torsdag den 12. maj 2011

Deeeet er HAVregrød

- nammenammenam *nynnes på melodien "Det er risengrød" fra Nissebanden*

Siden i søndags, hvor jeg læste det her indlæg ovre hos Therese, har jeg sukket efter havregrød med kanel. Vores hverdagsmorgener levner dog ikke plads til havregrøds-kogning (eller - det gør de måske nok, hvis jeg virkelig ligger mig i selen, men det er jeg sjældent i humør til kl. tidligt. Slet ikke fordi Øglen skyer havregrød som pesten), og jeg er ikke fan af havregrød til aftensmad, så det måtte jo vente.

Men så er det jo sådan, at jeg er gået hen og er blevet mega-slatten. Har raget en massiv forårsforkølelse (blandet med en lille pollen-buffet, tænker jeg) til mig, så jeg hoster, nyser og har hovedet fyldt med snot. Blev ovenikøbet nødt til at gå hjem fra arbejde i går, fordi jeg var så træt og ufokuseret, at det ikke gav meget mening, at jeg sad derude og var stakkels. I dag er jeg så om muligt endnu mere stakkels (jeg er i hvert fald træt som en gammel mand), så det er ikke meget, jeg får fra hånden.

Dog kunne jeg godt svinge mig op til at smide lidt havregryn i en gryde med lidt vand. Og koge det. Jeg kunne også godt lige overskue at åbne fryseren og hive noget frossen frugt (som jeg i et anfald af kækhed på et eller andet tidspunkt har husket at fryse, før det blev for gammelt) frem, og stavblende det til ukendelighed. Og en kop te hører sig jo til, når man er syg, så kunne godt overkomme at hælde vand i kedlen også.

Te, havregrød med kanelsukker og smoothie med pære, mango, banan, hindbær og appelsin. Og en bog, som egentlig var pensum til bogklubben i mandags, men jeg er ikke så hurtig...

Så morgenen er blevet brugt på nærende mad (og så ikke et ord om de kiks med Nutella, jeg spiste lidt senere, men meget belejligt glemte at tage billeder af) og en god bog. Og en hel del internet. Nu har jeg kastet mig over eftermiddags-tv (som er nøjagtigt lige så dårligt, som jeg husker det, fra da jeg var på barsel), og før jeg får set mig om, er det tid til at hente Øglen. Hun skal jo hentes - slatten eller ej - og da HDD er på konference til sent i aften, er det mig, der vinder hentetjansen. For den sociale døgnvagt bringer ikke ud, vel? Ah well - jeg napper bare Christianiacyklen. Det går alligevel så langsomt på sådan en, at jeg næppe overanstrenger mig.

Håber, at jeg er fit for fight i morgen. For jeg er ret dårlig til det her sygdoms-noget. Bliver rastløs af det, og desuden kan jeg ikke lade være med at have dårlig samvittighed over det, jeg ikke får lavet på arbejdet, mens jeg ligger draperet på sofaen og laver en Maude. Men det kan man jo ikke bruge til noget, så der er ikke andet for end at håbe på raskhed, men ellers bare tage det, som det kommer. Og hvis jeg er syg igen i morgen, kan det være, at jeg kan få havregrød igen. Der er som bekendt næsten ingenting, der er så skidt, at det ikke er godt for noget...

onsdag den 11. maj 2011

Red en hval

Ovre hos Superheltemor kan en heldig læser vinde en bObles-hval (med lad lige være med at deltage, for så er mine chancer større, mkay?!). Jeg kan godt lide hvaler. Når de svømmer i vandet, eller når de er lavet af hårdt skum - hvadenten de så er i farver eller Steiner-træ-agtige. De er så søde og store - kluntede og yndefulde på én gang. Når de er nede i vandet. Ellers strander de, og så ryger det yndefulde. Så er de bare store...

Hvalen, der gik på grund i Vejle sidste sommer. Billede herfra

Gæt, hvem der også bare er stor. Uden yndefuld. Og uden vand (eller altså - indvendigt er der vist rigeligt. Det er udvendigt, det mangler. Mon mit arbejde gider stille et stort kar til rådighed, hvor jeg kan arbejde fra - så kan det være, at jeg kunne bevæge mig lidt hurtigere?!)

21+6 og allerede stor som en - ja, en hval. Og 18 uger tilbage at vokse i. Kan godt blive lidt bekymret for, hvor stor jeg når at blive...

Jowjow. Det bliver en stor sommer, vi går i møde...

tirsdag den 10. maj 2011

Slap af!

Mens jeg var ved at lægge sidste hånd på 'værket' (mit ansigt / ground zero / kald det, hvad I vil) i morges for at se bare nogenlunde menneskelig ud, før jeg skulle på arbejde, overhørte jeg følgende samtale mellem Øglen og HDD:

HDD (overtalende): Øgggg-le. Du skal ud og have ny ble på
Øglen (bestemt): Nej!
HDD (overtalende, men ikke overbevisende): Jo, det skal du altså. Du kan jo ikke komme i vugger uden tøj på.
Øglen (bestemt): Nej!
HDD (insisterende): Kom nu, Bølle (ja, det kalder vi hende (også). Vi er nu officielt 'sådan nogle forældre', der kalder deres børn svært irriterende ting). Når du har fået ble og tøj på, tager vi over i vuggestuen, hvor du skal lege med alle de andre.
Øglen (meget overbevisende): Jeg sidder lige her og slapper af, far.

'Nuff said.

Øglens til dato længste sætning - og så var den endda ganske velvalgt, hvis man spørger mig. Man kan tids nok få travlt. Vi når det nok, det hele ...

Gammelt billede, fordi jeg ikke var så snarrådig at tage et i morges, da Øglen sad og slappede af. Nu er man en stor pige, der kører på femtedagen uden sut, mm. man sover *prale prale*  (og lidt ærgerlig over, at vi ikke bare tog springet for længe siden, nu hvor det går så fint)

lørdag den 7. maj 2011

For tyk til at gynge

Så skete det. I dag er dagen, hvor Øglen turde at blive sat op i babygyngen (I ved - den slags man ikke kan falde ud af) på vores lokale legeplads. Uden at vride sig og lyde som om, hun bliver udsat for mishandling af værste skuffe. Hun gik endda med til at blive skubbet en lille smule, og sør'me om der ikke også var et enkelt smil at spore.

Nogen (arj, ok - alle!) vil sikkert tænke, at der ikke er det store at juble over, nu hvor Øglen er to år og en sjat. Langt størstedelen af alle børn er jo vilde med at gynge fra en meget tidlig alder, så big deal. Men det er en ret big deal hjemme hos os. Dels fordi Øglen er den vildeste Forsigtigfrans (især på legepladsen), dels fordi hun altid - A.L.T.I.D. har været skrækslagen for at gynge.

Dengang hun var spæd, var jeg konstant bange for at understimulere hende / ikke lege nok med hende, så jeg tyede til en eller anden "Leg med dit barn"-bog, der - udover at have et væld af billeder af sekt-agtige voksne klædt udelukkende i hvidt, i fuld gang med leg med smållinger, også indeholdt masser af idéer (nogle af dem bedre end andre) til at lege med sin baby.

Det var denne her bog. Og det er ikke helt retvisende, at den er så farverig på omslaget, for som sagt emmer det af kridhvidt tøj indeni bogen. Billede lånt herovre

En af idéerne gik på, at man lagde baby i et tæppe / lagen / lignende, tog fat i hver sin ende af stoffet og svingede baby blidt, hængekøje-style. Det skulle efter sigende stimulere balance / motorik / andet, man kan få brug for senere hen i livet, så det skulle vi da naturligvis prøve.

Ikke nogen succes.

Øglen skreg som en stukket gris, og til trods for min stædighed (hun skulle jo nok bare vænne sig til det, så vi prøvede gentagne gange), blev hun ved med at skrige, når hun blev gynget på den måde. Måske var det fordi, vi ikke var klædt udelukkende i hvidt, da vi prøvede det. Eller fordi vi ikke er med i en sekt. Jeg ved det ikke. Men når man tænker på, hvilket postyr hun også lavede, når hun blev proppet i en slynge (som hurtigt blev leveret tilbage til den glade udlåner), og når Sunderen kom for at veje hende i en stofble, så var der jo nok lige nogle balance-issues, der skulle udfordres.

Det blev de så til noget babyrytmik, vi gik til. Hvor "svinge i stof"-legen blev brugt flittigt. Mens de nybagte mødre sang "Sov sødt barnlille" og "Jeg sidder i min gynge", og alle babyer lå i sin stof-puppe og plirrede lykkeligt op i loftet på smuk Østerbro-kirke. Alle andre babyer end Øglen, altså. Som altid græd så heftigt, at legen måtte stoppe før tid. Og mig, der - efter et par gange (jeg er åbenbart ikke så hurtig) - sagde, at Øglen og jeg nok blev nødt til at springe lige netop dén del af rytmikken over. Vores lærer var dog temmelig ihærdig. Hun skulle nok få Øglen til at holde af svingeriet, men til sidst måtte selv hun give op og konstatere, at Øglen nok "bare ikke var sådan en, der brød sig om at gynge".



Apropos ingenting, så er græsset i vindueskarmen blevet til det rene vildnis, hvor man kan møde faldne heste, hvis man er heldig

Og nu er Øglen så over to. Og vi har vænnet os til, at hun haderhaderHADER at gynge. Har naturligvis prøvet at give hende interesse for gyngeriet i ny og næ (gynge med mig, gynge med far, gynge på gyngehest, gynge på ben, gynge på et eller andet). Uden nogen form for succes overhovedet. Og så vigtigt er det da heller ikke, at hun ikke vil gynge, men når andre hører det, kigger de som regel på Øglen, som om, hun lige er drattet ned fra det ydre rum. "Men… men… ALLE børn kan da lide at gynge", siger de. Eller noget i den stil.

Igen - det har ikke været en mærkesag for os at få Øglen til at gynge, men indrømmet; jeg har da kastet misundelige blikke på de Meget. Engagerede. Forældre, der har gynget deres afkom, der - som belønning - har hvinet af fryd. Mens jeg har forsøgt at lyde über-entusiastisk, når Øglen igen-igen bygger sandslotte i sandkassen (tips til variationer over temaet "det er vel nok et flot sandslot, skat" modtages gerne).

Øglen elsker at være på legepladsen, men når man er en Forsigtigfrans, der hverken tør gynge, rutsche (dét er hun så kommet over, thank g**), bruge sansegyngen, hoppe på mini-trampolinen eller bruge vippedyrene, så er det sq lidt op ad bakke, når man ovenikøbet er sådan en slags mor, der ikke jerner rundt for at sætte gang i legen og i farten lige inddrage en ekstra øgle eller 17.

Jeg tusser lidt rundt, smiler til de mødre, der ser mindst intimiderende ud, og snakker med Øglen. Og Øglen tusser lidt rundt, graver i sandet, rutscher lidt og kigger ellers på de "store, vilde børns" leg. Generelt fungerer det ret godt, synes jeg. Men det er bare som om, vi er mere eller mindre de eneste, der har den arbejdsfordeling på legeren. Alle mødre, jeg ser (for med fædrene forholder det sig ofte ganske anderledes - måske jeg i virkeligheden ville egne mig bedre til at være far?!), kaster sig rundt og leger, rutscher, gynger og gør ved med deres børn. Bygger sandslotte, der kunne deltage i konkurrencer (arhh, ok. Overdrivelse fremmer forståelsen, ved I nok), og er generelt bare enormt engagerede. Og de er gerne i flok. Eventuelt med økologiske madpakker, der ligner noget, der burde have en Michelinstjerne eller to. Vi er heldige, hvis vi har husket vådservietterne og noget, der tilnærmelsesvis er til at spise.


Øglen og HDD (som har et ansigt i virkeligheden) på en gynge, der åbenbart er lidt mere gavmild med pladsen til hofterne

Nå. Det blev en lang historie. Humlen var jo i virkeligheden bare, at Øglen har debuteret på gyngerne i dag. Siden påske har hun gynget (frivilligt, vil jeg gerne lige understrege) på skødet af HDD eller jeg, men i dag var så dagen, hvor hun gyngede alene. Mere af nød end af lyst, er jeg bange for, men sådan går det, når legepladsens gynger ikke er lavet til gravide hofter. Vil faktisk vove den påstand, at de er lavet til barnenumser (hvilket jo egentlig er rimeligt nok på en legeplads, men alligevel…)*. Prøvede at kile mig ned mellem jernkæderne, men hårdt metal, der borer sig mod utrænet flæsk er en ulige kamp. Av. Og selv om HDD heller ikke kunne være der, syntes han af en eller anden grund, at det er rimeligt nok at mobbe mig med graviditetskiloene. Og var endda så frisk lige at foreslå, at vi (vi?!?!?) laver et program, der hedder "For tyk til at gynge". Det lå bare lissom i luften, at hovedpersonen skulle være mig og ikke ham, så jeg takkede pænt nej.

Og sådan kan man så bruge en lørdag formiddag. På at få hamret selvtillidsbarometret i bund, men moderstoltheden over modig Forsigtigfrans helt i top. Og når solen skinner, Øglen klarer første dag i Projekt En Sut Er Kun Til At Sove Med til topkarakter, så er det da slet ikke så ringe endda.

*Og hvis nogen af jer, som af og til frekventerer legepladsen på Silkeborggade absolut INGEN problemer har med at være på gyngen, og mener, at det bare er mig, der er tyk, så behøver I ikke at dele det...

fredag den 6. maj 2011

Praktisk vs. pæn, 1-1

Det er snart sommer - kan I mærke det?! Det er skønt med varme, og jeg nyder virkelig, at jeg i almindelighed og Øglen i særdeleshed ikke skal pakkes ind i 4.000 lag tøj, inden vi begiver os udenfor i permafrosten.

Men.

Nu er det jo sådan, at jeg er gravid. Og erfaringen viser, at jeg er sådan en, der godt kan lide (eller - lide og lide - det er måske lige at overdrive det en kende) at ophobe vand i kroppen, når jeg er sådan noget. Da jeg ventede Øglen, var det ret slemt de sidste par måneder. Og da var det endda vinter. Denne gang vil det være højsommer, og jeg må tilstå, at jeg nærmest forventer et opkald fra Lalandia, som kræver deres vand tilbage.

Så da Therese flashede sit nyindkøb til gravide fødder, kunne jeg ligefrem mærke mine snart vandfyldte plader crave sådan et par. Så efter lidt (ok, meget!) research fandt jeg den farve Birkenstocker, jeg gerne ville have (der er sygt mange forskellige farver - og modeller - at vælge imellem. Og så er der temmelig mange penge at spare ved at købe dem i Tyskland. Bare så I lige ved det, hvis I også planlægger hævede fødder her til sommer).

Indrømmet - de er sq lidt pædagog-agtige (som Therese også er inde på i titlen på sit indlæg), men der er god plads i dem, og jeg tror, vi bliver gode venner. Derudover tror jeg, at de falder glimrende ind i gadebilledet i 2100 Spelt, så hvis jeg også lige finder et par spraglede, løse barselsbukser, så er der jo ikke et øje tørt.

Men ret skal være ret - mit hjerte banker højere for smukke sko end for praktiske sko, så da jeg fik muligheden for at deltage i noget sko-release-halløj i går, hvor man kunne få et par skønne stilletter, sushi ad libitum og champagne (eller hyldeblomst-halløj for os stakler, der ikke må drikke alkohol), slog jeg til. Kommende vand i fødder eller ej.

Man kan sige, hvad man vil, men lækkerhedsfaktoren i indpakningen er liiiidt forskellig

Nye sko. Ved godt hvaffor nogen, jeg kommer til at gå mest i. Men det betyder jo ikke, at det er dem, der er pænest...

På vej hjem fra sko-halløj kunne jeg lige slå et smut forbi døgnposten, hvor Postmand Per havde været så venlig at smide mine pædagogfødder af (servicetip: bid mærke i hvilken døgnpost, din pakke er leveret til. Så slipper du for at udspy helt så mange eder og forbandelser, som jeg gjorde i går, da jeg opdagede - efter gentagne forgæves scanninger af stregkode - at jeg stod ved den forkerte). Og så kunne jeg komme hjem med maven fyldt med sushi og Kamæleon og TO par sko i posen. Luksus. Sådan nogle dage burde der være flere af.

Og så taler vi i øvrigt ikke et ord om den trodsalder, der har ramt os med en forhammer lige i krydderen derhjemme i kraft af to-årig Øgle, der STOR-flipper, når hun får noget, der bare minder om et nej. På en måde så alle urte-Erna-agtige forsøg på at dæmpe hende ned som "jeg kan gå forstå, at du bliver vred nu, for is smager også godt, men blablablahhhh" bliver slået til jorden med et skingrende skrig, der kan få blod til at fryse til is. Indtil videre klarer vi os med en tilgang, der hedder, at hun er velkommen til at blive ked af det, men hvis hun vil svælge i nej'et, må det blive uden os. Så må vi se, hvor længe hun accepterer dén. Indtil da vil jeg bare nyde mine nye sko og lade som om, at jeg aldrig har hørt om trodsalderen.

*Det er bare en fase det er bare en fase det er bare en fase*

torsdag den 5. maj 2011

Udfordringen

Det går jo helt amok med tagning for tiden. Det er hyggeligt. I går fik jeg endelig svaret på den tagning, jeg fik for nogen tid siden af GG - se mit enormt interessante svar her - og sør'me om jeg så ikke også er blevet tagget af Konen. Spørgsmålene er helt venindebogs-agtige, og jeg sidder nærmest og savner at kunne bruge farvede tuscher til at lave små tegninger og understregninger og sådan noget med. Men stay tuned - det bliver spændende læsning det her!

Hvorfor startede du med at blogge?
Det var det herrens år 2005 - jeg var lige blevet single, trængte til noget at lave om aftenen (når jeg ikke var ude eller havde gæster), som ikke nødvendigvis involverede hjernedøde serier på tv, og så savnede jeg at skrive. Blogmediet virkede tilgængeligt, og det var attraktivt, at man kunne være så heldig at få respons på noget af det, man skrev. Det var en lidt anden oplevelse end at skrive til skuffen, som jeg havde gjort i mange år.

Jeg havde min gamle blog i nogle år (den var også anonym)- indtil jeg mødte HDD, og behovet for at skrive blev overskygget af behovet for at være sammen med ham. Og behovet for at blive færdig med et genstridigt speciale.

Da jeg var blevet mor til Øglen, fik jeg trangen til at skrive (frivilligt) tilbage. Til at hælde ud, brokke mig, glædes, græmmes, undres og alt muligt andet over det lille vidunder, der havde boet i min mave - og over mit liv, som nu pludselig var noget ganske ganske andet, end det havde været hidtil.

Min gamle blog var ikke egnet til formålet - den var totalt selvdød på det tidspunkt og tålte næppe kunstigt åndedræt i form af mor-palaver. Den var blevet oprettet i æraen, hvor jeg var single, studerende og stavrende på usikre ben udi det, der på dét tidspunkt var mit nye liv. Og Øgle-æraen lå (og ligger) så langt fra den æra, at en fusion syntes umulig...

Hvilke bloggere følger du?
En hel del, synes jeg. Og ja - det er primært mor-bloggere. Ikke udelukkende, men primært. Fordi det er det, der fylder hos mig lige nu. Dem, der ligger ude i blogrollen er nogle af dem (og mange af dem er sådan nogen, der ikke har en "fast læser"-funktion på deres blogs). Er fast læser på en hel del blogs, og jeg forsøger at komme forbi, hver gang der er opdateringer. Det er nemmere ladsiggørligt på visse tidspunkter end andre, men jeg gør mit bedste (og hvis du er muggen over, at du ikke ligger ude i blogrollen, selv om du ikke har en fast læser-funktion på dit site, må du ikke tage det personligt; jeg er bare en hat til at få opdateret...)

Favorit makeupmærke?
Uåh, det ved jeg ikke. Jane Iredale, måske? Når vi taler øjenskygge, altså. (Mascaraen sååååcks. Der er Estée Lauder langt at foretrække, hvis man spørger mig, men den er pricey, så den har jeg kun, når jeg lige har haft fødselsdag...)

Favorit tøjmærke?
Som i "det gad jeg godt have meget af" eller som i "det har jeg klart mest af i skabet"? Kjolemæssigt må det næsten være Diane von Fürstenberg, men prisen gør, at jeg kun har et par stykker af dem. Generelt har jeg vist ingen favoritmærker, men jeg går mest i high streeet-tøj. Er vist lidt nærig, når det kommer til tøj, forstået på den måde, at jeg har meget svært ved at betale omkring 1.500,- for fx en enkelt cardigan, når jeg ved, at jeg kan få min. 5 stykker tøj fra H&M/Vero Moda/indsæt selv andet brand til de samme penge. OG tilmed skifte det ud med god samvittighed, når jeg bliver træt af det. Det gør jeg nemlig rimelig hurtigt...

Dit must have makeupprodukt?
Concealer fra Biotherm. Sikkert med en milliard forskellige parabener, phtalater, asbest og stryknin i. Har ikke tjekket, for kan ikke tåle at høre sandheden. Hvis jeg ikke har den concealer ligner jeg en panda. Og ikke på den søde, lådne måde. På den der "er du sunshine nogle vilde, sorte ringe du har rundt om øjnene"-måden. Ikke fedt.

Og så kan jeg ikke undvære en mascara...

Din favoritfarve?
At kigge på: Gul.
At klæde mig i: Grå, sort, navy. Med spraglede tørklæder, hvis det går vildt for sig (oh yes - jeg er helt crazy)

Parfume?
Bruger ikke parfume. Har ikke gjort det, siden jeg blev gravid med Øglen. Kom aldrig rigtigt i gang efter graviditeten, og nu er jeg jo gravid igen. Bruger Tromborgs aroma therapy body mist (hedder den vist) med ingefær, når jeg har lyst til at dufte lidt, men generelt er jeg ikke til stærke dufte overhovedet. Min shampoo indeholde noget med noget pebermynte og rosmarin (tror jeg nok), og det går lige. Men ellers er alting hjemme hos os uparfumeret. (Kæft, jeg lyder øko-kedelig).

Favoritfilm?
Arjjamen, det ved jeg virkelig ikke. Hvorfor er det overhovedet interessant? Jeg elsker film, men jeg ser alt for få af dem, så jeg kan desværre ikke lige hive en sej, ny film op af hatten. Men Das Leben Des Anderen var jeg ret vild med. Om den ligefrem er Den Bedste Film Jeg Nogensinde Har Set ved jeg ikke lige, men den er tihvertifald god.

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Så'n hvis der var frit valg på alle hylder? Sydafrika, no doubt. Måske med en afstikker til Namibia. Elsker Sydafrika (har boet i Cape Town i ½ år), men har desværre ikke været der i snart 11 år (gisp, jeg er ved at være gammel!). Nogen, der giver en billet? Og passer I lige Øglen? Så skrider HDD og jeg nemlig hånd i hånd til regnbuelandet, hvor smukt og usselt på fascinerende facon formår at blandes på en måde, så det suger i maven. På den gode måde.

Hvad glæder du dig mest til i den nærmeste fremtid?
Må man sige mere end én ting? På den HELT korte bane glæder jeg mig, til jeg skal til noget halløj i eftermiddag, hvor man får nye sko, sushi og champagne (ingen champagne til mig, øv) til en yderst rimelig penge.

Og på den lidt længere bane - i kronologisk rækkefølge - glæder jeg mig RIMElig meget til vi skal på ferie til juni. (To uger i Ligurien, hvis nogen er interesserede). Og til midten af august, hvor jeg går på barsel. Og så tænker jeg, at efterårets helt store begivenhed bliver ankomsten af Kamæleonen/lillebror. Burde egentlig slå det stort op og tjene lidt penge, nu hvor jeg skal på dagpenge. Lidt à la X Faktor. Med røg og rockmusik og entré og gæsteoptræden. Og sådan noget. Kan jo evt. høre jordemoderen om hun gider danse lidt, når jeg ligger der på briksen…

Jeg tror nok, at meningen med de her tagninger er, at de taggede skal tagge videre, men jeg har på ingen måde overblik over, hvem der har svaret på ting om dem selv, så skal vi ikke bare sige, at hvis du gerne vil have stafetten, så napper du den bare? Og smid meget gerne et link i kommentarfeltet, så jeg kan se, hvad du har svaret. Jeg er ret nysgerrig, nemlig...

onsdag den 4. maj 2011

Nem, hurtig hverdagsmad - svar på blogleg

Jeg er blevet tagget af Konen. Og så kom jeg i tanker om, at GravidGrahvad faktisk også taggede mig forleden, så den napper jeg lige først. Fordi det ikke er pænt at lade folk vente alt for længe - slet ikke, når man har skrevet i kommentaren, at man bare lige skal et smut i tænkeboks. Der er vist ingen, der tror på, at mine madplaner indeholder dén slags langvarige overvejelser, så jeg kryber til korset og indrømmer, at jeg havde glemt det, nå.

Men NU er jeg her. Og totalt parat til at kaste min lynhurtig-mad-i-en-fart opskrift ud i cyberspace (for det var det, tagningen gik ud på, bare så I ved det).

Pasta-halløj
Kogekoge pasta (mængde efter behov/sult).
Stegestege bacon på pande - tag det af og lad det dryptørre på køkkenrulle
Svits løg i tern og champignoner i skiver på bacon-panden. Evt. også squash, hvis der alligevel ligger sådan en svend i køleren
Tilsæt flødeost - med eller uden smag, du bestemmer - ½ pakke passer nok meget godt, hvis man er 2 voksne og en Øgle
Splat lidt mælk i panden, så flødeosten smelter
Rør rundt og opløs flødeosten
Tilsæt mælk til passende sovse-konsistens opnås
Hæld majs i sovsen, hvis du gider og godt kan lide sådan nogen
Rør sovs, pasta og afdryppet bacon sammen
Råb VI SKAL SPISE helt vildt højt
Spis

Den opmærksomme læser vil se, at det der med mængdeangivelse ikke er det, der er mest af i ovenstående opskrift. Men det er det, der er så genialt - når det hele er på slump, går det psykohurtigt… Og ja - jeg er klar over, at der mangler noget grønt i retten. Og den smager da også glimrende med en grøn salat til. Men så indgår der lige pludselig en del flere ingredienser, ligesom tilberedningstiden øges lidt. Og hvis man har vranten Øgle ved siden af sig, der vil have mad NU, er det ikke altid (læs: aldrig), man gider øge tilberedningstiden med så meget som et nanosekund. Grøntsager eller ej.

Der kan blive en hel del pastaretter ud af det her køleskab. Eller... mæælkesaucer, om ikke andet...

Derudover er jeg for nylig stødt på en anden skøn hverdagsret som smager rætti godt (bortset fra, at jeg så har fået totalt antipati for varm tomat, men det går forhåbentlig over igen, når jeg er færdig med at være gravid). Det er fra en af Nigella Lawsons kogebøger, og den er temmelig nem at lave.

Minut-minestrone
1 dåse blandede bønner
3 dl. grøntsagsbouillon
1 glas pastasauce
100-150 g suppehorn (eller så mange du nu tror, I kan spise)

Hæld væden fra bønnerne og put dem i en gryde sammen med pastasauce og bouillon. Når skidtet koger, tilsætter du suppehornene og koger dem efter anvisning på pakken. Når pastaen er færdig, tager du gryden af blusset og lader 'minestronen' stå og trække 5-10 minutter. Server evt. med lidt brød ved siden af og/eller en klat creme fraiche oveni suppen. Nam!

Bon appetit. Jeg vil elske at høre fra jer, hvis I også har nogle nemme foolproof opskrifter derude. Bare så der er noget at skifte imellem herhjemme. Og så går jeg ellers i tænkeboks (det GØR jeg, jeg lover) mht. min nyeste tagning.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...