fredag den 20. maj 2011

Shoppe-trang!

Nå, men siden jeg nu ikke må købe noget til Krummen (som jeg vist lige så godt kan omdøbe Kamæleonen til - HDD kalder ham det konsekvent, og jeg staver alligevel Kamæleon forkert hele tiden), så kan jeg vel gå på udkig efter noget til mig selv?! For jeg craver at bruge penge. Som jeg godt nok ikke har, men altså - det er en craving, og jeg er gravid, så jeg må godt. Basta.

Udfordringen er bare, at jeg tilsyneladende ikke kan begrænse mig. Jeg har netop brugt en h***** masse penge hos Hø&Møg - toppe, barselsbukser og andet mave-venligt tøj (og sikkert også noget mave-uvenligt tøj - glemmer stadig dunken engang imellem. Utroligt nok). Jeg har bare ikke modtaget noget af det endnu, så det er ret nemt at bilde mig selv ind, at jeg overhovedet ikke har shoppet. Så jeg har kigget lidt mere på nettet og har fundet nogle ting, som jeg jo helt sikkert ikke kan leve uden:

*Klassiske sølv-hoops fra Julie Sandlau, fx. Det er jo ikke muligt at blive ved med at eksistere, hvis jeg ikke får sådan et par. Vel? Især ikke fordi jeg kun har ét par sølv-øreringe, og det er jo sletter ikke nok. Vel? Så det eneste, der adskiller mig og øreringene udover en slunken konto er spørgsmålet om, hvorvidt det skal være de små eller de store hoops. (Jep, jeg har store problemer...)
 Billede lånt her

*Underskøn Diane von Fürstenberg-kjole, som jeg tilfældigvis faldt over på Trendsales. Jeg har et eller andet med hende DvF og har meget svært ved at lade en smuk kjole glide mig af hænde. Også selv om den i virkeligheden er for dyr og for elegant i forhold til, hvad jeg har brug for lige nu. Står nemlig desværre ikke liiiige og skal til en fest, hvor så elegant beklædningsgenstand er påkrævet (det er så her, en af jer lige smider en invitation til et eller andet min vej - om ikke andet, så bare proforma, så jeg kan overbevise mig selv (og HDD, selvfølgelig) om, at købet er helt berettiget). Så selv om man godt kan være gravid i kjolen (siger sælger), så nytter det jo ikke noget, hvis den ikke bliver brugt. Og det der med at sige, at det jo bare er den kjole, jeg skal bruge til Krummens barnedåb, det ved vi jo godt allesammen ikke holder en meter. For når den barnedåb engang kommer, er jeg enten for tyk, for ammende (selv om den faktisk ser ok ammevenlig ud på måske-falder-brysterne-alligevel-ud-af-sig-selv-måden) eller for jeg-craver-nyt-tøj-agtig til overhovedet at gide at kigge i skabet efter noget, jeg har i forvejen.


Billede lånt hos thisnext.com

*Ny pusletaske. Fordi jeg ikke rigtig orker at se mere på den Gaia & Ko jeg havde sidst. Desuden er den blevet temmelig træt i betrækket efter flittig brug, så farvel med den. Har længe cirklet om en Storksak Elizabeth - det gjorde jeg allerede, da jeg ventede Øglen, og min lyst til at eje tasken er ikke blevet mindre af, at jeg har set Ann-Christine flashe den på legepladsen fra tid til anden. Men nu er det bare sådan, at HDD skal have en hel del barsel i denne ombæring. Det havde han ikke med Øglen, så derfor havde jeg mere eller mindre frit slag til at vælge pusletaske (og så valgte jeg en sort Gaia & Ko?! Vorherre bevares!), men denne gang vil han gerne have noget, han magter at blive set med igen og igen og igen. Så jeg har lagt hovedet i blød. Og faldt egentlig først for en lækker sag fra Liebeskind, som Cecilie viste for et stykke tid siden. HDD var dog ikke overbevist (nok egentlig med rette), så nu har jeg bestemt mig for, at sidste nye fund skal overbevise ham helt og aldeles. Har nemlig lige fået øjnene op for Ally Cappelino, og mere unisex bliver det altså ikke. Vel, HDD?!

Billede lånt herfra 
Skal så bare lige overbevise mig selv om, at det er ok at give det samme for en taske i noget oilskin-lignende halløj med ca. 5 kvadratcentimeter læder på, som for en taske lavet nærmest udelukkende i kernelæder. Men man kan vel vænne sig til meget...

Og så er der alle småtingene. Alle de der nice to have-ting (fordi ovenstående, som tidligere beskrevet, jo er intet mindre end livsnødvendige). Måske man skulle spørge TDC, om ikke de er søde at kappe internetforbindelsen herhjemme. Så kan jeg nemlig ikke netshoppe, og det ville hjælpe en hel del, eftersom jeg nærmest aldrig shopper i fysiske butikker. Alternativt kunne jeg ringe til Nye Bankrådgiver og spørge, om hun ikke kan inddrage mit Dankort. Eller bare spærre det (kan nemlig kortnummer og udløbsdato og alt det jazz udenad). For noget bliver der nødt til at ske.

Og oveni alle de der livsnødvendigheder skal der så også være penge tilovers til Krummen. Som måske/måske ikke må tage på sin kappe, at vi skal have en søskendevogn. Hvad har I andre af erfaringer med sådan en svend? Er det nødvendigt, når der er 2,5 år mellem poderne? Nogle veninder siger nej. Andre kigger på mig, som om jeg er gal, når jeg end ikke havde overvejet det. Men når der er 3 km til vuggestuen, og det nok bliver mig (og baby), der skal hente Øglen hver dag, så er det måske meget rart. Eller hvad? Argh!

Nu er jeg forvirret. Men forvirret er godt. For jeg shopper sjældent, når jeg er forvirret. Og nu er jeg også blevet i tvivl om, hvorvidt DvF-kjolen i virkeligheden er for udringet (selv med en top under), når man som jeg render rundt og ligner hende her. Argh. Tror bare, jeg går i seng. Godnat. Blev der sagt.

torsdag den 19. maj 2011

Indoktrinering

Ikke så langt fra, hvor vi bor, er der sådan et slags mødelokale i en stuelejlighed. At dømme efter plakaterne udenfor, er det hhv. SF og Socialdemokraterne, der slår sine folder i lokalerne (hvorfor jeg så har set en hel hær af folk med violiner derinde engang, skal jeg lade være usagt. Men SF'ere og Socialdemokrater spiller sikkert også violin. Og måske endda i flok?).

Uden at sige for meget om, hvordan vi stemmer hjemme hos familien Øgle, så kan jeg godt løfte sløret for, at hverken HDD eller jeg planlægger at sætte vores kryds (hvis det der valg ellers nogensinde bliver udskrevet) ved Helle Thorning eller Anne Grete Holmsgaard, som er dem, der lige nu pryder vinduerne til mødelokalet. Men hvis Øglen gerne vil stemme på dem (eller deres efterfølgere), når hun engang bliver 18, så skal hun da være så hjerteligt velkommen. Synes jeg. Er dog ikke sikker på, at HDD er helt enig.

Ihvertfald er Øglen, de sidste par gange, vi er gået forbi vinduerne, begyndt at sige ting som "Adddr!", "Farlig dame" og "Øglen bange". HDD ser vældig uskyldig ud, når jeg spørger, om det er ham, der har været i gang med propagandaen (eller mangel på samme), så måske det bare ligger i generne. Eller måske HDD lyver. Det gør han sq nok...

onsdag den 18. maj 2011

Redebyggeri

HDD siger, at det er for tidligt at begynde at købe de (i virkeligheden relativt få) ting, vi skal bruge, når Kamæleonen kommer. Aner ikke, hvad han snakker om, for der er jo kun... fire måneder... Som indeholder alverdens fri- og feriedage. Og noget med noget barselshalløj nogle uger inden fødslen. Så der er jo SLET ikke tid til at købe ind.

...

Hrmpf. Hader, når han har ret.

Så jeg er naturligvis blevet nødt til at anskaffe mig et eller andet til mini-Øglen. Noget, som ikke rigtigt kunne gå under betegnelsen køb. Tænketænke. Noget, som er så længe undervejs, at HDD nærmest har glemt en tid, hvor det ikke eksisterede. Tænketænke videre.

Aha!

Hækling. Af en masse garnrester, jeg alligevel havde liggende (så er det vel nærmest genbrug?). Som HDD ovenikøbet længe har være mega-træt af. Totalt win-win. Jeg rydder op i garn-kurv (der godt nok havde brækket sig ud over meget af sofaen), HDD bliver mindre ond i sulet over selvsamme garn-kurv, og jeg får noget dims til mini.

Stribet zig-zag-tæppe. Med lige rigeligt med 'pige-farver' til HDD's smag. Men come on - Kamæleonen skal vokse op i 2100 Libertystof, så jeg tænker, at han overlever en lilla nuance eller to.

Øglen (nu uden overkrop?) indvier tæppet med en lille regndans

Desværre er det jo sådan, som jeg vist også har nævnt før, at jeg kun kan hækle ligeud. Så Kamæleonen ender med at blive Barnet Med Alle Tæpperne. Det er lidt synd for ham. Men alternativet er, at han bliver Barnet Uden Nogle Ting Overhovedet, og så tænker jeg, at tæpperne må være at foretrække. Eller hvad? Hvorom alting er, så har jeg nu ikke rigtig noget garn tilbage, så hæklerierne stopper her. Så ikke mere wannabe krea-blog herfra. Pwomise!

****


Og nej - der er ikke nyt fra Nye Bankrådgiver. Eller, dvs., at hun ringede og undskyldte mange gange. Og sagde, at hun ville sende et eller andet, vi skal underskrive (de Helt. Vildt. Spændende. Ting?) med posten. Kan jo slet ikke sove for bare spændingzzzzzZZZZZ...

tirsdag den 17. maj 2011

Plus på kontoen

HDD og jeg gik begge to tidligt fra arbejde i dag. Fordi jeg for et par uger siden var blevet ringet op af uTROlig glad bank-type, der præsenterede sig som vores nye bankrådgiver (huh?), og som var SÅ glad for "sådan nogen som os" (Poul Krebs-fan?). Så derfor havde hun en million milliard spændende ting, hun gerne ville tale med os om. Jaså? Jeg havde tålmodig-hatten på den pågældende dag, så jeg opfordrede hende til at fortælle løs. Og det gjorde hun så. Men jeg glemte lidt at høre efter og kan desværre kun huske, at en af de Helt. Vildt. Spændende. Ting var, at vi nu kan hæve i 'fremmede pengeautomater' (lyder så racistisk) uden gebyrer.

SCORE!

Nå, men jeg spurgte så Nye Bankrådgiver, om ikke hun kunne være så sød at sende os noget skriftligt på alle de der Spændende Ting. (Så kunne jeg nemlig genfortælle det til HDD (som interesserer sig noget mere for det der bank-noget, end jeg gør) uden at behøve at sige, at jeg lissom havde glemt at høre efter). Men nej, det kunne hun ikke. For hun ville SÅ gerne mødes med os. Og sige hej og byde os ordentligt velkommen og sådan noget.

Ehm. Okaaaaay...? Altså, jeg vil da medgive hende, at vi nok ikke er de værste kunder at have indenfor dørene, men med mindre det går rigtig dårligt for banken, så kan vi umuligt være de bedste heller. Men ok, da - vi kunne godt mødes med hende, når nu det tilsyneladende betød så meget. Tjekkede kalender. Aftalte et tidspunkt for et møde (i dag). Var ude i en mini "you hang up. No - YOU hang up"-situation i vores gensidige forsøg på at være søde og høflige. Og bagefter modtog jeg så pr. email en tak for vores behagelige samtale og en bekræftelse på, at vi skulle mødes i dag. Kl. 15.30. I filial på Østerbro. Med Nye Bankrådgiver.

 Hvem ved - måske Nye Bankrådgiver også er en alf? Billede herfra

Så HDD og jeg gik tidligt fra arbejde. For at nå ud på Østerbro til møde om de der Helt. Vildt. Spændende. Ting. Farmor var rykket ud for at hente Øglen og passe hende, til vi var hjemme igen, og i det hele taget var der styr på det hele.

Eneste problem var så bare, da vi ankom til Nye Bankrådgivers filial. Hvor Anden (meget ung) bankrådgiver-type tog imod os med et stort smil. Som i dén grad falmede, da hun hørte, hvem vi skulle tale med. For hun var lige gået. Til noget med noget kursus. Og om vi var helt sikre på, at det var i dag. Det var vi helt sikre på, men vi sagde til Unge Bankrådgiver (der så lidt ud som om, hun var bange for, at vi ville begynde at slå), at det ikke gjorde så meget. At der nok bare var gået et eller andet galt i det dersens edb-system. Og at hun ikke skulle tage det så tungt - hvis de bare kunne skrue renterne på vores boliglån ned på 0%, så skulle de ikke høre mere fra os. Og så lo vi. Og chit-chattede om vandhaner som installationskunst (man skulle nok have været der) og lo lidt mere. Og var i det hele taget sært overskuds-agtige. Måske fordi solen skinnede lidt lige dér. Og fordi vi havde taget tidligt fri fra arbejde. Og der var nogen, der tog sig af Øglen. Og fordi ingen af os i virkeligheden gad til det der møde.

 - få en ny bankrådgiver. Billede lånt her

Unge Bankrådgiver syntes vi tog det forbavsende godt. Og begyndte efterhånden at ligne en, der ikke længere var bange for at få tæv. Grinede endda lidt. Og tjekkede mit sygesikringskort - "bare for lige at se, hvad det var, samtalen drejede sig om". Da hun kom tilbage, tror jeg, hun havde haft Nye Bankrådgiver i røret. Hun lovede i hvert fald højt og helligt, at hun nok skulle ringe til mig i morgen for at aftale tid til et nyt møde. Ama'r Halshug. Og vi forlod banken med ordene "det er noget RIGTIG spændende og godt, hun vil tale med jer om. Så I kan GODT glæde jer!" klingende i ørerne.

Jowjow. En bank-cliffhanger. That's a first.

Men så var det jo, at vi lige pludselig havde en times tid til overs, HDD og jeg. Bevares - vi kunne da godt tage hjem til Øglen og farmor, men dels ælllsker farmor at have lidt alene-Øgle-tid, dels havde vi lige fyret i omegnen af 30 kr. i parkometeret (man er vel jyde?!). Så vi stjal os til en times kærestetid. På Kafferiet. Som jeg elsker, men hvor jeg kommer alt for sjældent. Hvor vi fik en kæmpe-kop kaffe og en cookie. Hver. Læste i blade, snakkede og grinede. Slappede af, holdt i hånden og skrællede de sidste ugers alt for massive travlhed af.

 Ser det ikke bare ud som sådan ca. verdens hyggeligste sted? Billede herfra

Det var bare en time, men det føltes som meget længere. På den rigtig gode måde. Og da vi kom hjem, var vi begge ladet helt op. Og kunne faktisk godt overskue, at Øglen humør-vendte på en tallerken og gik fra skraldgrinende (mens farmor var på besøg) til stortrampende, surmulende og snotsprøjtende, fordi hun ikke fik lov til at spille "Raz Krum" (Rasmus Klump-vendespil for dem, der ikke taler Øglsk) på iPad'en a) med ketchuphænder, b) i badekarret. Det blev bare mødt med en konspiratorisk "hvad har hun sving i"-skuldertrækning HDD og jeg imellem, og på magisk vis lykkedes det at dysse hende ned, proppe hende i bad og få hende til at glemme ham der Raz Krum. Nærmest samtidig med, at vi nåede at vaske op, lege med Øglen og få handlet (på det der internet, I ved). Som la grande finale gik Øglen i seng uden de store sværdslag, og hun sov 15 minutter efter, hun var blevet puttet.

Og alt det pga. vores Nye Bankrådgiver og hendes ikke så opdaterede kalender. Det er da egentlig meget godt. Glæder mig allerede til næste gang, hun glemmer en aftale med os. Det giver nemlig plus på overskudskontoen, lader det til...

mandag den 16. maj 2011

Og denne her går ud til...

... veninder, der er næsten lige så madglade som jeg selv. I aften skal jeg ud med tøserne, og HDD skal være hjemme hos Øglen. HDD og Øglen skal spise rester fra i går, og selv om rester af chili con carne da ikke sådan er at kimse af, så er det jo ikke "steak frites", som jeg har planer om at mæske mig i, når jeg skal kamphygge med veninderne på Pastis.

Vi er 4 stks kvindfolk, der er kommet ind i en ret god vane (hvis man spørger mig) med at sætte hinanden stævne på en restaurant et par gange eller 4 om året. Typisk Pastis, faktisk, fordi den ligger så praktisk lige midt i det hele, og fordi de laver darjlig mad. Så spiser vi os tykke(re) og mætte og vender verdenssituationen - og glemmer for en stund mand og barn/børn derhjemme. Vi slutter som regel af med at hænge liiiidt for længe (efter tjenerens smag) over en kop kaffe og måske en bette chokolademousse, og til sidst triller vi propmætte hjem, hver til sit.

Billede fra aok

Sidst vi sås på restaurant-måden, var vi på Fishmarket. Som bestemt også er et besøg værd, meeeen - når man er så madglad, som vi er, så er det svært at stille sig tilfreds med en fisk (hvor lækker og veltilberedt den så end er). Så da vi holdt rådslagning udenfor restauranten efter middagen, blev vi enige om, at maden var god, men at der i dén grad manglede bearnaise. Og en steak. Og måske også nogle pomfritter (må man egentlig gerne stave sådan til pommes frites nutildags, eller bliver man så dyppet i tjære og rullet i fjer af Dansk Sprognævn?). Ergo blev vi enige om fremover at holde os til den 'rigtige' Pastis (Fishmarket er nemlig med i familien, de laver bare mad med... ja... fisk...). If it works, don't fix it, right?

Så nu glæder jeg mig bare til om nogle timer, hvor jeg skal mæske mig i mad og venindesludder. Og lige nå hjem omkring og kysse på Øglen og suge al det hyggelige ud af eftermiddagen - og så stikke af lige idet ulvetimen sætter ind, og HDD får armene fulde af madlavning (arj, ok - så hårdt er det heller ikke at opvarme rester), karbad og putning. Nogle gange holder mandage altså meget godt...

søndag den 15. maj 2011

Jordbær med fløde

- flødeskum, that is. Og lidt kagecreme, marcipanfyld og mørdejsbund. Så kan det ustadige vejr bare komme an, kan det...
Published with Blogger-droid v1.6.5

fredag den 13. maj 2011

Meget kan jeg klare

- men når Øglen hvine-råbe-skriger "NEGER NEGER NEGER", når vi tumler og kilder, så kommer jeg alligevel til kort. For ret meget blegere end mig, bliver man næppe. Jeg håber, at hun bare er lidt m-/n-forvirret, og at hun ikke er ude på at skifte sin moar ud. Alternativt er hun ret farveblind.

Men på den anden side er det meget rart, at hun allerede fra en tidlig alder anerkender forskellighed. Så kan det være, at vi slipper for, at hun vokser op og synger denne her hele tiden:


Disclaimer: Nej, jeg er ikke racist, og hvis nogen føler sig stødt, beklager jeg dybt. Det var ikke min hensigt. Men Øgle-barnet har vitterligt gjaldet 'neger neger neger' gentagne gange her til aften. Og så vidt vides er hun heller ikke racist.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...