onsdag den 7. juli 2010

I de store skove nær ved SiiiiiljanSØen!!!

2½ dage. Så er jeg den, der er smuttet på ferie! Øglen, HDD og jeg skrider til Småland, hvor vi i hele to uger skal nyde skovens dybe stille ro *nynner* i og omkring ét stk. ødegård.

Og når jeg skriver ødegård, så mener jeg virkelig ødegård. Ok, der er godt nok elektricitet og rindende vand, og rygtet vil vide, at der er installeret bruser og et 'rigtigt' toilet, siden vi var der sidst*. Hvis det bare var mig og HDD, der skulle af sted, ville jeg godt kunne overleve med friluftsbad (selv om jeg er så lidt outdoorsy, som man bliver), men når Øglen nu er med, orrrrker jeg ikke at skulle udenfor, hver gang der er noget, der skal vaskes eller en nødtørft, der skal forrettes.

Men ja. Rindende vand. Træk og slip. Elektricitet. Og så stopper de moderne bekvemmeligheder også helt og aldeles. Selv om der er en radio, er det så som så med signalet (hvem gider i øvrigt også høre svensk radio?!). Tv er der overhovedet ikke, ligesom internetforbindelse er en by i Rusland. Måske de faktisk aldrig rigtig har hørt om internet, helt derude midt i de store skove (nær ved SiiiiljanSØEN *nynner igen*. Også selv om ødegården overhovedet ikke ligger i NÆRheden af Siljansøen. (Den ligger iflg. Google i Dalarne). Det er bare en god sang. På den sørgelige måde). Hvis man står på ét ben (meget vigtigt!) og drejer sig hid og did på det højeste punkt omkring huset, er der til nøds telefonforbindelse, men så stopper det teknologiske fremskridt også.

Altså er der meget elektronisk underholdning (tidsfordriv?), som jeg ikke kommer til at kunne benytte mig af i mange mange dage. Til gengæld er der så kvadratkilometer efter kvadratkilometer spækket med blåbærbuske, små krat fyldt med vilde hindbær (eller "himba", som min fransklærer i gymnasiet altid sagde) og en skøn skøn skovsø (ikke Siljansøen!) 10 minutters kørsel fra ødegården. Der er også en pejs, der er knaldhyggelig at tænde op i - også selv om det forhåbentlig er dejlig lunt - masser af kryds og tværs'er og et nyt spil Scrabble. Og måske noget Yatzy. (Hvis jeg selv skal sige det, er jeg riiiimelig hardcore til begge spil, så der er lammetæv i vente til ham HDD). Og så er der ro og fred til at kunne nyde Øglen (og HDD) i 14 dejlige dage, uden liiiiige at skulle ordne et eller andet praktisk, tjekke noget på nettet eller ringe til alle mulige og umulige. Jeg glæder mig som en lille dreng, og selv om de første dage sikkert byder på voldsomme informations-abstinenser, ved jeg af erfaring, at det hurtigt går over, og at jeg relativt hurtigt kommer ned i et m a j e t lavt gear.





















Hov, så sneg der sig sør'me lige en overbelyst sommer-Øgle med i indlægget...

Så fredagen kan faktisk ikke komme hurtigt nok! Samtidig må den dog ikke komme ALT for hurtigt, for der er lige en trilliard ting, der skal pakkes ned i tasker, som LilleBitte-Bilen skal fores med. Og inden tingene skal pakkes i tasker, skal vaskemaskinen på seriøst overarbejde. Jeg er slet ikke begyndt at tænke i detaljer omkring, hvor mange ting, vi skal have med til 14 dage - Øglen er kendt for at forbruge rent tøj, som vi andre forbruger… hm… ilt… Hun bruger i hvert fald MEGET. Og legetøj. Er nemlig ikke helt sikker på, at Øglen sætter pris på naturskønhed i helt samme grad, som sin mor og far. Og badetøj. Og spisegrejer. Og dyner, puder og bamser. Og… Argh, nu kom jeg til at tænke på det alligevel.

Nå, men der er en del, der skal nås inden fredag, og der er også en 1.456 småopgaver på arbejdet, der skal lukkes, og så lige et vennepar, der skal ses, inden de deler sig og bliver til tre. Hun har termin i dag, så hun er bogstaveligt talt bristefærdig. Spændende! Og syret, at når vi kommer hjem fra ferie, så har de en lillebitte baby. Det er så vildt, altså, og jeg kan stadig huske - hell, jeg bliver af og til stadig ramt af - den surreelle følelse af, at det her nu er ens barn, som man gerne må tage med hjem fra hospitalet/ferie/café mv., og at kræet er kommet for at blive. Wow.

Der bliver i sagens natur ret stille her på bloggen i de næste par uger, men jeg vender stærkt tilbage, når jeg igen ramler ind i civilisationen. Indtil da må I have en fantastisk sommer - glæder mig til at læse med hos mange af jer og se/høre/læse, hvad I skal bruge sommeren på.

*Når jeg sådan skriver det ned, kan jeg godt se, hvordan nogen kunne få det indtryk, at der faktisk overHOVEDET ikke er tale om ødegård i gængs forstand, men der ER altså rimelig primitivo. Nå.

søndag den 4. juli 2010

Så slapper du heeeeelt af...

Efter en skøn weekend hos Øglens mormor og morfar, er jeg nu hjemme igen. Med en hvilepuls på omkring de 10, en vægt på (ca.) 10.000 kg og en afslappethedsfaktor på en milliard. Mindst.

HDD har holdt drenge-weekend, så derfor var det bare Øglen og jeg, der drog mod Vestsjælland. Hjem til min moar og faar og blive forkælet, som kun de kan. Og som man sjovt nok aldrig bliver for gammel til... Og Øglen er blevet forkælet. Med læssevis af frisk frugt, en enkelt SunLolly (undskyld, hvis der er nogle klid-agtige øko-spelt-mødre, der læser med) og frem for alt opmærksomhed for fuld skrue. Hun har svælget i det, været ét stort smil fra morgen til aften og pludret så meget, at radioen fuldstændig kunne undværes. Sådan da. For selv om vi er ved at være ude i flere forståelige ord, er der stadig en gevaldig overvægt af Klingon. Fatter ikke en krone, men det lyder meget sødt.

Det har været så skønt ikke liiiiiige at skulle noget. Ikke liiiige at skulle sætte en vask over, støvsuge, rydde op, se en veninde, handle et eller andet livsnødvendigt, eller lignende. Bare at have tid til at slappe af, nyde og ikke mindst være. Ultimativ luksus i en ellers travl hverdag. I en grad, så Øglen er gået helt omkuld her til aften. Kl. 17.45 kunne hun ikke mere - det er vist rekord. Men hun har også fået en på opleveren her i weekenden. Med mormor og morfar, vandpjaskeri på terrassen, fri leg med verdens mest godmodige labrador - og med at gå. For jeg skal da lige love for, at hun er kommet i gang med at gå nu. Selv om hun tog sine første skridt for nogle uger siden efterhånden, så har hun ikke lige gidet at bruge dén evne det store. Men nu kommer vi vist ikke udenom, at vi har en gående Øgle. Det var bare et visit hos mormor og morfar, der skulle til - så bliver der jernet rundt som aldrig før. Mega-hyggeligt, men samtidig mega-underligt; ikke mindst for HDD; der kyssede en kravlende Øgle farvel i fredags og fik en gående Øgle hjem i dag. Wild.

Nå. Nu vil jeg nyde den dejlige sommeraften ved at hente noget take-away (kan jo ikke bryde zen-følelsen med at skulle lave mad, vel?!), lægge mig i sofaen og håbe, at fjernsynet sender noget, man gider at se. Og hvis det ikke er tilfældet, kunne det være, at man skulle gøre Øglen kunsten efter og gå tidligt i seng...

onsdag den 30. juni 2010

Motion og chokolade(tude)kiks

Skal lige høre om noget, ik'å'?! Når nu man i lang tid har været rimelig inaktiv (bare for ikke at kalde mig selv for decideret doven.) og ikke lavet megen anden motion i små 1½ år end at gå ture med barnevognen og slæbe Øglen op og ned ad trapper - først på Østerbro, så i Gammelby og så på Østerbro igen - ja, så er der jo ikke noget at sige til, at mavedellen (eller alle de andre deller, for den sags skyld), hverken rykker sig eller bliver mindre. Endnu mindre mærkeligt bliver det, når man oveni den manglende motion spiser så mange kager, at Kagens Dag skal være glad for, at jeg ikke fik købt billet i år (eller nogle af de øvrige år).

Men.

Nu er det jo så, at jeg godt kunne tænke mig at regulere min størrelse lidt (til det mindre, forstås). Og blive lidt sundere og alt det jazz. Ikke på den fanatiske måde, men der er jo ingen grund til at opføre sig som Pacman og æde alle forhindringer på ens vej, vel!? Så jeg har forsøgt at lægge lidt om. Skruet lidt ned for kageindtaget og op for motionen. Jeg cykler 16 km om dagen. Fem dage om ugen. Ikke, at jeg er over-god til hovedregning, men det er mere end 50 km og mindre end 100 km om ugen. Derudover løber jeg mellem 15 og 25 km om ugen. Med et beskedent håb om at komme op på et gennemsnit på 30km på et eller andet tidspunkt, når mine knæ orker. Men dellerne?! De bliver stædigt, hvor de hele tiden har været.

Jowjow - jeg får da mere energi af at spise sundere og bevæge mig mere. (Bortset fra, når jeg punkterer FULDstændig efter en løbetur og sværger, at jeg aldrigaldrig mere vil løbe så meget som ét skridt mere). Og jeg sover bedre om natten. Og har generelt mere overskud (og thank G** for dét, for Øglen er ramlet ind i noget, der minder om noget trodsalder). Men det VILLE nu være rart, om vægten (eller i det mindste bare spejlbilledet) gad være på mit hold. For selv om alt det nævnte er vældig godt, kan jeg jo ikke helt løbe fra (høhø - løb; fik I den?!), at jeg også gerne vil strammes lidt op og ind hist og pist. Og selv om jeg rent faktisk er begyndt at nyde mine løbeture, så kunne jeg da godt finde på noget andet at lave.

Don't get me wrong, men SÅ sjovt er det jo heller ikke at være magenta-farvet i fjæset flere timer efter endt løbetur. Eller mærke samtlige musker murre og værke som var man 89 og knogleskør. Og da slet ikke, når det tilsyneladende overHOVEDET ikke gør nogen forskel på størrelse eller vægt. Så kan jeg jo ligeså ligge på sofaen som en anden Barbara Cartland og fråde fyldte chokolader. Meget hyggeligere. Og (formentlig) ikke lige så sved-fremkaldende (alt efter, hvor meget chokolade jeg spiser, tænker jeg).

Men hvad sker der for de über-resistente deller, vil jeg gerne vide? Troede jo lige, at jeg havde fat i den lange ende med at skrue ned for de søde sager og op for motionen. Forbrænde flere kalorier end jeg indtager. Og videre i dén dur. Men nej, åbenbart. Hvis der er nogen, der har et råd, de gerne vil af med, så smid det endelig her. For jeg fatter hat (som de unge ville sige).

Tror, jeg går ind og spiser en tudekiks. Af chokolade. Fordi det er synd for mig. Og fordi det jo tilsyneladende hverken gør til eller fra i det store veje-/spejle-regnskab...

lørdag den 26. juni 2010

Ahhhhhhh!

Hej sommer!

Jeg ved ikke helt, om jeg tør tro på, at sommeren endelig er kommet, men solskin er solskin, og når det endelig er her, skal det f*nnarme også nydes. Så det er det blevet. I fulde drag.

Øglen og undertegnede - som ikke er i familie med Quasimodo, selv om vind og kjole gør sit for at modbevise det

Øglen har været på græs både i går og i dag, og (måske ikke overraskende) hun ellllsker det! Sidste nye hit er, at hun går tur med sin klapvogn - vældig smart, eftersom den lille diva på ingen måde gider sidde i den (til trods for - eller måske på grund af?! - gøgl og overtalelser fra far og mor). Hvis det ikke var for barnevognsselen, ville hun være faldet ud af den omkring 160 gange (mindst!) i dag alene, så vi takker et lyst hoved for i sin tid at have opfundet noget til at spænde små egenrådige bæster fast med.

Tagterrasse-sushi. Bemærk venligst ejendomsmægler-kigget til vandet ;-)

Billede lånt fra aok.dk

I går sneg HDD og jeg os op på tagterrassen med sushi (og dåseøl!), efter Øglen var blevet puttet. Længe leve fredage - og babyalarmer. At kunne sidde ovenpå Kbh og nyde solen og lytte til de ny-udsprungne studenter er faktisk slet ikke så dårligt (ok, de studenter, der havde en vogn med et horn, der lød som en luftalarm, var ret belastende, men dem, der bare hujede og dyttede almindeligt var meget hyggelige. Prøver at lade være med at tænke på, at det er 13 - TRETTEN - år siden, jeg selv blev student. Gisp!).

I dag har jeg så stiftet bekendtskab med Frederiksdal Fribad.  Bortset fra underlig mangel på puslepladser (der er ingen overhovedet?!), er det et helt fantastisk sted - superbørnevenligt (og derfor er det da også ret mystisk, at der ikke er så meget som et eneste lillebitte puslebord) og meget meget smukt. Så hvis nogen skulle komme på de kanter, kan det virkelig anbefales at slå et smut forbi.

 Billede er lånt fra http://www.be-fashionable.com/product.asp?product=1578

Indtil videre har jeg altså fået fyldt godt op i hygge- og soldepoterne. Forkælelsesdepotet er heller ikke gået ram forbi - HDD har givet mig både roser og de her fine øre(n)ringe. Ikke på grund af noget særligt. Bare fordi. *smeltesmelte*

Og weekenden er ikke slut endnu. En hel dag - forhåbentlig med masser af solskin - venter forude. What's not to like?! Håber, I nyder vejret - og hinanden. Vi blogges ved!

fredag den 25. juni 2010

Nåmn, så ved vi da dét

... sukkertrang og alkoholisme hænger sammen.

Det betyder, at fremtiden ikke tegner lys for Øglen. For hvis lysten til sukker er proportional med mængden af alkohol, man kommer til at drikke senere hen, så bliver det storslemt. På dødsdruk-måden.

Men nu ved vi det da i det mindste ...

(Jeg burde SÅ meget være forsker i USA. De kan tilsyneladende konkludere hvad som helst ud fra intet som helst. Og sikkert også tjene penge på det. Gad vide, om de griner meget? Det ville jeg gøre, hvis jeg var dem. De gætter jo næsten lige så meget som meteorologerne).

onsdag den 23. juni 2010

Forsigtig - der øgles!

Hvis der var nogen, der befandt sig i Indre By i dag ved 15.30-tiden, sådan omkring Nørreport, give and take, og spottede et kvindemenneske med en taske, en jakke, to cykelhjelme, et par begynder-sko, en lille thermojakke, et par shorts str. 80 og ét stk. skruphamrende mega-hysterisk Øgle under armen, jamn så var det såmænd bare mig.

Derudover slæbte jeg også på et par gevaldigt tunge øjenlåg, så alt i alt synes jeg egentlig, at jeg havde hænderne fulde - også i bogstaveligste forstand. Men det var Øglen aldeles ligeglad med, så hun vred og vendte sig og skreg af sine lungers fulde kraft (og det er RET højt, hvis nogen skulle være i tvivl). Da jeg skulle sætte hende i cykelstolen, mistede hun tilsyneladende fuldstændig evnen til at bøje i nogen som helst led i kroppen, og jeg lyver ikke, hvis jeg siger, at jeg seriøst havde svært ved at få hende sat ned og spændt fast - også selv om jeg selvfølgelig havde sat alle mine øvrige pakkenelliker fra mig. Ved stadig ikke, hvordan det lykkedes, men vi kom da hjem - under højlydte protester - og Øglen blev placeret i den nye ride. For det kunne jo være, at hun trængte til en lur?!

Apparently not!

Så hvis nogen var på Østerbro ved 16-tiden og spottede et par i deres bedste alder med en Croozer, hvis indhold skreg så højt, at man skulle tro, nogen var ved at begå et lillebitte mini-mord indeni den, så må I selv gætte, hvem dét var.

Humøret (Øglens) blev på ingen måde bedre af at komme hjem, og det eneste tidspunkt hun holdt op med at smide med ting (en Schleich-giraf gør rimelig nas at blive ramt af) og øgle rundt, var, da hun lige frådede 2 skiver rosa oksekød til aftensmaden. Kl. 18.15 øglede hun hen til sin soveklud (som også var blevet kylet rundt), forlangte at blive taget op, og begyndte med det samme at vinke, så vi tænkte, at det måske allerede var sovetid. Og det tog da så også kun 5 min. for hende at falde i søvn.

Ikke noget at sige til, at hun er lidt smadret efter at have sovet v i r k e l i g dårligt i nat (det endte med, at hun sov inde hos os, og det tror jeg faktisk ikke, hun har gjort, siden hun var 4-5 måneder gammel. Hun gider simpelthen ikke (øv!), men i nat var hun så ude af den, at det tilsyneladende bare ville være tæt på mor og far).

Håber MEGET på en roligere nat i nat. For det er ikke kun Øglen, der bliver træt af ikke at få sovet. Og humøret må egentlig også gerne være bedre i morgen. For da er det udelukkende mig, der skal stå for eftermiddagsunderholdningen, og det spår jeg bliver ret op ad bakke, hvis hun skal være lige så grumpy som i dag. Gad godt, at der var et tigerspring, jeg kunne skyde skylden på, men dén undskyldning forsvandt desværre efter 60 uger (eller er det 63 nu?!). Ærgerligt nok, faktisk, for det var altid en sikker vinder at ty til. Og det er nu så rart at kunne hænge surhed op på et eller andet (også selv om de der tigerspring aldrig har passet synderligt på Øglen).

Men så er der selvfølgelig den med tænderne. Så: det er nok, fordi der er en tand på vej, at hun er sur. Tror I ikke også? Hva' hva' hva'?

søndag den 20. juni 2010

Ny ride #2

Så har vi langt om længe fået vores Croozer. Vi var ude på en lille test drive i dag, og noget tyder på, at Øglen godt kan lide sin nye ride. Hun lagde hårdt ud med at smile og grine og vinke over hele linjen, hvorefter hun faldt i søvn. På et tidspunkt på dagen, hvor hun ellers aldrig sover. (Ok, hun er også lidt slatten i disse dage, men alligevel...)


Og apropos Øglen, så præsenterede vi hende for en artsfælle forleden:

De skal nok blive fine venner, de to... De har en del fællestræk; dimser rundt og hygger sig, kommer og skubber til en i ny og næ og brokker sig, når de vil underholdes. Pleo skal så ikke lige fodres og er ligeglad med at komme på legepladsen, når det øsregner. Men omvendt er han ikke så hyggelig at tage med på stranden (yay - der er åbnet en strand på Østerbro i dag!) og på legepladsen, ligesom det ville føles lidt tamt (tror jeg - jeg har ikke prøvet) at putte en reptil, som man bare kan slukke for (selv om det da NOGLE GANGE ville være meget rart, hvis Øglen havde en sluk-knap).

Håber, I alle har haft en god weekend. Jeg har nydt min i fulde drag - også selv om jeg og Øglen blev nødt til at blive hjemme fra en barnedåb i dag pga. slatten Øgle. Men tror, "fridagen" er givet godt ud - hun fik i hvert fald mulighed for at slappe godt og grundigt af, inden ny og krævende (og larmende) uge i vuggestuen sætter ind...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...