søndag den 13. marts 2011

Hej Kay!

Det er snart ved at være længe siden, at HDD's søster fandt en gyngehest i storskrald (ja, hun bor i Nordsjælland), som hun nappede til Øglen. Den havde brækket et lille stykke af den ene vange, og af forskellige årsager er den først blevet repareret nu.

Så derfor er Øglen først blevet sådan rigtigt indehaver af gyngehesten (som Øglen udtaler med hårdt g i midten - ved ikke, om jeg skal være bekymret over, at størstedelen af hendes pædagoger i vuggeren taler med stærkt østeuropæisk accent. Det smitter tilsyneladende af) i dag.

Men er den ikke fin?!?

Det er en rigtig ægte Kay Bojesen - og helt ærligt; hvem smider sådan noget ud? Knækket vange eller ej?

lørdag den 12. marts 2011

Lørdagsstemning

Ørj, hvor har det bare været lørdag i dag. På "vi har ingen planer og kan gøre lige, hvad viØglen gider"-måden.

Så vi har hængt ud på børnebiblioteket i et par timer, hvor vi så Malle Mus-film, malede Malle Mus-tegninger (det var åbenbart Malle Mus-dag, tænker jeg) og boltrede os i børnebøger (og aviser. Ahhh, aviser. Godt nok fra i går, men ... aviser!) Gik en tur med klapperen bagefter, hvor Øglen gik ud som et lys, så HDD og jeg styrede direkte mod Mokkariet, hvor den stod på chokoladecroissanter og varm kakao. Øglen gav os halvanden times afslapning, før hun vågnede op til dåd og krævede opmærksomhed, så vi satte kursen mod legepladsen, hvor der blev rutschet til den store guldmedalje.

Øglen er så inde i en fase (HÅBER i hvert fald, at det bare er en fase), hvor alting er "min tur". Så i det sekund et andet barn bevægede sig inden for hendes synsfelt (hvilket sker pænt mange gange på en lille legeplads), gjaldede hun "MIN TUR" ud over det hele og smed sig ned, indtil den formastelige havde gjort sig usynlig. Enten ved at overhale eller ved at gå en anden vej. Totalt bestemmerfrans, altså.

Men det gik jo alligevel, og vi var der heller ikke så længe, fordi Øglen var sulten. Havde godt nok nogle TUC-kiks i en bærepose (var lige et smut forbi Brugsen), men man kan jo dårligt stå og fodre afkommet med kiks fra knaldgul indpakning på bydelens mest speltede legeplads, vel? Så jeg havde da også nødtørftigt dækket indkøbene (som ud over TUC indeholdt æbler (fra Lilleø, så de kunne endda gå) og chips, som jeg jo gik glip af i går) til med dynen i klapvognen, så jeg ikke behøvede at få bebrejdende blikke fra de andre forældre. Som helt sikkert havde hjemmebagte madpakker med til deres børn. Allesammen...

Resten af dagen har vi bare dimset rundt herhjemme. Bygget hule, læst bog, sunget sange fra nyindkøbt Shufflebook (som jeg egentlig havde planlagt at købe til Øglens fødselsdag, men kom fra det igen. Og da jeg så læste om den hos Rappedikke, blev jeg simpelthen nødt til at købe den med det SAMME, så den kom hjem til os i går. Og Øglen knuselsker den allerede). Og jeg har fået læst en del i Harry Potter 7, som jeg er kommet til at gå i gang med igen, fordi jeg ikke lige havde andre bøger, jeg gad at læse. Derudover har Øglen haft en fest med at kravle op og ned af sin seng, som i dag har fået den ene side af.

Det har jeg været noget spændt på - så i ånden, at hun ville komme løbende i tide og utide og slet ikke ville kunne finde ud af at falde i søvn uden de elskede tremmer. Hun kunne da også have beholdt dem på nogen tid endnu - hun har nemlig ikke fattet det der med, at man kan kravle over - men på et eller andet tidspunkt skal de jo af, så i dag blev altså dagen. Nu er det en time siden, hun er blevet puttet, og ud over noget råberivariation over temaet "HALLOOOO" og "JEG SIDDER LIGE OG VENTER PÅ DIG" (wtf?!), så har vi ikke hørt noget til hende. Ingen små klipklapren af små fødder hen over gulvet. Ingen brag fra ting, der bliver revet ned fra hylder. Ingen brag fra Øglen, der falder ud af sengen. Hallelujah - lad os håbe, at de gode takter fortsætter, og at det her ikke bare er en oneoff, der skyldes, at hun er blevet Shufflebooket* ud i umanerlig træthed.

Og nu har jeg så endelig tid til at spise nogle af de der chips. Eller noget af al den slik, jeg aldrig fik spist i går. Og tænde for Barnaby. Eller læse videre i Harry Potter. Svære valg her på en tjotaaal vild og uforudsigelig (!) lørdag aften. Håber, I har haft en god dag derude i Bloglandet.

*Er der i øvrigt nogen, der kender melodien på "Jeg har en flyvemaskine"? Den vil Øglen Helt. Vildt gerne høre, men jeg kender den überhaupt ikke. Og HDD gør heller ikke, men han synger så også bare alle sangene på Mester Jacob, og det er jeg alligevel liiiidt for emsig til.

fredag den 11. marts 2011

Oh vægelsind

Fredag aften. Alene hjemme (eller - sammen med Øglen, iggå, men hun sover nu. Så det er næsten som at være alene hjemme). Stener i sofaen foran det der X Traktor, som nu er afbrudt af TV Avis og ualmindeligt voldsomme billeder fra Japan. Ouch! Naturen er altså for sindssyg nogle gange.

Totalt actionpacked fredag aften for Øglemor, kan I nok høre. Men det var jo ikke meningen, at jeg bare skulle sidde og se tv og blogge. Det var meningen, at jeg skulle fylde mig med store mængder salt- og sukkerholdige fødevarer, så stor var glæden, da jeg lige kunne nå i Netto i det korte tidsrum, HDD var hjemme mellem fredagsøl og julefrokost (bedre sent end aldrig) - og hvor han i øvrigt "slet ikke kunne lugte", at Øglen trængte til at blive skiftet, selv om jeg nærmest kunne lugte det ude på reposen, da jeg kom tilbage. Belejligt. For ham. Bestemt ikke for mig. Hrmpf.

Nå, Netto. Hvor eneste (nedskrevne) punkter på dosmersedlen var chips og æbler (det er ikke fredag aften for ingenting, jo), og 235 kr. senere kom jeg hjem. UDEN chips. Og æbler. Men til gengæld med en sær sær neoprenjakke til et æble (ved ikke lige, hvad der skete dér) og meget surt slik. Og tyrkisk peber. Og cookies, der er dyppet i chokolade. Og nogle boller (havde ikke lige fået spist aftensmad). Og andet dims og dut.
'Kæft, den er egentlig grim. Og vel heller ikke engang særlig smart. Æbler bliver jo sjældent stødt(e)? Hvorfor købte jeg ikke den til bananer i stedet for, når jeg nu partout SKULLE have noget i neopren?

For det er jo sådan, jeg kommer til at bruge "Astrid Æble" - hængende på siden af Øglens Fjällræv, så den lissom kan give tilværelsen lidt kulør (!)

Mens jeg var i Netto, havde jeg lyst til det HELE (lige bortset fra chips og æbler, altså). Hvis ikke det var fordi, jeg trods alt ejer en smule pli, kunne jeg ligefrem have fundet på at åbne de sure vingummier nede i butikken. Og jeg har da også spist nogle af dem nu. 2 (arj, ok - 8), i hvert fald. Men resten... Nej tak. Har ikke lyst til noget af det, jeg har købt. Vil egentlig bare gerne have et æble. Og måske lidt chips.

Helt ærligt. Det er da ikke normalt...

onsdag den 9. marts 2011

Hele 3 ting på én gang


Og nej, det er ikke en overraskelse (eller; det er det vel altid lidt?!), det er ikke chokolade (øv) og det er ikke noget man kan lege med (endnu, i hvert fald).

Derimod er det det her:

Pind med tis
Kuvert med vandrejournal

Scanningsbillede af lille tyksak

Hva'ba'?! ETA 15. september, så h*n lander ret tæt på min egen fødselsdag. Men eftersom jeg har svært ved at forestille mig nogen bedre fødselsdagsgave, passer det jo perfekt. Og så kan man sige, at det er et gevaldigt plaster på såret for den crappy før-fødselsdagsgave jeg fik sidste år; "egen kvittering af vindæg" (gotta love læge-lingo), en tur på hospitalet efter dejsen om af udmattelse og blodmangel i garnbutik (sq ikke så street - har overvejet at lave det om til et lidt federe sted; ligesom i det afsnit af Klovn, hvor Jarlen dør på Bøf & Bowling, og de ændrer lokationen til Umami) og en blodprocent på minus en milliard.

...Det var selvfølgelig også hele 3 ting; de var bare uendeligt dårlige, og dårlige Kinder-æg kan vi (heller) ikke li'...

Men nu kan jeg heldigvis bruge kræfterne på at glæde mig over en lille krumme, der allerede har fået mig til at blive tyk(kere). Alle andre steder end på maven, faktisk. Til at blive en familie på 4. Og til endelig at blive totalt officiella og gjalde de gode nyheder ud i cyberspace (er der overhovedet nogen, der siger det mere? Som altså er under 80?).

Af forskellige årsager kan jeg ikke gå 'over-cover' på Fjæseren endnu - der er lige et par hensyn, der skal tages - så jeg håber, at de af jer, som læser med, og som jeg er venner med ude i den der virkelighed (og på FB) er søde at vente med at skrive noget der, til jeg selv melder ud.

Har nappet mig en fridag i dag i forlængelse af nakkefoldsscanningen, og det var et godt valg. For så har jeg tid til at blogge. Og prøvesmage den nye café i mit hood. Som laver glimmmrende varm kakao, kan jeg betro jer. Og jeg kan lave sushi til i aften. Og måske lige nappe en dårlig serie i tv, inden jeg skal ind efter Øglen i vuggeren. Næh, det er skam slet ikke så tosset med sådan en fridag...

mandag den 7. marts 2011

Haves: Meget brugt mandag. Ønskes: Fridag (ny)

Det begyndte så godt i morges. Var booket til en ganske usædvanlig arbejdsdag, der indbefattede kampagne-filming med klaptræ(er?), bluescreen (som er grøn?), dårlig automatkaffe og hele pivtøjet.

Kendte nærmest ikke nogen, men forsøgte at improvisere og klarede det vist udmærket (i hvert fald hostede jeg ikke, når der var blevet beordret "ro på settet", og det var heller ikke min telefon, der ringede. Jeg siger det bare!). Frokosten var god, folk var søde og det var da også ret sjovt at se, hvordan en "rigtig ægte skuespiller" arbejder i virkeligheden. Ovenikøbet sluttede det hele et par timer før tid, fordi alt bare klappede (inkl. klaptræ, tøhø), og jeg begyndte at synes, at det var totjal i orden dér at få fri kl. 14.

Men. Jeg burde have vidst det. Der sker ALtid noget, når en tidlig dag står og vinker lokkende i horisonten. Og det gjorde der da også i dag. Noget med en hastesag. Som har hastet siden i torsdags. Og som jeg rent faktisk har gjort noget ved (i torsdags, eftersom "en haster" i min verden betyder, at det ...ja, haster ...). Men Hasteren er så blevet fanget i verdens største spindelvæv af politik og e-mail-korrespondancer, og fredag eftermiddag var vi et par afdelinger, der besluttede, at vi ikke gad gøre mere ved den, eftersom den tilsyneladende ikke hastede mere, end at der kunne gå totalt gedemarked i den. Men nu hastede den igen. Så meget, at der faktisk lød ordre fra højeste sted om, at den skulle af sted. Nu. Suuuper, når man ikke lige er på kontoret, når chefen holder fri, og når de to andre potentielle brandslukkere er hhv. på ferie og på barsel.

Så der var jo ikke andet for, end at chefen måtte inddrage sin egen fridag, og hende og jeg satte så kursen mod det der kontor. Hvor vi arbejder. Og som ligger en milliard kilometer fra der, hvor dagen var startet så fint. Suuuk!

Men det gik jo hverken værre eller bedre, end at Hasteren blev lavet færdig og 'eksekveret'. Det ordner sig jo som regel, sådan noget. Også selv om det lige kostede endnu en irriterende mail-korrespondance, hvor ikke så få spydigheder blev udvekslet. Talte lige - for sjov (haha) - hvor mange mails, jeg havde fået om emnet siden fredag formiddag, og jeg nåede op på 18. Det er for mange, hvis man spørger mig.

Nåede hjem væsentligt senere end planlagt. Til sød lille Øgle, der havde holdt fastelavn i vuggeren (og den dårlige mor havde hverken afleveret eller hentet. Fyyyy!) og været på legepladsen med HDD. Hun var helt mast og rendte rundt og puttede sig ind til mig, til IKEA-skamlen (!?) og sine støvler. Og ville  høre historie hele tiden. Fra sin nye bog "Historier for de meget små", som hun har fået i fødselsdagsgave (stortstort hit, i øvrigt. Det er den første bog, udover Åh Abe, som vi synger hurtigere end lynet, som hun gider få læst højt fra).

Det er lidt snyd, for billedet er fra januar. Men Øglen var altså (også) giraf i dag. Billederne jeg nåede at tage, før hun skulle i vugger, blev bare ikke så gode. Så I må tage til takke med en januar-giraf.

 Nu er hun puttet og ligger og gumler på en bolle (den nyeste craze; brød i sengen), råber "SKRUETRÆKKER" i ny og næ (vi bliver nødt til at stoppe med det der Handy Manny, kan jeg godt høre) og tager sine støvler af og på (don't ask). Og jeg sidder og overvejer, om jeg burde spise et æble eller en af de frosne fastelavnsboller, der ligger i fryseren (eller begge dele. Ja?). Og så glæder jeg mig Helt. Vildt til på onsdag, hvor jeg tager en fridag. Fordi jeg faktisk synes, at jeg fortjener det efterhånden. Og fordi jeg skal en helt masse gode ting. Og en enkelt lidt farlig, men mere om det efter onsdag...


Disclaimer: Det her er IKKE ved at udvikle sig til at blive en ren arbejdsblog. Pwomise! Jeg lover at vende tilbage med lidt mindre saglige kedelige ting ligeså snart arbejdspuklen er blevet lidt mindre. Og det skulle gerne ske snart. Basta!

torsdag den 3. marts 2011

Arbejds-aften

- det er nu. Sidder på kontoret og skal være her mange timer endnu. Men har fået sindssygt meget fra hånden og håber satser på at nå endnu mere, inden jeg slipper ud i den friske luft og cykler de 8 km mod Østerbronx.

Vi er en håndfuld kolleger til at holde hinanden med selskab. Der er store forsyninger slik, chips og drikkevarer, og netop i dette sekund tikkede der en mail ind om, at der kommer pizza om en time. Håber Tror, at resten af aftenen kommer til at gå nogenlunde hurtigt, og efter i morgen er det weekend. Hurra!


- Og så skal jeg bare lige abstrahere fra, at det sidste jeg hørte HDD sige, før han lagde på (HøneØglemor blev jo lige nødt til at høre, hvordan det gik derhjemme, iggå?!) var "Nejnejnej, Øgle - ikke løbe med knive"...

onsdag den 2. marts 2011

Jamen hej

Nå, jamen så døde jeg da lige lidt af travlhed. Men det havde jeg (heldigvis) ikke tid til at blive ved med, så jeg blev nødt til at vågne op og arbejde videre. Ville bare lige stikke næsen forbi Blogland og sige hej. Jeg følger sådan nogenlunde med i, hvad der sker, men er der noget, jeg har overset, beklager jeg meget.

Jeg håber snart at vende sådan rigtigt tilbage. Nogen (chefen) har ladet skinne igennem, at der bliver bedring om et par uger - når hhv. barslende og ferierende kollega er tilbage på pinden. Ah well - et par uger I can manage. Og det er jo egentlig meget sjovt. Selv om jeg bliver lidt forpustet af i bogstaveligste forstand at løbe rundt på kontoret for at nå både at printe, lave en kop te, sende et par mails, cleare en arbejdsgang eller ti og alt muligt andet, inden jeg skal i møde. Seriøst - sidst jeg løb nogen steder, sådan ganske frivilligt og u-motionsagtigt, var i Folkeskolen. Hvor vi ikke måtte løbe på gangene. Men gjorde det alligevel, fordi vi havde så travlt. Med spændende ting som hønseringe, legeaftaler og skolerugbrød. Så er det anderledes… spændende (eller nåwet)… ting, jeg har travlt med for tiden. Kampagner, damage control, almindelige driftsopgaver og generelle hastere. Som der af uransagelige årsager er mere end almindeligt mange af i disse underbemandede dage. Men pyt; jeg spalter mig bare i atomer for at få tiden til at række. Og den arbejdsaften, der er blevet indkaldt til i morgen, må da også gøre noget godt for bunkerne på mit skrivebord. Hvis det stadig ikke er nok, må jeg ty til den der tidsvender, Hermione har i Harry Potter nr. 491. Så det skal nok gå.

Øglen? Hende bliver der heldigvis lidt tid til. Kan stadig ikke forstå, at hun er blevet så stor, men det er ok, har jeg bestemt, så længe hun bare blivere sødere og sjovere for hver dag. Selv om hun i går bestemt gjorde sit for at gøre sig berettiget til Øgle-navnet. Hun belønnede nemlig sin prustende og stønnende mor (cyklede for en gangs skyld, og jeg er pænt ude af træning) med at blive så arrig, som jeg sjældent har set hende, fordi mine armkræfter slap op, og jeg ikke kunne slæbe hende længere end til 3. sal (vi bor på 4.). Så jeg vovede at sætte hende ned.

My G*D, hun flippede. Lige midt i trappeopgangen, som et eller andet geni har gjort til en akustik-oplevelse af dimensioner. Megafon gange en milliard. Smart. (Not!) Og for ligesom at tage forskud på teenageårene (tænker jeg) nægtede hun at tage sin flyverdragt af, da vi endelig kom indenfor. For hun var sur, jo. Og blev absolut kun surere af, at jeg kom til at strejfe (arj, ok - hive lidt i, så) lynlåsen på dragten. Så gik sirenen i gang igen. Og jeg måtte lede efter mine trommehinder, der blev blæst ud over køkkengulvet. Jowjow, det skal nok blive sjovt, når hun kommer i puberteten. For hun har jo tydeligvis ikke noget temperament overhovedet (!)

Men vi tager det hele med. Skrigeri, travlhed og alt muligt andet sjovt. Og også tandlægebesøget senere i dag. Har jeg ikke lyst til. VED bare, at de hiver alle mine tænder ud OG forlanger penge for det. De er onde, sådan nogle tandlæger (taler af erfaring. Fra 6.-9. klasse boede jeg praktisk talt hos skoletandlægen og blev truet med fraser som "togskinner på til du bliver 20", "brækker kæben op på dig og sætter den fast med wirer", "hvad mener du med, at det gør ondt - jeg er nærmest ikke begyndt", osv.) Finder trøst i, at Onkel Anne overlevede sit besøg hos de hvidkitlede. Så kan jeg også. Ikke?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...