Viser indlæg med etiketten travlt. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten travlt. Vis alle indlæg

onsdag den 20. januar 2016

Noget om at have valgt rigtigt

Jeg har stadig ondt i tænderne. Dog ikke så meget, at jeg føler akut behov for at tage til tandlægen lige som i sidste uge. Heller ikke selv om hun synes, at jeg ung. (Det ville hun næppe sige, hvis hun så mig i dag. Var så træt, da jeg stod op, at jeg lignede en gammel mand).

Og selv om jeg havde behov for enten tandlæge, bideskinne eller noget helt tredje tandrelateret, ville jeg alligevel ikke have tid til at gøre noget ved det, for der er travlt i biksen lige for tiden. Så travlt, at det i dén grad ville klæde mig ikke at pjæk-skrive blogindlæg, men ... ja, altså ... vi har jo alle vores overspringshandlinger, ikke?! Her ville det være virkelig dejligt, hvis jeg havde mig en noget mindre ordrig hobby, men sådan skulle det ikke være ...

Forleden var jeg til møde hinsidan, og bedst som jeg sad der oppe over skyerne (hvor himlen vitterligt altid er blå), havde jeg tid til at fundere lidt. Primært fordi jeg havde glemt at tage noget med at læse i, og fordi det er begrænset, hvor meget tid man kan få til at gå med at læse i tax free-brochuren.

Smukt, ikke? Og lige til at fundere over 

Jeg har været selvstændig i snart fire år nu. Det fatter jeg personligt intet af, men den er god nok. I snart fire år har jeg selv kunnet bestemme over arbejdstid og -indsats, og selv kunnet bestemme, hvornår jeg gik hjem (og på) arbejde. Jeg har så desværre ikke selv kunnet bestemme min indtjening, men man kan jo ikke få det hele ...

Jeg er vild med den frihed og fleksibilitet, jeg har i livet som selvstændig, og jeg er vild med variationen i opgaver. Ikke én dag er ens, og det er fantastisk motiverende at skifte mellem rutineopgaver, hvor hjernen kan slås mere eller mindre fra, til de større, mere strategiske opgaver, hvor øjnene skal blive på bolden konstant for ikke at lave rod i den. Der er i det hele taget ret meget ved selvstændighedsformen, jeg er vild med, og ikke så meget, jeg ikke er vild med. Det skulle da lige være det der med, at man ikke aner, hvor pengene skal komme fra næste måned. At én måned kan være vældig indbringende, mens den næste er helt død. Det giver en usikkerhed, som er svær at vænne sig til - også selv om vi har budgetteret med den. Usikkerheden udmønter sig i, at jeg har mere end almindeligt svært ved at sige nej, når en arbejdsopgave byder sig. For hvis nu jeg siger nej (også selv om jeg reelt ikke har tid), hvem ved så, hvornår der kommer en ny opgave?

Smukke Nordhavn

Meget lader sig heldigvis planlægge vha. en kalender og en kuglepen, og mine kunder er i reglen så godt opdraget, at de godt kan vente bare lidt med at få deres opgaver. Men engang imellem, eggå - så gad jeg godt, at nogen ville lære mig, hvordan man siger nej (tak). For selv om folk er søde til at vente på deres ting, så bliver jeg pænt presset over, at der er firs milliarder opgaver i pipeline, og at ingen af dem er helt klar til at blive sendt af sted. Sådan en periode har jeg lige nu. Opgave på opgave på opgave - nærmest uanset hvor jeg kigger hen. Udadtil tror jeg egentlig ikke, der er noget problem - jeg har varslet lidt længere leveringstider, og det er fint med alle - men indadtil ... Der trænger jeg SÅ meget til ferie. Eller bare til en dag, hvor der er lidt mindre tryk på.

Et tryk, som jeg helt klart selv er skyld i, fordi det som nævnt er et indre pres. På ikke blot at få opgaverne færdige til tiden, men samtidig også hente ungerne tidligt fra hhv. skole og børnehave. Fordi både de og jeg er blevet vant til det. Og jeg vil så gerne have mere tid til dem i hverdagen. Jeg elsker Varanens og mine langsomme morgener, og vores eftermiddage med god tid, te og Uno. Også selv om det bare er en time eller to, før ulvetime og træthed sætter ind. Og jeg er på ingen måde vild med først selv at komme halsende ind ad døren, to minutter før aftensmaden skal stå på bordet, eller tage af sted om morgenen, før alle mand er vågne, fordi logistik-puslespillet ellers ikke kan gå op - HDD går jo også på arbejde.

 
Ok - så er det heller ikke hårdere. Der blev da tid til at kælke i weekenden. I høj sol og blændende hvid sne. Fantastisk!

Heldigvis er det bare en periode. To uger mere, og så er jeg i mål med denne omgang uhyrlig travlhed. Så håber jeg, der går lang tid, før jeg igen får så travlt, som jeg har lige nu. Travlt er ok, men for travlt er ikke godt. Ikke i for lang tid, i hvert fald. Slet ikke fordi det jo ikke ligefrem var psyko-travlhed, der var meningen med hele selvstændighedstanken. Det var primært fleksibilitet, og den oplever jeg dæleme ikke meget af lige nu. Men alt godt kommer til den, der venter (og arbejder), så den kommer nok igen, fleksibiliteten. Det håber jeg i hvert fald. For den er noget af det, der gør det sjovt at arbejde og får hverdagen til at være helt human.

Men trods brok er det faktisk meget rart at have den her slags perioder nu og da. For det er jo både spændende og hyggeligt at være ude og omkring i stedet for at sidde på hjemmekontoret. Møde søde mennesker, se nye steder og få en fornemmelse af, hvordan rigtig rigtig mange mennesker klarer sig gennem hverdagen. Og så er det med til at bekræfte mig i, at valget om at blive selvstændig i sin tid var det helt helt rigtige for mig - noget det slet ikke er så tosset at blive mindet om bare en gang imellem, når man synes, det hele er lidt hårdt.

torsdag den 6. september 2012

Det der flytning, iggå

- det gik da godt nok lige ind og stjal al min tid. Bevares; hovedparten af alle de ting, der var sluppet gennem nåleøjet og skulle med videre (fremfor at henslæbe de næste mange måneder på et lagerhotel) blev slæbt ned i lørdags, men alligevel.

For det var jo ikke bare gjort med, at tingene blev slæbt ned, og kasserne blev vendt ukritisk på hovedet. Næh, når man pludselig skal bo 4 mand på 56 m2, og i øvrigt hidtil har været vant til at sprede sig på det dobbelte, så har man meget ubrugeligt lort skrammel, der skal gøres status over.

Tanken var at genskabe reptilernes værelse så meget, det nu lod sig gøre, og det er lykkedes ok, synes jeg. Der hersker da i hvert fald nøjagtigt samme kaos på det nye værelse som på det gamle - og det endda selv om vi har "glemt" at flytte tre-fire flyttekasser med legetøj med.

Legetøjet, der ikke kan være i miniput-lejligheden (Øglen kan godt være der, så hun kommer med)

Stuen / soveværelset / køkkenet fungerer fint nok, men det roder usigeligt, bare man overvejer at glemme at vaske sin tallerken op med det samme (for nej - der er ikke opvaskemaskine. Eller vaskemaskine for den sags skyld). Og det overvejer man tit. Køleskabet er i øvrigt heller ikke gearet til at indeholde mad i de mængder, vi plejer at købe ind til, så der ligger grøntsager og frugt i en pærevælling (fik I den?! Pærevælling. Fnis) på alle ledige flader.

Nå ja - og så er der et eller andet geni (ejeren, I presume?), der på et tidspunkt har besluttet, at det er sooo last season med døre. Så det bruger vi ikke lige i den nye lejlighed (ud over til badeværelset. Trods alt). Og skulle man - shame on us! - kortvarigt komme til at tænke, at døre måske egentlig kunne være ok smarte, når lejligheden er på størrelse med Cirkelines tændstiksæske, og man i øvrigt har to børn, der gerne må sove fra omkring kl. 19, uden at mor og far af den grund skal sidde musestille resten af aftenen, så er hængslerne til dørene da lige blevet fjernet. Og som en ekstra foranstaltning er noget af gulvet blevet hævet, så skulle man være så heldig at få en dør og nogle hængsler forærende (for det får man jo ofte), så bliver man også lige nødt til at save pænt meget i døren, før den passer. Såeh... Ingen døre til os, ser det ud til.

Reptilerne slås hygger på deres nye værelse

Den langfingrede Varan fanget med snitterne i en flyttekasse

Lille pige, stort knækbrød. Man finder mange sjove ting, når man tømmer sine skuffer...

Til gengæld! Så er det meeeegafedt at bo i stuen. De af jer, der følger mig på Instagram har sikkert set, hvordan jeg har blæret mig med, at Øglen pludselig kan - og tør - lege udenfor alene? Bare lige 10-20 minutter, mens jeg laver aftensmad. Så fiser hun rundt og finder nye venner og slæber dem hen forbi vinduet og siger hej. Hvor fedt er det?!

Venner in the making...

Jeg har også ret meget optur over, hvor nemt det er at gøre noget ved det, hvis man opdager, man har glemt noget, når man først er kommet ud ad (gade)døren. Som da HDD havde glemt Øglens madpakke i morges, fx.

Så ja, vi kunne godt bruge noget mere plads. Meget mere plads (ellers ved jeg ikke lige, hvad der skal blive af indholdet af de 60+ flyttekasser, der står på fjerde sal og venter på flyttemænd). Men indtil vi får det, så leger vi bare, at vi er i sommerhus. Hvor det jo i øvrigt aldrig er noget problem at klemme sig sammen på lidt plads. Og ovenikøbet have det hyggeligt imens.

Fil jeg i øvrigt nævnt, at reptilerne er glade for den nye lejlighed? Og stort set ikke har reageret på flytningen? Mm. altså, at betragteligt bedre søvnmønstre fra begge kunne være en reaktion?! Varanen har fx, bortset fra søndag aften, hvor han skreg 1 time i rap, sovet fra 19-06. En enkelt opvågning hist og pist, men ikke noget, der ikke kunne klares med en lille tår mælk. Det er f a n t a s t i s k! Og Øglen, ja hun sover på sit eget værelse, i under sin egen seng. Efter noget der føles som flere lysår i vores seng. Hun skulle bare lige konstatere, at der ikke eksisterer noget så pladsoptagende som et soveværelse i vores nye lejlighed, og at mors og fars seng først bliver lavet til en seng længe efter Øglens puttetid. Måske vi også bare skal droppe soveværelset, når vi engang rykker videre herfra...

Varanens absolutte yndlingssted i lejligheden. Brusekabinen. Hvis han fik lov, ville han sidde derude hele dagen og få våde ben og lege med den der vindues-/fliseskraber. Bør jeg være bekymret? 

Men nå. Nu må I have mig undskyldt. Der er nemlig nogle børn, der sover (uden brok fra nogen af dem? Måske man skulle foreslå børnehaven, at de tager en heldagstur i Hareskoven noget oftere?) og en interimistisk sofa, der kalder. Jeg er alene hjemme, mens HDD danderer den på noget "seminar" (som vi alle ved er et fancy ord for God Mad, Gruppearbejde og Total Hygge) med arbejdet i Sverige. Da han ringede hjem midt i aftensmaden (kl. 17 - man er vel småbørnsmor?) for at sige hej, kunne han berette, at han stod på sin altan lige ud til vandet. Og at han ville over og høre de andre, om der var nogen, der ville med ned i det der spa-halløj, de har fri adgang til på hotellet, inden de skulle over og spise en treretters middag. Misundelig? Mig? Ork nej - for mandag/tirsdag er det min tur. Godt nok ikke til Sverige eller spa, men til Jyllandstur. Uden børn.

Men for nu vil jeg bare slappe af, se noget fjernsyn (nååååh nej - der er jo vrøvl med tv-signalet her i Den Nye Lejlighed) og forsøge at glemme, at Øglen og jeg købte en stor kasse is ved Is-bilen forleden... 

- Postet fra mini-Padden

onsdag den 15. august 2012

Hverdagen truer. Sådan for alvor.

Jeg har overhovedet ikke noget nyt og spændende at byde ind med, men det skal skam ikke forhindre mig i at skrive et blogindlæg.

Dagene forsvinder mellem fingrene på mig, synes jeg, og jeg forsøger krampagtigt at holde fast i den allersidste barsels-/ferie-fornemmelse. Denne uge er den sidste, hvor HDD har barsel (eller, ok - egentlig har han ikke barsel længere, men han holder ferie, så potato/potato), og fra næste uge kommer den rigtige hverdag og banker på sådan for alvor.

Fra forleden, hvor Øglen var lidt slatten og blev hjemme fra børnehave. Vi legede med perleplader, og mutti her perlede en iPhone. (Jo, det er så. Det ER en iPhone!)

Jeg aner ikke, hvordan det bliver, og jeg kan heller ikke lige overskue at tænke for meget på det. Det skal selvfølgelig nok gå, men jeg er ikke sikker på, at jeg har sat helt nok pris på vores grad af fleksibilitet de sidste næsten 4 måneder.

Og selvfølgelig passer HDD's venden tilbage til arbejde som fod i hose (?) med, at vi skal flytte. Godt nok først d. 14/9, men vi har jo så også lige en lejlighed, der skal pakkes ned inden (i øvrigt helst uden, at reptilerne lægger alt for meget mærke til det. Easypeasy eller noget). Og så ville det da forresten heller ikke gøre noget, hvis vi fandt en midlertidig bolig fra omkring den 1. september, hvor vi så småt kunne rykke ind, inden den helt store tømning af vores lejlighed. Og den hovedrengøring, som foreningens vedtægter kræver før et salg, mm. vi gerne vil have sat ild til os selv og vores ejendele og kørt på hjul og stejle ud til offentlig spot og skam. (Sådan cirka er det formuleret i vedtægterne. Nå).

Vi pakkede de første 10 kasser i går. Der er så bøger og HDD's sko i. Så mangler vi jo kun 4 millioner hyldemeter bøger. Og resten af lejligheden...

Såeh - er der nogen, der kender nogen, hvis kusines bedste venindes lillebror har en lejlighed på Østerbro til leje i nogle måneder (gerne 6 måneder, men vi er nået ud over det punkt, hvor vi er rigtig kræsne), så giv lige et praj, ikke?! Den må gerne være møbleret. Den må også gerne være umøbleret. Er der mange værelser, er det fint - er der ikke så mange, er det også fint (vi praktiserer alligevel nærmest samsovning for tiden - Øglen har besluttet sig for, at hendes seng er det mest nederen sted i verden i øjeblikket, så hun sover inde hos os hver f*cking nat). Er den billig, er det fantastisk, er den ikke så billig, lever vi også med det. Vi vil bare. gerne. have. et. sted. at. bo. Og som sagt gerne på Østerbro, så vi over for reptilerne kan lade som om, alt er a-okay, og at vi bare er på noget rimelig kedelig og rodet ferie.

Men altså. Om en måned skulle vi meget gerne have nået følgende:

  • I banken og snakke alvor med dem om noget hus. Som mægleren i øvrigt er totalt 'I skal skynde jer, for der er SINDSsygt mange interesserede'-agtig over. Men det skal hun jo være, tænker jeg.
  • Have clearet de sidste ting ifm. salget af vores lejlighed. Det kan godt være, at mægleren var knivskarp og solgte den på nulkommafem, men han får dæleme ikke topkarakterer for hele efterforløbet. For nu at sige det pænt.
  • Have pakket alle de ting i kasser, der skal på fjernlager
  • Have pakket alle de ting i kasser, der skal med i en midlertidig bolig
  • FINDE en midlertidig bolig
  • Have udbedret forskellige ting i lejligheden, før køber overtager. Og koordinere forskellige typer håndværkere.
  • Se på huse - for vi gad jo godt finde en blivende bolig inden alt for længe. Der er noget med nogle rimelig lange overtagelsesfrister på forskellige hytter, kan jeg ligesom fornemme.
  • Have en helt normalfungerende hverdag, hvor HDD er tilbage på job, og hvor vi skal finde ud af at aflevere og hente unger to vidt forskellige steder i byen, uden nogen eksploderer af stress
  • Hygge os og lege med ungerne i weekenden, som om intet er out of the ordinary
  • Løbe et eller andet psykolangt løb i Nordsjælland, som vi kom til at melde os til. FØR lejligheden var solgt, og vi pludselig skulle være ude lige om lidt.

Kom til at gå lidt amok i løbebiksen forleden og købte hele TO par nye løbesko. Hm. Så har man set det med - Øglemor kan tilsyneladende blive vældig begejstret over nyt løbegear. Skal bare lade være med at tænke på, hvor meget andet, jeg kunne have købt for de samme penge...

... Ogggg. Det var vist det. Ud over altså det kursus HDD skal på i Sverige om et par uger med overnatning og det hele...

Hm. Skal vist lade være med at tænke alt for meget over det. Og tænke mere på min afdøde mormors vise ord: "Det lægger sig til rette". Vi skal sgu' nok finde ud af det. Men hvor elegant det bliver, dét må tiden vise.

Mmmm. Caffe Latte Grande og Wifi. We like 

Nu vil jeg drikke min Baresso-latte, glæde mig over, at manden ved siden af mig med sin kanel-aftershave (wtf?!) endelig er gået, og gøre mig klar til at se fornuftig ud, når vi skal i banken lige om lidt. Wish us luck!

søndag den 12. august 2012

Søndag

Nåjamen så kom sommeren da tilbage for fuld hammer, hva'?! Det skal man ikke klage over, og vi har da også gjort vores ypperste for at vride så meget godt ud af vores weekend som muligt. Blandt andet har nogen været oppe omkring kl. 6-6.30 begge dage, fordi nogen ikke gad sove mere, og fordi andre (ja, HDD og Øgle, jeg taler til jer!) sov de dødes søvn. Men man kan ikke komme udenom, at dagen bliver så dejlig lang, når man er tidligt oppe, så helt skidt har det ikke været. (Det skal I i øvrigt ikke sige til HDD, for jeg skal svinge martyrkappen i aften, når jeg skal overtale ham til at hente slik).

Nå, men det har jo ikke været tidlige morgener det hele. Vi har også været til jävlahyggelig frokost hos min bror og svigerinde på Bryggen. Maden blev indtaget i deres hyggelige gård, mens Øglen og hendes kusiner drønede rundt og legede. Og Varanen krabbede rundt på græsset og råbte "UF!" Med lækker mad og hjembragte øl fra Refsvindinge Bryghus var det lige til at holde til, der i solskinnet.

Mmmm. Pølser og pasta til ungerne, stegt flæsk og perlebygssalat med grønne bønner og tomatvinaigrette til de voksne. Og øl + hjemmebrygget rabarbersaft. Hvorfor bliver vi ikke inviteret på frokost noget oftere?!

Så leges der. De tre store kusiner og den lille Varan-fætter. Der imødegår en tilværelse med tre hårde læremestre. Som højst sandsynligt får lækre veninder, så han kommer nok ikke til at klage.

Varanen og Øglen sad side om side i "Store Cykle" på vej hjem (på vej ud lå Varanen nede i bunden og forsøgte at skrige sig ud, lød det til. Han bliver noget af et surt løg, når han er overtræt). Men hjemturen - hans første rigtige cykeltur - klarede han ned bravour. Nu skal han så bare lære de sindrige regler, der gælder for, hvornår man får tæv af sin søster, og hvornår man ikke gør. De er ikke lige til højrebenet, og jeg er ikke sikker på, at hun altid selv forstår dem, men vi ved nu allesammen, at en cykeltur bliver sjovere for alle, hvis Varanen lader være med at spise Øglens Mariekiks. Lesson learned.

Varanen ser med ærefrygt på sin elskede storesøster. Der tilsyneladende ikke kan gøre noget forkert i hans øjne. Heller ikke, selv om hun godt kan blive lidt korporlig fra tid til anden

I dag har så stået i huskigningens tegn. Nu, hvor vi har fået solgt, er der jo ingen grund til at hvile på laurbærrerne. Ikke, at vi finder et hus til indflytning før d. 14/9 (Argh! Det er jo LIGE om lidt!) alligevel, men det ville da ikke gøre noget, hvis vi ikke skulle bo i vores midlertidige bolig (som vi i øvrigt heller ikke har fundet endnu. Anyone? Vi skal bare bruge to-tre værelser på Østerbro i nogle måneder). Så i dag skulle vi ud og ose huse.

Vi så tre styks. Ét dårligt (som egentlig var fint nok, men med fugtig kælder og en have direkte op ad en meget trafikeret vej, var det lidt svært at blive vildt begejstret for et nyistandsat køkken), ét godt og ét rigtig godt. Det gode var et dejligt hus med en udmærket, men ikke perfekt, beliggenhed. Det rigtig gode var et udmærket, men ikke perfekt, hus. Til gengæld med en beliggenheden helt i top. Og så var haven fuldstændig fantastisk. Det er jo ironisk, at et notorisk ikke-havemenneske som jeg skal blive så forelsket i en gigantisk have, men når brombærbuskene bugner, det gamle æbletræ kaster skygge på det fløjlsbløde græs, og afgrøderne i højbedene ville kunne give Aarstiderne kamp til stregen, ja så er det altså svært at undgå.

I det hele taget er det svært ikke at forelske sig hovedkuls (mere end vi allerede er) i hele hus- og have-idéen på en dag som i dag, hvor vejret har været fantastisk, og alt er grønt. En gåtur i et af områderne gjorde da heller ikke noget for at overbevise os om, at vi skal blive i byen. Overalt var der smilende naboer med jævnaldrende børn. Logrende labradorer og smållinger, der var ved at lære at cykle. På fem minutter kunne vi være ved badebro, hvor andre smållinger plaskede rundt, mens de voksne sniksnakkede (også med os fremmede), og hvor folk i kano kom glidende forbi. Og nåja - turen gennem skoven på gåben (for mit vedkommende) med sovende Varan i vognen var også temmelig dyller.

Ok ok - billedet er ikke fra i dag. Jeg har stjålet det her. Jeg var bare så opslugt af carporte, perlegrus og salgsopstillinger, at jeg helt glemte at fotografere. Noget, der ellers aldrig sker. Det må være et tegn.

Så alt i alt er vi pludselig blevet totalt villavejsagtige. Også selv om vi godt ved, at vi er ved at begå den boligsøgendes faux pas nr. 1: At se på hus på en solskinsdag i sommermånederne.

Jeg er temmelig overbevist om, at jeg på en blygrå dag i januar er temmelig ligeglad med, at der kommer et hav af brombær til efteråret (måske - hvis jeg ikke har dræbt dem). Den nærliggende sø med tilhørende badebro og udkigsbænk mister nok også sin appel sådan cirka alle de af årets dage, hvor temperaturen er under 22 grader (rundt regnet 353 dage). Men det er som om, min fornuft har lidt vanskeligt ved at råbe resten af mig op for tiden.

Såeh... Hus it is, tror jeg. Desværre nok ikke lige det fra i dag (noget med nogle dokumenter fra vores eget salg, der lige skal fikses, og så er huset sandsynligvis væk), men så et, der minder om. Tak. Håber, I har haft en god weekend allesammen. Og at der ikke nødvendigvis sker helt ligeså meget i jeres liv, som der gør i vores for tiden. For det går liiiiige stærkt nok, synes jeg...

- Postet fra mini-Padden

mandag den 11. april 2011

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

Der er (stadig) rocker-travlt på job. Det trækker tænder ud, men heldigvis har weekenden været über-skøn med solskin og al tid i hele verden til at tumle, lege og nyde at til stadighed undres over, hvor hurtigt sproget hos en to-årig udvikler sig. Det har ladet batterierne godt op, og jeg er nu klar til en sprint her i den kommende uge - påskeferien står nemlig og vinker lokkende til mig ude i horisonten.

Og når det endelig skal være så travlt på arbejde, så kunne det faktisk være meget værre. For se nu her:

Chokolade-/mint-muffins med blå frosting

Afdelings-burgerfrokost (i fredags, godt nok. Ikke i dag). Fordi det var synd for os

Slikbjerg. Til fri afbenyttelse. Ja tak.

Og klokken 14 er der kage (de der muffins var i fredags. Det er jo ikke fordi, vi spiser kage TO gange på en arbejdsdag. Næh nej...). Er der noget at sige til, at jeg bliver stor som et hus? Kamæleonen vil jo smage det HELE. HDD er begyndt at kalde mig Barbamama. Jeg vælger at tro på, at han tænker på, at Barbapapaerne kan antage en milliard forskellige former, og at han synes, at jeg har antaget høj og slank-formen. Og ikke fordi jeg efterhånden er nemmere at hoppe over end at gå udenom. Jo, det må helt klart være det, han mener...

mandag den 7. marts 2011

Haves: Meget brugt mandag. Ønskes: Fridag (ny)

Det begyndte så godt i morges. Var booket til en ganske usædvanlig arbejdsdag, der indbefattede kampagne-filming med klaptræ(er?), bluescreen (som er grøn?), dårlig automatkaffe og hele pivtøjet.

Kendte nærmest ikke nogen, men forsøgte at improvisere og klarede det vist udmærket (i hvert fald hostede jeg ikke, når der var blevet beordret "ro på settet", og det var heller ikke min telefon, der ringede. Jeg siger det bare!). Frokosten var god, folk var søde og det var da også ret sjovt at se, hvordan en "rigtig ægte skuespiller" arbejder i virkeligheden. Ovenikøbet sluttede det hele et par timer før tid, fordi alt bare klappede (inkl. klaptræ, tøhø), og jeg begyndte at synes, at det var totjal i orden dér at få fri kl. 14.

Men. Jeg burde have vidst det. Der sker ALtid noget, når en tidlig dag står og vinker lokkende i horisonten. Og det gjorde der da også i dag. Noget med en hastesag. Som har hastet siden i torsdags. Og som jeg rent faktisk har gjort noget ved (i torsdags, eftersom "en haster" i min verden betyder, at det ...ja, haster ...). Men Hasteren er så blevet fanget i verdens største spindelvæv af politik og e-mail-korrespondancer, og fredag eftermiddag var vi et par afdelinger, der besluttede, at vi ikke gad gøre mere ved den, eftersom den tilsyneladende ikke hastede mere, end at der kunne gå totalt gedemarked i den. Men nu hastede den igen. Så meget, at der faktisk lød ordre fra højeste sted om, at den skulle af sted. Nu. Suuuper, når man ikke lige er på kontoret, når chefen holder fri, og når de to andre potentielle brandslukkere er hhv. på ferie og på barsel.

Så der var jo ikke andet for, end at chefen måtte inddrage sin egen fridag, og hende og jeg satte så kursen mod det der kontor. Hvor vi arbejder. Og som ligger en milliard kilometer fra der, hvor dagen var startet så fint. Suuuk!

Men det gik jo hverken værre eller bedre, end at Hasteren blev lavet færdig og 'eksekveret'. Det ordner sig jo som regel, sådan noget. Også selv om det lige kostede endnu en irriterende mail-korrespondance, hvor ikke så få spydigheder blev udvekslet. Talte lige - for sjov (haha) - hvor mange mails, jeg havde fået om emnet siden fredag formiddag, og jeg nåede op på 18. Det er for mange, hvis man spørger mig.

Nåede hjem væsentligt senere end planlagt. Til sød lille Øgle, der havde holdt fastelavn i vuggeren (og den dårlige mor havde hverken afleveret eller hentet. Fyyyy!) og været på legepladsen med HDD. Hun var helt mast og rendte rundt og puttede sig ind til mig, til IKEA-skamlen (!?) og sine støvler. Og ville  høre historie hele tiden. Fra sin nye bog "Historier for de meget små", som hun har fået i fødselsdagsgave (stortstort hit, i øvrigt. Det er den første bog, udover Åh Abe, som vi synger hurtigere end lynet, som hun gider få læst højt fra).

Det er lidt snyd, for billedet er fra januar. Men Øglen var altså (også) giraf i dag. Billederne jeg nåede at tage, før hun skulle i vugger, blev bare ikke så gode. Så I må tage til takke med en januar-giraf.

 Nu er hun puttet og ligger og gumler på en bolle (den nyeste craze; brød i sengen), råber "SKRUETRÆKKER" i ny og næ (vi bliver nødt til at stoppe med det der Handy Manny, kan jeg godt høre) og tager sine støvler af og på (don't ask). Og jeg sidder og overvejer, om jeg burde spise et æble eller en af de frosne fastelavnsboller, der ligger i fryseren (eller begge dele. Ja?). Og så glæder jeg mig Helt. Vildt til på onsdag, hvor jeg tager en fridag. Fordi jeg faktisk synes, at jeg fortjener det efterhånden. Og fordi jeg skal en helt masse gode ting. Og en enkelt lidt farlig, men mere om det efter onsdag...


Disclaimer: Det her er IKKE ved at udvikle sig til at blive en ren arbejdsblog. Pwomise! Jeg lover at vende tilbage med lidt mindre saglige kedelige ting ligeså snart arbejdspuklen er blevet lidt mindre. Og det skulle gerne ske snart. Basta!

torsdag den 3. marts 2011

Arbejds-aften

- det er nu. Sidder på kontoret og skal være her mange timer endnu. Men har fået sindssygt meget fra hånden og håber satser på at nå endnu mere, inden jeg slipper ud i den friske luft og cykler de 8 km mod Østerbronx.

Vi er en håndfuld kolleger til at holde hinanden med selskab. Der er store forsyninger slik, chips og drikkevarer, og netop i dette sekund tikkede der en mail ind om, at der kommer pizza om en time. Håber Tror, at resten af aftenen kommer til at gå nogenlunde hurtigt, og efter i morgen er det weekend. Hurra!


- Og så skal jeg bare lige abstrahere fra, at det sidste jeg hørte HDD sige, før han lagde på (HøneØglemor blev jo lige nødt til at høre, hvordan det gik derhjemme, iggå?!) var "Nejnejnej, Øgle - ikke løbe med knive"...

onsdag den 2. marts 2011

Jamen hej

Nå, jamen så døde jeg da lige lidt af travlhed. Men det havde jeg (heldigvis) ikke tid til at blive ved med, så jeg blev nødt til at vågne op og arbejde videre. Ville bare lige stikke næsen forbi Blogland og sige hej. Jeg følger sådan nogenlunde med i, hvad der sker, men er der noget, jeg har overset, beklager jeg meget.

Jeg håber snart at vende sådan rigtigt tilbage. Nogen (chefen) har ladet skinne igennem, at der bliver bedring om et par uger - når hhv. barslende og ferierende kollega er tilbage på pinden. Ah well - et par uger I can manage. Og det er jo egentlig meget sjovt. Selv om jeg bliver lidt forpustet af i bogstaveligste forstand at løbe rundt på kontoret for at nå både at printe, lave en kop te, sende et par mails, cleare en arbejdsgang eller ti og alt muligt andet, inden jeg skal i møde. Seriøst - sidst jeg løb nogen steder, sådan ganske frivilligt og u-motionsagtigt, var i Folkeskolen. Hvor vi ikke måtte løbe på gangene. Men gjorde det alligevel, fordi vi havde så travlt. Med spændende ting som hønseringe, legeaftaler og skolerugbrød. Så er det anderledes… spændende (eller nåwet)… ting, jeg har travlt med for tiden. Kampagner, damage control, almindelige driftsopgaver og generelle hastere. Som der af uransagelige årsager er mere end almindeligt mange af i disse underbemandede dage. Men pyt; jeg spalter mig bare i atomer for at få tiden til at række. Og den arbejdsaften, der er blevet indkaldt til i morgen, må da også gøre noget godt for bunkerne på mit skrivebord. Hvis det stadig ikke er nok, må jeg ty til den der tidsvender, Hermione har i Harry Potter nr. 491. Så det skal nok gå.

Øglen? Hende bliver der heldigvis lidt tid til. Kan stadig ikke forstå, at hun er blevet så stor, men det er ok, har jeg bestemt, så længe hun bare blivere sødere og sjovere for hver dag. Selv om hun i går bestemt gjorde sit for at gøre sig berettiget til Øgle-navnet. Hun belønnede nemlig sin prustende og stønnende mor (cyklede for en gangs skyld, og jeg er pænt ude af træning) med at blive så arrig, som jeg sjældent har set hende, fordi mine armkræfter slap op, og jeg ikke kunne slæbe hende længere end til 3. sal (vi bor på 4.). Så jeg vovede at sætte hende ned.

My G*D, hun flippede. Lige midt i trappeopgangen, som et eller andet geni har gjort til en akustik-oplevelse af dimensioner. Megafon gange en milliard. Smart. (Not!) Og for ligesom at tage forskud på teenageårene (tænker jeg) nægtede hun at tage sin flyverdragt af, da vi endelig kom indenfor. For hun var sur, jo. Og blev absolut kun surere af, at jeg kom til at strejfe (arj, ok - hive lidt i, så) lynlåsen på dragten. Så gik sirenen i gang igen. Og jeg måtte lede efter mine trommehinder, der blev blæst ud over køkkengulvet. Jowjow, det skal nok blive sjovt, når hun kommer i puberteten. For hun har jo tydeligvis ikke noget temperament overhovedet (!)

Men vi tager det hele med. Skrigeri, travlhed og alt muligt andet sjovt. Og også tandlægebesøget senere i dag. Har jeg ikke lyst til. VED bare, at de hiver alle mine tænder ud OG forlanger penge for det. De er onde, sådan nogle tandlæger (taler af erfaring. Fra 6.-9. klasse boede jeg praktisk talt hos skoletandlægen og blev truet med fraser som "togskinner på til du bliver 20", "brækker kæben op på dig og sætter den fast med wirer", "hvad mener du med, at det gør ondt - jeg er nærmest ikke begyndt", osv.) Finder trøst i, at Onkel Anne overlevede sit besøg hos de hvidkitlede. Så kan jeg også. Ikke?

torsdag den 6. januar 2011

Pyyyh!

Håhr, mand. Så skal jeg da lige love for, at der var nogen, der trak bundproppen ud af feriebadekarret. Her havde jeg lige regnet med et par stille og rolige opstartsdage på jobbet - ferie-blues, og alt det der - men ud over i mandags, hvor jeg (stadig) var syg, synes jeg ikke, jeg har mærket meget til hverken Stille eller Roligt.

Tværtimod, faktisk. Min kalender blipper og bimler og husker mig hele tiden på ting, jeg skal gøre, mennesker, jeg skal snakke med og møder, jeg skal gå til. Og et hurtigt sneak-peak på næste uges kalender viser, at jeg åbenbart skal nyde 'freden' i denne uge.

Øglen med en "is" bestående af vaffel, flødeskum og æblemos. 
Hun var noget nær lykkelig for kombinationen.

Heldigvis er der sket et eller andet med min HTC Legend, efter jeg opdaterede styresystemet, der gør, at synkroniseringen med mailboksen på arbejde og kalenderen fra samme sted på ingen måde virker efter hensigten. Det betyder, at jeg da i det mindste om aftenen kan slippe væk fra møder og gøremål, og det passer mig sådan set udmærket.

Det passer mig egentlig også glimrende, at Øglen gik omkuld kl. 18.15 (sandsynligvis fordi hun kun havde sovet en halv time i vuggeren?!) - også selv om det kun har givet mig et par timers vågentid med hende efter arbejde. De timer har vi til gengæld brugt på at spise, synge, bade og hoppe på madrasser, så lidt kvali-tid har vi da haft, og det var bestemt også rigtig sjovt og hyggeligt. Men engang imellem, iggå. Engang imellem trænger man jeg bare til en aften, hvor der ikke skal leges med Duplo, ryddes op (HDD ryddede lige op i hele hytten, mens jeg havde Øglen i bad - love it!), synges 'Oppe i Norge' mere end tre gange (vidste I godt, at det er samme molodi som 'Marken er majet', hva'?! Fandt ud af det i julen. Ikke, at det betyder noget - den er irriterende alligevel - men det er da lidt sjovt. På jeg har ingen liv-måden), bygges med klodser og fræse rundt og lede efter Vudde og Båss, osv. osv.

"Ganternes fald" af "Ken Ollett", chokolade med chokolade omkring og en latte fra Nespressoen. Yum.

Så nu har jeg tændt nogle stearinlys, sat mig til rette med min bog (og min computer - ahem...), en kop kaffe og noget chokolade, jeg tilfæææældigvis fandt i skabet. Host host. Lidt senere kommer der Dexter, og hvis jeg får et pludseligt anfald af energi, vil jeg hækle lidt. Men det er ikke sikkert, jeg kan mønstre energien til at løfte begge hænder samtidigt. Vil nyde freden og roen* og prøve at lade være med at tænke på, hvor meget jeg skal nå på det der arbejde, før det bliver weekend, og jeg skal over og besøge hende her. Dét glæder jeg mig til!

*HDD er egentlig hjemme, så der burde jo egentlig ikke være helt så roligt. Men han har netop fundet ud af, at man kan få Angry Birds til Macbooken (= stoooore fugle og stooore grise), så jeg regner ikke med at høre noget fra ham i i hvert fald en time eller mere...

torsdag den 26. august 2010

Prokrastinering #2

Stadig travlt på arbejde. Så jeg drikker stadig meget kaffe, spiser reklamekarameller og overspringshandler. Nu er kalendergaverne købt, så blev i sagens natur nødt til at finde på noget andet at overspringshandle med. Og valget er faldt på at fundere over, hvordan den chef, jeg lige har været til laaaangt møde med, har formået at have været gravid for 11 måneder siden og på nuværende tidspunkt have en talje med ca. samme omkreds som min ene ankel?! I don't GET it! Altså, ok - jeg ved godt, at reklamekarameller nok ikke hjælper på rejsen mod en smallere talje, men det her er jo virkelig helt vildt.

Vidste godt, at hun var kommet tilbage fra barsel for nylig, men havde lidt håbet, at hun var sådan en, der havde holdt barsel i 18 år og havde haft al tid i hele verden til at få sin krop tilbage, men næh nej. Mødte hende nemlig i Øglens vuggestue forleden, hvor hun kunne fortælle, at hendes øgle netop var blevet 11 måneder. Hm. Der kan man bare se.

*Spiser en karamel og kigger undrende ud af vinduet*

Selvsamme vuggestue kunne i øvrigt i morges berette, at Øglen tilsyneladende har en 'meget styrende adfærd' på de dage, hvor hun ikke er helt på toppen:

Pædagog: Ja, jeg tænkte nok, at hun havde sovet dårligt den anden dag. Hun VAR jo meget pylret. Og jeg tænker, at hun også styrer rigtig meget derhjemme, ja?!

Mig: Øhbøh, altså, jo, hun vil jo gerne bestemme, men det troede jeg var meget normalt i den alder? Og vi forsøger jo så vidt muligt, at hun ikke altid får sin vilje. Men lige netop den anden dag, var der alt muligt galt - sovet dårligt, ville ikke spise, mv. (Har vist sagt det før, men jeg plaprer, når jeg er usikker)

Pædagog: *Kigger sigende på mig* Joh...´

Mig: Men synes nu ellers, at hun plejer at være meget god til at forstå, når der er noget, der ikke er helt rimeligt. Altså, at vi ikke hopper og springer for hende altid.

Pædagog: Joh... Hun styrer bare meget med sin gråd, synes jeg. Indtil hun får greb om sproget. Sådan "bwahbwah, tag mig ned fra stolen nu"-agtigt. Og "buhuahhhhr, nejnejnej", når der er noget, der ikke lige passer damen. 

Mig: Øhbøh, tjoh, altså...

Pædagog: Nå. Kan du vinke til mor, Øgle?!

Mig: Øhhhhhh, nåmn, så hejhej, lille skat (til Øglen, ikke til pædagogen)

Og så stod jeg lige pludselig ude på gaden og spekulerede på, hvad der lige var blevet sagt. På cykelturen fra vugger til arbejde (lang tur i strid modvind er ikke lig med grobund for milde og lyse tanker), tænkte jeg lidt over, hvad pædagogen egentlig havde sagt. Jeg er stadig ikke helt sikker på det, og det er meget muligt, at jeg nu kommer til at lyde lidt nærtagende, men jeg tror, at hun lige kritiserede vores opdragelse (eller mangel på samme, tilsyneladende) af Øglen. Hvis nu hun havde sagt et eller andet med, at det var en semi-almindelig ting hos børn på 1½, og at det kunne afhjælpes med xxx, så ville der jo have været et eller andet, jeg kunne gøre. Men der var ingen gode råd at hente. Bare en konstatering. Nå.

Jeg er helt på det rene med, at Øglen kan være en lille dominerende stædigper. Som helst vil bestemme alting, men som bestemt ikke altid får lov til det. Og jeg vil hjertens gerne bøje mig, når jeg mener, at folk har ret - også selv om det ikke nødvendigvis falder ud til min opdragelses fordel. Men jeg vil omvendt også have lov til at brokke mig, når jeg mener, at pædagogerne fælder dom lige hurtigt nok. Om ikke andre steder, så her i Blogland. Måske jeg skulle besøge pågældende pædagog en dag, hvor jeg har sovet vildt dårligt og er lidt sløj. Så skal hun se løjer, hvad angår pjevset og urimelig opførsel...

Nå. Så gik der tid med det (som Tøsedrengene sang engang), og i mellemtiden er der sjovt nok kommet lidt mere arbejde ind i indbakken. Ah well. Må jeg kigge på i aften. Lige nu har jeg travlt med at spise karameller, tænke over opdragelse og undre mig over, at min talje aldrig bliver lige så tynd som min ankel...

onsdag den 25. august 2010

Prokrastinering

Jeg har travlt på arbejdet i øjeblikket. På den dér måde, hvor man spiser frokosten foran computeren eller til møder, drikker for meget kaffe, får ondt i maven (kan også hænge sammen med de 5 reklamebolcher, jeg åd på et kvart sekund) og ikke har tid til de vigtige ting i livet såsom at smutte forbi Engby Barnevogne med kalechen på vores &#¤!/#-klapvogn, som for alvor har besluttet sig for at opgive ævred (hvem har også bestemt, at vogn-værkstedet kun har åbent mellem 10 og 16 tirsdage og torsdage, hva'?! Mødre, der ikke længere er på barsel, har altså også børne-køretøjer, der går i stykker, at I ved det!)

Nå. Arbejde. Travlt. Så travlt, at jeg ikke kan overskue det, så jeg overspringshandler til den store guldmedalje. Og lader som om, jeg ikke godt ved, at papirbunker og deadlines nok skal overfalde mig inden for nær nær fremtid.

En af overspringshandlingerne er selvfølgelig Blogland. Og som så ofte før, fører dén overspringshandling flere af slagsen med sig. I denne her omgang i form af indkøb af pakkekalender-pakker til Øglen. Det er Lisbeth, der med sit overskud og væren i god tid-hed gav mig idéen, så jeg begav mig fast besluttet på besøg hos By Neel. Og endte med at få købt næsten alle Øglens kalendergaver. Hva'ba'?! Jeg forestiller mig derfor, at jeg kommer til at gå december i møde med zen-agtig ro, for nu er der i hvert fald styr på Øglen. (Og jaja, jeg ved godt, at jeg er i ret god tid, men der var helt vildt meget tilbud, mkay?!)

Så lader jeg bare som om, jeg har glemt alt om konceptet hjemmelavet jul, som vi tænkte var verdens bedste idé, da den blev vedtaget forrige jul, men som - nu, hvor den nærmer sig - begynder at stresse lidt. Så meget for zen-agtig ro...

Og det var så arbejdet, jeg kom fra. Må hellere gøre noget (andet end at købe ting på nettet). Ellers kommer mine arbejdsopgaver til at strække sig fra nu af og ud i evigheden, og så kan jeg for alvor skyde en hvid pind (pil? Gider ikke google det) efter zennen.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...