søndag den 28. februar 2010

Middagslur og fødselsdag

Vi sover ikke så godt herhjemme for tiden. Og med 'vi' mener jeg Øglen. Som jo så er så venlig at vække HDD og jeg. MANGE gange. I nat var vi vist oppe og runde de 8 gange. Og så besluttede hun sig for at holde fest fra omkring kl. 06. Jeg ved godt, at det i manges øjne ikke er specielt tidligt. Men vi har jo været velsignede med en Øgle, der i den sidste lange tid har sovet mere eller mindre igennem fra kl. 18.30-06.30/07. Så vi er vågnet op (i bogstaveligste forstand) til en helt ny virkelighed.

Men det Øglen ikke sover om natten, indhenter hun så om dagen. I skrivende stund har hun sovet middagslur i 3 timer. Det er meget usædvanligt, for nu at sige det pænt. Hun står nede i gården i sin klapper og snårksover (og ja - jeg HAR tjekket, at jeg har husket at tænde babyalarmen!), og hverken legende børn eller klaprende skraldespandslåg lyder til at genere hende. Men hun må jo trænge til det, det lille pus.

Kan jo også være, at hun rent faktisk hørte efter, da jeg forklarede hende, at heat to af Operation Øgle-fødselsdag (heat et blev afviklet i går) løber af stabelen her til eftermiddag, så måske hun vil være høflig og sørge for at være veludhvilet, når diverse legeonkler og -tanter indtager lejligheden. Det ville ikke være så tosset.

I går havde vi også hytten fyldt med gæster, og vi kopierer så konceptet i dag. Eller. Lagkagerne kopierer vi i hvert fald. Fandt ud af i går, at det ikke var helt så nemt og ligetil at bikse en kæmpegryde chili sammen, mens lejligheden myldrede med mennesker, så i dag udnytter vi det fastfood-mekka, der befinder sig lige uden for vores gadedør. Der bliver heller ingen kagedame i dag. Desværre. Der er kun et par meget små bidder tilbage af gårsdagens (og dem vil jeg selv have), som Øglens mormor medbragte. Og den smagte simpelthen så godt, at jeg ikke vil være bekendt at prøve at gøre hende kunsten efter. Så gæsterne i dag må nøjes med lagkage, boller og pizza. Basta! Det skal bare lige laves, men jeg mente, at jeg trængte til en pause ved Macbooken. (Har jeg i øvrigt fortalt, at jeg har fået sådan en?! For det er da klart værd at nævne, synes jeg nok...)

Har i sagens natur aldrig prøvet at holde børnefødselsdag før, men det er da helt vildt sjovt. Og hyggeligt. Og travlt. Fantastisk at se, hvor meget en et-årig trods alt fatter, og hvor glad Øglen blev for alle sine gaver. Hun har gøglet rundt med pegebøger, snurretoppe, dukker og så videre hele morgenen, og generelt været i højt humør. Gad godt, at jeg kunne være helt lige så frisk og entusiastisk efter at være blevet vækket non-stop hele natten, men det hjælper faktisk en hel del på trætheden at se, at hun er så glad. Ikke mindst fordi hun jo har været ret så pylret og bange, efter vi er flyttet.

Nå, nu er der lyd i babyalarmen. Finally. Så begynder det store ædegilde. Mon ikke, der falder lidt lagkage af igen i dag?!

fredag den 26. februar 2010

Når svensken flytter ind

Vi er blevet invaderet i den nye lejlighed. Af en hulens masse svenskere. Der lyder navne som Fillsta, Plök, Bestå, Vara, Omar og Kvart. Lige så langsomt i løbet af den sidste uge er der kommet flere og flere af de svenske venner til, og nu fylder de og deres pap-frakker stort set hele lejligheden.

Vi har jo selv inviteret dem, kan man sige. Og det fortryder vi da heller ikke. De er jo både pæne, praktiske, rummelige og billige. Vi skal bare liiiiige finde ud af, hvor de skal stå henne. Og hvad vi skal bruge dem til.

Det er jo selvfølgelig IKEA-møbler, jeg taler om her. HDD har haft ferie i denne uge (og jeg har jo ferie i tre uger, juhu!), og vi har benyttet os af arbejdsfriheden til at... arbejde. I lejligheden. Faktisk har vi ikke siddet stille et sekund, mens Øglen har været i vuggestue - vi har slæbt kasser, ryddet op, gjort rent, malet, handlet og indrettet. Og så har vi altså også været i IKEA. Mange gange! Ham Den Dejlige har været den heldige vinder af fire ture i IKEA på fire dage, mens jeg har 'nøjedes' med tre ture på ligeså mange dage. Og nu må det altså gerne snart stoppe!

Normalt er jeg egentlig ret pjattet med at dimse rundt i IKEAs afdeling for ting og sager, man ikke anede, man ikke kunne leve uden, og jeg må da også tilstå, at jeg har fået min del af underligheder med hjem fra mine tre besøg. Kartoffelmos-presseren, den gule lampe og de 20 (tyve) opbevaringsglas stod fx ikke allerøverst på listen over must-haves. Ligesom de 10 (hvad sker der for de absurde antal?) kulørte rammer til Øglens værelse heller ikke gjorde det. Men jeg har vist nået målet for, hvor meget IKEA jeg egentlig kan rumme.

Således kan jeg næsten ikke overskue, at vi stadig har en enkelt tur (i hvert fald) til IKEA til gode. Den værste tur af dem alle, hvis man spørger mig, for det er turen, hvor vi skal erhverve os et klædeskab. Af den allerslemmeste saml-selv-slags. Jeg VED bare, at det kommer til at tage for evigt. Og at lynet slår ned i hjemtransport-folkene lige præcis den dag, vi vælger at købe skabet, og så står vi dér med vores millionmilliard dumme æsker og kasser. Såååk! Så. Hvis der er nogen, der er helt vild med at købe klædeskabe i IKEA, så kunne jeg sagtens overtales til at blive hjemme. Anyone?

Det bliver dog ikke aktuelt at købe klædeskab, før resten af lejligheden er rimelig ryddelig. Måske der faktisk er en idé i at forhale dén proces, men på den anden side får vi hele familien på besøg til Øgle-fødselsdag i morgen, så det er jo også i vores (og deres) interesse, at det er til at komme til. Det bliver også så bøvlet, hvis nogen brækker et ben eller andet, fordi de skvatter i Kläfts' indpakning. Hm. Må hellere komme i gang med at rydde lidt op...

I øvrigt er Øglen sluppet for samtlige ture til IKEA. Heldige asen...

onsdag den 24. februar 2010

Fødselsdag

Nåmmen, så blev Øglen lige pludselig et helt år?! Synes jo lige, at jeg har ligget på barselsgangen på Rigshospitalet og drukket oceaner af rød saft og slet slet ikke kunne forstå, at det lille knirkende væsen ved siden af mig var mit (og HDD's), og at vi rent faktisk måtte tage hende med hjem, når jeg var færdig med at føle, at jeg var blevet kørt over af et godstog, og når amningen fungerede...


Men kalenderen siger altså, at der er gået et helt år, så det må jeg jo tro på. Og når jeg kigger godt efter, kan jeg jo godt se, at der er sket noget siden sidste år...





Synes altså, at det er noget helt specielt, sådan lige pludselig at være mor til en et-årig. Nu er Øglen lige pludselig et barn og ikke længere en baby. Hun kan stå og kravle og pludre og har helt klart fundet sin egen vilje frem. Og hun er ikke længere helt så afhængig af mig, som hun har været. Det er både fantastisk og vemodigt, for man vil jo så gerne være uundværlig - samtidig med, at man gerne vil have, at ens børn bliver små, selvstændige individer...

Øglens første fødselsdag har dog været præget af sygdom (Øglens). Hun var i vugger nogle timer, men blev ringet hjem pga. øjenbetændelsen, og oveni hatten havde hun så lige fået feber. Fed fødselsdagsgave (!) Men indtil hun blev ringet hjem, havde hun haft en fest med muffins (sukker-politikken i vuggeren var ikke strengere, end at pædagogerne havde foreslået mig at bage kage, hvis jeg ville have noget med til Øglens fødselsdag, så jeg havde lavet gulerodskage-muffins), lys og en hjemmestrikket kat.

På hjemmefronten skrider det efterhånden fremad mht. at få flyttet vores ting på plads i den nye lejlighed, og i dag, mens Øglen var i vugger, fik vi skik på stuen. Øglen elsker bøger, så da hun kom hjem og så den nye bogreol fyldt med bøger, lod hun hjemmestrikket kat være hjemmestrikket kat og gik i gang med at hærge. Forudser, at der kommer til at være en del oprydning i at have bøgerne så tæt på gulvet...


Og hvis lidt bogreol-hærgen betyder, at Øglen pludselig godt tør opholde sig på gulvet, so be it. Det begynder nemlig at være lidt tungt at slæbe rundt på hende hele tiden, fordi hun er bange for flyttekasserne. Også selv om lægen konstaterede til et-års-undersøgelsen i dag, at hun kun vejer 8,94 kg...

Nå. Nu vil jeg gå ind og kigge lidt på min sovende Øgle og (igen) tænke på, hvor fantastisk hun er, og hvor meget, hun har forandret mit liv. På kun et år. Det er lidt vildt, synes jeg. Og dejligt! Hav en god aften derude - husk at se De Unge Mødre ;-)

mandag den 22. februar 2010

Efterlysning af Øglen

Øglen: Smuk, sød, sjov, selvstændig baby. Har let til grin, er nysgerrig, altædende og kærlig.

Baby, der foregiver at være Øglen: Sur, pylret og usikker baby. Griner stort set ikke, græder, når hun bliver sat på gulvet, græder, når hun sidder på armen, og er fuldstændig rædselsslagen, når hun skal i bad. Med det resultat, at hun nu kun er blevet klatvasket i en hel uge, for jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at tvinge hende ned i karret.

Såehm... Nu har joken stået på længe nok. Det var sjovt fundet på (haha!) at bytte Øglen ud med fremmed, pylret klon, men nu vil jeg faktisk gerne have den rigtige Øgle tilbage!


...


Nå, nu har jeg lige været inde og tjekke Øgle-klonen, og det viser sig sandelig, at det ER den rigtige Øgle, der ligger i sin seng. Med en alvorlig personlighedsændring. En eller anden - vær sød at fortælle mig, at det bare er en fase, og at det går over?! Please!??! (bemærk, at desperationen udtrykkes i ustyrligt forbrug af udråbstegn og spørgsmålstegn) For jeg er da godt nok kommet på arbejde her...*

Oveni det hele er vi desuden så heldige, at Øglen havde fået øjenbetændelse (øglebetændelse?), da hun blev hentet i vuggestuen. Så sent, at lægen selvfølgelig havde lukket. Har derfor stiftet bekendtskab med en af de der vagtlæger. Må sige, at jeg ikke var imponeret over hans engagement og priser mig lykkelig for, at jeg 'bare' skulle bede ham om en recept på nogen øgledråber. Er glad for, at Maminka har skrevet det her indlæg, så jeg ved, hvor jeg skal henvende mig, hvis det engang bliver rigtig alvorligt.

Men nok brok for nu. Man skal huske at glæde sig over de gode ting, og en af dem er, at HDD og jeg har haft en fantastisk weekend (uden Øgle. Hæhæ), der bød på et bryllup hos en fra mødregruppen. Øjjjj, det var hyggeligt. Og sjovt. Og ret underligt (men fedt, faktisk) at være af sted uden Øglen. Til gengæld var det også fedt at hente hende hos farmor, da festivitassen var overstået...

*Flytningen kan muligvis have noget at sige. Det hele er vendt lidt på hovedet i øjeblikket, men jeg kan ikke tro, at det har al skylden. Eller hvad?

fredag den 19. februar 2010

Nemesis

Jeg ved ikke, hvornår jeg lærer det. Nemesis. Læser. Med. På. Bloggen. Han (det MÅ være hankøn, ikke?!) læste med, da jeg skrev forleden, at Øglen sover igennem.  Og han læste med i morges, hvor jeg åbenbart var lidt for kæk på jeg-er-snart-færdig-med-at-male-måden. Nåede ned i Flügger, fik købt min yderst kostbare maling (måske det er så dyrt, fordi man får en alenlang malings-prædiken med af farvehandleren? Helt ærligt  - det er MALING! Hvor svært kan det være?!), og fik slæbt det hjem på 4. sal. Er allerede ved at få second thought ang. det der 4. sal. Men satser på, at det giver mig de onde lår- og ballemuskler. På den tonede måde. Fik også grundet en halv hylde (fandt lige noget fyrretræ i lejligheden, som i dén grad trængte til at skifte farve. Men gør alt fyrretræ ikke det?!) Hvorefter telefonen ringede.

"Vuggestuen", stod der på displayet, og så ved man jo godt, hvad klokken er slået. Det er jo ikke fordi, de plejer at ringe for lige at sludre lidt, vel? Og ganske rigtigt: "Øglen har en temperatur", lød det i røret, og selv om det jo i sig selv er ganske glædeligt, vidste jeg inderst inde godt, at de ikke ringede bare for at meddele mig det åbenlyse, og at de prøvede at fortælle mig, at Øglen havde feber. Så af sted med mig og klapvognen i S-toget. (Sjovt, som folk kigger mærkeligt, når man har proppet taske, regnslag og andet ned der, hvor barnet normalt ligger i en klapvogn. Har overvejet at sige "Ligger du godt nedenunder alle mors ting, lille skat?", mens jeg linder lidt på min tunge håndtaske, men det er jo sket før, at jeg er blevet misforstået, så ind til videre dropper jeg det...)

Fik hentet Øglen og transporteret hende hjem i klapperen i silende regn. Som var forklædt som sne, men det VAR jo regn. Det var i hvert fald lige så vådt som regn. Og så har der ellers været dømt Mission Underhold Ualmindeligt Gnaven Øgle resten af dagen. Ikke så meget som en kvadratcentimeter har jeg fået malet siden i morges kl. 9.58. Og jeg er sikker på, at det udelukkende skyldes, at jeg var så kæk i morges. Hrmpf. Heldigvis har HDD fået malet lidt. Og han overtog også Øglen i eftermiddag, hvor jeg havde en tid hos frisøren. Som har klippet alt mit hår af. Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til, men jeg vænner mig forhåbentlig til det på et eller andet tidspunkt. Gerne inden i morgen, hvor jeg skal til bryllup og helst se lidt pæn ud. Men nå. Alle malerstænkene er i hvert fald væk nu. Sammen med håret. Og det er jo godt nok...

Nu er der X-Traktor, så jeg smutter ind i sofaen. Sammen med resten af Danmark. Med mindre Øglen vågner. Og det gør hun jo nok...

Malermester iBaby - the sequel

Jeg maler stadig. Stuen mangler nu ét lag for at blive rigtig pæn (den gamle, jordfarvede maling skinner på nuværende tidspunkt igennem den nye, råhvide, og det er ikke så fikst). Og når dét er gjort, er det "kun" køkkenet, der mangler. Det bliver bare ikke lige nu, for pt. er det i køkkenet, at alt vores skrammel er stuvet hen, så det ville være noget af et klatre-arbejde at få malet derude. Desuden har jeg skumle planer om, at det bliver HDD, som får køkken-tjansen.

Da stuen havde fået første gang i går, løb jeg "desværre" tør for maling, så nu bliver jeg nødt til at vente på, at butikkerne åbner, så jeg kan begive mig ned i Flügger og lægge en billion for en spand maling. (Hvad sker der for prisen på maling?! Kunne jo hyre en hel stabel polakker for det, det koster at købe 20 L "superduperhyper-dækkende maling").

Men så var det jo, jeg tænkte, at jeg ville bruge tiden på noget fornuftigt. Nemlig at gøre opmærksom på OPERATION PÅSKEGLAD.


Reglerne kan læses her, så skynd dig at klikke derover, hvis du vil lege med. (Det er da næsten for god en idé til ikke at gide lege med, er det ikke?! Det synes jeg i hvert fald....)

Og så må jeg vist hellere komme i gang med dagens dont. Tænker, at der er nogle flyttekasser, som gerne vil tømmes. En vask, der gerne vil sættes over. Noget tøj, der gerne vil lægges sammen. Et gulv, der gerne vil skrubbes. Eller en hel del pap, som gerne vil slæbes ned i gården. Mulighederne er uendelige...

Rigtig god dag allesammen.

onsdag den 17. februar 2010

Malermester iBaby

Vi lever stadig. Nu på Østerbro. I ny lejlighed. Og med en milliard (ok, kun 90, but still) flyttekasser. Heldigvis havde vi hyret nogle 3x34'ere til at slæbe, så det slap vi for. Men man slipper jo alligevel aldrig helt, vel?! For de der flyttemænd bliver jo ikke og venter på, at man i sit vægelsind alligevel hellere ville have haft kommoden ind i soveværelset og skænken ind til Øglen og en ret stor andel af kasserne videre op på loftet.

Så det er dét, jeg laver, siden jeg nu ikke blogger for tiden. Og så maler jeg. Sådan ca. en hel lejlighed. Vi havde ellers regnet med (læs: håbet), at lejligheden ikke skulle males, for i erindringens skarpe halogen-belysning, var væggene så godt som nymalede. Det var de så desværre bare ikke, da vi flyttede ind i weekenden. De var nærmest det modsatte (er der noget, der hedder 'gammel-malede'?!), og så var (er) de ovenikøbet i rigtig trælse farver varieret over temaet 'jord'. På den trælse, gulnede måde.

Nå, men det er heldigvis ikke noget, 10.000 liter råhvid maling, knofedt og et abnormt antal arbejdstimer kan lave om på. 2 værelser er færdige på nuværende tidspunkt, og hvis energien kommer over mig i morgen (igen), tager jeg fat på endnu et rum. (Gider ikke, men der kommer jo ikke nogen og gør det for mig. Eller hvad?! Hint-hint).

Øglens værelse var det rum, der blev malet færdigt først. Så i dag har jeg - ud over at male - nusset rundt derinde, indrettet og gjort det lidt hyggeligt for den bette størrelse, der bare har klaret flytningen så flot! Lidt mere pylret end vanligt, når hun kommer hjem fra vuggestue, og hun går lidt tidligere i seng, men hun sover igennem (må man godt skrive dét? Eller kommer nemesis så og ødelægger det hele?), og hun var helt klart over-glad for at se alt sit legetøj på sit nye værelse i dag, efter det har været pakket i kasser. I går var hun i et farligt humør efter vuggeren, hvor hun græd, og jeg græd, og det gjorde, at jeg lige nåede at tænke, at vi var de ondeste forældre i verden, når vi lod Øglen opleve endnu en flytning i hende korte liv, men i dag var hun glad (jvf. legetøjs-episoden), så jeg krydser fingre og tæer og håber, at vores lille, glade Øgle snart er tilbage for fuld kraft.

Jeg har jo ferie i disse dage (uger), og det er virkelig fedt! Ikke bare fordi, jeg så har masser af tid til at dimse rundt i de nye omgivelser og vente på alle de ting, der bliver leveret, men også fordi, at jeg slipper for den drænende aktivitet, det er, at spekulere over et job, der virkelig ikke gør mig glad. Der er stadig ingen gevinst på jobsøgnings-fronten, men jeg er fortrøstningsfuld... Eneste minus ved ikke at være på arbejde er, at jeg ikke har så mange timer foran computeren hver dag, og dermed ikke kan følge helt så godt med i blogland, som jeg plejer. Det savner jeg lidt, for man (jeg!) bliver nærmest lidt afhængig, men det virkelige liv ER nu heller ikke sådan at kimse af :-)

Og som et ps kan jeg da lige blære mig med, at jeg, da jeg besøgte blogland i en snig-pause i dag, fandt ud af, at jeg havde vundet et gavekort på 500,- til Purløg & Persille ovre hos Anette og en surprise-præmie hos den anden Anette. Det er da totalt nice (som de unge ville sige...)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...