mandag den 25. juli 2011

Se, hvad jeg kan

♫♪ se, hvad jeg kan - kom nu og se det alle mand. Jeg kan hækle veste nu - det plejer jeg ellers aldrig å ku'! ♫♪ (Håhr, det var i øvrigt ret skod, det der børnetime, hvor de sang dén sang. Men nu har jeg den på hjernen - formentlig resten af dagen. Fedt...)

Jeg er syg. Mega-sølle, men I blame the rain. Og det faktum, at det pludselig blev oktober. Selvom der stadig står juli i kalenderen. Har brugt hele weekenden hos Mormor og Morfar på at hoste, nyse og sprutte, og i morges føltes mit hoved stadig på størrelse med en sækkestol. Så jeg blev hjemme fra arbejde - ikke godvilligt, for det er min sidste uge, inden jeg går på barsel, og jeg vil jo gerne nå at få så meget som muligt fra hånden. På den anden side er arbejdspladsen jo ikke tjent med, at jeg fælder samtlige af mine kolleger med forkølelse, så jeg tror, at dagen under dynen er givet godt ud.


Mmm... Tartine med surdej. Mmmm...

Jeg drikker spandevis af te. Det hjælper, også selv om Varanen losser rundt som en sindssyg derinde. Måske heller ikke så rart at få hældt massive mængder skoldhed te lige ned i fjæset, men på den anden side er det vel heller ikke specielt behageligt at blive hostet herfra og til månen. Såeh... Jeg er også sikker på, at de par stykker, jeg har spist af det nybagte tartine også har en helbredende virkning. Har overvejet, hvorvidt kage og chips eventuelt også kunne hjælpe, men - og det her siger jeg sjældent! - jeg har overhovedet ikke lyst til kage og chips. Meget god indikator for, at jeg vitterligt ikke er på toppen.

Øglens vugger har jo smækket dørene i i disse uger, og HDD har taget ferie for at passe hende i hele denne uge. Så de er begge to hjemme, men er heldigvis søde til at lade moar hvile sig. Lidt leg kan jeg dog godt overkomme, og således har jeg futte-futtet rundt i hele stuen med ny-indkøbt (gammelt) Brio-tog og faktisk virkelig hygget mig. HDD og Øglen har været ude og hoppe i vandpytter (efter det lille skærmede inde-barn blev tvunget i sit regntøj under højlydte protester - hun ville hellere se Handy Manny...), og jeg er vist nok kommet til at love noget om pandekager, så det må jeg hellere holde senere. Fx når Øglen står op fra den lur, som har varet næsten 2 timer indtil videre. Gråvejr er åbenbart ikke så skidt, at det ikke er godt for noget... (Og så hjælper det nok også lidt på sagerne, at HDD har bygget den sejeste hule til Øglen inde i hendes seng, hvor hun kan ligge og sove, synge og spise 'hækbrø').

Brio. Nu med KingKong og Lille Abe-hjælper. Og kokeshi-dukker. Jowjow. (Bemærk også de formastelige maxi-perler, der har fået lov at være med i legen)
  
Gråvejr og forkølelse er også godt for indendørs sysler. Som fx hækling. Og ved I hvad?! Jeg kan nu hækle andet end ligeud. Totalt optur. Så pyt være med, at jeg vist ikke har læst diagrammet (dia-hvaffornorget?!) helt rigtigt, at jeg ikke er en ørn til at tælle, og at jeg overhovedet ikke forstod noget om nogle fastmasker i en eller anden forkant. Det, der tæller er, at jeg har hæklet en vest. Som rent faktisk ligner en vest! Og som Øglen godt gider have på. Eller - det gad hun i hvert fald, før den var helt færdig, så vi satser på, at hun også godt gider den nu. Fik ovenikøbet et "øjjjj - den er FLOT mor. Og lilla!" med på vejen. Der er ikke noget som ego-afpudsning af 2,5-årig undermåler, der lige ved, hvad hun skal sige, når mutti står med daggammel mascara ned ad kinderne, Kleenex i (morgenkåbe)lommen og skæv vest dinglende fra hæklenål nr. 4.


Muligvis den mest hæklede vest i hele Blogland. Og så oven i købet fra Familie Journalen. Men den er ret sød og lige til at gå til. Jeg bandede fx næsten ikke, mens jeg hæklede den, og det er ret store sager.

Så selv om det såååcks at være syg, så er det nu egentlig ok hyggeligt i dag. Nyder i hvert fald at slippe for de 2 x 8 km cyklen i øs-pøs regnvejr. At det så er lidt synd for HDD, at han skal trækkes med stor-snøftende charmetrold, der end ikke har været i bad endnu, er en anden sag. Vigtigere at bruge kræfterne på at blive rask end at være charmerende. (Eller ren?!) Eller... Arj, stopper her. Te-vandet koger, så I'm off!

lørdag den 23. juli 2011

Gør et kup

- køb en Øgle. Til spotpris! Hun har været billigt til salg i formiddags og formåede kun at undgå loppemarked-skæbnen, fordi hun undergik overordentlig positiv personlighedsændring på vej hjem til Mormor og Morfar (meget heldigt for både hende og os, for 1½ time i bil med über-øglet Øgle kunne godt have været en tand mere, end Tykke Mor kunne kapere).

Sådan så stuen ud omkring et nanosekund efter, at HDD havde sagt "Jeg går lige i bad - bare bliv ude i køkkenet. Øglen sidder og stener tv". M-hm. Så siger vi dét...

Nogen vil måske mene, at man selv beder om destruktion ved at give afkommet adgang til maxi-perler. Og det kan der muligvis være noget om, ved jeg nu. I ånden havde jeg ellers set Øglen sidde og dimse fredfyldt med dem. Men det må have været et andet barn, jeg så derinde i ånden. For havde jeg tænkt efter, ville jeg vide, at 'Øglen' og 'dimse fredfyldt' sjældent kan bruges i samme sætning.

Efter perlespredningen i stuen, rykkede hun sin hærgen til køkkenet. Hvor det var en stakkels vandmelon og nogle køleskabs-magneter, der stod for tur...

Destroooy!
(Min computer er mærkelig, så jeg ved ikke, om der er lyd på. Hvis der er, og I undrer jer over snotfyldt stemme, så er det bare mig. Der af uransagelige årsager er blevet snotforkølet. Eller har fået allergi over for et eller andet. Snøfter i hvert fald helt vildt...)

Hjemme hos Mormor og Morfar har der imidlertid ingen problemer været overhovedet. Ud over lidt smiden med majs og servietter (!?) (Kunne godt komme i tanker om værre ting, hun kunne smide med, men det kunne Øglen tilsyneladende ikke, så det glædes jeg lidt over).Ved ikke, hvad det er med de der bedsteforældre. Men de får åbenbart det bedste frem i småkravl. Øglen har været totalt "mange tak, mormor", "uhhh, hvor lækkert" og "sidder hos mormor og læser bog, mor" hele dagen. Og som prikken over i'et ville hun ovenikøbet gerne have børstet tænder (wtf?!) og sagde selv "op og sove nu, mor". Verden er af lave!

Hun gik omkuld uden så meget som at brokke sig én gang, og det betyder tid til at slappe af, sludre og pleje mit gravide korpus med sofa-slængning. Som i øvrigt ikke synes, det er specielt sjovt at skovle maxi-perler op fra en hel stue (synes jeg så egentlig heller ikke, nu jeg tænker over det). Og det er jo slet ikke så tosset. Så bliver det bare spændende, hvilken Øgle det er, der står op i morgen - Dydsmønsteret eller Destroyeren. Ah, well; den tid, den glæde...

fredag den 22. juli 2011

Mmmm... ftalater smager godt!

Øglens sprog udvikler sig med lynets hast herhjemme. Synes, der kommer nye ord til dagligt, og på det seneste er hun også begyndt at sætte sætninger sammen. Ikke voldsomt lange og komplicerede konstruktioner, men ikke desto mindre nogenlunde forståelige sætninger. Det er ret hyggeligt - som nu til aften, hvor HDD kom hjem med pizza-mad (jep - vi er sådan nogle mennesker, der til trods for min sprogfascisme fornedrer sproget og siger 'pizza-mad', 'zebra-hest' og 'futtog'), og Øglen lykkeligt begyndte at flå i pizzaæsken og udbrød "Uhhh, hvor lækkert, far!" (hvorefter hun hoppede ned fra sin stol, tog en lille kuffert fra Søstrene Grenes og gjaldede "hejhejjjj - går lige på arbejd". Gad vide, hvor hun har hørt dét...)

Nogle gange går det bedre med udtalen end andre. 'Hækbrø' skal man nok være rimelig nært beslægtet med Øglen for at vide, at det betyder knækbrød. Ligesom man måske skal tænke en ekstra gang over, hvad hun mon kan mene med 'mindvølle'. Og den dag hun kom rendende og råbte 'TAMMENAM' i en lind strøm, var jeg ret taknemmelig over, at hun havde en træ-champignon i hånden, for ellers kunne jeg sidde og gætte på endnu, hvad hun mon mente.

Mary Poppins i klapvogn

Og så er der de ord, hvor det bare er et enkelt bogstav eller tre, der glipper. Som hendes nye bedste ven 'paraflyen'. Og ftalaterne*. Der tilsyneladende smager rigtig godt...


Mmmm... ftalater smager godt! (Se venligst bort fra gulvspand og moppe, der blev brugt på i al hast at vaske sporene fra eksploderet Cola-dåse op i går. Lige inden jeg skulle på arbejde. Puuurfect timing... (!) )

*Hvis nogen skulle være i tvivl, kan 'ftalater' oversættes så'n rimelig direkte til 'salat'

onsdag den 20. juli 2011

History repeating...

Var til sidste tjek hos lægen i dag. I ved - hende den onde, der bestemt synes, at jeg skal vejes, hver gang jeg er der. Af samme grund sprang jeg en ellers meget cravet Cola over i går aftes (det skal nok hjælpe!), og jeg undlod at tage imod en kollegas udfordring om at spise 5 knytnævestore romkugler på en halv time (havde jeg så nok også takket nej til, selv om jeg ikke skulle vejes) og nøjedes i stedet for at more mig over staklen, der rent faktisk hoppede på udfordringen. Man kommer til at se ret sjov ud i hovedet, når man har spist 3 store romkugler på et kvarter, kan jeg berette. Og jeg er næsten villig til at vædde på, at jeg kunne se ham begynde at svede rom-essens...

Men nå. Lægen. 32-ugers tjek (som, sidst jeg var gravid, hed 35-ugers tjek, men tiderne skifter jo så hurtigt nutildags *mimremimre*). Overvejede, mens jeg oksede hjem fra arbejde på cykel (i modvind og sværme af tordenfluer, som blev VED med at splatte ud på mine gravide lår, adr!), hvilke spydigheder min læge mon havde i ærmet til mig i dag. Og så genkaldte jeg mig sidst, jeg var til sidste lægetjek (efter 'stop med at spise'-besøget i uge 24). Dengang frygtede jeg det nemlig også, og så tog hun totalt r*ven på mig ved at himle op om, hvor godt jeg så ud. "Så det siger hun sikkert også i dag", tænkte jeg fiffigt, mens jeg svedte tran og trampede i pedalerne.

Guess what! Det gjorde hun! Smiger åbner jo som bekendt alle døre, men hvad er det for en taktik?! Pille folk helt fra hinanden ved at slå dem oveni hovedet med uendeligt høje vægttal til det ene lægebesøg og så bare lade som om, der aldrig er blevet løftet et øjenbryn til det næste? No comprende. Og da jeg skulle betræde den skånselsløse glasplade, bedre kendt som Vægten, nævnede hun heller ikke min (begrænsede, thank you very much!) vægtøgning med så meget som ét ord. Det gjorde jeg til gengæld. Syntes ikke rigtigt, jeg kunne gå derfra uden at have gjort opmærksom på, at dagens vægttjek nok engang cementerer, at jeg åbenbart bare er sådan en, der tager psyko-meget på i starten af graviditeten - og så stagnerer (-agtigt...). Er ret sikker på, at min læge er ligeglad, men skulle bare lige ud med det.

Mavemålet var lige efter bogen på den utrolig gennemsnitlige (min vægt taget i betragtning) måde, så jeg gentager: Den næste, der spørger mig, om jeg er sikker på, at der kun er én inde i maven, kommer til at lide en stille død forårsaget af uTROLIG kedelig beretning fra lægen om kurver og symfyse-fundus-mål.

Og nu er jeg så hjemme. Helt træt (godt, at der kun er et begrænset antal cykelture til og fra arbejde tilbage, for det gør mig tilsyneladende vældig søvnig) og glad for, at vægten ikke sagde dobbelt-op på sidste tal. Så det har jeg fejret med den Cola, jeg sprang over i går. Og nogle af de der karameller, jeg lavede i går, som endte med at blive ganske gode. For nu er vægt-eksamenen bestået. Og som vi alle ved, er det jo ikke mig selv, men lægen, jeg narrer, ved at spise en masse efter vejningen. Eller noget...

I får lige et billede mere af Øglen og Krabbe fra playdaten i går. Fordi de er så søde...

tirsdag den 19. juli 2011

Forskud på barslen...

Øglen og jeg er hjemme i disse dage. Øglen fordi Københavns Kommune (blandt andre) driver gæk med sine institutionsgængere, jeg fordi den pasning, vi havde til Øglen i meget af denne uge, desværre gik i vasken. Og så er gode råd jo dyre. Heldigvis har jeg den fordel, at jeg dels har et enormt fleksibelt arbejde, dels alligevel er ved at drosle ned for arbejdsopgaverne, da jeg kun har halvanden uge tilbage, før jeg går på barsel. (Halvanden uge - hørte I det?! Det er der ikke længe til!!!).

Så vi har lagt pasnings-puslespil her på matriklen, og jeg vandt mandag- og tirsdag-brikken, HDD trak en halv onsdags-brik og en fredags-brik, og farmor fik resten. Puzzle solved! Næste uge har HDD ferie, så der behøver vi ikke lægge puslespil - og vips, så er der gået to uger, og vuggestuen har åbent igen.

Nå, men mandags- og tirsdags-brikken er så småt lagt på brættet, og det har faktisk været ret så hyggeligt. (Godt nok har jeg ikke lige fået arbejdet så meget i dag, som jeg (naivt) havde håbet på - det er sjovt, som man ikke får lov til at fordybe sig i noget som helst, når Øglen hærger rundt omkring en). Man kunne argumentere for, at hun har set liiige rigeligt med tv i dag, men hun har både fået sund og nærende mad, været på legepladsen med Krabbe og prikket mit ene øje delvist ud, så jeg tænker, at hun er blevet stimuleret så'n nogenlunde. Desuden skal hun se at få dækket sit tv-behov nu, for lige om lidt er det for sent...

Søde unger (som smed sandalerne så'n rimelig synkront) på legeren

I går var vi ude og se en bittelille baby i Roskilde og udover, at det var Groundhog Day, hvad angik tog-driften (kan underholde længe om aflyste afgange, elevatorer, der var ude af drift og Tysklands samlede amatør-cykelryttere presset ind i én cykel-/barnevogns-vogn), var det en skøn dag. Hvor Øglen opførte sig eksemplarisk og helt tydeligt syntes, det der med tog var en fest (godt, der var en af os, der syntes det...)

Bittelille baby med bittesmå fødder. Nåååårh!

Eneste lille hjertesuk over passe-tjansen (udover altså, at en hjemmearbejdsdag, som i dag egentlig skulle have været, ender med at blive en hjemmearbejdsaften) er, at Øglen ikke gider sove middagslur. Overhovedet ikke. Heller ikke selv om jeg har lokket med sut (er gået i gang med sutte-afvænning del 2, og denne gang er vi rimelig nazi, så hun ved godt, at ingen søvn = ingen sut), skønsang og alt muligt andet. Hun virker så til gengæld heller ikke spor træt (åhhhhh nej - please sig, at det er alt alt for tidligt at droppe middagsluren permanent, når man kun er næsten 2,5 år gammel. Står det til mig, skal hun middagslure den til hun bliver 8. Mindst!), men det gør jeg til gengæld. Bliver jo totalt flad af hele tiden at have en holdning til ting lige fra 26. gentagelse af Rasmus Klump til måden, osteskiven bliver lagt på tallerkenen på.

Fordelen (for man skal jo se på de gode ting, ing'?) ved at være på benene hele tiden er imidlertid, at man kan få noget fra hånden på hjemmefronten. Således har jeg nu fået styr på en brøkdel af vasketøjet, bagt verdens nemmeste (og bedste) brød og prøvet at lave Ann-Christines flødekarameller med salt. De står til afkøling lige nu, så jeg skal ikke kunne sige noget om resultatet, men en tidlig smagsprøve lover godt.

Og så har jeg ryddet et skab og fundet noget noget ret fint dynebetræk, som kunne blive til noget ret fint sengetøj til Varanen. Hvis der bliver målt, klippet og - gisp! - syet i det. Så nu skal jeg bare lige lure, hvordan filan jeg griber dén an. Godt, der er 8 uger til termin.

Så alt i alt er det slet ikke så tosset at tulle rundt herhjemme. Jeg skal nu nok blive glad for at være på barsel. Og kunne man være så heldig, at Varanen bliver inden i maven frem til termin, er der også nogle dage uger, hvor Øglen er i vuggestue og jeg derfor kan tage alle de middagslure jeg har lyst til. Uden at få øjnene prikket ud eller konstant skulle svare på spørgsmål. Jooooh - det virker nu alligevel temmelig tillokkende. Halvanden uge endnu...

søndag den 17. juli 2011

Shut up, already!

Ok. Her er dealen. Den næste, der siger til mig, at jeg er så stor, at jeg

a) må vente verdens største barn (med tøhø-bemærkning om megabarnet på 7,3 kilo, der blev skrevet om i avisen forleden)
b) må love at lade være med at føde lige her og nu, for "det er jo lige oppe over, ikke?!"
c) burde få tjekket en ekstra gang, om der vitterligt kun er ét barn derinde

… well - de får tæv. Med en våd søndags-Berlinger (inklusiv boligtillæg, hvis det stadig kommer med) og en Rømertopf.

Var til 30 års fødselsdag i går. Med burgere på grillen, bobler i glasset og kinesiske lanterner i forstads-tusmørket. Voksen-snak. Holden i hånd med HDD på havebænk og sniksnak med søde mennesker, jeg ikke har set alt for længe. Uden Øglen (yiii-ha!). Altsammen helt perfekt. Med det lille aber dabei, at stort set alle dem, jeg kender perifært (og enkelte, som jeg ikke kender overhovedet) kommenterede, hvor stor jeg er. "Arrrjjj, en stor mave. Hvor er det FLOT, at du kommer i aften. Det må jo være lige oppe over!". "Nejnejnej, sæt dig bare ned, A - du skal da ikke hjælpe med at dele kopper og servietter rundt (ting, som jo ellers er kendt for at være enormt tunge(!)), når du er så gravid, som du er". "Du er da blevet meget stor, hva'?! Men det er vel meget normalt, når man venter tvillinger *indsæt selv hjertelig latter fra leverandøren af beskeden*". Og. Så. Videre. Og når jeg så sagde, at der rent faktisk er to måneder til termin, så de allesammen helt forfærdede ud og begyndte at overveje, hvor stor jeg så kan ende med at blive.

31+0. Taget for 3 dage siden, og jeg synes egentlig ikke, at jeg er vokset markant siden. Og ja - min mave ER stor. Men samtale-emne stor? Really?

Jeg ved godt, at det ikke er ondt ment. Og det er jo sødt af dem i det hele taget at lægge mærke til og interessere sig for min mave (det skorter det jo generelt lidt på som flergangs-gravid - også af og til fra den vordende mors side, skulle jeg hilse og sige). Men stadigvæk… Shut up, already!

Men ved nærmere eftertanke, så fik jeg også den slags kommentarer, da jeg ventede Øglen. En særlig modig sjæl foreslog endda, at jeg nok ventede firlinger. Og kun fordi jeg er et venligt menneske, slap hun for at få en flad. Hun indkasserede til gengæld et overmåde anstrengt smil - som hun sikkert ikke engang lagde mærke til. Nogle gange gad jeg altså godt have lidt mindre pli og bare bede folk om at flette næbbet…

Men nå. Jeg har gået i flinkeskolen og ender jo som regel med bare at smile høfligt og komme med en kæk bemærkning om, at jeg ganske rigtigt er gigantisk, men at jeg også gør mit til, at de danske bagere ikke skal blive arbejdsløse (kom ikke og sig, at jeg ikke er sjov. Eller noget…). Og i virkeligheden betyder det jo heller ikke så meget.

Det, der betyder noget er, at vi havde en fantastisk hyggelig aften i går. Der går for længe imellem, at HDD og jeg er til fest sammen, og det er sq så hyggeligt. Øglen blev passet hos farmor, hvor vi også crashede efter festen, og her til morgen har vi bare taget den med ro og hørt, hvor meget Øglen havde hygget sig i går. Hun havde spillet bold med naboens barnebarn, spist is, lavet puslespil, charmeret sin 88-årige oldemor (ikke at forveksle med Troldemor) og tillagt sig en ny ting med at lægge hovedet på skrå, smile nuttet, række hånden ud og med lilleput-stemme sige "kom med, lille farmor". Ergo havde hun snoet alt og alle om sin lillefinger, og det var tydeligt at mærke, at hun havde haft en fest. Skøøønt.

Ved et tidligere besøg hos farmor. Knap så meget sol denne gang, men mindst lige så meget hygge, lyder beretningen...

Nu er vi hjemme igen. Øglen ser Dyrene på landet, HDD rykker rundt i stuen (!?), og jeg er ved at bage et brød med min biga-dej, der blev færdig i går. Inden længe skal jeg ud i regnvejret for at besøge en veninde, og hvis jeg ikke skal gøre hende alt for bange, burde jeg måske begive mig i bad først. Mmmm… Kan lige holde til det her tempo.

fredag den 15. juli 2011

Åndssvage spelt!

Det kan godt være, at en ammepude med speltkerner (ja, jeg købte den, da jeg ventede Øglen og for alt i verden ikke ville gå ned på udstyr) både er øko-hip, bæredygtig, genbrugsagtig og mega-praktisk som sovedyr, når man har samme form som det uægte barn af en hval og en sækkestol. Men når man i søvne er kommet til at ligge med hovedet på den, og speltkernerne har låst al bevægelse i nakken fast og dermed forårsaget gigantisk hold i nakken, så er den bare åndssvag!

Billede af spelt-(u)vennen er stjålet her

Nu har jeg hold i nakken på 2. dag, og der er ingen tegn på bedring. Stupide spelt! Jeg bager dig, gør jeg! Godt, at det er fyraften - og weekend - lige om lidt. Selv om jeg kommer til at savne min kontorstol, hvor jeg kan rotere lige så tosset jeg vil i stedet for at vride den låste nakke af led. Mon der er nogen, der opdager, hvis jeg lige smugler den med?

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...