og sige...

Dyb dyb koncentration

Næsten færdig

Nu ligger Øglen i sin seng med et glas mælk, et stykke "hækbrø" og Den Store Pippi-bog, og jeg hvaler den på sofaen. Og kigger surt på den store pose garn, jeg kom til at bestille i morges (og som min garnpusher simpelthen kom og afleverede - in persona - små tre timer senere. Dét er da service). Bare fordi jeg manglede ét garnnøgle i én bestemt farve. Og så greb det pludselig om sig, og pludselig har jeg forpligtet mig (heldigvis kun over for mig selv) til at hækle veste og huer til jeg segner. Så jeg gentager: kom ud, lille Varan! I morgen - så kan jeg nemlig se "For lækker til love" - min nye yndlingsaversion - i aften...

torsdag den 11. august 2011

Man skulle jo synes...

... at når det eneste, man havde lavet i dag, var at spise nybagt brød og nyindkøbte kanelsnegle med halvdelen af ens mødregruppe (som enten netop er gået på barsel eller skal til at stoppe med at være på barsel), så liiiige kunne mønstre nok energi til at hoppe i et par gummistøvler og traske over til toget. For at transportere korpus over efter Øglen. (Faktisk skulle man synes, at kanelsnegle-formiddag burde mønstre ekstra energi til ligefrem at cykle - på trods af øsregnvejr - over til vuggestuen, men den diskussion gider jeg ikke engang gå ind i på nuværende tidspunkt).

Man kunne også mene, at der burde være overskud nok til lige at slå et smut omkring perlebutik, boghandler og diverse andre små-indkøbssteder, men nej.

Energien udebliver, jeg sidder limet fast til sofaen og kunnne godt blive en kende irriteret over, at vi kun har Grundpakken, som udelukkende sender crap og har mest af alt lyst til at sove. Bare en times tid. Eller fire. Nogen, der gider hente Øglen for mig? Skal nok give en latte og et håndklæde, når den frivillige får slæbt sig gennem regnen...

35+0 og tunnnng! Billede er taget præ-kanelsnegl, så maven er større nu...

søndag den 29. august 2010

Natteløberi

Så var det i går, det der Midnatsløb på Frederiksberg løb af stabelen. 10K kl. 22 en lørdag aften. Den, der har fundet på dét, kan jo ikke være helt vel forvaret. Jeg syntes, at det lød som en vældig god idé, da jeg meldte mig til for 1000 år siden, men efterhånden som dagen (aftenen) nærmede sig, syntes jeg lige pludselig sagtens, at jeg kunne finde på rætti mange andre ting at bruge min lørdag aften på. Se Barnaby, fx. Sove på sofaen (savlende og med åben mund). Spise nogle af de Polly-chokolader, min bror havde med til mig forleden. Se maling tørre. Et eller andet. Bare ikke løbe...

Men. Jeg havde jo meldt mig til. Og havde en aftale med mig selv. Og havde i øvrigt også skrydet lige rigeligt om at "løbe inde i Zoologisk Have midt om natten, ik'å?" til mine kolleger. Så syntes ligesom, at jeg blev nødt til at gennemføre. Eller i det mindste prøve på det.








Så kl. 21.15 i går, spændte jeg cykelhjelmen og satte af sted fra Østerbro mod Frederiksberg, og på vejen smuldrede de sidste forbehold, jeg havde. For aftenen var lun (-agtig), månen var fremme, og København viste sig fra sin allersmukkeste, tysteste side. Jeg kommer desværre ikke ud tit nok efter mørkets frembrud længere (skyder skylden på Øglen), og da slet ikke på cykel. Så jeg nød det virkelig i fulde drag og fik nok engang bekræftet, hvor dejlig en by København er.






















Overlevelsespakke til Midnatsløbet - 3 nøgler, banan, chokolade (iChoc?!?! - nåede ikke at spise det), armholder, høretelefoner og grim orange pose (matchende til grim orange t-shirt)

På Frederiksberg var der lagt op til fest for galningene i de virkelig grimme orange løbstrøjer. Mig selv inklusive. Sambadansere, højhøj musik, god stemning og en snert af utålmodighed - som varede ved de første 2 km af løbet, hvor man på det nærmeste løb i kø. Det var lidt ærgerligt (og jeg giver det skylden for, at jeg ikke nåede samme tid, som sidst jeg løb 10 km ;-)), men på den anden side var det meget rart at nappe Roskildevej i adstadigt tempo. Er ikke så vant til stigninger fra min sædvanlige løbetræning (damn you, Valby Bakke), men jeg synes, at de første 7 km gik nemt. Nåede faktisk lige at tænke "piece of cake", før den sidste stigning kom og var ved at gøre det af med mig. Nemesis til mig, thank you very much. Men jeg nåede i mål - 1 time rent - og har det vældig godt med at have gennemført. Næste løb bliver FriLøbet i september - så må jeg se, om jeg kan forbedre tiden lidt dér. Og hvis ikke, så går det nok også.

Desværre var der ingen, der havde fortalt Øglen, at mor var lidt træt her til morgen pga. natteløberi, så hun vågnede ufortrødent kl. 7 og ville underholdes. HDD havde selv været ude at løbe 10km i går ("sympatiløb", som han kaldte det), så ham var der heller ikke megen hjælp (eller ynk, for den sags skyld) at hente hos. Så op med mig. Og på legepladsen. Og vade det halve Østerbro rundt med overtræt Øgle (hvad er HUN blevet så træt af?!). Og til frokost hos venner med bitteny baby. Og og og.

Men nu! Nu sover Øglen, jeg sidder i gyngestolen, og der er muffins i køkkenet. Er der ikke noget med, at det man indtager dagen efter et natteløb, ikke sætter sig?! I think so. Så jeg skal nok have to. Eller tre...

onsdag den 23. juni 2010

Forsigtig - der øgles!

Hvis der var nogen, der befandt sig i Indre By i dag ved 15.30-tiden, sådan omkring Nørreport, give and take, og spottede et kvindemenneske med en taske, en jakke, to cykelhjelme, et par begynder-sko, en lille thermojakke, et par shorts str. 80 og ét stk. skruphamrende mega-hysterisk Øgle under armen, jamn så var det såmænd bare mig.

Derudover slæbte jeg også på et par gevaldigt tunge øjenlåg, så alt i alt synes jeg egentlig, at jeg havde hænderne fulde - også i bogstaveligste forstand. Men det var Øglen aldeles ligeglad med, så hun vred og vendte sig og skreg af sine lungers fulde kraft (og det er RET højt, hvis nogen skulle være i tvivl). Da jeg skulle sætte hende i cykelstolen, mistede hun tilsyneladende fuldstændig evnen til at bøje i nogen som helst led i kroppen, og jeg lyver ikke, hvis jeg siger, at jeg seriøst havde svært ved at få hende sat ned og spændt fast - også selv om jeg selvfølgelig havde sat alle mine øvrige pakkenelliker fra mig. Ved stadig ikke, hvordan det lykkedes, men vi kom da hjem - under højlydte protester - og Øglen blev placeret i den nye ride. For det kunne jo være, at hun trængte til en lur?!

Apparently not!

Så hvis nogen var på Østerbro ved 16-tiden og spottede et par i deres bedste alder med en Croozer, hvis indhold skreg så højt, at man skulle tro, nogen var ved at begå et lillebitte mini-mord indeni den, så må I selv gætte, hvem dét var.

Humøret (Øglens) blev på ingen måde bedre af at komme hjem, og det eneste tidspunkt hun holdt op med at smide med ting (en Schleich-giraf gør rimelig nas at blive ramt af) og øgle rundt, var, da hun lige frådede 2 skiver rosa oksekød til aftensmaden. Kl. 18.15 øglede hun hen til sin soveklud (som også var blevet kylet rundt), forlangte at blive taget op, og begyndte med det samme at vinke, så vi tænkte, at det måske allerede var sovetid. Og det tog da så også kun 5 min. for hende at falde i søvn.

Ikke noget at sige til, at hun er lidt smadret efter at have sovet v i r k e l i g dårligt i nat (det endte med, at hun sov inde hos os, og det tror jeg faktisk ikke, hun har gjort, siden hun var 4-5 måneder gammel. Hun gider simpelthen ikke (øv!), men i nat var hun så ude af den, at det tilsyneladende bare ville være tæt på mor og far).

Håber MEGET på en roligere nat i nat. For det er ikke kun Øglen, der bliver træt af ikke at få sovet. Og humøret må egentlig også gerne være bedre i morgen. For da er det udelukkende mig, der skal stå for eftermiddagsunderholdningen, og det spår jeg bliver ret op ad bakke, hvis hun skal være lige så grumpy som i dag. Gad godt, at der var et tigerspring, jeg kunne skyde skylden på, men dén undskyldning forsvandt desværre efter 60 uger (eller er det 63 nu?!). Ærgerligt nok, faktisk, for det var altid en sikker vinder at ty til. Og det er nu så rart at kunne hænge surhed op på et eller andet (også selv om de der tigerspring aldrig har passet synderligt på Øglen).

Men så er der selvfølgelig den med tænderne. Så: det er nok, fordi der er en tand på vej, at hun er sur. Tror I ikke også? Hva' hva' hva'?

torsdag den 15. april 2010

Om løb og cykler

Er der nogen, der vil købe en krop? (Altså ikke på Skelbækgade-måden, men på "værsgo - her har du et stk. krop. Tag den venligst med dig og behold den, og efterlad venligst din egen"-måden).

Signalement: Hudfarvet (måske lidt blegere end gennemsnittet), blød (tænk franskbrødsdej), omkring 147 cm høj (jeg har fraregnet omkring 20 cm til hoved). Intakt med to arme og ben med dertilhørende hænder/fødder. Stand: slidt!

Er simpelthen så radbrækket i dag. Jeg er begyndt at løbe (igenigen), eftersom der lige pludselig ikke er så lang tid til juni, hvor jeg jo er kommet til at melde mig til det der Alt for Damerne-noget. Jeg har ovenikøbet lavet en aftale med Mette om, at vi skal løbe det sammen, for på den måde får jeg lidt sværere ved at løbe (høhø) fra aftalen, og eftersom jeg selvfølgelig har en interesse i, at en medblogger ikke ser mig hoste mine lunger op og/eller bruge 14 timer på at løbe 10K, så bliver jeg jo også nødt til at træne lidt (meget).

Min bror har anbefalet et løbeprogram, og det er jeg så godt i gang med nu. I går bød på 7 kilometers løb (inkl. lidt gang), og det kan godt mærkes i dag. Men der er vel ikke andet for, end at fortsætte. Gerne med en anden krop uden skavanker. Inden da skal jeg dog liiiige hjem fra arbejde - på skod-dårlig cykel, der har tendens til at frastøde sin kæde (det gjorde den så TRE gange på vej til arbejde i morges - så kan man godt blive pænt sur!). Er der nogen derude, der kan anbefale en god cykel, som ikke er alt for dyr, og som er til at holde ud at cykle 16-17 km på dagligt? Jeg tænker selv på en Raleigh Tourist de luxe, men jeg ved ikke, om den er for tung. Input anyone?

mandag den 1. februar 2010

Force majeure

... der er vist ikke anden betegnelse for det, når man som sædvanligt på en mandag morgen står op kl. aaalt for tidligt, vækker Øglen (der er noget ganske unaturligt over konceptet "væk en baby"), får hende i tøjet, fodret af, ned i bilen og fragtet hende (og undertegnede + HDD) hele vejen til Kbh i sneramt morgentrafik, og så - i sekundet inden man pakker Øglen ud af autostolen - får en opringning fra Over-pædagogen om, at vuggeren er fyldt med vand, og om man kan holde Øglen hjemme i dag?

Her har man så to valg. Man kan sige "nej, det passer ikke så godt i dag" og så sende sit afkom ind i koldt og klamt lokale, hvor op til flere vvs'ere står og hamrer og banker, eller man kan skrue op for et (falsk) smil og sige "ok, vi holder hende hjemme", velvidende at man så misser et møde på arbejde, som man helst skulle have været til, men at man til gengæld slipper for den nagende samvittighed ved at have sendt Øglen ind i vandskadet institution.

HDD og jeg valgte mulighed 2 - den med at holde hende hjemme. Fordi det er mig, der ikke har noget at lave på det der arbejde (bortset lige fra mødet), var det mig, der vandt passe-tjansen, men det var til gengæld HDD, der vandt chauffør-tjansen, som gik ud på at fragte Øglen og Øglens mutti tilbage til Forstaden gennem sneramt morgentrafik. Noget for noget.

Det er klart hyggeligere at have en rask Øgle hjemme sådan en helt almindelig hverdag, end en syg en af slagsen, men hold nu kæft, hvor det da også stiller krav til ens hittepåsomhed, snakketøj og overskud. Jeg har bygget med klodser, tumlet, haft hende med ude i sneen for første gang (dåååårlig mor!), hvilket i øvrigt ikke var noget hit, fodret, sunget og sikkert en hel masse mere. For det der med at putte under dynen og få læst bog, det kan man da glemme alt om, når 10 kg Øgle drøner hærgende gennem lejligheden, kyler laksefrikadeller på gulvet, smadrer vandglasset (fyldt) ned i bordet, så der er vand over det hele, splitter stuen ad og generelt bare har fuldt drøn på.

Men selv en Øgle har sine begrænsninger, så omkring middag blev hun træt. Men ikke om hun ville sove. Det ville (vil!) jeg til gengæld gerne, men sådan fungerer det vist ikke. Prøvede alt - synge, læse historier, være kedelig, gå ud fra værelset, tysse og nusse og hvad ved jeg, men der var ikke noget, der virkede. Så jeg må krybe til korset og indrømme, at jeg - igen (tsktsk) - tyede (hedder det dét i datid?) til den nemme løsning: flasken. Jeg ved godt, at det ikke holder. Flasken er kun til om aftenen, og sådan har det været i lang tid nu. Og selv den skal vi så småt til at have udfaset. Men jeg var (er) bare så træt. Og jeg magtede ikke lige tanken om at vade op og ned ad Forstadens gader med Øglen i barnevognen. Slet ikke fordi Forstaden pt. er én stor snedrive. Og når nu jeg ved, at flasken virker, så...

Håber, hun sover rigtig længe. Så jeg kan nå en kop te og smække fødderne op. Og gøre klar til næste heat i Operation Underhold Øglen. Den her latente træthed jeg har kørende måtte bare gerne skride. Sammen med den ømhed jeg har i nakke og skuldre. Og sneen. Ville vist egne mig glimrende som bjørn - har nemlig svært meget lyst til at gå i hi...

fredag den 22. januar 2010

Syg Øgle #2

Kæft, hvor er jeg træt. Det geni, der fandt på, at småfolk uden sprog (ud over "tak", og det bliver der sjovt nok ikke sagt så meget i disse dage) kan få feber og i det hele taget blive syge og slatne, skulle have nogle tæv. Med en brugt ble og noget legetøj. I træ eller hårdt plastic, så det kommer til at gøre rigtig ondt!

Vi har haft en rætti slem nat med meget lidt søvn, og selv om feberen er faldet, er Øglen stadig sløj. Jeg har langt om længe fået hende til at tage sig en lur i sin seng (er også hjemme hos hende i dag - det er fordelen ved et job, hvor der ikke just er travlt), men det holdt hårdt og lykkedes udelukkende fordi hun fik sin jakke på. Hun faldt simpelthen i søvn i troen på, at hun nu skulle ud og trille i sin elskede barnevogn. Totalt snyde-mor...

Nu sidder jeg så og kigger lidt tomt ud i luften. Og forsøger at skrive mere end én sammenhængende sætning i et dokument, der skal blive til en jobansøgning (mere). Burde sove lidt, men Øglen snøfter og pruster og spytter sutten ud og klynker, så jeg er i fast rutefart mellem computer og Øgle-værelse hele tiden. Så luren udsætter vi. Til engang om lang tid. I morgen, måske. Da er HDD i det mindste hjemme. Nå men. Jobansøgning. Better get on with it. Fik afslag på en anden jobansøgning i går. De takkede mig for ansøgningen, men de havde været så heldige at få 295 ansøgninger, og jeg var desværre ikke blandt de 9 (!!), de havde taget til samtale. Ok så. I orden. Men 295?! Det er jo helt åndssvagt. Hvis jeg kunne noget med tal, kunne jeg sikkert regne ud, hvor store mine chancer for overhovedet at komme til samtale inden år 2034 er, men for en gangs skyld er jeg faktisk glad for, at jeg er tal-debil. For jeg er ret sikker på, at resultatet ville deprimere mig.

Nå, Øglen klynker. Kan være, hun har opdaget, at hun ikke ligger i sin barnevogn...

torsdag den 21. januar 2010

Syg Øgle, Træt Mor








Har været i gang med et indlæg til bloggen i lang tid nu, men det ville ikke, som jeg ville, så jeg blev irriteret og slettede det hele. Og proppede 4 billeder ind i stedet. Af min syge Øgle. Som har feber (39-komma-noget) for første gang. Her gik jeg lige og troede, at jeg efter 11 måneder så småt var ved at være nede med det der mor-noget, og så kommer der sådan noget sygdoms-l*rt og rører rundt i usikkerheds-gryden. Irriterende. Har hun nu for meget tøj på? For lidt? Skal hun have Panodil, når hun 'bare' har feber? Hvor meget? Hvor tit? Og hvor meget feber, må hun have, før man skal blive bekymret?

Tror, Øglen kunne mærke min usikkerhed, og måske derfor kastede hun sig over Vores Børn, som - heldigt nok - har en guide til de mest almindelige sygdomme i denne måneds nummer. (Tak, Louise - det faldt på et tørt sted). Desværre var Øglens tålmodighed ikke til at se Revolutionary Road, som hun ellers indikerer på et af billederne - den trætte mor kunne nemlig godt have brugt en time-out på langs med en god (?) film.

Hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt, hvor hårdt arbejde det er at holde 'Barns første sygedag


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...