Viser indlæg med etiketten weekend. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten weekend. Vis alle indlæg

fredag den 12. december 2014

Decemberhygge


Når man har hold i ryggen på anden dag (av for s*tan), har så travlt, at man næsten ikke kan overskue, at der er ferie om en uge – en uge, seriøst: Det er jo lige om lidt! – og det tisøsregner udenfor (og man snart skal hente børn. På cykel), så må man gerne overspringshandle lidt. Man BØR ikke, men man MÅ gerne.

Så hej blog, min kære overspringshandling. Hej indlæg om decemberhygge, mørke morgener, stearinlys og julekalendere (ja, i flertal). Om julesokker, drillenisser og barnetro på julemanden. Bare hej.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker december og julen generelt, og det er kun blevet værre (bedre?), efter jeg fik børn. Hvis der er noget, der kan give en den barnlige glæde over julen tilbage, så er det - sjovt nok - børn. 

Under den Linden

At have ungerne med til Berlin, hvor der i sandhed bliver julet igennem, var intet mindre end magisk, og at få lov til at drille-hygge med nisserier og gaver i julesokken (fra nissen, selvfølgelig) derhjemme er et privilegium, jeg skatter særlig højt i år. Jeg er nemlig alvorligt bange for, at det bliver det sidste år, hvor Øglen tror på det sådan for alvor. Der har allerede sneget sig en anelse skepsis ind i hendes stemme, når talen falder på drillenissen, omend hun elsker at se, hvad han har lavet af ballade om morgenen, når hun står op, og var fuld af ærefrygt, da nissedøren og diverse tilbehør begyndte at dukke op et par dage før 1. december. Varanen er ikke helt så benovet, men han kan klart fornemme på sin søster, at det her er noget helt særligt - og han har (nok netop derfor) da heller ikke forsøgt at splitte nissehulen ad endnu. Og gavekonceptet er han helt nede med. Heldigvis fandt jeg ud af, som I måske har set på Instagram, at appen Santa Spy Cam er umådelig effektiv til at slå enhver nisseskepsis hårdt ned med. Efter jeg har vist den til ungerne, er der ingen tvivl i Øglens sind om, at vores nisse findes. Og er grøn. Og hvis Øglen siger det, tror Varanen på det. Nemt. Så jeg elsker, at barnetroen stadig er nogenlunde i behold.

Juletræ af Ritter Sport-chokolade. Følte mig svært fristet til at tage et par af de lilla nederst, bare for at se, hvad der ville ske ...

Julemarkedet på Potsdamer Platz

Fordi der er så mange gaver, begivenheder, sukkerstads og nisserier i december, havde jeg frygtet en måned, der ville bære præg af en mere-mere-mere-agtig mentalitet fra ungerne. Men selv om vi ikke er i mål endnu, synes jeg, det går forbavsende godt. De får en lille gave i julesokken hver morgen (og er, som nævnt, fast overbeviste om, at det er nissen, der har den med) og har indtil videre være meget glade for det relativt beskedne indhold (klistermærker, mal selv-kopper, glimmertusch, bøger, mv.), som de har leget temmelig meget med. Vi prøver at stå op i ordentlig tid hver morgen, så der er tid til at hygge ved morgenmaden, tænde stearinlys (vi er så nået til 2. december på kalenderlyset. Ahem), kigge på kalendergaverne og høre julemusik – og så læse dagens bog fra Pixi Julekalenderen, som de fik sidste år før vi tager hhv. i børnehave og på arbejde. Bøgerne var med i Berlin, men det var kalenderlyset tydeligvis ikke, så vi må lige oppe os lidt på den front.

Hvad angår julekalendere, så foretrækker begge unger Jullerup Færgeby, om end Varanen finder det NOGET langtrukkent, at ham der fiskergutten synger hele tiden. Og jeg kan ikke rigtig bebrejde ham – forleden blev der sunget 7,5 minutter ud af de 16, afsnittet varer. I streg, vel og mærke. Riiiimelig kedeligt, selv om jeg ikke husker det sådan fra min barndom. Men dengang var der selvfølgelig heller ikke en trilliard forskellige julekalendere at zappe imellem … Øglen er også ret vild med Tidsrejsen (vi kan ikke se TV2, så Pyrus er ikke en mulighed), så vi ser dem begge. Selv om vi napper Tidsrejsen fra iPad’en – kl. 19.30 er lige sent nok, når Varanen (påstår han) også gerne vil se med. Alle sammen siddende i sofaen; gerne med dyner og små øjne lige inden puttetid.

Mariakirche og Fernsehturm 

Jowjow, trods regn, kulde og mørke, så er december skam ganske hyggelig indtil videre, synes jeg. Selv om jeg ikke helt fatter, hvor den er blevet af. Og nu vil jeg tage mit hold i ryggen og begive mig ud i styrtregnen. Og messe "dererkunenkilometerhvervejdererkunenkilometerhvervej" hele vejen over til børnehaven og retur. Neglene er lakeret røde, og i aften kommer Farmor for at babysitte - og jeg skal til julefrokost. Så der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget! God weekend!

søndag den 16. november 2014

Hej weekend. Farvel weekend.

Den seneste uge har været travl. FOR travl. Med alt for lange dage for både børn og voksne. Og det fortsætter en tid endnu, omend vi har tilkaldt Farmor-kavaleriet til et par dage i næste uge, så ungerne ikke behøver at være så længe i institution, som det har været tilfældet i denne uge.

Classy morgenmad på farten. Ingen pæne Liebe-kopper til mig, men McD-koppens indhold gør det nu ganske godt alligevel ...

Jeg ved godt, at den travlhed, vi gennemgår nu, formentlig ikke er stort anderledes end den, de fleste andre familier oplever på nærmeste hold hver dag - uden bagkant - men når man som os i lang tid har levet på en væsentligt roligere måde, så er det altså noget af en rude awakening. Og ingenlunde det vi købte ind på, da vi besluttede os for at lægge livet og hverdagen om efter min barsel nr. 2. Heldigvis er det bare midlertidigt. Og skyldes for min part nye og spændende ting på jobbet, som forhåbentlig kan bringe andre nye og spændende ting med sig. Og den slags er værd at investere i, trods alt. Også selv om tid er en af de mest dyrebare investeringer overhovedet, hvis man spørger mig.

Den smukke smukke skov ved Furesøen. Ren lise for øjnene efter en travl uge

Travlheden i hverdagen har betydet, at weekenden har været af den rolige slags. DisneySjov, Frost (som for alvor er blevet et hit hos reptilerne. Totalt last mover-familie), besøg hos Farmor, gåtur i skoven (begyndte idyllisk nok med legende børn og endte med skrupsur Varan, der hverken ville det ene eller det andet. Så meget for min vision om legende børn i skovbund og de voksne, der lo muntert), kagebagning, middag med gode venner, løbetur og dyp ved og i Furesøen (brrrr!), saven brænde i haven (yessir! Bålfadet skal gløde hen over de kolde måneder, og det skal vores milliarder af (uopskårne) hasselgrene bidrage til), simremad og generel opladen til en ny uge med knald på. (Opstillet på den måde lyder det overhovedet ikke som om, vi har slappet af, men det har vi, og det har været skønt!)

Kold og grå Furesø i morgendisen (som viste sig at være heldagsdis) ...

... men jeg KOM i.

Bøgebladstryk med ungerne 

Jeg har oven købet stået på hovedet i skaber og har gravet min særdeles forsømte symaskine frem og - hold nu fast! - upcyclet en af Øglens kjoler. Fik idéen hos Sysleren for nogen tid siden, men har først taget mig sammen nu. Når det gælder syning, rider jeg i dén grad ikke samme dag, som jeg sejler. Om overhovedet. Nu passer kjolen igen, Øglen er glad, og jeg kan proppe maskinen tilbage i skabet med god samvittighed.
Kjole før, under og efter. Resultatet er lidt skævt (sådan er det, når knappenåle er en by i Rusland herhjemme), men Øglen er glad, og det er det, der tæller

Og nu. Kaffe. Og noget serie-noget. Mens jeg krydser fingre for, at blæsten ikke hugger vores tag. Det går vildt for sig udenfor lige nu, kan jeg høre. Lad os håbe, at vinden lægger sig, før det igen går løs med fire (f i r e) timers transport for mit vedkommende. Og at efterårsvejret ikke er kommet bag på DSB ...

tirsdag den 4. november 2014

Weekenden, der gik

Vejen til færdige arbejdsopgaver er, som alle ved, brolagt med overspringshandlinger, og en af dem må være et let forsinket blogindlæg om weekenden. Som var fyldt med Halloween, søde sager i alle afskygninger, HDDs fødselsdag (= flere søde sager - også i fremtiden, eftersom jeg var så sød at give ham en ismaskine. Med kompressor. Som allerede har været i gang tre - 3! - gange, og som laver sorbet, så englene synger), besøg hos gode venner og et drama om tabte arvesmykker (arj. ArvesmykkE. I ental. Men det andet lød bedre), der (spoileralert!) heldigvis endte godt.

Fredag havde reptilerne deres rasle-debut. De raslede sammen med to piger fra børnehaven og havde en fest - også selv om Varanen ikke var så hurtig som pigerne og kun blev yderligere sinket af hans noget uhandy robotkostume. Men alle var glade og købte totalt ind på konceptet Ring På Et Tilfældigt Hus Og Indkassér Slik. Rasleriet foregik, meget belejligt, på nogle af de nærliggende villaveje, og da klokken blev Disney Sjov, gik vi hjem. Easy peasy og ret så hyggeligt. Især fordi det ikke begyndte at regne, før vi kom hjem.

Jeg har fundet ud af, at jeg er næsten lige så begejstret for Halloween, som jeg er for efteråret. Jeg gik amok med kunstige spindelvæv og andet pynt og synes faktisk, at det er så hyggeligt, at jeg ikke engang kunne hidse mig synderligt op over de to ca. 17-årige piger, der leverede verdens mest livstrætte udgave af "slik eller ballade" og faktisk kun manglede en smøg i kæften for at se mere ligeglade ud. I stedet sendte jeg dem af sted med en stor håndfuld slik. Der kan man bare se.

HDDs fødselsdag forløb stille og roligt. Vi holdt et meget lille selskab i år, og det var både hyggeligt og afslappende (hvilket det også er, når hele familien er her, bare for the record, men HDD orkede ikke det store ståhej i år, og det passede mig egentlig helt fint, at jeg ikke behøvede at lave dobbeltportion af kager og brød og det hele).

Frossen jordbær-cheesecake. Som primært havde udseendet kørende for sig

Søndag lagde jeg ud med at køre en tur til nabobyen for at løbe en morgentur i skoven med min svigerinde og to af hendes veninder. De har en lille 'løbeklub', og HDDs søster var så sød at invitere mig med. Normalt er jeg ikke typen, der løber sammen med nogen, men lige i øjeblikket er jeg typen, der ikke løber overhovedet, så jeg gav det chancen. Og det var simpelthen så hyggeligt. Vi løb ikke hurtigt, men jeg endte med at løbe 7 km - en distance jeg ikke har løbet i over et halvt år. Så det er bestemt ikke sidste gang, jeg har løbet med dem. Og hvem ved - næste gang tager jeg måske oven i købet badetøj og håndklæde med, så jeg kan slutte af med et dyp ligesom d'damer. (#brrrrr)

Hej svane. Ren idyl fra morgenstunden 

Resten af søndagen blev brugt på frokost i Anden Forstad hos gode venner med jævnaldrende børn. Varanen var som sædvanligt eneste dreng (lille stakkel), men han klarede sig - og det hjalp med en tur på legepladsen i det milde efterårsvej (seriøst - det er november, og det var 17 grader?!) Alt i alt en dejlig, idyllisk efterårsdag.

Men. Da vi så kom hjem fra Den Anden Forstad, opdagede jeg pludselig, at jeg havde tabt mit armbånd. Eller - Øglens armbånd, faktisk. Et arvestykke fra 40'erne, som hun fik i dåbsgave af Troldemor, men som jeg fik lov at bruge, til hun bliver stor nok (gad vide hvornår dét er, når jeg er 36 og åbenbart ikke stor nok til at bruge det heller). Låsen har været i stykker, så for nylig fik jeg sat en ny lås i. Hvis kvalitet åbenbart lader en del tilbage at ønske, for det var jo så faldet af. #&#(")#&!

Men. Bevæbnet med en Disney-lommelygte (Øglens. Vi er ikke så ekviperede på outdoor-fronten herhjemme) kørte HDD tilbage til Den Anden Forstad og lyste løs på villavejene. Han har senere berettet, at han følte sig pænt suspekt, men hvad gør det (siger jeg), når han fandt armbåndet? På lille sti, krøllet sammen i lille bunke, der glimtede lystigt i Disney-lygtens skær. Hvor heldig har man lov at være? Både med fundet og med at have en bedre halvdel, der gider tage på jagt efter det tabte arvestykke?

Således genforenet med mit Øglens armbånd blev en dejlig weekend rundet af. Før mandag viste sig grå og regnfuld med alle sine hverdagsagtigheder. OG tidlig café-aftensmad fra Joe & The Juice og et meget opløftende møde. Og pæn kaffe og besøg hos Troldemor, nu jeg tænker over det. Så helt hverdagskedelig var mandag ikke. Overhovedet.

Pæn kaffe på Laundromat 

Og i dag er det tirsdag, og vi er allerede meget tættere på næste weekend, end vi var i går ...

tirsdag den 1. juli 2014

Teltet i barndommens have

Kan I huske dengang man var lille og fik lov til at sove i telt i haven? Hvordan det var helt vildt hyggeligt og helt vildt uhyggeligt på samme tid. Og det var lidt koldt, men det gjorde ikke så meget, for man havde tæpper og dyner og en veninde og, hvis man var heldig, lidt slik. Og man skulle lige debattere lidt med sig selv om, hvorvidt man turde gå ind for at tisse, når det var blevet helt mørkt. Og og og.

Jeg blev kastet tilbage til teltet i min barndoms villahave her i weekenden. Vi var taget på visit hos Mårmor og Mårfar (hvad? Synes I, vi besøger dem meget? Pjat med jer!) - denne gang faktisk lidt som en hovsa-løsning, fordi min bror og hans to piger, reptilernes kusiner, skulle derover og spurgte, om vi ikke også kom. Jamen jo; det gjorde vi da, men da vi havde en fødselsdag i Roskilde fredag, blev det bare fra lørdag til søndag.

Det var som altid hyggeligt, og de tre kusiner hyggede og legede en masse. Særligt Øglen og den store kusine på 6,5 havde en fest, og der var lige et par kastanjer, der skulle redes ud af ilden i ny og næ, når "de små" formastede sig til at spørge, om de måtte være med. Den yngste kusine på 4 fik allernådigst lov til at være med, men Varanen er ikke bare "alllllt for lille" - han er også en dreng. Så han fik den kolde skulder, hvilket imidlertid ikke virkede til at genere ham alt for meget, for så kunne han jo bare monopolisere Mårmor og Mårfar i stedet. Og sine forældre. Og jeg må da indrømme, at jeg havde svært ved at stå for ham, da han på et tidspunkt kom hen til mig, kiggede på mig med sine store chokoladeknapøjne og spurgte med sin fine, lille stemme: "SKAL vi ikke lege med mig?".

Jaja, jeg burde have beskåret billedet, men det nåede jeg ikke lige. Vi blev inviteret til avantgarde-koncert af de tre frøkener, der spillede på alt fra luftpumpe til tørret hestebønne og træsko


Det blev også til en tur til den nærliggende naturskole, hvor et sort får fik kærligheden at føle

Men nå. Teltet i barndommens have. Som i denne fortælling overhovedet ikke er et telt, men en overdækket terrasse. Ældstekusinen foreslog på et tidspunkt de andre kusiner, om ikke de skulle sove udenfor om natten. Sammen. På et par madrasser. Og straks var de alle fyr og flamme. De indrettede med stort set alle tingene fra det hedengangne legehus (tak til dig, Bodil, fordi du blæste huset omkuld(!)), så snart var der billeder, kagedåser, legetøj og endda en skraldespand ude på terrassen. Jeg supplerede med et par madrasser og en hulens masse tæpper, dyner og puder, og da aftenen sænkede sig, sad der tre lyshårede småpiger under dynerne og deltes om iPad'en med Phineas & Ferb. Simpelthen så hyggeligt.

Hygge hygge hygge hygge 

Varanen blev puttet, og pigerne fik lov til at være noget længere vågne end sædvanligt. Og da de så skulle puttes, var det, at jeg kom til at tænke på dengang, jeg var barn. Og sov udenfor. Pigerne var både trætte og spændte, men de var nok blevet en tand for trætte, for det endte med, at den yngste kusine ikke ville sove udenfor alligevel, og at den ældste kusine ikke ville sove derude, fordi hendes far ikke kunne ligge ude hos hende, eftersom han skulle putte den yngste. Så pludselig var terrassen ganske kusineløs, så det endte med, at jeg lagde mig ud til Øglen, der syntes, det var ret fedt at ligge udenfor. Og i øvrigt var ret uimponeret over, at hun skulle sove derude alene. (Det endte så med, at HDD sov derude. Til min store ærgrelse, for jeg ville gerne have sovet der sammen med hende. Men Varanen var forkølet og pylret og ville kun have mig. For "jeg kan ikke SNUSE, mor!", som han sagde, den lille snotling).

Team Terrasse vågnede først omkring kl. 7 (og så undlader jeg at kommentere, at nogen sov videre til 9-9.30 inde i sengen, mens andre havde været oppe med Varanen siden 05.32 (sq!)) og Øglen siden kl. 7. Men Øglen havde sovet dejligt og fattede vist i øvrigt ikke, hvorfor jeg pludselig syntes, hun var så sej, og var så interesseret i at høre, hvordan hun havde sovet. ("Du har sovet på terrassen hele NATTEN, skat! Hvor er det sejt!" "Jeg ved det godt mor. Jeg sov fint. Nu har du sagt det!" Ahem). Men jeg vælger at tro på, at hun kommer til at huske sådan nogle nætter - måske ikke lige denne her, men andre af samme slags, når hun bliver voksen. Sommerminder er nemlig ikke sådan at kimse af.

Vi kom relativt sent hjem fra Mårmor og Mårfar søndag, så i går holdt reptilerne og jeg pyjamasdag. Hvor vi ikke lavede noget som helst ud over at stene i sofaen, lege og være et smut i Netto (gad vide, hvornår de holder op med at synes, at det er et eventyr i sig selv?), hvor der var tilpas få mennesker til, at det ikke gjorde så meget, at reptilerne var ved at komme op og slås over, hvem der skulle styre den lille indkøbsvogn. Og at det heller ikke gjorde så meget, at det var Varanen, der vandt (så skulle Øglen til gengæld have lov at tage alle varerne fra hylderne), på trods af, at han ikke heeeelt har lært det der med at køre uden om andre menneskers vogne. Og nåja, så var vi et smut til frisøren med Varanen. Men det gælder ikke, for det ligger virkelig tæt på, og Varanens hår var blevet VIRKELIG langt. Og når nu jeg ikke må nærme mig de gyldne lokker med en ildtang saks (eller shampoo eller en børste, for den sags skyld), må man jo lokke med en slikkepind efter veloverstået klipning. Det gik - med et par sværdslag - og nu er min lille dreng så fin så fin. Og ser pludselig så stor ud, nu hvor man kan se hans ører og alt muligt.

Se! Han har ører. Who knew?! 

Og i dag startede hverdagen så for os igen. Let forsinket, men lige til at holde til, for der er halvanden uge til ferie. Og dermed også halvanden uge til Varanens sidste dag i vuggestuen. Gisp, manner!

mandag den 23. juni 2014

Ferie ønskes

Der er ca. tre uger, til ungerne holder ferie, og fem uger, til HDD og jeg holder ferie. Der bliver noget logistik der, der lige skal tilpasses, men jeg tænker, at aftenarbejde bliver temmelig udbredt for mit vedkommende i de uger. Hvor vi oven i købet har valgt at holde storbyferie i København for gamle dages skyld, da HDD så har væsentligt kortere på arbejde, og der er lidt for ungerne (og mig) at lave i løbet af dagen. For let's be honest; selv om vores have er dejlig, er der ikke aktivitet nok i den til to ugers luk i institutionen. Vi har lånt en lejlighed af min bror, så nu bliver det spændende at se, om vi kan huske, hvordan man er bare lidt urban.

Varan og Varan-far. Og Øglen i forgrunden. Lykken er, når far kommer en i møde, når man er på vej hjem fra børnehave og vuggestue ...  

Jeg trænger til ferie. Big time. Også selv om man kan mene, at mit arbejde jo ikke just er tungt på "jeg arbejder en trilliard timer om ugen"-måden. Folk spørger mig faktisk ret tit, om jeg "så arbejder 37 timer om ugen?" (hvorfor er det så vigtigt, egentlig? Elskede, at min gamle chef engang sagde til mig, at han sådan set var bedøvende ligeglad med, hvor mange timer jeg var der, så længe jeg nåede mine opgaver), og til det er svaret: Nogle uger. Andre uger: langt fra. Andre uger igen: En del over. Men sådan gennemsnitligt arbejder jeg nok 'kun', hvad der svarer til deltid. Hvilket i øvrigt er helt bevidst. Så jeg ved godt, at jeg på dén måde ikke kan påberåbe mig behovet for ferie. Men det gør jeg så bare lige alligevel. For jeg synes faktisk, at jeg har behov for ferie. Og mere tid med min lille familie. Bare hænge ud, slappe ud og have al tid i hele verden. Med masser af is, jordbær og andet godt.

Halm i gummiskoene ... 

Jeg fatter ikke, at det allerede er ved at være et år siden, vi var på sommerferie sidst. Selv om der er sket alverden siden da, føles det stadig som det var i går. Men jeg skal jo ikke gøre så meget andet end at kigge på billeder fra sidste år for at se, hvor meget der er sket med reptilerne. Og jeg skal bare lytte til dem i to minutter for at konstatere, at deres sprog også har udviklet sig helt vildt. Varanens især, hvilket jo ikke er så underligt. Men det med tidens tand kan jeg fylde indlæg efter indlæg med alene, så det vil jeg afstå fra at gøre her. Jeg vil bare glæde mig til om et par uger, og inden da tænke tilbage på en dejlig, afslappende weekend, der netop er slut.

Sidste år i Hvide Sande. Se, hvor små de er, reptilerne!

Nuårrh! De var nu også søde dengang, hva'?!?

Efter at være blevet vækket af et øresønderrivende brag og vandmasser fra en anden verden kl. 05.38 (grrr!) fredag morgen (tak til skybrud. Og fladtagede huse, der får ren til at lyde, som om man bor i en tromme), udviklede dagen sig heldigvis noget bedre. Jeg nåede at afslutte nogle opgaver på job, reptilerne blev hentet tidligt, og Farmor kom med aftensmad. Og is og jordbær. Mmmm.

Lørdag havde vi besøg af en af mine gamle mødregruppeveninder og hendes to drenge, der er præcis jævnaldrende med reptilerne. Særligt de to store - som vitterligt ikke ser hinanden særlig tit - havde en fest, så det kan vi vist godt gøre igen snart. Ikke mindst fordi der var masser af tid til, at vi voksne kunne sludre. Og det kan vi jo godt lide! Resten af dagen lavede vi absolut ingenting. Jeg fik lige ryddet op i det bombekrater, der gav sig ud for at være Varanens værelse, men derudover stod den på kaffedrikning, bladren i en stak BilledBladet og KigInd, som jeg har arvet fra en veninde (sært fascinerende blade. Hvorfor?!) og lidt for meget tv.

I går stod den så på legeaftale for Øglen fra morgenstunden. En pige fra børnehaven har i den bedste part af et år spurgt mig riiiiigtig tit, når jeg henter, om hun ikke nok må komme med Øglen hjem. Og jeg har sagt, at det må hun da, men at vi lige skal tale med hendes forældre. Som både henter og bringer på helt andre tidspunkter end os. Så det er blevet udskudt, udskudt og udskudt, og pinligt nok var det først i sidste måned, jeg kom i tanker om, at jeg da bare lige kunne skrive en seddel til dem og lægge den i garderoben. Ingen af os rider imidlertid samme dag, som vi sadler, så det var først forleden, moren skrev til mig, om Øglen mon kunne lege i går. Og det kunne hun da.

Legeaftalen gik upåklageligt. Pigerne legede og hyggede sig - og stjal en is fra fryseren. Øglens seneste glansnummer, når hun har veninder med hjemme. Og hun tror, at jeg ikke ved det, så hun føler sig som en rigtig skurk. Det er faktisk ret sødt, og selv om jeg naturligvis ikke vil opfordre hende til at snyde og stjæle, så synes jeg, det er ret uskyldigt. Særligt fordi de ville have fået lov til at få en is under alle omstændigheder ...

Halløj på Krogerup 

Varanen gik kold sidst på formiddagen, og da han vågnede, kørte vi til Krogerup Avlsgård, hvor vi skulle mødes med nogle venner. HDD havde opsnuset, at der var et slags før-Skt. Hans-arrangement, hvor Rasmus Nøhr skulle spille, og det, kombineret med god mad og en halmballe-forhindringsbane til ungerne, syntes vi lød som stof til en god eftermiddag.

Strike a pose på halmballe-banen

Øglen kom højt til hest, mens damerne sludrede, og HDD og vennepars-faren gøglede rundt med ungerne

Der var en DEL andre, der også havde opsnuset arrangementet, men vi kom heldigvis i så god tid, at vi fik et bord. Og bortset fra lange køer til mad/kaffe og et enkelt regnskyl, var det helt perfekt. Jeg har noget med Rasmus Nøhr - og i særdeles Sød musik - så at det var åbningssangen, gjorde jo bare det hele endnu bedre. En kaffekø kan være nok så lang, men når man har en putte-Varan draperet om halsen, solen skinner, musikken er god, og man er sammen med gode venner, bliver det næsten ikke bedre.

Til tonerne af Sød musik tog min søde veninde det her billede af Varanen og mig i kaffekøen. Putteputte. 

Det var heller ikke helt dårligt, at mændene besluttede sig for at påtage sig farrollen 400 % og tog samtlige børn med hen for at købe pølser og med ned til halmballerne, hvorefter de kiggede efter ungerne, mens jeg og min veninde stod i kø i tre kvarter(!) (ok - der var Varanen så også med) efter kaffe. Så vi havde masser af tid til at sludre - ren luksus! Og bagefter var der mere leg på halmballerne og en Varan, der tissede igennem sin ble. Og et par forældre, der ikke havde skiftetøj med, så Varanens exit foregik med bar bler*v (ren ble, dog). Masser af frisk luft og fire medlemmer af reptilfamilien, der var helt maste, da vi kom hjem. Ni hao Kai Lan og en hurtig pastaret hjalp os gennem ulvetimen, og så var det godnat.

Elegant exit - nu uden bukser

Nu er det så mandag. Jeg har løbet sølle tre km hjem fra børnehave og vuggestue, og lige om lidt laver jeg en stor kop kaffe. Og SÅ går jeg i gang med arbejdet. Tre Fem uger endnu, før der er ferie. I can do it!

onsdag den 11. juni 2014

Frifrifrifriiiii (igen-igen)

Man kan mene, at det ikke er så længe siden, vi havde en forlænget weekend sidst, men nu har vi altså lige haft endnu en af slagsen. En lang en, oven i købet. Gotta love alle de helligdage, altså. Reptilerne fattede ikke en krone af, at vi skulle holde fri i fem dage, men de klagede bestemt ikke.

Det var meningen, at hele pinseferien skulle bruges hos Mårmor og Mårfar, men pga. noget nyresten og andet sjov i det vestsjællandske blev programmet skubbet en dag. Derfor havde vi Grundlovsdag derhjemme - en dag, som vi brugte på præcis ingenting. Vi gik en lille tur, og ellers nød vi eftermiddagens gråvejr indendøre, bl.a. med "Frost" (ja, vi er last movers. Havde ikke set den før - spørg ikke hvorfor) og pizza fra pizzamanden. Ren hygge.

Insekt på Blomst  

Fredag begav vi os så vestover med en lille detour for at kigge på sommerhusområder. Jeg har nemlig pludselig sat os i hovedet, at vi gerne vil have et sommerhus. HDD er høflig nok til ikke at påpege alt for tydeligt, at det kræver, at jeg tjener vææææsentligt flere penge, end jeg gør nu, men lad nu det ligge. Nu scouter vi ((jeg) så områder og skulle lige forbi et bestemt område og kigge. Det blev en omvej på en times penge, men med is som bestikkelse klarede ungerne den lange biltur forbløffende godt.

Mårmor blev lynhurtigt lokket til at læse for reptilerne. Særligt Varanen er ustoppelig, når det kommer til højtlæsning


Pinsen blev nydt i fulde drag hos Mårmor og Mårfar med leg i haven, tur til Vestsjællands Loch Ness (for realz), gåtur med Mårfar og hunden (ungerne) og spisen kage i massevis (virkelig mærkeligt, at naboen tror, jeg er gravid, hva' (!?)). Søndag trillede vi så hjem igen, og mandag blev brugt på Københavns Middelaldermarked af alle steder, hvor ungerne indkasserede både sværd og kandiserede æbler og så en ridderturnering. OG scorede en stor is på Fortet på hjemvejen (for nu at blive i ridder-temaet - og fordi det var 1000 grader varmt - slog vi et smut forbi Charlottenlund Fort på vej hjem).

Loch Ness. Jowjow 

Kandiserede æbler til Middelaldermarked. Pænt fedtede efter et par minutter i barnehænder

Heldigvis er vi allerede ved onsdag aften nu, for det var næsten for ondt, at arbejdet kaldte tirsdag. Det er ulempen ved mange helligdage - man kommer så langt ned i gear, at det er umenneskeligt hårdt at skulle begynde at lave noget igen. Og i og med, at denne uge er spækket med aftaler - legeaftale med Øglen hjem i dag, møde inde i byen i morgen, sommerfest i børnehaven fredag aften, loppemarked med naboen lørdag og langt-ude-familiesammenkomst søndag - synes jeg nok, at det er en brat opvågnen.




Det er denne her lille gynge-Frans, der begynder i børnehave om to måneder. TO måneder! Det fatter man (jeg!) jo ikke

Snart børnehavedreng, men endnu ikke så stor, at man ikke kan tage en middagslur i Mårmor og Mårfars terrasse-barnevogn. Selv om bentøjet er blevet nogle centimeter for lange 

Den bratte opvågnen bliver i øvrigt ikke mindre brat af, at det netop er gået op for mig, at der kun er en måned, til vi holder sommerferie, og derfor kun to måneder til Varanen skal begynde i børnehave. Og derfor skal meldes ud af sin (private) vuggestue nu. Som i lige nu! Derfor udfyldte jeg i går en vældig formel udmeldelsesblanket, som jeg kunne overdrage til lederen. Meget mærkelig fornemmelse. Én måned tilbage i vuggestuen. Så ferie. Og så direkte i børnehave. Hvor blev min lille baby af? Det bliver skønt for ham at begynde i børnehaven. Han er fortrolig med de voksne derinde og taler meget om, at han skal derind og lege med Øglen og de andre børn. Så han er klar. Det er bare lige, om moderen er det ...

tirsdag den 3. juni 2014

Frifrifriiiii

Vi er gode til at holde fri i Reptilfamilien, vil jeg vove at påstå. Så derfor kommer der lige et billedpotpourri fra den forgangne weekend nedenfor. Heldigt, eftersom maj og juni jo er et sandt mekka af helligdage og dermed forlængede weekender. Og feber til Varanen gav så lige 1,5 ekstra fridage til ham (plus Øglen, der er blevet stor nok til at fatte det, hvis Varanen skal blive hjemme og synes så, det er snyd, hvis hun skal i børnehave) og en forælder. I dette tilfælde HDD, eftersom jeg har været på noget kursus hele dagen. Og Varanen i øvrigt var frisk som en havørn hele dagen. Go figure!

Og da børnehaven holder lukket torsdag og ligesom formulerede mellem linjerne, at det ville være mest belejligt, at man ikke kom fredag, er det her officielt verdens korteste uge. Hvilket jeg skam ikke vil klage over, men det vil mine kunder i biksen muligvis ... Aaaanywho, så går det nok det hele. Har jeg bestemt.

Holder I også lang weekend i den kommende weekend, eller er det bare vores børnehave og vuggestue, der kører på lavt blus?

Fra i torsdags, hvor Øglen var på playdate. I 5 timer! Og Varanen og jeg var på legepladsen. I 10 minutter. og nogen havde temmelig faste meninger om, hvordan scooteren skulle bruges på hjermvejen ...

Senere torsdag fik vi besøg af en god veninde fra min gamle mødregruppe plus hendes familie. De havde blomster med fra haven i deres forstad. Elsker den slags buketter! 

Torsdag aften gik vi en tur til et nærliggende grønt område. Under en del brok fra reptilerne. Fordi vi ikke "skulle noget". Humøret blev dog mærkbart bedre, da de fandt ud af, at engen ikke har set en græsslåmaskine hele sommeren, og der var masser af højt fræs at lege i

Fredag skulle Varanen til lægen inde i byen. Ikke noget alvorligt, heldigvis - han skulle bare dobbelttjekkes for en skønhedsplet og en lille knold i baghovedet, der viste sig at være en hævet lymfeknude. Inden lægebesøget var vi på et par legepladser på Østerbro - her Frugtlegepladsen på Bopa Plads

... Og efter lægebesøget havde vi lovet ungerne is. Som de fik i Zoologisk Have. Elsker årskort. Så føles det helt og aldeles gratis at tage derind

Lørdag lavede vi ikke et klap. Ud over at gå en lille tur (igen under protester fra reptilerne). Lege i haven. Og indvi vores bålfad med at bage snobrød og riste skumfiduser.

Søndag lånte vi en kano af en god vens forældre og sejlede rundt på Furesø. Stort stort hit. Lige bortset fra, da Varanen tabte sin sut, men HDD udviste hidtil ukendte kano-skills og fik den fisket op

Virkelig dårligt billede, men hvis man kigger godt efter øverst i billedet, kan man se de enorme mængder fisk, der svømmede rundt. Til ungernes store jubel

Juice- og omrokeringspause. Varanen var blevet træt af at sidde i bunden af kanoen og ville gerne sidde hos mig

Finalen på kanoturen: Is ved Furesøbadet. Noget, nogen havde set frem til på heeele kanoturen. Og talt en hel del om. Så glæden var stor, da der var frit vaffelvalg på alle hylder ...

mandag den 7. april 2014

Weekend, åh weekend!

Det her har måske nok ikke været den bedste weekend nogensinde, men det kommer dæleme tæt på. Ikke fordi vi har lavet noget særligt, men (nok netop) fordi vi ikke havde alverdens planer.

Lørdag startede meget tidligt med Ni-hao Kai Lan - alle fire i sofaen med dyner foran flimmeren. Jeg skal ikke sige mig fri for måske at have sovet gennem et afsnit eller to, så jeg ved faktisk ikke, hvor mange der blev set. Men det var jo lørdag, så deeeeet ...

Vi fortsatte med improviseret brunch, glædede os over en uventet avis i postkassen (tak til farmor, der stiller avisen om, når de ikke er hjemme) og hyggede og snakkede. Bagefter legede reptilerne i ro og mag på hvert deres værelse (Varanen har fået en kæmpe dynge Sylvanians, og han kan dimse med alt tilbehøret - ikke figurerne; dem er han ligeglad med?! - i timevis), og jeg nåede et bad, at rydde op i stuen, sætte en vask over og generelt bare nyde formiddagen.

På vej i rask galop

Omkring 11.30 blev det Øglen magtpåliggende at vise mig en "ny, sej legeplads", hun havde været på med børnehaven, så jeg pakkede træt Varan i klapvognen og fulgte efter Øglen på løbehjul ad sti af sted på jagt efter legepladsen. Som både var sej og (relativt) ny, men som også viste sig at være temmelig privat. Nu er DNP imidlertid ikke kendt for at være overrendt af børn, så jeg vovede det ene øje og stjal lidt tid på legeren. Med en begejstret Øgle, der var stolt over, at hun selv kunne vise vej (jeg var faktisk også ret imponeret - legepladsen ligger små 2 km fra vores hjem og vejen derhen er om ikke snirklet, så heller ikke bare ligeud) og en Varan, der helt glemte, at han var træt. Og i øvrigt insisterede på at gå halvdelen af vejen hjem. SÅ kært - og temmelig langsommeligt, men så var det jo heldigt, at vi ikke skulle nå noget.

Lille Stifinder

Resten af dagen var vi alene hjemme, da HDD var på herretur. Varanen faldt i søvn i klapperen på sidste halvdel af hjemturen, så Øglen og jeg fik sludret, spilledet Ludo, ryddet op, ordnet vasketøj (mest mig), spillet lidt på iPad'en (mest Øglen) og tumlet i soveværelset. Og da Varanen vågnede, gik vi i gang med at lave mad.

Vi 'rydder op'

Øglen har fået en ugentlig maddag herhjemme. Ikke en helt fast dag endnu, men lige når det passer med humør (hendes) og tid (vores). Og da hun i går selv spurgte, om hun ikke måtte lave mad, blev det da også et ja med det samme. Hun ville gerne lave lasagne, så det fik vi bikset sammen, før vi stenede lidt tv med Varanen, der stadig var lidt søvndrukken. Så var det badetid, og derefter var lasagnen færdig.

Øglen laver mad 

En af de helt store fordele ved maddage er, at reptilerne spiser så meget, at de er i overhængende fare for at revne. Ikke noget stikken til maden her, næh nej - der er regulær skovlen ind!

Efter aftensmaden så vi Klokkeblomst med dyner i sofaen, jeg læste fire - 4! Er totalt push over - pixibøger, og så var det puttetid. HDD kom hjem, vi hyggede, så (mere) tv - hej, Modern Family! - og så var den dag slut.

Søndag gentog morgenseancen (minus brunch) fra lørdag sig. Op alt for tidligt, dyner med ind i sofaen og så ellers stene lidt til noget Ramasjang. Bagefter gik turen til svømmehallen - hvor Varanen som sædvanligt havde brug for mere end almindeligt gode overtalelsesevner for overhovedet at komme ud i bassinet. Men det lykkedes; i hvert fald i et lille stykke tid. Så var det tid til at handle, og Øglen forelskede sig i et sæt tween-tøj, som jeg endte med at købe. Hun knuselsker det og kalder det sit "MGP-tøj". Slidte jeans og en lang, pink t-shirt med guld-tal. Nu ved jeg, hvordan hun kommer til at se ud, når hun bliver en rigtig tween.

Varanen sov en lang lur, og imens var Øglen og jeg effektive i forhaven, mens HDD ryddede op i al vores skrammel i garagen, som skal til storskrald i næste uge. Lille reminder, der er god at have i baghovedet: Sørg for ikke at komme til at smide en virkelig klam ble (godt nok forseglet i pose, men alligevel) i en kasse, der skal til storskrald. Og smide kassen i garagen. Slet ikke, hvis der, som her i DNP, kun er storskraldsafhentning hver anden måned. Jeg ved ikke, om I kan forestille jer, hvor grimt sådan en ble kan komme til at lugte efter 2 måneder i en kasse, men jeg kan afsløre, at den nærmest lugtede af roser, da den blev leveret, i forhold til efter gæringsperioden ...

Vi fik luget ukrudt, revet blade sammen og fejet fortovet, og Øglen fik cyklet lidt på vejen. Indtil vi ikke gad mere og gik ind. Og tumlede, hyggede og drak kaffe (mig) og et fortyndet glas cola (Øglen. Sue me!) Varanen vågnede og kom med i legen, og da Øglen og jeg løb en tur (jeg løb. Øglen cyklede ved siden af. Det har hun spurgt om i et stykke tid, om hun ikke godt måtte, og i går passede det perfekt). Vi løb/cyklede ned til hendes børnehave og retur - en 2 km tur, der gjorde Øglen træt i benene og fik sveden frem på min pande. Ganske mod forventning, men der er dømt benhård intervaltræning, når man løber med en 5-årig ;-)

Ingen gad at lave aftensmad, og da Øglen med sin sødeste stemme sagde, at hun VIRKELIG havde lyst til burgere. "Fra Maggadånnas", tog det ikke lang tid, før dovne mor og far sagde jowjow, proppede afkommet i bilen - til stor jubel for ungerne - og tøffede af sted. Til et fuldstændig proppet McD, så vi var vist ikke de eneste, der sprang lidt let over middagen. Vi blev mætte, ungerne var glade (og vi blev kun nødt til at købe én ekstra Happy Meal-legesag, fordi Varanen ikke var tilfreds med sin überseje Batman-maske og hellere ville have en Furby ligesom Øglen), og hjemme igen sænkede trætheden sig. Og det viste sig, at der vist var sket lige rigeligt for Varanen den dag, for han var godt nok træt. Og lod sig kun formilde af et par bøger i sofaen - hvis han vel og mærke måtte sidde solidt placeret i min armhule. Den bedste læsestilling, hvis man spørger mig - og meget passende for det fine citat, jeg stødte på ovre hos Blondinemor.

*snøft* (Ja, jeg er tacky, I know)

Og det var så dén weekend. Som sluttede alt for sent for mit vedkommende, fordi jeg kom til at stene alt for længe i sofaen. Og nu i øvrigt er begyndt forfra på Friends. Så burde der være serie nok til en rum tid ...

Og hvorfor så lang en smøre om min ret normale weekend, tænker I måske? Fordi det er nødvendigt for mig at holde fast i, hvor hyggeligt det er at lave ingenting. Hverdagen har været i gang mindre end en hel dag, og jeg har nærmest allerede glemt det midt i møder, generalforsamlinger i vuggestuen, arbejde og juicekure. Jep. Juicekur. Totalt cliffhanger dér, hva'?!

mandag den 31. marts 2014

Blogger-treats i Køkkenhavn

Det kan godt være, at reptil-familien er bosat mere end et usædvanligt langt stenkast fra hovedstaden, men det skal bestemt ikke afholde os fra både at bruge og nyde byen. Og når vi så oven i købet bliver inviteret til sjov og spas ved ikke bare et, men hele to blogger-arrangementer, så er det jo bare om at slå til.

I torsdags var det Reimas PR-bureau, der inviterede til 70 års fødselsdag. Så jeg hentede reptilerne tidligt, hvorefter vi begav os med bussen til Køkkenhavn (Varanens version af "København". Som jeg klart tager til mig, fordi det ligger godt i munden). Begge unger klarede turen til UG; Varanen havde sovet længe i vuggeren, så han var rimelig groggy, og Øglen sad bare og fulgte med i verden, der kørte forbi og snakkede en masse.

Til fødselsdagen var der ingen smalle steder; Kagemand, frugt, popcorn, mv. - og hyggelige lege (sæt halen på æslet var et hit), malegrejer, mv., så ungerne var godt underholdt. HDD, der agerede chauffør på tilbagevejen, kom lidt før forventet, så han kunne hjælpe mig med at holde styr på tropperne - og give mig tid til at kigge lidt på de fine sager, Reima har i deres nye kollektion. På hjemturen var de mindste i familien temmelig trætte, men det hindrede dem ikke i ikke at ville sove - "for vi er jo festet helt op, mor", som Øglen sagde. Og det kunne de jo have ret i; De havde i hvert fald oplevet temmelig meget den dag. (De fik så også en fridag dagen efter, men det er en helt anden historie og hænger mere sammen med, at vuggestuen var lukket, et tandlægebesøg og en Øgle med lange ører, end det hænger sammen med Reimas fødselsdag).


I går var så på farten igen. Vi besøgte Lahme Kommunikation, der havde inviteret til brunch med underholdning af Sebastian Klein. Arrangementet blev afholdt i forbindelse med en kampagne, som Bilka/Føtex kører i samarbejde med Animal Planet, og var superhyggeligt. Sebastian Klein tryllebandt både store og små med sine historier, og han var virkelig sød til at skrive autografer og få taget billeder sammen med ungerne (og dem var der mange af!) bagefter.

Bloggerbørn og -forældre sidder klar til Sebastians historier
 
Reptilerne side om side på en sækkestol

Efter et vellykket arrangement (begge reptiler var døden nær af grin over Sebastian - særligt den historie, hvor han fortalte om, at han var blevet så bange for en elefant, at han tissede lidt i bukserne, gik rent ind hos især den latrinære Varanen, og til fødselsdagen, vi skulle til efterfølgende, fortalte han til alle, der gad høre det, at "Sebastian tissede i BUKSERNE!!!"), stjal vi os til lidt forårssøndag på Østerbro. Vi slap reptilerne løs i Østre Anlæg og nød solen og foråret. Både voksne og børn havde en fest på legepladsen, og da vejen tilbage til bilen ledte os forbi 7-eleven, og der stod nogle Frisko-typer og delte gratis is ud, ville reptilernes begejstring ingen ende tage. Gratis is. FØR frokost! Verden er af lave ;-)
 
Sebastian og Øglen

Nu er det så hverdag igen. Fuglene pipper, træerne springer ud, og Øglen holder fernisering med resten af Mellemgruppen ovre i børneren senere i dag. Jeg har nået at løbe en kort tur og kickstarte dagen med friskpresset juice, så alt i alt synes jeg faktisk, at ugen er kommet ræddi godt fra start. Vi krydser fingre for, at det fortsætter! God mandag til jer alle!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...