Viser indlæg med etiketten vemod. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten vemod. Vis alle indlæg

lørdag den 12. juli 2014

Om sidste dag i vuggestuen og førferie

I går var Varanens sidste dag i VS. Sidste dag som i "for evigt". For nu holder han ferie, og når han kommer retur, står den på børnehave. Sammen med Øglen. Det bliver så dejligt for dem begge, og Varanen er mere end klar til nye udfordringer og rammer til lidt større børn. Han er sprængfyldt af energi og gåpåmod, og derfor bliver en ny, udfordrende legeplads, fx, meget kærkommen. Inkl de knubs det så må give, når man er en kende overmodig ...

Farvel til vuggestuen for allersidste gang ...

Alligevel synes mutti her, at det er lidt vemodigt. At han ikke er helt stor nok til at skulle i børnehave. For han er jo min lille baby! Vupti gik jeg fra at være mor til en stor pige og en babydreng (eller ... you know) til at have to store børn. Og det betyder, at min identitet som småbørnsmor er om ikke er rystet i sin grundvold så i hvert fald påvirket. Og det skal jeg lige finde ud af at håndtere. Men det er jo min kamp, som den stakkels Varan ikke behøver blive blandet ind i. Og indtil videre har jeg undladt at græde på ham over det. Lad os håbe, det varer ved ...

Varanens sidste dag gik glat. Vuggestuen var sommerferieramt, så der var kun 14 børn og 3 voksne, og ingen var (heldigvis) særligt sentimentale. Hvilket passede mig fint, for jeg er elendig til at sige farvel og havde frygtet våde øjne og en grådkvalt stemme - omend jeg på ingen måde var lige så trist, som da Øglen forlod sin gamle børnehave. Ikke, at vi ikke har været glade for Varanens vuggestue, bevares! Den har været alletiders, men måske fordi den er hans vuggestue nr. tre (stakkels barn), eller fordi jeg er blevet mere hærdet med tiden (jeg tillader mig at tvivle), var dagen bare hyggelig med en snert af vemod - primært fordi det i dén grad cementerer, hvor stor min lille dreng er blevet.

Kildetur af yndlings-Rematilde

Jeg havde lavet frugtkopper med flødeskum til vuggestuen (som kører stram sukkerpolitik), og kl 14 mødte HDD og jeg op til eftermiddagshygge. Så sad vi ellers dér, på et vattæppe i skyggen af et stort træ på vuggestuens "lille legeplads" (de har også en stor, bare for the record), omringet af smållinger. Varanen delte frugtkopper og skeer ud og var stolt som en pave - lige indtil han blev sur over, at han kun måtte få én kop. Derefter ville han bare hjem, så afskedsseancen blev en anelse abrupt, og der skulle lidt overtalelse til for at få ham til at kramme hans søde pædagoger. Men det lykkedes, og vi kom af sted - efter først at have givet stuens pædagoger lidt lækkerier og et sødt (synes jeg da i hvert fald selv) brev skrevet bagpå en af Varanens tegninger.

Da vi havde hentet Øglen og ønsket god sommer i børnehaven (vi ses om 5 uger! Nu med Varan!), satte vi kursen mod havnen for at fange krabber. Krabbefangst og store is - så er det ferie! I hvert fald for ungerne.

Lå-låååh - ferie!

Der fiskes ... 

... og fanges ...

... og ræses ...

I dag har vi taget hul på førferien ved at rykke til København. Vi fik mulighed for at låne en lejlighed, og da det dels giver HDD væsentligt kortere på arbejde, dels giver flere muligheder (for mig) for at aktivere ungerne, syntes vi, det var en god plan. Så her er vi nu. I lækker lånelejlighed i dejligt kvarter - med en skøn følelse af at være på 'rigtig' storbyferie. For selv om vi kender Kbh godt, er det Østerbro, vi kender som vores egen bukselomme. Nu er vi havnet i et 'fremmed' hood, og selv om vi kender til det, er der masser af ting og steder, der skal udforskes. Har oven i købet fået stillet en ladcykel til rådighed, så byen ligger åben for reptilfamilien. Yay!

Første førferiedag er blevet brugt på dels at 'lande' i lejligheden, dels at være i Cirkus Summarum. Dejlige ting begge to, omend Varanen ikke var helt solgt på Summarum. Slush ice-delen: Bestemt. Popcornsdelen: Självklart. Cirkusdelen: Not so much. Han syntes, det 'larmede for meget', og jeg vil helt klart give ham ret i, at lyden var meget høj. Heldigvis fik vi mulighed for at låne et par hørebøffer, og det hjalp da også lidt, men han var inde og ude af teltet tre-fire gange under første halvleg (eller hvad det nu hedder), og anden halvleg gik han helt glip af. (Og det gjorde HDD så også. Men han fik til gengæld første runde). Øglen var fyr og flamme og elskede hvert et sekund, og både HDD og jeg syntes også, det var godt. Selv om jeg ikke fik samme fornemmelse af sammenhæng i stykket, som sidst jeg var det, men det skyldes jo nok, at jeg var temmelig fraværende de første 50 minutter.

Lille mand med stor slush ice

Her til aften var begge unger så trætte, at de dårligt kunne stå på benene, og HDD og undertegnede har det faktisk på samme måde. Helt maste efter en begivenhedsrig - og dejlig - dag. Må alle de andre dage blive lige så dejlige; gerne med et lidt mindre ambitiøst program!

mandag den 22. april 2013

Har jeg forøvrigt husket ...

... at fortælle, at ham Varanen helt har sløjfet sutteflasken? For det har han nemlig - for ret præcist ti dage siden. Nogen vil måske mene, at det er på høje tide, eftersom Varanen runder de 19 måneder i dag (til-lyk-keeee!), men når man er så glad for sin aftenflaske som Varanen, så er det altså ikke 'bare lige'.

I lang tid har det næsten været det rene vand, der var i aftenflasken. Blandet op med en anelse mælkepulver for at give lidt smag. Kort efter påske løb vi så tør for mælkepulver, og jeg havde med vilje undladt at købe mere. Så gik der en-to uger med en aftenflaske bestående af lunt vand og en lille sjat æblejuice, men d. 12/4 (ja, vi er meget præcise i vores dokumentation af vores afkoms gøren og laden herhjemme) gad Varanen ikke have den, så den blev skubbet væk. Hvilket vi tog som et 'Nåmn, så er du nok færdig med dén så'n for altid'. Og det er gået over al forventning. Medgivet: Når det er HDD; der putter. Jeg havde lige en enkelt aften, hvor jeg cavede og blandede lidt saft, da Varanen skreg og skreg og skreg (og HDD ikke var hjemme), men der blev kun drukket en lille smule, så dagene, hvor flasken kunne berolige ham, er i dén grad ovre. Siden har Varanen ikke efterspurgt flasken overhovedet. Tænk engang - jeg havde regnet med, at det ville koste blod, sved og tårer at få den fra ham, men med HDD's magiske putte-touch, har det ikke været nødvendigt. Yay. Og lidt vemodigt. Det var den allersidste rest af baby, der røg der.

Jep, det er den her store dreng, vi snakker om. Som ser så dejligt koncentreret ud. Og det var han også. I sådan cirka en milliardendedel sekund. Inden han væltede alle perlerne (der var væsentlig flere end på billedet, kan jeg afsløre) på gulvet 

Træt og uskyldigt udseende Varan

Næste skridt er, at få Varanen til at acceptere mig som puttemaskine også. Men vi venter lige et par uger - den kloge sunder synes nemlig (heller) ikke, at der er nogen grund til at lave alt for mange forandringer på én gang. Og med ny(ish) institution og nu ingen aftenflaske kan vi godt lade ham beholde putterutinen med HDD lidt endnu. Og det er nu også så hyggelig en rutine. Ikke, at der er mange ben i den, men HDD gør tilsyneladende Varanen så rolig, at han kan ligge alene i sin seng og synge (arj, ok - nynne) Mester Jacob og afprøve de nye ord i vokabulariet - "Fuuuuh!" (fugl), "BI!" (bil) og "Hgo!" (sko). Helt modsat, når det er mig, der prøver at putte ham, hvor det ender med gråd og tænders gnidsel og en arrig dreng, der kaster alting ud af tremmesengen, indtil han går omkuld af træthed og udmattelse. Det er meget meget mærkeligt, men det, at han bliver så vred over, at jeg går ud af hans værelse, passer jo meget godt overens med, hvor psykopatschen morsyg han er. Min lille, frustrerede mand.

***

... Og til jer, der sidder åndeløse af spænding efter at høre, om vi klarede at skovle 1 ton skærver om på terrassen i går, så: Ja, vi klarede det. Og har ondt i armene i dag. Det bliver smadderpænt - især, når vi lige får bestilt et ton skærver MERE. Hvem havde anet, at en relativt lille terrasse bare sådan uden videre kan opsluge tre ton skærver? Med vores held er vi ikke hjemme, når de kommer og afleverer det nye ton skærver heller, så det bliver spændende at se, hvor de finder på at stille dem denne gang. Foran hoveddøren, måske, så vi hverken kan komme ud eller ind? Jeg viser i øvrigt hellere end gerne billeder, når næste læs skærver er kommet på. Indtil da kan I bare forestille jer byggepladslignende tilstande med river og trillebører - og jord - over det hele.

Til gengæld for de manglende billeder af terrassen, kan I få et enkelt snapshot fra køkkenet. Hvor min nymalede nye hylde kom op på de næsten nymalede nye tavler. Når vi er lidt længere med omgivelserne (læs: Når vi har fået en køkkenvask, og bordpladerne ligger, hvor de skal - i stedet for at stå i gangen, hvor jeg går ind i dem HELE tiden!), så skal jeg nok tage flere billeder, mkay!?

torsdag den 20. december 2012

Slut, prut, fonale (som Øglen ville sige)

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at Store Farvel-dag i hhv. vuggestue og børnehave gik over al forventning. At jeg fik taget afsked med alle på en god måde, og at mine øjenkroge var tørre som Tollundmanden.

Det var så ikke lige tilfældet.

Prøv i stedet med, at jeg havde våde øjne i vuggestuen (dét er ok, det kan jeg leve med), men til gengæld tårer, der silede ned ad kinderne (no shit) i børnehaven. I en grad, så jeg simpelthen bad søde pædagog-T om at hilse de andre, fordi jeg ikke kunne magte at begynde at tude endnu mere. Så jeg fik ikke sagt farvel til yndlingspædagogen. Vinkede til ham fra et stykke væk, da jeg havde forladt matriklen og grådkvalt ringede til HDD (lang historie - noget med, at HDD skulle have været med ovre og hente, men Øglen var efter eget udsagn flad og ville gerne med mig efter flødebolleuddeling), men fik ikke trykket hånd, set i øjnene eller sagt ordentligt tak. Trøster mig med, at han formentlig alligevel ikke ville have kunnet forstå et ord af, hvad jeg havde sagt, hvis jeg havde stået over for ham, og at jeg heldigvis havde skrevet et sødt kort som supplement til den store pose godter, jeg havde med, men alligevel...

Kort til vuggeren og børneren. Helt skæve og hjemmegjorte. Kreablogger bliver jeg sq nok aldrig

T kunne godt se, at den var galt fat, så hun har forhåbentlig både hilst og forklaret situationen, men det ændrer ikke på, at jeg gerne ville have sagt ordentligt farvel. Uden Lalandia ned ad kinderne samtidig. Men sådan er jeg åbenbart indrettet - enten er der ingen tårer, eller også er der syndflod.

Den flade Øgle og jeg hankede op i al vores habengut (inkl. børnehavegave bestående af hjemmemalet pude og mappe fyldt med tegninger, billeder og søde ord fra pædagogerne (gjorde så ikke syndfloden mindre) - overrakt af bedstevennen med højtidelig mine) og Øglens cykel, og så begav vi os mod lågen. Med bedstevennen traskende bagefter, så'n lidt mut, og med lille stemme spørgende, om han ikke nok måtte komme med hen til lågen og vinke. Og hvorfor vi i øvrigt skulle så tidligt hjem, og om Øglen ikke ville blive og lege lidt med ham. #tuuuud

Øglen var ganske og aldeles uimponeret. Ud over at være 'flad' og derfor en kende morsyg, var hun bare helt hej-hej-agtig og virkede ikke særlig påvirket af, at alle ungerne behandlede hende som en rockstjerne (måske primært fordi, hun havde haft flødeboller med). Men de er jo også vant til, at børn begynder og slutter ovre i børneren, og jeg bilder mig ind, at hun ikke oplever samme følelse af tab, som HDD og jeg gør. Heldigvis så jeg ud af de våde øjenkroge (før bundproppen røg ud), at Øglen fik en gigantisk krammer af yndlingspædagogen, som snakkede lidt med hende om, at hun skulle passe på sig selv ovre i Den Nye Børnehave. Så fik en af os da sagt farvel ...

Mens Øglen og jeg ventede på HDD og Varanen, nåede vi en varm kakao på Riccos og en halv times leg på legepladsen i Århusgade. Et udmærket farvel til en skøn bydel. (Som jeg godt ved ikke forsvinder, bare fordi vi gør det, men det er stadig en underlig følelse pludselig ikke længere at have en 'gyldig grund' til at tage ind til Kbh hver dag). Fantastisk alenetid, hvor vi fik snakket, grinet, hygget og leget. Og tudet. For moderens vedkommende.

Den flade Øgle på Riccos. Hun vågnede dog temmelig meget op til dåd og nåede både at lege mus, kravle(!) rundt i hele caféen og jo så altså også lege på 'Sørøverlegepladsen'

På vejen hjem til Den Nye By skreg Varanen mere eller mindre hele turen, mens Øglen gentagne gange råbte, at hun bare gerne ville hjem, og at hun 'er så træt af at køre i bil hele tiden', hvilket på fineste vis cementerer, at vi gør det rigtige ved at flytte dem til institutioner tættere på. Det føles bare ikke sådan lige nu.




- Postet fra mini-Padden

torsdag den 29. november 2012

Lanterne lanterne - sol og måne og stjerne

... synger højt mit lys, synger højt mit lys, synger højt min lille lanterne ...

Invitation til Lanternefest

Vi har været til lanternefest ovre i vuggeren i dag. Fuldstændig og aldeles samme koncept som de to forrige gange, vi har været med til det; Denne gang var det bare Varanen, der var lanternemakulatorbærer i stedet for Øglen. (Som de faktisk havde lavet en lanterne til, de søde, betænksomme mennesker).

Mutti og Varanos med lanterne (før han begyndte at stikke hænderne ned i lanternen og gøre ansats til at smage på fyrfadslyset) - Nu i redigeret udgave. Jeg har et ansigt i virkeligheden

Det, at konceptet ikke har ændret sig, betyder i øvrigt ikke, at det var mindre hyggeligt denne gang. Tværtimod, for nu kender alle pædagogerne både os og begge reptiler, så det er ren hygge at være derovre. Også selv om Varanen var aldeles uimponeret af selve lanternekonceptet og nærmest vred sig af led på min arm, da han spottede, at Morten Vægter og konen havde kager i deres kurv. Ikke om jeg fatter, at det allerede er et år siden, at Øglen havde sin sidste lanternefest i vuggeren og var lige ved at rykke over i børneren. Og Varanen bare var et lille skrog, som i øvrigt heller ikke dengang gad lade sig bære rundt. Trods sin unge alder ville han op og opleve noget!

Her opdager Varanen, at der er noget spændende (fyrfadslys?!) nede i lanternen

Lanterne-Øgle. Som jo umiskendeligt ligner billedet fra sidste år

På mandag rykker Varanen fra Troldestuen op til Feerne, hvor børnene er lidt større. Måske det kan give ham det sidste skub til at turde at gå. Han går langs alting efterhånden og også hellere end gerne, når han holder nogen i hånden. Men det der med at give slip er han ikke meget for. Måske han lærer der hos Feerne og hvis ikke, ja så lærer han det nok på et andet tidspunkt ...

Fik jeg i øvrigt sagt, at begge reptiler er blevet meldt ud af deres respektive institutioner nu?! Pr. i går - grådlabile jeg fik HDD til at gøre det online, for jeg kunne simpelthen ikke bære det. Heller ikke selv om jeg helt rationelt ved, at det dels ikke kan være anderledes, dels at det er for det bedre. Det er bare hårdt at vælge steder, man er så glad for og tryg ved, fra, når man kun har en lille idé om, hvad det er, man vælger til.

Og apropos ingenting, så er arbejdsdagen i dag foregået på Islands Brygge, hvor min ældste niece ligger syg med dobbeltsidet lungebetændelse på fjerdedagen. Det kan hurtigt gå ud over chefens goodwill (og højden på ens arbejdsbjerg) at blive ved med at have barn syg, men så er det jo kun dejligt, at jeg kan være behjælpelig. Patienten var noget mat, men dog ikke værre end at jeg fik klø i både Kalaha og Homo (som min yngste niece har døbt Uno).

I fuld gang med at tabe i Homo

Der gik Den Lille Kemiker i den, og vi gik i gang med at lave nogle vældig sindrige krystaller. Ud fra en meget tysk brugsanvisning. Projektet blev ikke heeeeelt færdigt (og jeg er i øvrigt ikke sikker på, at vi gjorde det rigtigt - tysk og jeg er ikke bedste venner), men vi hyggede os

I morgen er der igen dømt fasterpasning, og så skal jeg lære hende, hvem der er Kalaha-meister. Men på den anden side kræver det vist, at jeg øver mig, og det orker jeg ærligt talt ikke efter lang dag, der sluttede af i IKEA med to trætte børn og et pludseligt klarsyn, der hed "nåh nej, vi kan jo ikke en sk*d have de bænke, vi troede, vi skulle have, fordi vi både har klapvogn OG to børn i bilen". Hvilket i grunden var meget heldigt, eftersom det var udsolgt. Så vi kom ud af IKEA med sølle to ruller gavepapir, en lille reol og en lidt grim lampe. Og cafeteriamad i maven.

Nu kaffe! Og så burde jeg vel egentlig arbejde, men jeg tror, jeg napper en date med Netflix i stället (nej, se nu der! Er jo blevet helt svensk af at grovæde smage reptilernes kjötbullar med mos og tyttebær)...

- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 7. august 2012

Vuggestue-Varanen

Jeg ved, at I sidder som på nåle derude og venter på opdatering om Varanens vuggestuedebut i går. Og her kommer den så.

Glad vuggestue-fyr, frisk fra regnvejret

Mor, barn og banan på trilletur til Waterfront

Han lever. Og jeg lever. Han synes, det er megasjovt at være ovre i vuggeren, og ifølge HDD (som er den, der står for indkøringen, så jeg må opleve det hele sådan lidt andenhånds) er der ikke noget genert lille dreng over ham. Næh nej - han hapser sutter og legetøj fra de andre børn, som havde han aldrig bestilt andet, og humøret er efter sigende højt. Jeg har fået glæden af Varanen umiddelbart efter vuggestuebesøget både i går og i dag, og hans begejstring har i hvert fald ikke fejlet noget. Totalt glad lille fyr, der har pludret, råbt, krabbet rundt og generelt slet ikke været til at slå ud til middagslur. Hvorfor sove, når der pludselig sker så meget i ens liv?!

Hans anden dag som vuggestuebarn er i øvrigt blevet fejret med kravl. I lang tid er der blevet møflet, cirkuleret og bakket rundt over det hele, men kravleriet har Varanen ikke været meget for. Før i dag, altså, hvor de første spæde kravlerier er blevet sat i værk. Mor er stolt, og Øglen er helt oppe og køre. "Hvor er du DYGTIG, Varan!!!", har det lydt mere end en enkelt gang i dag. Det kan være, at hendes begejstring lægger sig en smule, når det går op for hende, hvad øget mobilitet betyder for Varanens mulighed for at hapse Øglens legetøj, men den tid, den sorg.

Varanen har fået ny dyne i dag. Som kom i denne her kasse. Stort hit på legefronten!

Øglen proklamerede, at hun gerne ville sove i papkassen. Med den nye dyne.

Det begynder så småt at gå op for Øglen, at Varanen pludselig kan komme en del rundt - og claime papkasser - efter han har knækket kravlekoden

Og mens vi er ved afkom, der er dygtige, så kan jeg da lige berette, at Øglen i dag formåede at levere andet og mere end bare tis ude på toilettet. Og var stolt som en pave. Ikke mindst fordi hun indkasserede en slikkepind - herhjemme er vi nemlig ikke for fine til at bestikke med slik, når det kommer til at smide bleen én gang for alle. Vi har for nylig besluttet, at det endegyldigt er slut med ble om dagen, men det har givet lidt udfordringer, eftersom Øglen stadig ikke helt har styr på "nummer to" på toilettet. Men takket være en rimelig regelmæssighed fra Øglen på dén front, samt et usædvanligt vågent øje fra os for, hvornår hun virker trængende, så tror jeg på, at det nok snart skal lykkes at få hende til at levere på toilettet. Og så gælder det vist bare om at få indkøbt et fint lille lager af slikkepinde... :-)

Nå, Varanen. I vuggestue. Det går godt. Og i morgen er det så første dag, han skal være dernede alene. I en hel halv time. Nøj, jeg glæder mig til at høre, hvordan det er gået. Jeg kunne ikke forestille mig, at der bliver nogen problemer - Varanen er temmelig tillidsfuld, og hvis man har legetøj (eller mad) - eller måske ovenikøbet en bold - så er han solgt. Så jeg er fortrøstningsfuld. Og kan i øvrigt slet ikke få armene ned over, at det lige netop er Øglens gamle vuggestue, han er havnet i. Så kan det godt være, at der er lidt langt derind, og at de regner med at bruge 14 dage på indkøring. Men vi kender dem (og de kender os), de er søde, og jeg er 100% tryg ved at overlade min lillebitte baby (som de så godt nok har kaldt en stor kleppert, menaltså...) i deres varetægt. (Vi skal derfor overhovedet ikke til at gå ind i, hvad der skal ske, når vi engang får solgt lejligheden og skal flytte et eller andet obskurt sted hen. For så bliver det jo nok noget med at flytte vuggestue. Men det er endnu en ting til 'den tid, den sorg'-kassen...)

---

Og hey, forresten... Varanen har sovet igennem de sidste 3 nætter. Som i, at han har fået sin(e) godnatflaske(r) ved 19-20-tiden, og så har vi ikke hørt noget til ham, før vækkeuret ringer 06.30. Halleluja, siger jeg bare. Det må gerne vare ved. Hvis det gør det, så lover jeg næsten ikke at brokke mig over, at det skulle vare 10,5 måneder, før vi skulle opleve flere af den slags nætter i streg...

torsdag den 3. maj 2012

Farvel barsel

Jeg har haft sidste officielle barselsdag i dag. Så fra nu af er det farvel til Barselsland og goddag til Dagpengeland. Ikke, at der er nogen indkomstmæssig forskel overhovedet, men rent mentalt er der en himmelvid en af slagsen, hvis man spørger mig. Jeg skal have gang i hjemmebiksen, men allerførst skal min hjerne lidt op i gear. Så dagpenge it is til at begynde med. Og så må vi se, hvor selvstændighedsvejen fører mig hen...

Brunch i solen hos Pixie (sammen med HDD), da Varanen vågnede fra en meget lang morgenlur. Og inden da havde vi fået kaffe (og en bette chokoladecroissant. Mmmf!)

Når nu mutti ikke er hurtig nok til at stange lidt røræg videre til los Varanos, så kan man da bare lige æde lidt solbrilleetui...

Selv om jeg synes, det er svært vemodigt at lukke barselsdøren (jeg er kommet til at græde en lille smule på Varanen i dag), så er der bestemt nogle fordele ved at slutte af på årets hidtil smukkeste og varmeste dag. Ikke mindst fordi det samtidig var HDD's første barselsdag. Vi har hygget, har vi, og når jeg har ja-hatten på, ved jeg jo godt, at jeg (sådan nogenlunde) selv bestemmer, hvorvidt vi skal have en hyggedag af og til. Hvis biblioteket, de nærliggende caféer eller andre varmestuer ikke virker så appellerende, fx. (Har jo selvfølgelig også et hjemmekontor, men jeg forudser temmelig mange interessekonflikter, hvis jeg skal sidde der og kloge den, mens HDD sveder over vranten Varan, sure mælkerester, upakkede pusletasker og vasketøj. Er ret sikker på, at han ikke synes, han behøver publikum til dén del af barslen...). Så igen; nogle fordele er der altså ved at slutte barslen nu.

Varanen i en pose fra undertegnedes (trøste)shopping...
Rasmus Klump-sengetøj fra søde og betænksomme Eline (lang historie om et junior-Rasmus Klump-betræk, der ikke var, hvor det burde være, og en genbrugs, der tilfældigvis lige havde et fint voksenbetræk på lager. Og en lykkelig Øgle) og et par klassikere fra Storskraldsrummet

Det er da bestemt også en fordel, at HDD og Varanen kommer til at få så meget tid sammen. Næsten 4 måneder, sq. Og som Husmoder skriver, så håber jeg, at HDD og Varanen kommer til at bonde helt vildt. Mere end de gør allerede. Og hygge sig. Jeg håber også, at HDD ikke kommer til at gnave armene af sig selv af kedsomhed, for jeg kan dæleme godt forstå, hvis 4 måneder med dikkedik kan virke lidt uoverskuelige. Jeg syntes jo fx ikke, at min barsel med Øglen var rock 'n roll på actionmåden...

Øglen ved Paradis-Is på trianglen (derfor vejarbejdet i baggrunden), hvor vi pitstoppede inden dagens 'lumikki'.

Men altså. Hvorom alting er, så har jeg det ok med at give barselsdepechen videre. Naturligvis er det nemt at være kæphøj, når man vader direkte fra barslen og ind i en Bededagsferie og derfor desværre ikke kan komme over og benytte bibliotekets ellers udmærkede faciliteter. Men er tvunget til at være sammen med dem, man elsker allermest. Shame. Eller noget... (Og hvis Øglen så ellers kunne være så venlig at begynde dagen i morgen med at give mig lige så stor en kompliment som hun gjorde i morges, så er der da ikke et øje tørt. For hvem kan stå for, at ens lille pige siger med begenstringen lysende ud af øjnene: "MOR! Du ligner Klokkeblomst!", bare fordi man vover sig i en nederdel. Måske man skulle gå lidt mere i sådan noget...) Så måske vi bare skal aftale, at vi skrives ved på søndag. Så kan det være, at piben har fået en noget anden lyd...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...