Viser indlæg med etiketten underligt. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten underligt. Vis alle indlæg

søndag den 13. marts 2011

Hej Kay!

Det er snart ved at være længe siden, at HDD's søster fandt en gyngehest i storskrald (ja, hun bor i Nordsjælland), som hun nappede til Øglen. Den havde brækket et lille stykke af den ene vange, og af forskellige årsager er den først blevet repareret nu.

Så derfor er Øglen først blevet sådan rigtigt indehaver af gyngehesten (som Øglen udtaler med hårdt g i midten - ved ikke, om jeg skal være bekymret over, at størstedelen af hendes pædagoger i vuggeren taler med stærkt østeuropæisk accent. Det smitter tilsyneladende af) i dag.

Men er den ikke fin?!?

Det er en rigtig ægte Kay Bojesen - og helt ærligt; hvem smider sådan noget ud? Knækket vange eller ej?

fredag den 13. august 2010

Ikke spor underligt

Nu er jeg jo efterhånden ved at være lidt af en connaiseur, når det kommer til legepladser i mit hood. Forstået på den måde, at Øglen har prøve-gravet en hel del sandkasser (pt. den absolut eneste legeplads-aktivitet, der har vundet indpas hos frøkenen) på og omkring Østerbro. Særligt én legeplads har fundet nåde for hendes kritiske sans, og det er - meget belejligt, og måske også grundet en del favoriseren fra mødrene side - den, der ligger tættest på der, hvor vi bor.

Så den har vi frekventeret en del. Derfor faldt det mig heller ikke særlig svært at genkende den, da Ann-Christine postede billeder af sine skønne tvillinger for nylig. På bedste cyber-stalker-manér fik jeg smidt en lummer "kommer I her tit"-kommentar, men det blev hun ikke skræmt af, så pludselig havde Øglen og tvillingerne en halv playdate på den lokale. Den blev ført ud i livet i går, og det (hvis jeg må bestemme egenrådigt, altså) bliver ikke den sidste. For det var da bare rætti hyggeligt. Og slet ikke underligt (syntes jeg). Og alligevel underligt, at det ikke er underligt, nu når man ikke kender hinanden. Men det gør man jo lidt alligevel. Synes altså, at konceptet Blogland holder.

...

Øh ja. Og Øglen hyggede sig forresten også. Tror jeg. Var generelt noget betuttet. Åd en del sand og sendte tvillingerne skeptiske blikke. Gav Ann-Christine en af tvillingernes sand-lege-ting. (Meget gavmildt barn, jeg har (!)) Skubbede lidt rundt med en plastic-bil og forsøgte at bryde ud af legepladsen. (Længe leve indhegninger). Mens hendes moar bare sad og sludrede. Hen mod slutningen tøede hun dog så meget op, at hun råbte "hejhejjjåh" (ved ikke lige, hvorfor hun er begyndt at putte et "jåh" bagpå "hejhejj"). Så jeg vurderer, at hun hyggede sig. Det gjorde jeg i hvert fald ...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...