Viser indlæg med etiketten udeliv. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten udeliv. Vis alle indlæg

mandag den 22. april 2013

Har jeg forøvrigt husket ...

... at fortælle, at ham Varanen helt har sløjfet sutteflasken? For det har han nemlig - for ret præcist ti dage siden. Nogen vil måske mene, at det er på høje tide, eftersom Varanen runder de 19 måneder i dag (til-lyk-keeee!), men når man er så glad for sin aftenflaske som Varanen, så er det altså ikke 'bare lige'.

I lang tid har det næsten været det rene vand, der var i aftenflasken. Blandet op med en anelse mælkepulver for at give lidt smag. Kort efter påske løb vi så tør for mælkepulver, og jeg havde med vilje undladt at købe mere. Så gik der en-to uger med en aftenflaske bestående af lunt vand og en lille sjat æblejuice, men d. 12/4 (ja, vi er meget præcise i vores dokumentation af vores afkoms gøren og laden herhjemme) gad Varanen ikke have den, så den blev skubbet væk. Hvilket vi tog som et 'Nåmn, så er du nok færdig med dén så'n for altid'. Og det er gået over al forventning. Medgivet: Når det er HDD; der putter. Jeg havde lige en enkelt aften, hvor jeg cavede og blandede lidt saft, da Varanen skreg og skreg og skreg (og HDD ikke var hjemme), men der blev kun drukket en lille smule, så dagene, hvor flasken kunne berolige ham, er i dén grad ovre. Siden har Varanen ikke efterspurgt flasken overhovedet. Tænk engang - jeg havde regnet med, at det ville koste blod, sved og tårer at få den fra ham, men med HDD's magiske putte-touch, har det ikke været nødvendigt. Yay. Og lidt vemodigt. Det var den allersidste rest af baby, der røg der.

Jep, det er den her store dreng, vi snakker om. Som ser så dejligt koncentreret ud. Og det var han også. I sådan cirka en milliardendedel sekund. Inden han væltede alle perlerne (der var væsentlig flere end på billedet, kan jeg afsløre) på gulvet 

Træt og uskyldigt udseende Varan

Næste skridt er, at få Varanen til at acceptere mig som puttemaskine også. Men vi venter lige et par uger - den kloge sunder synes nemlig (heller) ikke, at der er nogen grund til at lave alt for mange forandringer på én gang. Og med ny(ish) institution og nu ingen aftenflaske kan vi godt lade ham beholde putterutinen med HDD lidt endnu. Og det er nu også så hyggelig en rutine. Ikke, at der er mange ben i den, men HDD gør tilsyneladende Varanen så rolig, at han kan ligge alene i sin seng og synge (arj, ok - nynne) Mester Jacob og afprøve de nye ord i vokabulariet - "Fuuuuh!" (fugl), "BI!" (bil) og "Hgo!" (sko). Helt modsat, når det er mig, der prøver at putte ham, hvor det ender med gråd og tænders gnidsel og en arrig dreng, der kaster alting ud af tremmesengen, indtil han går omkuld af træthed og udmattelse. Det er meget meget mærkeligt, men det, at han bliver så vred over, at jeg går ud af hans værelse, passer jo meget godt overens med, hvor psykopatschen morsyg han er. Min lille, frustrerede mand.

***

... Og til jer, der sidder åndeløse af spænding efter at høre, om vi klarede at skovle 1 ton skærver om på terrassen i går, så: Ja, vi klarede det. Og har ondt i armene i dag. Det bliver smadderpænt - især, når vi lige får bestilt et ton skærver MERE. Hvem havde anet, at en relativt lille terrasse bare sådan uden videre kan opsluge tre ton skærver? Med vores held er vi ikke hjemme, når de kommer og afleverer det nye ton skærver heller, så det bliver spændende at se, hvor de finder på at stille dem denne gang. Foran hoveddøren, måske, så vi hverken kan komme ud eller ind? Jeg viser i øvrigt hellere end gerne billeder, når næste læs skærver er kommet på. Indtil da kan I bare forestille jer byggepladslignende tilstande med river og trillebører - og jord - over det hele.

Til gengæld for de manglende billeder af terrassen, kan I få et enkelt snapshot fra køkkenet. Hvor min nymalede nye hylde kom op på de næsten nymalede nye tavler. Når vi er lidt længere med omgivelserne (læs: Når vi har fået en køkkenvask, og bordpladerne ligger, hvor de skal - i stedet for at stå i gangen, hvor jeg går ind i dem HELE tiden!), så skal jeg nok tage flere billeder, mkay!?

lørdag den 20. april 2013

Kære dagbog

I dag har jeg:

* Plantet 36 jordbærplanter (6 forskellige sorter, hva'ba'?!) i rhododendronbeddet

* Reddet 7 lavendelplanter (efter først at have hevet dem op med rode, fordi jeg troede, de var døde. Det var de så ikke, kunne Farmor fortælle. Åbenbart skal man være mere end almindeligt ond ved lavendler, før de dør ...)

* Forsøgt at redde en meget træt azalea fra stor, kvælende rhododendron. Må se, om staklen kan trives et andet sted på matriklen end under rhododendronernes svar på Godzilla

* Gødet alle rhododendronerne (Godzilla fik ikke så meget)

* Købt - og plantet - to tomatplanter (formedelst 14 kr. i Netto)

* Talt om - og fået grønt lys til - raftehegn med bark af bagboerne

* Fået - og blevet glad for - en vandkande

* Malet min nye hylde med skuffer en glad gul

... Og HDD har kørt haveaffald, været i Silvan et par gange og hængt et par tavler og den nye hylde op. Mens ungerne har henholdsvis, leget, sovet og surmulet. Øglen er stadig ikke helt på toppen, så hun har vekslet mellem totalt forårskådhed og umanérlig surhed. Men det behøver man selvfølgelig ikke være syg for at gøre, når man er fire år...

Hvis nogen havde fortalt mig for et år siden, at jeg ville bruge det meste af en lørdag i haven i april 2013 - og hvad mere er: stor-nyde det - ville jeg have fnyst hånligt. Men sådan bliver man så klog og provins-agtig.

I morgen er der atter en dag. Hvor det nye ton skærver, som fragt-genierne har placeret ude på vejen (1 TON skærver. Ude på vejen! Hvad havde de regnet med - at vi bare lige bar dem ind til siden?!) skal lægges på terrassen. Jowjow, det er actionpacked heroppe nordpå ...

lørdag den 13. april 2013

Nixen bixen, Karen Blixen

Ja, nu bor man vel i Nordsjælland, og så må man jo forfine sit sprog. Mener Øglen åbenbart, for lige siden hun holdt piratfødselsdag for børnehaven, og en af de store piger afsluttede mit "Nixen bixen" med et listigt "Karen Blixen", har Øglen også sagt det. Muligvis fordi jeg syntes, det var rimelig sjovt! Og måske/måske ikke er kommet til at sige det et par gange siden.

I påsken gik hendes 'Nixen bixen, Karen Blixen' helt over gevind, men hun havde også usædvanligt opbakkende publikum i form af både Mårmor og Mårfar. Sidstnævnte greb muligheden for at proppe lidt lærdom ind i hovedet på den unge dame, så nu ved Øglen, at "Karen Blixen har boet i Afrika. Og da hun kom hjem, begyndte hun at skrive en masse bøger". Øglens blik blev dog temmelig formørket, da jeg bød ind med noget om Isak Dinesen og pseudonymer i al almindelighed, men så lad gå da. Og hun misser ikke en chance for at sige det nu heller - så snart, der er grund til at sige nej (og det er der tit, lader Øglen til at synes), sker det med et "Nixen bixen, Karen Blixen". (I visse tilfælde - hvis hun er rigtig sur - råber hun "NæHÆÆÆÆJ, Karen Blixen", men hun opdager sjovt nok hurtigt, at det ikke rimer ...)

Vi leger "Nyhederne" ...  

Og nu har vi så besluttet, at fascinationen af om ikke Karen Blixen selv, men så hendes navn, skal  fodres. Og hvilken bedre måde at gøre det på end ved at besøge caféen på Rungstedlund, der skulle servere en killer-brunch?! Det er de umiddelbare planer for morgendagen, men lad os se, hvad humøret bringer. Og temperaturen på de små pander. Øglens var i hvert fald ret varm her til aften, og Varanen lyder som en blæsebælg, når han trækker vejret, så måske Karen Blixens brunch må vente. Desværre - både fordi det er synd for reptilerne, hvis/at de er sløje, men også fordi det er lidt synd for os. Jo mere vi er hjemme, jo sværere er det nemlig at komme med undskyldninger for, hvorfor det nu lige er, at vi ikke får kværnet de vanvittige mængder afklippede grene, vi har liggende i haven, med en lejet komposteringskværn. Har allerede brugt hele dagen i dag på det, men vores have er tilsyneladende vældig inspireret af Særimner og lader til at generere nye grene hele tiden. Så det ser ud som om, det har lange udsiger med at blive færdige. Derfor kan vi ligeså godt overspringshandle i Rungsted, og hvis det oven i købet kunne involvere noget brunch, er der jo ikke et øje tørt. Vi er nemlig nogen, der savner et hæderligt caféliv heroppe i Forstaden. (Og så er vi i øvrigt også nogen, der har spist aftensmad på "Madonnas". Og godt nok fået grin, smil og jublen ud af ellers temmelig trætte reptiler, men allywl. Om tre uger har vi også købt crocs, matchende fritidssæt og et fortelt. Provinsen er en sniger, er den).

Lige om lidt kommer der Barnaby på DR1, og der er chokoladeskildpadder i køleskabet. Ikke actionpacked, men fannarme hyggeligt.

onsdag den 30. januar 2013

Om outdoorsy-hed

Guderne må vide, at der findes mere outdoorsy mennesker end mig. For nu at sige det pænt. Alligevel er jeg blevet spurgt af Campz.dk (der om nogen er outdoorsy), om ikke jeg ville fortælle lidt om deres site. Og jojo, det vil jeg da.




I må selv gætte, hvor jeg har lånt billedet fra ...


For der var jo engang, hvor jeg troede, jeg var outdoorsy (skal vi se, HVOR mange gange jeg kan skrive 'outdoorsy' i ét indlæg?!). Det var en kort, men intens, flirt med Spejdersport, khakifarvede bukser, der kunne lynes af ved knæet, Teva-sandaler, smarte praktiske rygsække og en seriøs overvejelse omkring, om jeg mon burde anskaffe mig et primusapparat. Primusært fordi jeg outbackede den i Sydafrika på noget safari og i utrolig korte sekvenser havde held til at bilde mig selv ind, at jeg var totalt nede med at sove i telt, bade med biller så store som tekopper og gå på nattejagt efter noget, vi heldigvis ikke fandt, men som hed 'bavianedderkopper'. Og i øvrigt skrive under på et eller andet obskurt dokument om, at jeg på forhånd frifandt safariselskabet for eventuel medvirken i min (og safariens andre deltageres, altså) død, umiddelbart inden vi begav os ind i særligt dystert floddelta.

Men nå. Det var dengang. Flirten med Spejdersport (og den sydafrikanske ækvivalent) var kort. Men det er jo egentlig en skam, kan jeg se ovre i den der biks, for man kan jo få ret meget lækkert outdoorsy (der var den igen!) udstyr. Og man behøver jo ikke bruge det altsammen på cykel- telt- og/eller trekking-ferie. Formoder jeg. Har ikke lige nærlæst betingelserne, men jeg går ud fra, at man ikke sælger sin sjæl til OverSpejderen ved at handle derinde.

Fx ville jeg på ingen måde klage, hvis nogen (hint hint) gav mig sådan en svend her. Eller en sovepose. Som jeg måske bruger en gang om året, men som ikke desto mindre er meget rar at have. Eller et par varme ski-agtige handsker. Til næste sæson, that is, for vi er jo enige om, at foråret er her nu, 'ing?! Skulle det være, kunne jeg da også godt tænke mig en comfy hoodie. Men den er HDD vist ikke med på. Han er lidt bange for, at der kommer til at gå hjemmetøj i den, nu hvor jeg skal selvstændige den på fuld tid. Tsk tsk. ... Hoodie, anyone?

Såeh. Er der nogen af jer, der huser en indre campist, storvildtsjæger eller bare natur-entusiast, hav et kig på denne onlineshop. Lige nu har de 70 % på en del, og alene det kunne friste mig til at købe noget, jeg overhovedet ikke har brug for. Men I ved, hvad man siger - hellere jer end mig, så off you go!

Hvis nogen skulle være i tvivl, er dette indlæg sponsoreret. Men sør'me om meningerne ikke er mine egne alligevel ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...