fredag den 31. december 2010

Gåt nyddår

Egentlig havde vi ikke rigtig nogen planer for det her nytår. Indtil for en uges tid siden. Hvor vi aftalte med en fra mødregruppen og et af deres vennepar, at vi skulle holde børnevenligt nytår i noget nybyg i Hvidovre. Så det havde vi glædet os til.

Men. Så er det, at vejret og kulden kommer ind i billedet. For jeg er jo blevet forkølet. Og det er ikke aftaget i løbet af de sidste par dage. Tværtimod. Hoster og sprutter og har en fornemmelse af, at mit hovede er ligeså stort som den røde dronnings i Alice i Eventyrland. Trods forsikringer fra Hvidovre om, at jeg bare skal komme, uanset søllehedsniveau (de er sq så søde), så orker jeg bare næsten ikke at sidde og hænge og forsøge at være bare lidt festlig. Derfor har vi meldt afbud og bliver hjemme. Ikke så festligt, men lige, hvad jeg kan overskue.

HDD er på nuværende tidspunkt trillet til 2650 med noget af desserten (som vi står for) og skulle efter sigende få en portion hovedret med tilbage (nævnte jeg, hvor søde,de er?!). Totalt meals on wheels.

Men selvom der nok ikke bliver så meget fest og glimmer og skøre hatte over nytåret for mig i år, så skal det nok blive en dejlig aften. Jeg er jo sammen med HDD. Og Øglen. Et ubegrænset forråd af pebermynte-te og Panodil. Og en stor portion af Paul Cunninghams lakrids-is med tørrede oliven og mørke bær, som jeg kreerede i al møjsommelighed igår, da jeg stadig troede, vi skulle til Hvidovre. HDD kan ikke lide lakrids-is, så han kreerede mere klassisk is; marcipan, chokolade og nødder (og det er så den, han er ude og aflevere nu, staklen). Så det skal nok blive en god aften :)

Rigtig godt nytår til jer alle derude i Blogland. Tak fordi I læser med og kommenterer fra tid til anden. Det er en fornøjelse at have besøg af jer, så kom endelig forbi så ofte I orker. Vi 'ses' i 2011.
Published with Blogger-droid v1.6.5

onsdag den 29. december 2010

Køkken og snot

Det kan godt være, at julen er hjerternes fest, men det har virkelig også været gavernes fest, når man ser på alle de gode sager, Øglen har indkasseret. Alt lige fra en hjemmelavet dukke (med tøj), en hjemmehæklet abe, et Glückskäfer dukkehus, et Duplotog, en bondegård, et stable-ur, en hue, modellervoks (bivoks-halløj, som er så øko-agtigt, at man an spise det uden problemer, men som til gengæld er så stenhårdt, at man skal have Hulken til at ælte det en times tid inden brug), Stockmar-farvekridt, et par bøger og et legekøkken. Plus en lille efter-julegave i form af en pakke jumbo-tuscher, der er magen til dem, den store kusine fik i mandelgave, og som Øglen var helt ekset med.

Egentlig ikke dårligt, når man ikke engang er fyldt to.

Der bliver leget og grinet og hvinet og tegnet og hygget og slappet. Helt fantastisk. For så er der tid til, at jeg kan være snotforkølet i fred. Pt foregår det med pebermynte-te og et lag af en Anton Berg-chokoladeæske. Det må da kunne gøre mig frisk igen. For man kan da ikke være syg nytårsaften, vel?!


Øglen arrangerer og regerer i sit nye køkken. Og byder sin forkølede mor, der plaprer snøvlende, på kage.

mandag den 27. december 2010

Julemarinade

Man tager et juletræ (to faktisk, for der er også et på terrassen) og en hel del pynt. Tilsætter stearinlys, ild i pejsen, mad i lange baner og alt i hele verden, der indeholder sukker. På et givent tidspunkt propper man en hel del gaver og en enkelt julemand i puljen, og til sidst drysser man rundhåndet med sne. Når alt det er klaret, hopper Øglen og Øglens mor op i karret, og nu - efter fire dage - kan jeg vist roligt sige, at vi er et par stykker, der er godt og grundigt julemarinerede.

Juleidyl på terrassen

Og det mener jeg skam ikke på nogen dårlig måde. Vi er bare så indsukrede og nede i gear, at jeg er lidt bekymret for, hvordan vi nogensinde kan vende tilbage til hverdagen. Med grøntsager, regelmæssig motion  og faste sove- og stå op-tider.

Øglen og jeg er stadig hos mormor og morfar, hvor vi har tilbragt julen. HDD vendte næsen mod 2100 Spelt i går (gad vide, om han blev lukket ind - jeg kan garantere for, at der ikke er blevet spist så meget som en enkelt speltkerne hen over julen), fordi han er en af dem, der skal arbejde mellem jul og nytår. Jeg er derimod en af dem, der underligt nok har absurd meget ferie tilbage, som jeg skal nå at have holdt, så jeg holder fri. Og Øglen holder fri sammen med mig.

Jule-legestue. Læg mærke til stablen på trappen i baggrunden. Det er slik. Og det er spist nu.

"Kåååååååålt"

Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vi ikke laver noget som helst. Ingenting, nada, de rien, nichts. Feder den foran pejsen, leger med Duplo-tog, klapper husets labrador. Spiser lidt mad engang imellem. Og utrolig meget chokolade (de voksne. Øglen må nøjes med kiks og appelsiner, det stakkels barn). Der er allerede blevet tømt 2 dåser Quality Street, som var kommet i goody bag box fra Tyskland. Og 1½ kasse med små chokoladejulemænd, som egentlig ikke smager specielt godt, men hey - de er af chokolade. Og 2 poser Twist. Plus alt det løse. Er ude en gang (max 2!) om dagen. Leger lidt med Øglen, som helst vil være oppe hos mig, fordi sneen er "kåååååållt". Slæden, som vi fik fat i efter en længere jagt, er totalt yt. Øglen nægter at nærme sig den, endsige sidde i den, så det var da sandelig godt, at vi sørgede for at få den købt. Og så har mormor og jeg også lige bevæget os ned i byen efter friske forsyninger...

Der bliver lagt puslespil, bygget med klodser og hærget juletræ (Øglen har lige lært at sige "tromme", så hun fræser rundt og hiver alle de små pynte-trommer ned, mens hun gjalder "tråmmøh"). Omkring kl. 19 går hun totalt omkuld, og vi voksne kan trække os tilbage og fortsætte med at lave ingenting.

Hækle hækle spise hækle spise spise hækle se tv

Mmmm. Så blev man lige 80 år gammel

Duplo-toget og puslespillene bliver byttet ud med Irish Coffee og hæklerier, og inden jeg skal hjem i morgenaften, har min mor truet mig med, at jeg skal have opfrisket, hvordan man laver korssting. For det er som om, jeg har glemt de smarte korsstings-moves, siden jeg broderede en hestepude og en Andersine-ditto i 4. klasse i folkeren. Muligvis skal jeg også prøve at åbne æsken til den symaskine, jeg kom til at købe i Føtex i dag. (Ved ikke, hvad der skete. Jeg kan ikke sy. Heller ikke selv om jeg har symaskine-kørekort). Og så skal vi jo også lige spise. Mere chokolade. Og andet, som Øglen ikke må få.

En af de hjemmelavede gaver. Til HDD. Han er jo sneaker-freaker, så min bror og svigerinde kreerede da lige det vilde Hama-perle-billede til ham. Måskeeeee burde det have været mig, der havde lavet det, menøh... det gjorde jeg så ikke. Jeg købte noget i stedet. Som ikke havde noget med sko at gøre. Dååårlig kæreste....

Øglen julemorgen. Med Bjørnebande-hue og bondegård i pakken

Julestemningen har haft svært ved at indfinde sig i år, men den nåede heldigvis at dukke op lige omkring det tidspunkt, hvor julemanden gjorde sin entré. Sammen med familiesamvær, hygge, fred og gode gaver. Nogle hjemmelavede, andre hjemmekøbte. Så jeg synes egentlig, at det her jul holder hele vejen. Nu skal jeg bare lige finde ud af at stoppe tiden, så den ikke forsvinder så "#&/# hurtigt mellem fingrene på mig...

Håber, I alle har haft en dejlig jul, og at I får et brag af en nytårsaften. Om ikke før, så blogges vi ved i det nye år.

onsdag den 22. december 2010

Julestress

Undskyld, men hvordan f***** blev det lige den 22. december? Der er to - TO - dage til jul, ved I godt det?

I morgen drager vi mod juleland, men inden da er der lige en masse hjemmelavede gaver, der lige skal pakkes ind og pakkes ned i svigermors bil, der i øvrigt lige skal hentes først. Fordi den (i modsætning til vores egen) har vinterdæk på, og når man skal forcere Sjælland og uanede mængder sne med hjemmegjorte gaver og dyrebar Øgle i bilen, så er det jo vigtigt, at man kan stå bare nogenlunde fast.

Og nåh ja - så skal både HDD og jeg da også lige på arbejde. Årrrk - ingen problemer i at nå det hele (!) Men lige så snart alle de der praktikaliteter er overstået, SÅ er det jul. Hjem til mormor og morfar (Øglens), der har så meget sne, at man ikke kan komme op ad deres indkørsel. Og som har en kuperet have, hvor Øglen kan prøvekøre sin nye kælk (og vi siger tak til Legekæden i Lyngby for tilsyneladende at være den eneste fysiske butik i hele Storkøbenhavn, der stadig havde en kælk). Der skal hygges igennem - spises bjerge af god mad, udveksles gaver og slappes af foran pejsen. Det er tiltrængt, kan jeg godt afsløre; der er tryk på på arbejdet. Men med lidt held kan jeg få afsluttet det mest presserende i morgen, så jeg rent faktisk kan holde ferie mellem jul og nytår. *Håbe håbe* Det vil i så fald blive til hele 10 skønne dage, hvor jeg kan garantere for, at mail-synkroniseringen på min telefon bliver slukket noget så eftertrykkeligt.

Håber, I andre så småt har ladet julefreden dale over jer, og at I får nogle skønne juledage. Vi 'ses' på den anden side.

mandag den 20. december 2010

Spøjelser?

Nåm', den der forretningsfrokost gik fint. Jeg nævnte ikke slimhånden med ét ord (havde heller ikke taget den med), og jeg sagde kun "min datter" én eneste gang. På et tidspunkt, hvor det rent faktisk passede ind i samtalen. Drak espresso, der var sort som natten og toppede op med et par stykker slik - ikke 30 håndfulde, som jeg muligvis ville have gjort, hvis det var veninder, jeg lånsjede med og ikke forretningsforbindelser. Afslog høfligt et tilbud om en taxa og gik i stedet hjem (kunne have løbet på hænderne med hovedet drejet 160 grader Exorcisten-style efter den hardcore espresso, men det ville nok have været for meget for de gode østerbro-borgere). Så alt i alt en succes. Håber jeg.

Resten af arbejdsdagen har budt på hjemmearbejde, hvor der har været tid til at forberede mig lidt på, at der kommer sjove mennesker til middag. Syntes, at jeg ville bage et eller andet, nu hvor jeg jo er flyttet i surdejs-lokaler, så jeg har netop haft Balleruppen til at røre en dej til arabiske fladbrød, mens jeg har siddet og overspringshandlet lidt.






Røremaskinen, som vel bedst kan beskrives som 60'ernes bud på en Kitchen Aid er en regulær arbejdshest. Det er dog ikke derfor, at den lille grønne dåse er placeret på den - det er en tilfældighed. Men det kunne nu godt ligne en tanke, eftersom dåsen er sådan en af de der irriterende anordninger, der siger en dyrelyd, når man trykker på den. Dengang jeg var lille, havde jeg en dåse (som godt nok var lidt større, men same-same), der sagde MUH, når man vendte den på hovedet. Denne her vrinsker. Når man trykker på den. Dåsehest, arbejdshest. Get it?! (Nå, ikke...)

Øglen har fået dåsehesten i sin pakkekalender-sok, og hun er megabange for den. Forstår jeg egentlig godt, for den vrinsker virkelig højt! Til at begynde med syntes hun, den var meget sjov, men nu bliver hun bange, bare hun ser den. Så den er blevet gemt nødtørftigt af vejen - tilsyneladende bag Mastermixerens store stålarm.

Opdagede ingenting, da jeg tændte for maskinen, og til at begynde med tog jeg da heller ikke notits af larmen. For en Ballerup Mastermixer larmer rimelig meget. Men i dag lød det grangiveligt som om den vrinskede. Det plejer den trods alt ikke. Og sandelig om ikke Dåsehesten stod ved siden af den skrumlende maskine og brægede løs? Den stoppede, så snart jeg kom derhen (nice try - du ER opdaget, hest!), men hver gang jeg fjernede mig, gik den i gang igen. Meget mærkeligt. Især fordi man skal trykke på den, for at få den til at vrinske. Prøvede at ryste den voldsomt (må have set åndssvagt ud), for at se, om jeg kunne få lyd ud af den på den måde, men nej.

Så nu konkluderer jeg (måske lidt hastigt?), at vi har spøgelser ("spøjelser", som min kære farmor ville have sagt). Som vrinsker. Det kunne være værre, men hvis de holder sig til at vrinske, når Mastermixeren er tændt, går det nok. Især hvis Øglen ikke er hjemme. Eftersom hun også er bange for Mastermixeren (hun er egentlig lidt pivet?), ville det nok være en ret dårlig kombi...

Just another day at the office

Kæft, jeg burde snart gå på juleferie, altså. Min hjerne er fyldt med pebernødder (bagte dem her forleden, godt nok med frisk ingefær og sort peber, men det blev de ikke dårligere af), hjemmelavede julegaver og indpakningspapir og desværre ikke med de kampagner, forretningsfrokoster og lange to do-lister, som den burde flyde over med.

Heldigvis er jeg vist ikke den eneste af kollegerne, der har det sådan. I hvert fald er vi nogle stykker, der netop har fået 10 minutter til at gå med at fange post-its, brochurer og alt muligt andet, der ikke vejer så meget, med den magiske slimhånd, jeg var så heldig (?!) at vinde til sidste uges meget seriøse afdelingsdags-pakkeleg. Et hurtigt mobil-snapshot af (et udsnit af) mit skrivebord ser nu sådan her ud:

Slimhånd, ½års Øgle og 1-års Øgle

Og nu er der så dømt lånsj ude i byen. Hvor jeg skal fremstå skarp og vittig. På forretningsmåden, tænker jeg. Ikke på slimhånds-måden. Eller Øgle-måden. Bliver spændende at se, hvordan jeg klarer dén...

lørdag den 18. december 2010

Julegaver, sne og flyverdragter

Har efterhånden nævnt det nogle gange, men jeg gør det da gerne igen - vi skal holde hjemmelavet jul i år. Så jeg slipper for at mase mig rundt i butikkerne med verdens længste huskeseddel. Til gengæld får jeg lov til at sidde hjemme og bande og svovle over at have 10 tommelfingre, når nu man så gerne ville være lidt hittepåsom. Nogle ville sikkert langt foretrække det første, mens jeg (trods banden og svovlen) rent faktisk hygger mig enormt med det hjemmenørklede. Det bliver ikke kønt, men det bliver lavet med hjertet. Sgu.

Alligevel - selv om jeg ikke skal købe (så mange) gaver, var jeg i Frederiksberg Centeret i dag. Blandt sure og stressede julegaveindkøbere, som skubbede og gik i vejen. Og blandt verdens mest uhyggelige orkester bestående af mekaniske pingviner. Øglen syntes, de var sjove, men det var til gengæld også det eneste i centeret, hun syntes var sjovt. Lige bortset fra, da hun stak af og tonsede ind gennem en skobutik (Dope, måske? Undskyld, i hvert fald) og videre ind i Vero Moda, hvor hun hærgede et tøjstativ (endnu mere undskyld). Butikker uden lukkede døre holder SIMpelthen ikke, når man har 85cm Øgle, der efterhånden kan løbe hurtigere end Kipketer, med sig.

Med let lidende ansigtsudtryk. 
Måske fordi hun ser Pingu? Måske fordi hun godt ved, at hun skal til at i seng?


Visitten kom sig af, at HDD manglede at købe gaver til hele sin familie, og så havde jeg lovet at tage med. Så kunne det være, at vi også kunne købe den flyverdragt, vuggeren til samtalen nævnte, at det nok var en god idé, vi købte*. Normalt frekventerer vi Lyngby Storcenter, når vi skal være center-rotter (HDD er ikke fra Nordsjælland for ingenting), men det blev Fbr i dag, fordi vi gerne ville købe en gave til Ønsketræet. Det viste sig så bare, at der slet ikke var flere kort at vælge imellem, så det var jo lidt ærgerligt. Eller, nej - det er jo i virkeligheden rigtig glædeligt, at der er stor opbakning til sådan et initiativ. Men så blev vores penge bare kanaliseret i julegaveregn i stedet. Det skal ikke komme an på det.

Hvad mener du med, at jeg ikke skal kravle op på/ned fra/hen over sofabordet?

Vi kom af sted fra Fbr Centeret med en træt Øgle (som nu er vild med rulletrapper) og en hel del gaver og remedier til hjemmelavet jul (måske jeg snart skulle gå i gang med at lave noget, i stedet for bare at købe ind til det?). Men uden flyverdragt. Så den var vi i den lokale Sportmaster og købe, mens Øglen sov, og vi havde forceret bjerge og atter bjerge af sne. (Er det ikke VILDT, så meget det sner? Det er virkelig hyggeligt, synes jeg). Det endte med en Reima flyverdragt. Som så... flyverdragt-agtig ud (ved intet om flyverdragter. Ud over, at det åbenbart ikke er helt ligegyldigt, hvilken en man køber. Om Reima er god, ved jeg ikke. Men den er ok pæn. Og hvis prisen har noget at skulle have sagt, så er den RET god). Den er kæmpestor! Men det er selvfølgelig også en størrelse 92. Fordi de ikke havde en størrelse 86. Som i virkeligheden nok ville have været bedre. Men det må jo komme an på en prøve. Indtil videre har Øglen nægtet at nærme sig den. Råber bare "nejnej - VÆK!", når vi (jeg) med forskellige rollespils-agtige tiltag forsøger at overbevise hende om, at flyverdragten er hendes ven. Men nå - vi (jeg) må prøve igen i morgen.

I øvrigt - er der nogen, der ved, hvor man kan få nallerne i en kælk/slæde/plastic-tingest, man kan trække gennem sneen? Helst på Østerbro. Der er jo udsolgt alle vegne, mand. Hvad sker der for det? Man skulle jo tro, vi skrev 1998, at der var storkonflikt, og at det var gær, og ikke en kælk, jeg skulle bruge...

*Det er ikke fordi, Øglen ikke har haft vintertøj indtil nu, vil jeg gerne lige indskyde. Hendes vintertøj er bare todelt. Så'n skibukser og jakke, mkay? Men det er åbenbart lidt bøvlet for hende at tage på selv, hvor en flyverdragt alt andet lige kan være lidt nemmere. Så flyverdragt it is.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...