Viser indlæg med etiketten weekend. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten weekend. Vis alle indlæg

tirsdag den 1. juli 2014

Teltet i barndommens have

Kan I huske dengang man var lille og fik lov til at sove i telt i haven? Hvordan det var helt vildt hyggeligt og helt vildt uhyggeligt på samme tid. Og det var lidt koldt, men det gjorde ikke så meget, for man havde tæpper og dyner og en veninde og, hvis man var heldig, lidt slik. Og man skulle lige debattere lidt med sig selv om, hvorvidt man turde gå ind for at tisse, når det var blevet helt mørkt. Og og og.

Jeg blev kastet tilbage til teltet i min barndoms villahave her i weekenden. Vi var taget på visit hos Mårmor og Mårfar (hvad? Synes I, vi besøger dem meget? Pjat med jer!) - denne gang faktisk lidt som en hovsa-løsning, fordi min bror og hans to piger, reptilernes kusiner, skulle derover og spurgte, om vi ikke også kom. Jamen jo; det gjorde vi da, men da vi havde en fødselsdag i Roskilde fredag, blev det bare fra lørdag til søndag.

Det var som altid hyggeligt, og de tre kusiner hyggede og legede en masse. Særligt Øglen og den store kusine på 6,5 havde en fest, og der var lige et par kastanjer, der skulle redes ud af ilden i ny og næ, når "de små" formastede sig til at spørge, om de måtte være med. Den yngste kusine på 4 fik allernådigst lov til at være med, men Varanen er ikke bare "alllllt for lille" - han er også en dreng. Så han fik den kolde skulder, hvilket imidlertid ikke virkede til at genere ham alt for meget, for så kunne han jo bare monopolisere Mårmor og Mårfar i stedet. Og sine forældre. Og jeg må da indrømme, at jeg havde svært ved at stå for ham, da han på et tidspunkt kom hen til mig, kiggede på mig med sine store chokoladeknapøjne og spurgte med sin fine, lille stemme: "SKAL vi ikke lege med mig?".

Jaja, jeg burde have beskåret billedet, men det nåede jeg ikke lige. Vi blev inviteret til avantgarde-koncert af de tre frøkener, der spillede på alt fra luftpumpe til tørret hestebønne og træsko


Det blev også til en tur til den nærliggende naturskole, hvor et sort får fik kærligheden at føle

Men nå. Teltet i barndommens have. Som i denne fortælling overhovedet ikke er et telt, men en overdækket terrasse. Ældstekusinen foreslog på et tidspunkt de andre kusiner, om ikke de skulle sove udenfor om natten. Sammen. På et par madrasser. Og straks var de alle fyr og flamme. De indrettede med stort set alle tingene fra det hedengangne legehus (tak til dig, Bodil, fordi du blæste huset omkuld(!)), så snart var der billeder, kagedåser, legetøj og endda en skraldespand ude på terrassen. Jeg supplerede med et par madrasser og en hulens masse tæpper, dyner og puder, og da aftenen sænkede sig, sad der tre lyshårede småpiger under dynerne og deltes om iPad'en med Phineas & Ferb. Simpelthen så hyggeligt.

Hygge hygge hygge hygge 

Varanen blev puttet, og pigerne fik lov til at være noget længere vågne end sædvanligt. Og da de så skulle puttes, var det, at jeg kom til at tænke på dengang, jeg var barn. Og sov udenfor. Pigerne var både trætte og spændte, men de var nok blevet en tand for trætte, for det endte med, at den yngste kusine ikke ville sove udenfor alligevel, og at den ældste kusine ikke ville sove derude, fordi hendes far ikke kunne ligge ude hos hende, eftersom han skulle putte den yngste. Så pludselig var terrassen ganske kusineløs, så det endte med, at jeg lagde mig ud til Øglen, der syntes, det var ret fedt at ligge udenfor. Og i øvrigt var ret uimponeret over, at hun skulle sove derude alene. (Det endte så med, at HDD sov derude. Til min store ærgrelse, for jeg ville gerne have sovet der sammen med hende. Men Varanen var forkølet og pylret og ville kun have mig. For "jeg kan ikke SNUSE, mor!", som han sagde, den lille snotling).

Team Terrasse vågnede først omkring kl. 7 (og så undlader jeg at kommentere, at nogen sov videre til 9-9.30 inde i sengen, mens andre havde været oppe med Varanen siden 05.32 (sq!)) og Øglen siden kl. 7. Men Øglen havde sovet dejligt og fattede vist i øvrigt ikke, hvorfor jeg pludselig syntes, hun var så sej, og var så interesseret i at høre, hvordan hun havde sovet. ("Du har sovet på terrassen hele NATTEN, skat! Hvor er det sejt!" "Jeg ved det godt mor. Jeg sov fint. Nu har du sagt det!" Ahem). Men jeg vælger at tro på, at hun kommer til at huske sådan nogle nætter - måske ikke lige denne her, men andre af samme slags, når hun bliver voksen. Sommerminder er nemlig ikke sådan at kimse af.

Vi kom relativt sent hjem fra Mårmor og Mårfar søndag, så i går holdt reptilerne og jeg pyjamasdag. Hvor vi ikke lavede noget som helst ud over at stene i sofaen, lege og være et smut i Netto (gad vide, hvornår de holder op med at synes, at det er et eventyr i sig selv?), hvor der var tilpas få mennesker til, at det ikke gjorde så meget, at reptilerne var ved at komme op og slås over, hvem der skulle styre den lille indkøbsvogn. Og at det heller ikke gjorde så meget, at det var Varanen, der vandt (så skulle Øglen til gengæld have lov at tage alle varerne fra hylderne), på trods af, at han ikke heeeelt har lært det der med at køre uden om andre menneskers vogne. Og nåja, så var vi et smut til frisøren med Varanen. Men det gælder ikke, for det ligger virkelig tæt på, og Varanens hår var blevet VIRKELIG langt. Og når nu jeg ikke må nærme mig de gyldne lokker med en ildtang saks (eller shampoo eller en børste, for den sags skyld), må man jo lokke med en slikkepind efter veloverstået klipning. Det gik - med et par sværdslag - og nu er min lille dreng så fin så fin. Og ser pludselig så stor ud, nu hvor man kan se hans ører og alt muligt.

Se! Han har ører. Who knew?! 

Og i dag startede hverdagen så for os igen. Let forsinket, men lige til at holde til, for der er halvanden uge til ferie. Og dermed også halvanden uge til Varanens sidste dag i vuggestuen. Gisp, manner!

mandag den 23. juni 2014

Ferie ønskes

Der er ca. tre uger, til ungerne holder ferie, og fem uger, til HDD og jeg holder ferie. Der bliver noget logistik der, der lige skal tilpasses, men jeg tænker, at aftenarbejde bliver temmelig udbredt for mit vedkommende i de uger. Hvor vi oven i købet har valgt at holde storbyferie i København for gamle dages skyld, da HDD så har væsentligt kortere på arbejde, og der er lidt for ungerne (og mig) at lave i løbet af dagen. For let's be honest; selv om vores have er dejlig, er der ikke aktivitet nok i den til to ugers luk i institutionen. Vi har lånt en lejlighed af min bror, så nu bliver det spændende at se, om vi kan huske, hvordan man er bare lidt urban.

Varan og Varan-far. Og Øglen i forgrunden. Lykken er, når far kommer en i møde, når man er på vej hjem fra børnehave og vuggestue ...  

Jeg trænger til ferie. Big time. Også selv om man kan mene, at mit arbejde jo ikke just er tungt på "jeg arbejder en trilliard timer om ugen"-måden. Folk spørger mig faktisk ret tit, om jeg "så arbejder 37 timer om ugen?" (hvorfor er det så vigtigt, egentlig? Elskede, at min gamle chef engang sagde til mig, at han sådan set var bedøvende ligeglad med, hvor mange timer jeg var der, så længe jeg nåede mine opgaver), og til det er svaret: Nogle uger. Andre uger: langt fra. Andre uger igen: En del over. Men sådan gennemsnitligt arbejder jeg nok 'kun', hvad der svarer til deltid. Hvilket i øvrigt er helt bevidst. Så jeg ved godt, at jeg på dén måde ikke kan påberåbe mig behovet for ferie. Men det gør jeg så bare lige alligevel. For jeg synes faktisk, at jeg har behov for ferie. Og mere tid med min lille familie. Bare hænge ud, slappe ud og have al tid i hele verden. Med masser af is, jordbær og andet godt.

Halm i gummiskoene ... 

Jeg fatter ikke, at det allerede er ved at være et år siden, vi var på sommerferie sidst. Selv om der er sket alverden siden da, føles det stadig som det var i går. Men jeg skal jo ikke gøre så meget andet end at kigge på billeder fra sidste år for at se, hvor meget der er sket med reptilerne. Og jeg skal bare lytte til dem i to minutter for at konstatere, at deres sprog også har udviklet sig helt vildt. Varanens især, hvilket jo ikke er så underligt. Men det med tidens tand kan jeg fylde indlæg efter indlæg med alene, så det vil jeg afstå fra at gøre her. Jeg vil bare glæde mig til om et par uger, og inden da tænke tilbage på en dejlig, afslappende weekend, der netop er slut.

Sidste år i Hvide Sande. Se, hvor små de er, reptilerne!

Nuårrh! De var nu også søde dengang, hva'?!?

Efter at være blevet vækket af et øresønderrivende brag og vandmasser fra en anden verden kl. 05.38 (grrr!) fredag morgen (tak til skybrud. Og fladtagede huse, der får ren til at lyde, som om man bor i en tromme), udviklede dagen sig heldigvis noget bedre. Jeg nåede at afslutte nogle opgaver på job, reptilerne blev hentet tidligt, og Farmor kom med aftensmad. Og is og jordbær. Mmmm.

Lørdag havde vi besøg af en af mine gamle mødregruppeveninder og hendes to drenge, der er præcis jævnaldrende med reptilerne. Særligt de to store - som vitterligt ikke ser hinanden særlig tit - havde en fest, så det kan vi vist godt gøre igen snart. Ikke mindst fordi der var masser af tid til, at vi voksne kunne sludre. Og det kan vi jo godt lide! Resten af dagen lavede vi absolut ingenting. Jeg fik lige ryddet op i det bombekrater, der gav sig ud for at være Varanens værelse, men derudover stod den på kaffedrikning, bladren i en stak BilledBladet og KigInd, som jeg har arvet fra en veninde (sært fascinerende blade. Hvorfor?!) og lidt for meget tv.

I går stod den så på legeaftale for Øglen fra morgenstunden. En pige fra børnehaven har i den bedste part af et år spurgt mig riiiiigtig tit, når jeg henter, om hun ikke nok må komme med Øglen hjem. Og jeg har sagt, at det må hun da, men at vi lige skal tale med hendes forældre. Som både henter og bringer på helt andre tidspunkter end os. Så det er blevet udskudt, udskudt og udskudt, og pinligt nok var det først i sidste måned, jeg kom i tanker om, at jeg da bare lige kunne skrive en seddel til dem og lægge den i garderoben. Ingen af os rider imidlertid samme dag, som vi sadler, så det var først forleden, moren skrev til mig, om Øglen mon kunne lege i går. Og det kunne hun da.

Legeaftalen gik upåklageligt. Pigerne legede og hyggede sig - og stjal en is fra fryseren. Øglens seneste glansnummer, når hun har veninder med hjemme. Og hun tror, at jeg ikke ved det, så hun føler sig som en rigtig skurk. Det er faktisk ret sødt, og selv om jeg naturligvis ikke vil opfordre hende til at snyde og stjæle, så synes jeg, det er ret uskyldigt. Særligt fordi de ville have fået lov til at få en is under alle omstændigheder ...

Halløj på Krogerup 

Varanen gik kold sidst på formiddagen, og da han vågnede, kørte vi til Krogerup Avlsgård, hvor vi skulle mødes med nogle venner. HDD havde opsnuset, at der var et slags før-Skt. Hans-arrangement, hvor Rasmus Nøhr skulle spille, og det, kombineret med god mad og en halmballe-forhindringsbane til ungerne, syntes vi lød som stof til en god eftermiddag.

Strike a pose på halmballe-banen

Øglen kom højt til hest, mens damerne sludrede, og HDD og vennepars-faren gøglede rundt med ungerne

Der var en DEL andre, der også havde opsnuset arrangementet, men vi kom heldigvis i så god tid, at vi fik et bord. Og bortset fra lange køer til mad/kaffe og et enkelt regnskyl, var det helt perfekt. Jeg har noget med Rasmus Nøhr - og i særdeles Sød musik - så at det var åbningssangen, gjorde jo bare det hele endnu bedre. En kaffekø kan være nok så lang, men når man har en putte-Varan draperet om halsen, solen skinner, musikken er god, og man er sammen med gode venner, bliver det næsten ikke bedre.

Til tonerne af Sød musik tog min søde veninde det her billede af Varanen og mig i kaffekøen. Putteputte. 

Det var heller ikke helt dårligt, at mændene besluttede sig for at påtage sig farrollen 400 % og tog samtlige børn med hen for at købe pølser og med ned til halmballerne, hvorefter de kiggede efter ungerne, mens jeg og min veninde stod i kø i tre kvarter(!) (ok - der var Varanen så også med) efter kaffe. Så vi havde masser af tid til at sludre - ren luksus! Og bagefter var der mere leg på halmballerne og en Varan, der tissede igennem sin ble. Og et par forældre, der ikke havde skiftetøj med, så Varanens exit foregik med bar bler*v (ren ble, dog). Masser af frisk luft og fire medlemmer af reptilfamilien, der var helt maste, da vi kom hjem. Ni hao Kai Lan og en hurtig pastaret hjalp os gennem ulvetimen, og så var det godnat.

Elegant exit - nu uden bukser

Nu er det så mandag. Jeg har løbet sølle tre km hjem fra børnehave og vuggestue, og lige om lidt laver jeg en stor kop kaffe. Og SÅ går jeg i gang med arbejdet. Tre Fem uger endnu, før der er ferie. I can do it!

onsdag den 11. juni 2014

Frifrifrifriiiii (igen-igen)

Man kan mene, at det ikke er så længe siden, vi havde en forlænget weekend sidst, men nu har vi altså lige haft endnu en af slagsen. En lang en, oven i købet. Gotta love alle de helligdage, altså. Reptilerne fattede ikke en krone af, at vi skulle holde fri i fem dage, men de klagede bestemt ikke.

Det var meningen, at hele pinseferien skulle bruges hos Mårmor og Mårfar, men pga. noget nyresten og andet sjov i det vestsjællandske blev programmet skubbet en dag. Derfor havde vi Grundlovsdag derhjemme - en dag, som vi brugte på præcis ingenting. Vi gik en lille tur, og ellers nød vi eftermiddagens gråvejr indendøre, bl.a. med "Frost" (ja, vi er last movers. Havde ikke set den før - spørg ikke hvorfor) og pizza fra pizzamanden. Ren hygge.

Insekt på Blomst  

Fredag begav vi os så vestover med en lille detour for at kigge på sommerhusområder. Jeg har nemlig pludselig sat os i hovedet, at vi gerne vil have et sommerhus. HDD er høflig nok til ikke at påpege alt for tydeligt, at det kræver, at jeg tjener vææææsentligt flere penge, end jeg gør nu, men lad nu det ligge. Nu scouter vi ((jeg) så områder og skulle lige forbi et bestemt område og kigge. Det blev en omvej på en times penge, men med is som bestikkelse klarede ungerne den lange biltur forbløffende godt.

Mårmor blev lynhurtigt lokket til at læse for reptilerne. Særligt Varanen er ustoppelig, når det kommer til højtlæsning


Pinsen blev nydt i fulde drag hos Mårmor og Mårfar med leg i haven, tur til Vestsjællands Loch Ness (for realz), gåtur med Mårfar og hunden (ungerne) og spisen kage i massevis (virkelig mærkeligt, at naboen tror, jeg er gravid, hva' (!?)). Søndag trillede vi så hjem igen, og mandag blev brugt på Københavns Middelaldermarked af alle steder, hvor ungerne indkasserede både sværd og kandiserede æbler og så en ridderturnering. OG scorede en stor is på Fortet på hjemvejen (for nu at blive i ridder-temaet - og fordi det var 1000 grader varmt - slog vi et smut forbi Charlottenlund Fort på vej hjem).

Loch Ness. Jowjow 

Kandiserede æbler til Middelaldermarked. Pænt fedtede efter et par minutter i barnehænder

Heldigvis er vi allerede ved onsdag aften nu, for det var næsten for ondt, at arbejdet kaldte tirsdag. Det er ulempen ved mange helligdage - man kommer så langt ned i gear, at det er umenneskeligt hårdt at skulle begynde at lave noget igen. Og i og med, at denne uge er spækket med aftaler - legeaftale med Øglen hjem i dag, møde inde i byen i morgen, sommerfest i børnehaven fredag aften, loppemarked med naboen lørdag og langt-ude-familiesammenkomst søndag - synes jeg nok, at det er en brat opvågnen.




Det er denne her lille gynge-Frans, der begynder i børnehave om to måneder. TO måneder! Det fatter man (jeg!) jo ikke

Snart børnehavedreng, men endnu ikke så stor, at man ikke kan tage en middagslur i Mårmor og Mårfars terrasse-barnevogn. Selv om bentøjet er blevet nogle centimeter for lange 

Den bratte opvågnen bliver i øvrigt ikke mindre brat af, at det netop er gået op for mig, at der kun er en måned, til vi holder sommerferie, og derfor kun to måneder til Varanen skal begynde i børnehave. Og derfor skal meldes ud af sin (private) vuggestue nu. Som i lige nu! Derfor udfyldte jeg i går en vældig formel udmeldelsesblanket, som jeg kunne overdrage til lederen. Meget mærkelig fornemmelse. Én måned tilbage i vuggestuen. Så ferie. Og så direkte i børnehave. Hvor blev min lille baby af? Det bliver skønt for ham at begynde i børnehaven. Han er fortrolig med de voksne derinde og taler meget om, at han skal derind og lege med Øglen og de andre børn. Så han er klar. Det er bare lige, om moderen er det ...

tirsdag den 3. juni 2014

Frifrifriiiii

Vi er gode til at holde fri i Reptilfamilien, vil jeg vove at påstå. Så derfor kommer der lige et billedpotpourri fra den forgangne weekend nedenfor. Heldigt, eftersom maj og juni jo er et sandt mekka af helligdage og dermed forlængede weekender. Og feber til Varanen gav så lige 1,5 ekstra fridage til ham (plus Øglen, der er blevet stor nok til at fatte det, hvis Varanen skal blive hjemme og synes så, det er snyd, hvis hun skal i børnehave) og en forælder. I dette tilfælde HDD, eftersom jeg har været på noget kursus hele dagen. Og Varanen i øvrigt var frisk som en havørn hele dagen. Go figure!

Og da børnehaven holder lukket torsdag og ligesom formulerede mellem linjerne, at det ville være mest belejligt, at man ikke kom fredag, er det her officielt verdens korteste uge. Hvilket jeg skam ikke vil klage over, men det vil mine kunder i biksen muligvis ... Aaaanywho, så går det nok det hele. Har jeg bestemt.

Holder I også lang weekend i den kommende weekend, eller er det bare vores børnehave og vuggestue, der kører på lavt blus?

Fra i torsdags, hvor Øglen var på playdate. I 5 timer! Og Varanen og jeg var på legepladsen. I 10 minutter. og nogen havde temmelig faste meninger om, hvordan scooteren skulle bruges på hjermvejen ...

Senere torsdag fik vi besøg af en god veninde fra min gamle mødregruppe plus hendes familie. De havde blomster med fra haven i deres forstad. Elsker den slags buketter! 

Torsdag aften gik vi en tur til et nærliggende grønt område. Under en del brok fra reptilerne. Fordi vi ikke "skulle noget". Humøret blev dog mærkbart bedre, da de fandt ud af, at engen ikke har set en græsslåmaskine hele sommeren, og der var masser af højt fræs at lege i

Fredag skulle Varanen til lægen inde i byen. Ikke noget alvorligt, heldigvis - han skulle bare dobbelttjekkes for en skønhedsplet og en lille knold i baghovedet, der viste sig at være en hævet lymfeknude. Inden lægebesøget var vi på et par legepladser på Østerbro - her Frugtlegepladsen på Bopa Plads

... Og efter lægebesøget havde vi lovet ungerne is. Som de fik i Zoologisk Have. Elsker årskort. Så føles det helt og aldeles gratis at tage derind

Lørdag lavede vi ikke et klap. Ud over at gå en lille tur (igen under protester fra reptilerne). Lege i haven. Og indvi vores bålfad med at bage snobrød og riste skumfiduser.

Søndag lånte vi en kano af en god vens forældre og sejlede rundt på Furesø. Stort stort hit. Lige bortset fra, da Varanen tabte sin sut, men HDD udviste hidtil ukendte kano-skills og fik den fisket op

Virkelig dårligt billede, men hvis man kigger godt efter øverst i billedet, kan man se de enorme mængder fisk, der svømmede rundt. Til ungernes store jubel

Juice- og omrokeringspause. Varanen var blevet træt af at sidde i bunden af kanoen og ville gerne sidde hos mig

Finalen på kanoturen: Is ved Furesøbadet. Noget, nogen havde set frem til på heeele kanoturen. Og talt en hel del om. Så glæden var stor, da der var frit vaffelvalg på alle hylder ...

mandag den 7. april 2014

Weekend, åh weekend!

Det her har måske nok ikke været den bedste weekend nogensinde, men det kommer dæleme tæt på. Ikke fordi vi har lavet noget særligt, men (nok netop) fordi vi ikke havde alverdens planer.

Lørdag startede meget tidligt med Ni-hao Kai Lan - alle fire i sofaen med dyner foran flimmeren. Jeg skal ikke sige mig fri for måske at have sovet gennem et afsnit eller to, så jeg ved faktisk ikke, hvor mange der blev set. Men det var jo lørdag, så deeeeet ...

Vi fortsatte med improviseret brunch, glædede os over en uventet avis i postkassen (tak til farmor, der stiller avisen om, når de ikke er hjemme) og hyggede og snakkede. Bagefter legede reptilerne i ro og mag på hvert deres værelse (Varanen har fået en kæmpe dynge Sylvanians, og han kan dimse med alt tilbehøret - ikke figurerne; dem er han ligeglad med?! - i timevis), og jeg nåede et bad, at rydde op i stuen, sætte en vask over og generelt bare nyde formiddagen.

På vej i rask galop

Omkring 11.30 blev det Øglen magtpåliggende at vise mig en "ny, sej legeplads", hun havde været på med børnehaven, så jeg pakkede træt Varan i klapvognen og fulgte efter Øglen på løbehjul ad sti af sted på jagt efter legepladsen. Som både var sej og (relativt) ny, men som også viste sig at være temmelig privat. Nu er DNP imidlertid ikke kendt for at være overrendt af børn, så jeg vovede det ene øje og stjal lidt tid på legeren. Med en begejstret Øgle, der var stolt over, at hun selv kunne vise vej (jeg var faktisk også ret imponeret - legepladsen ligger små 2 km fra vores hjem og vejen derhen er om ikke snirklet, så heller ikke bare ligeud) og en Varan, der helt glemte, at han var træt. Og i øvrigt insisterede på at gå halvdelen af vejen hjem. SÅ kært - og temmelig langsommeligt, men så var det jo heldigt, at vi ikke skulle nå noget.

Lille Stifinder

Resten af dagen var vi alene hjemme, da HDD var på herretur. Varanen faldt i søvn i klapperen på sidste halvdel af hjemturen, så Øglen og jeg fik sludret, spilledet Ludo, ryddet op, ordnet vasketøj (mest mig), spillet lidt på iPad'en (mest Øglen) og tumlet i soveværelset. Og da Varanen vågnede, gik vi i gang med at lave mad.

Vi 'rydder op'

Øglen har fået en ugentlig maddag herhjemme. Ikke en helt fast dag endnu, men lige når det passer med humør (hendes) og tid (vores). Og da hun i går selv spurgte, om hun ikke måtte lave mad, blev det da også et ja med det samme. Hun ville gerne lave lasagne, så det fik vi bikset sammen, før vi stenede lidt tv med Varanen, der stadig var lidt søvndrukken. Så var det badetid, og derefter var lasagnen færdig.

Øglen laver mad 

En af de helt store fordele ved maddage er, at reptilerne spiser så meget, at de er i overhængende fare for at revne. Ikke noget stikken til maden her, næh nej - der er regulær skovlen ind!

Efter aftensmaden så vi Klokkeblomst med dyner i sofaen, jeg læste fire - 4! Er totalt push over - pixibøger, og så var det puttetid. HDD kom hjem, vi hyggede, så (mere) tv - hej, Modern Family! - og så var den dag slut.

Søndag gentog morgenseancen (minus brunch) fra lørdag sig. Op alt for tidligt, dyner med ind i sofaen og så ellers stene lidt til noget Ramasjang. Bagefter gik turen til svømmehallen - hvor Varanen som sædvanligt havde brug for mere end almindeligt gode overtalelsesevner for overhovedet at komme ud i bassinet. Men det lykkedes; i hvert fald i et lille stykke tid. Så var det tid til at handle, og Øglen forelskede sig i et sæt tween-tøj, som jeg endte med at købe. Hun knuselsker det og kalder det sit "MGP-tøj". Slidte jeans og en lang, pink t-shirt med guld-tal. Nu ved jeg, hvordan hun kommer til at se ud, når hun bliver en rigtig tween.

Varanen sov en lang lur, og imens var Øglen og jeg effektive i forhaven, mens HDD ryddede op i al vores skrammel i garagen, som skal til storskrald i næste uge. Lille reminder, der er god at have i baghovedet: Sørg for ikke at komme til at smide en virkelig klam ble (godt nok forseglet i pose, men alligevel) i en kasse, der skal til storskrald. Og smide kassen i garagen. Slet ikke, hvis der, som her i DNP, kun er storskraldsafhentning hver anden måned. Jeg ved ikke, om I kan forestille jer, hvor grimt sådan en ble kan komme til at lugte efter 2 måneder i en kasse, men jeg kan afsløre, at den nærmest lugtede af roser, da den blev leveret, i forhold til efter gæringsperioden ...

Vi fik luget ukrudt, revet blade sammen og fejet fortovet, og Øglen fik cyklet lidt på vejen. Indtil vi ikke gad mere og gik ind. Og tumlede, hyggede og drak kaffe (mig) og et fortyndet glas cola (Øglen. Sue me!) Varanen vågnede og kom med i legen, og da Øglen og jeg løb en tur (jeg løb. Øglen cyklede ved siden af. Det har hun spurgt om i et stykke tid, om hun ikke godt måtte, og i går passede det perfekt). Vi løb/cyklede ned til hendes børnehave og retur - en 2 km tur, der gjorde Øglen træt i benene og fik sveden frem på min pande. Ganske mod forventning, men der er dømt benhård intervaltræning, når man løber med en 5-årig ;-)

Ingen gad at lave aftensmad, og da Øglen med sin sødeste stemme sagde, at hun VIRKELIG havde lyst til burgere. "Fra Maggadånnas", tog det ikke lang tid, før dovne mor og far sagde jowjow, proppede afkommet i bilen - til stor jubel for ungerne - og tøffede af sted. Til et fuldstændig proppet McD, så vi var vist ikke de eneste, der sprang lidt let over middagen. Vi blev mætte, ungerne var glade (og vi blev kun nødt til at købe én ekstra Happy Meal-legesag, fordi Varanen ikke var tilfreds med sin überseje Batman-maske og hellere ville have en Furby ligesom Øglen), og hjemme igen sænkede trætheden sig. Og det viste sig, at der vist var sket lige rigeligt for Varanen den dag, for han var godt nok træt. Og lod sig kun formilde af et par bøger i sofaen - hvis han vel og mærke måtte sidde solidt placeret i min armhule. Den bedste læsestilling, hvis man spørger mig - og meget passende for det fine citat, jeg stødte på ovre hos Blondinemor.

*snøft* (Ja, jeg er tacky, I know)

Og det var så dén weekend. Som sluttede alt for sent for mit vedkommende, fordi jeg kom til at stene alt for længe i sofaen. Og nu i øvrigt er begyndt forfra på Friends. Så burde der være serie nok til en rum tid ...

Og hvorfor så lang en smøre om min ret normale weekend, tænker I måske? Fordi det er nødvendigt for mig at holde fast i, hvor hyggeligt det er at lave ingenting. Hverdagen har været i gang mindre end en hel dag, og jeg har nærmest allerede glemt det midt i møder, generalforsamlinger i vuggestuen, arbejde og juicekure. Jep. Juicekur. Totalt cliffhanger dér, hva'?!

mandag den 31. marts 2014

Blogger-treats i Køkkenhavn

Det kan godt være, at reptil-familien er bosat mere end et usædvanligt langt stenkast fra hovedstaden, men det skal bestemt ikke afholde os fra både at bruge og nyde byen. Og når vi så oven i købet bliver inviteret til sjov og spas ved ikke bare et, men hele to blogger-arrangementer, så er det jo bare om at slå til.

I torsdags var det Reimas PR-bureau, der inviterede til 70 års fødselsdag. Så jeg hentede reptilerne tidligt, hvorefter vi begav os med bussen til Køkkenhavn (Varanens version af "København". Som jeg klart tager til mig, fordi det ligger godt i munden). Begge unger klarede turen til UG; Varanen havde sovet længe i vuggeren, så han var rimelig groggy, og Øglen sad bare og fulgte med i verden, der kørte forbi og snakkede en masse.

Til fødselsdagen var der ingen smalle steder; Kagemand, frugt, popcorn, mv. - og hyggelige lege (sæt halen på æslet var et hit), malegrejer, mv., så ungerne var godt underholdt. HDD, der agerede chauffør på tilbagevejen, kom lidt før forventet, så han kunne hjælpe mig med at holde styr på tropperne - og give mig tid til at kigge lidt på de fine sager, Reima har i deres nye kollektion. På hjemturen var de mindste i familien temmelig trætte, men det hindrede dem ikke i ikke at ville sove - "for vi er jo festet helt op, mor", som Øglen sagde. Og det kunne de jo have ret i; De havde i hvert fald oplevet temmelig meget den dag. (De fik så også en fridag dagen efter, men det er en helt anden historie og hænger mere sammen med, at vuggestuen var lukket, et tandlægebesøg og en Øgle med lange ører, end det hænger sammen med Reimas fødselsdag).


I går var så på farten igen. Vi besøgte Lahme Kommunikation, der havde inviteret til brunch med underholdning af Sebastian Klein. Arrangementet blev afholdt i forbindelse med en kampagne, som Bilka/Føtex kører i samarbejde med Animal Planet, og var superhyggeligt. Sebastian Klein tryllebandt både store og små med sine historier, og han var virkelig sød til at skrive autografer og få taget billeder sammen med ungerne (og dem var der mange af!) bagefter.

Bloggerbørn og -forældre sidder klar til Sebastians historier
 
Reptilerne side om side på en sækkestol

Efter et vellykket arrangement (begge reptiler var døden nær af grin over Sebastian - særligt den historie, hvor han fortalte om, at han var blevet så bange for en elefant, at han tissede lidt i bukserne, gik rent ind hos især den latrinære Varanen, og til fødselsdagen, vi skulle til efterfølgende, fortalte han til alle, der gad høre det, at "Sebastian tissede i BUKSERNE!!!"), stjal vi os til lidt forårssøndag på Østerbro. Vi slap reptilerne løs i Østre Anlæg og nød solen og foråret. Både voksne og børn havde en fest på legepladsen, og da vejen tilbage til bilen ledte os forbi 7-eleven, og der stod nogle Frisko-typer og delte gratis is ud, ville reptilernes begejstring ingen ende tage. Gratis is. FØR frokost! Verden er af lave ;-)
 
Sebastian og Øglen

Nu er det så hverdag igen. Fuglene pipper, træerne springer ud, og Øglen holder fernisering med resten af Mellemgruppen ovre i børneren senere i dag. Jeg har nået at løbe en kort tur og kickstarte dagen med friskpresset juice, så alt i alt synes jeg faktisk, at ugen er kommet ræddi godt fra start. Vi krydser fingre for, at det fortsætter! God mandag til jer alle!

fredag den 14. februar 2014

Blomsterne, bierne og Bella Center

I går holdt vi alle sammen fri. Fra arbejde, institutioner og hverdagen i al almindelighed. Vi sov til klokken 7.30 (!), spiste bananpandekager med flødeskum til morgenmad og hyggede os stille og roligt. Indtil et par stykker under 1,10 meter altså blev sure og gale over, at de skulle have tøj på.

Klokken 9 var vi parate til at gå ud af døren, og klokken 10-ish var vi ved Bella Center. Efter at have hørt "Bondemanden han har altid travlt" fra bagsædet ca. 429 gange. LEGO World ventede os, og reptilerne var virkelig spændte. Øglen kunne huske en del fra sidste år, mens Varanen tilsyneladende bedst kunne huske Legoland fra i sommer. Eller også var det bare fordi, det er nemmere at sige end "LEGO World", at han råbte "LEGOLAND" virkelig mange gange. Men potato-potato, ing'?!

Der var mange mennesker (duh!), men ikke så mange, at det blev alt for trættende. Og der var PÆNT mange legoklodser. Faktisk var der så mange klodser, der var så spændende, at vi ikke nåede ret meget mere end at bygge med dem. Is og kager (Varanen) og seje prinsesse- og piratting (Øglen). Og Zoologiske Haver (begge reptiler) og lastbiler fyldt med zebraer (Varanen). Jovist; Vi nåede også et lille smut over til Lego Friends-standen, hvor Øglen tegnede, mens Varanen forsøgte at tømme Lego-poolen for blå klodser. OG stikke af et par gange eller 50, men ellers blev der primært bygget. Og spist pølsehorn og is. Vinterferiefrokost, der holder, hvis man spørger reptilerne.

Is!

"Mojn! Jeg er den, der er løbet!"

Vi tilbragte små 4 timer derude, og så havde vi overskredet Varanens lur med så lang tid, at det begyndte at blive temmelig usjovt at være ham. Så af sted med os - efter lige at have rundet Lego-shoppen, hvor Øglen udså sig en Lego Friends-limonadebar, som hun fik med hjem (og desuden forelskede hun sig akut i Delfinbåden og Emmas bil, så hvis der er nogen, der lige står og mangler et par gaveidéer til min søde Øgle, så er der lidt at vælge imellem dér. Nå, ikke?!), og Varanen insisterede - selvfølgelig - på at få en kasse Duplo-is med hjem.

Duplo-is

Knæhøj Lego

Vel hjemme igen (efter en alt for kort bil-lur til Varanen), blev der leget med Lego til den store guldmedalje. Og eftermiddagen bød på Modig-film for hele familien med masser af dyner i sofaen (kombineret med neddæmpet højtlæsning for Varanen, der overhovedet ikke gad se skotsk, sagn-agtig Pixar-film med fantastisk animation) og slik.

Efter aftensmad, skumbad og et visit ved Is-bilen (Duplo-is gør det jo ikke alene), var det tid til lidt højtlæsning. Varanen ville gerne høre Pelle Haleløs, og Øglen ville gerne høre ... Sådan får man et barn. Det havde hun nemlig tænkt lidt over, fortalte hun. Og nu ville hun gerne vide, hvordan babyen kommer ind i mors mave. Hun havde ikke helt købt HDD's forklaring om 'magi', da han i en snæver vending på vej gennem menneskehavet i LEGO World skulle svare på hendes insisterende spørgsmål, så det blev Per Holm Knudsen, der kom os til hjælp på 70'er-agtige vis.

Øglen var interesseret, spurgte en masse og ville allerhelst vide, om det egentlig gør ondt, sådan at føde et barn. Og kunne så bedyre, at hun i hvert fald aldrig gider føde et barn. Og så syntes hun i øvrigt, at det var hyle-morsomt at høre mine (freestyle) forklaringer på, hvordan en baby sparker og spræller inde i maven, og i særdeleshed hvordan hende og Varanen gik helt amok, når jeg spiste appelsin. Hun syntes også tegningerne var RET sjove (undertegnede syntes, de var RET 70'er-agtige), og Varanen, der gerne ville høre med, sad primært og råbte "NÅÅÅÅHR, LILLE BABY!" og "NAVLE-DRENG!" (navlestreng, red.) Vi læste bogen to gange, og jeg har stærkt på fornemmelsen, at vi kommer til at læse den igen. Og igen. Og igen. Men det er faktisk en ret sød bog til at give de små indsigt i, hvordan det der med blomsterne og bierne fungerer ...

Og nu er det snart weekend. Som begynder med en fejring af, at det i dag er præcis 7 år siden, at HDD og jeg mødte hinanden for første gang. Og fortsætter med en middag med min søde, gamle mødregruppe i morgen. Slet ikke en dårlig weekend, jeg går i møde ...

tirsdag den 11. februar 2014

Hvad weekenden bragte

I en lidt anden boldgade end det seneste indlæg, skal vi nu snakke lidt om Lalandia. Som Øglen frekventerede i weekenden sammen med Farmor, Faster og Fætter. Den ene fætter, kun, for den anden var blevet syg, den lille stakkel.

De tog af sted fredag middag, og søndag aften ved 19-tiden kom Øglen hjem - helt klorduftende og mindst 5 cm højere. Jeg havde slet ikke talt med hende (modsat sin mor er hun ikke den helt store telefonsnakker), men Farmor var heldigvis været god til at sende MMS-updates. De havde haft en fest, og Øglen var helt høj. Vandland, MonkyTonkyland, minigolf, trampolinhopning i seler, så hun kom crazy højt op, badminton, mere vandland, og så videre. Hun fortalte og fortalte og fortalte og kunne slet ikke falde i søvn søndag aften. Så jeg brugte et par timer på at sludre med - og forsøge at putte - speedsnakkende Øgle. Som pludselig var blevet så stor. Og kunne fortælle om ting, som jeg ikke anede det fjerneste om, fordi det var Øglen, der havde været af sted. Uden mig.

En af MMS'erne. Hvor Hønemor her lige måtte korse sig og minde sig selv om, at Øglen var i trygge hænder ...

Det var mærkeligt, at hun var væk, men på et eller andet tidspunkt bliver jeg vel nødt til at vænne mig til, at hun er ved at blive stor. Også selv om jeg er ved at begynde at tude, når jeg kigger på billeder og ser, hvor lille hun var for bare et sølle år siden. Og er ved at begynde at tude endnu mere, når jeg tænker på, at vi snart skal til at tage stilling til skole. Således sad vi da heller ikke bare på vores bagdel og ventede på, at Storesøster kom hjem til os igen.

Fredag eftermiddag begav Varanen og jeg os nemlig gennem regnvejret til Mårmor og Mårfar, som heldigvis havde lyst til at få besøg weekenden over. Vi lod HDD blive hjemme, så han kunne holde mandeaften (og gøre rent), og så tog vi selv af sted. Varanen var HELT med på, hvor vi skulle hen, så han var fyr og flamme hele bilturen. Også selv om vi først tog af sted 15.30, og selv om jeg kørte forkert (#&#€%& gps!) og derved forsinkede os en lille halv time. Ingen sure miner fra ham overhovedet, og vi sludrede hele vejen. Kun en enkelt gang måtte jeg ty til sang for at klare et særligt kedeligt stykke motorvej.

Mårfar læser højt for (og tager billeder af) Varanen, mens Mårmor og jeg sneg os ned i byen et par timer

Læse-læse

... Og så blev det Mårmors tur til at læse. Det er stadig Mårfar, der er fotograf

Weekenden hos Mårmor og Mårfar var som altid et hit. Måske endda et lidt større hit end sædvanligt, hvis man spørger Varanen, for denne gang skulle han ikke dele opmærksomheden med nogen. Således var det ham, der kom med ud og gå med Mårfar og hunden hver morgen, og ham, der egenrådigt kunne bestemme, hvor mange bøger han ville have læst (og det var mange). Han bestemte også lørdag, at han ikke gad sove middagslur, og det hele var så hyggeligt og nede i tempo, at det ikke gjorde noget overhovedet. Vi spiste en kæmpe "pastalavnsbolle", fik slik - bare fordi, der var chips til aftensmaden, og Varanen solede sig i opmærksomhed. Undertegnede solede sig til gengæld i sofatid - den lille diktator Varanen besluttede nemlig, at det var Mårmor, der skulle putte fredag, og Mårfar, der skulle putte lørdag. Så jeg havde lige pludselig god tid til at spise slik, hækle og læse i den chick-lit, jeg købte for en femmer i genneren.

"Gider IKKE sove, mor! Sidde op i klapvognen!" Godt så ... 

Hjemturen foregik med snorkende Varan på bagsædet og tunge øjenlåg på forsædet, og vel hjemme igen, stenede vi til en hel del Dora the Explorer på sofaen. Varanen var helt træt og mæt af hygge og bedsteforældre-luurve, så han var puttet og megasød at sidde sammen med.

Øglen ved endnu ikke, at Varanen og jeg har været hos Mårmor og Mårfar. Hun ved, at vi har været ude at køre en tur, men hun har ikke stillet uddybende spørgsmål. Ikke, at jeg vil lyve, men der er ingen grund til at rutte med sandheden - hun kunne nemlig godt risikere at blive så skuffet over, at hun ikke var med, at det ville overskygge den fantastiske weekend, hun selv har haft.

I går hold reptilerne og jeg en fridag. Vi agerede lokale centerrotter, da der i anledning af vinterferien er et indendørs legeland. Hvor vi nåede at hygge os i 10 minutter, før Varanen faldt på hovedet ned fra en pude og flækkede læben. Nåhhhr, lille pus. Blod og gråd über alles, men heldigvis ikke noget, en is ikke kunne hjælpe på. Og senere på dagen tog vi så revanche, og Varanen betvang Den Onde Pude - uden at styrte. Succes. Derudover nåede vi til lægen med et underligt udslæt på Øglens lænd og et modermærke under Varanens fod. Og Øglen og jeg tegnede, lagde puslespil, bagte snydeboller (dem der i konservesdåser. Virkelig mærkeligt koncept) og sludrede, mens Varanen sov en tre-timers middagslur. Fridag well spent - og på torsdag holder vi endnu en. Denne gang med HDD. Yay.

mandag den 20. januar 2014

Når Øglen er ude ...

... danser Varanen på bordet. Eller noget.

Vi har lånt Øglen ud til Mårmor og Mårfar. Helt til på onsdag. Ikke fordi vi skal noget som helst, men fordi Øglen elsker at være på ferie. Uden os. (Ved ikke helt, hvad det siger om HDD's og mine evner inden for disciplinen Forældre, men jeg vælger at tage de positive briller på og tro, at det 'bare' betyder, at hun er tryg nok til at være væk fra os).

Vi kickstartede Øglens ferie med alle sammen at tage over til Mår-forældrene. Varanen ville aldrig have tilgivet os, hvis vi ikke havde gjort det sådan - han elsker Mårmor og Mårfar og kan tale om dem nonstop. Særligt, når han hænger ud med Farmor, det lille skarn ... Faktisk overvejede vi, om han mon også skulle på ferie der, men Hønemor her synes trods alt, at han er lidt for lille til at være på ferie 'bare fordi'. Og Øglen ville desuden ikke høre tale om, at hun skulle dele Mår-forældrenes opmærksomhed med nogen. Så hun er på ferie, og Varanen får alenetid med HDD og jeg. Så bliver han forkælet lidt ekstra - bl.a. med det par 'glimmersutsko' han forelskede sig stormende i i Netto i går. Som han sov med i nat. Og som han har på i vuggestuen i dag. Min lille fashionisto.

Se lige, hvor flotte de nye sutsko er. Jeg kan godt forstå, han faldt for dem. Hvis jeg ellers brugte str. 24 i sko, kunne jeg også have været fristet ...

Weekenden i det vestsjællandske var som altid hyggelig. Den gik bare alt for hurtigt (syntes de voksne. Øglen ville gentagne gange høre, hvornår vi mon tog hjem). Af uransagelige årsager fik jeg stort set ikke taget nogen billeder. Men til gengæld fik vi hygget foran pejsen, jeg fik introduceret Øglen for Ludo (stort hit - må vist få købt sådan et spil til at have herhjemme også), Varanen highjackede sine Mår-forældre på skift til at læse bøger, de små var i skumbad, vi var alle nede og se til den nissehule, der meget belejligt er nede i Mårmor og Mårfars 'skov' (og sør'me om ikke vi var så heldige, at selv om nisserne måske/måske ikke er smuttet retur til Nisseland, så havde de lagt en lille pakke med vingummier til reptilerne?), de voksne drak en masse kaffe, og pludselig var weekenden forbi. For HDD, Varanen og jeg, altså.

Varanen og Mårfar var ude at gå med hunden. Og mødte en brændestabel i mini-skoven. Mårfar er fotografen bag billedet, da jeg, som nævnt, nærmest ikke fik taget nogen

Vi blev vinket af sted af Mårmor, Øglen og en Yoohoo-bamse med grotesk store øjne, og så måtte vi ellers bruge de første kilometer på at forsikre en temmelig betuttet Varan, at alt var, som det skulle være, og at det ikke var en fejl, at Øglen ikke var med. "Øglen sidde dér, mor og far!", kommanderede han, mens han pegede på det tomme bagsæde. Efterfulgt af et "Hvor' Øglen henne?".

I går aftes var det også svært at forstå, hvor hun var henne, og det første, Varanen sagde i morges (efter "Ikke sove mer'" og "Guddi, hangegryn!" altså - man må jo have prioriteterne i orden) var "Hvor' Øglen henne, mor?!". Så han savner sin søster. Som i øvrigt har det godt. Siger Mårmor. Øglen gad ikke rigtig snakke, da jeg ringede, men hun gad dog godt hurtigt berette, at hun havde banket Mårfar i Ludo. Hvilket i parantes bemærket er lidt af en bedrift, for han er en hård Ludo-negl.

Billede fra Mårfar. Øglen ved nissehulen, der i nattens løb har fået en lille stige. Mystikken stiger ... #tøhø

Det er meget mærkeligt ikke at have Øglen hjemme. Og kun at have et enkelt reptil at tage sig af. Faktisk er det, indtil videre, den rene badeferie. For det kan godt være, at Varanen kom dappende ind i vores seng midt i nat. Men til gengæld sov han - og jeg - så også til omkring klokken 8. Luksus! Han får en kort dag i vuggeren i dag, og i morgen begynder han til det nye Mikle. Som i øvrigt er det gamle Mikle, da det nye var noget værre hø, ifølge HDD. Men det er en anden historie. Derudover har han jo så sine forældres udelte opmærksomhed, når han er hjemme, så han skal også nok få nogle hyggelige dage - selv om han selv mener, at han hellere vil hjem til Mårmor og Mårfar. Næste gang tænker jeg, at han skal prøve at være på en lille ferie derovre. Og næste gang igen kan de måske være på ferie sammen. Måske. Hvis Hønemor kan undvære ham.

Der er længe til onsdag aften, synes jeg. Men selv om jeg savner Øglen, glæder det mig, at hun får lov til at have nogle dejlige dage med Mårmor og Mårfar. Og at Varanen får noget alene-tid med HDD og jeg. Derudover glæder jeg mig over, at vi har muligheden for at give ungerne den slags oplevelser. At de (Øglen, om ikke andet) gider. Og at Mårmor og Mårfar gider, ikke mindst. Det er jo ikke nogen selvfølge. Men det hjælper selvfølgelig nok lidt på det, at vi har at gøre med verdens absolut sødeste børn. Uden sammenligning ... ;-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...