torsdag den 13. oktober 2011

Ting, jeg havde glemt

(på 2,5 år. Hvem sagde dement?!)
  • Hvor lidt, man rent faktisk får sovet om natten med sådan en babytype i huset
  • Hvor lidt søvn, man faktisk kan fungere på
  • Hvor mange gange, man liiiige skal tjekke, om babyen nu også trækker vejret
  • Hvor små sådan nogle babyer egentlig er (selv om Varanen nu ikke hører til de mindste)
  • Hvor lidt, der skal til, før en mini-ble er fyldt (så derfor er str. 3 nu indkøbt. Ja, de er baggy, men der kan være betragteligt mere tis i dem)
  • Hvor gult sådan noget amme-afføring er
  • Hvor hyggeligt det er at amme (især når det ikke står på fra 04.56 til 06.21 - afbrudt af total tøjskiftning, fordi Varanen besluttede sig for at gylpe voldsomt, mens han øjensynligt headbangede)
  • Hvor hyggelige de der baby-knirkelyde er
  • Hvor fantastiske babyer (primært ens egne) er
  • Hvor mange myoser man kan få i nakke og skuldre af at slæbe rundt på afkom
  • Osv. 
Se! Han kan jo sagtens sove! Så skal han bare lige lære at praktisere det i væsentlig højere grad om natten også
Ting, jeg ikke vidste:
  • Hvor splittet man kan være ift. behovsopfyldelse - er det nu Øglen eller Varanen, der skal sørges for først
  • Hvor meget kærlighed, der kan være i ens hjerte
  • Hvad man skal stille op med katapult-gylpende baby (Øglen gylpede aldrig, så dét er nyt)
  • Hvor vigtigt det åbenbart er, at tissemanden vender nedad i bleen
  • Hvor mange gange man i løbet af dagen (og natten) kan risikere at komme til at skifte tøj på afkommet. Pga. tis. (Se ovenstående punkt)
  • Hvor kort en dag på barsel føles, når man har en deadline for at hente Øglen
  • Hvor store drengebabyer bliver (læs; hvor hurtigt de bliver for tykke til tøj i str. 56)
  • Osv.
God dobbelthage dér (Varanen - ikke Mårmor)

... Og senere i dag kan jeg formentlig føje "Hvor kaotisk afhentning af ældste-barnet bliver, når man a) skal hente for første gang sammen med yngste-barnet, b) skal bugsere både stort og lille barn hjem i ladcykel, c) ikke har været ude og cykle i små 4 uger". Jowjow - det skal blive godt, når Øglen begynder i børnehave lige ved siden af...

onsdag den 12. oktober 2011

Hvis ikke mor kan, så må man jo selv...

Solen skinner, Varanen sover, jeg har fundet en pose slik i skabet (godt nok noget rimelig kedeligt slik, men hey - det er slik), og Øglen + HDD er lige på trapperne.

I går kom de hjem med et hokkaido-græskar, som skulle laves til en Halloween-lygtemand-ting ("vi skal skære ansigt i græskar, mor", som Øglen sagde), så som befalet, så gjort. Gad vide, om hun også har en idé inkl. 'ingredienser' med hjem i dag? For så er det da ingen sag at agere mor med overskud. Og når nu mor tilsyneladende er rimelig dårlig til at finde på krea-ting, som hun og Øglen kan lave sammen, så må det stakkels barn jo selv...

tirsdag den 11. oktober 2011

Hallelujah!

Selv om jeg synes, at Øglen er gigantisk i forhold til Varanen, så er hun jo stadig bare en lille pige. Min lille pige. Som jeg af og til kommer til at kalde baby, fordi hun er - og nok altid vil være - min lille baby. Men det er jo et uomtvisteligt faktum, at hun bliver større. Ældre. Og selv om jeg skulle have lyst til at benægte det, så kunne brevet fra Pladsanvisningen i går (eller, ok - det blev sendt i torsdags, men til e-boks, som jeg ikke tjekker så tit. Er langt bedre til kuverter og papir og så'n) da i hvert fald få mig ud af min vildfarelse.

Det var nemlig et brev med et tilbud om en børnehaveplads. Fra 1. december. Det er jo lige om lidt, mand! Og selv om jeg godt ved, at december er måneden, hvor Øglen bliver 2 år og 10 måneder, så havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at hun rent faktisk blev tilbudt en plads i den måned. Well - think again!

Men nu skrev jeg jo 'tilbud om børnehaveplads'. Det skulle nok snarere have været 'tildeling af børnehaveplads'. For selv om børnehaven har adresse ret tæt på, hvor vi bor, så er det dels en udflytter (som vi ikke har ønsket af forskellige årsager), dels en udflytter til et område, hvor der hverken er skov, strand, marker eller enge. Der er bare plads til børnene (i modsætning til adressen på Østerbro, som i virkeligheden tilhører et fritidshjem). Og plads til børnene er selvfølgelig fint nok, men det kunne nu være fedt, hvis der var plads til lige netop vores barn bare lidt tættere på end der, hvor 'udflytter'-bussen kører hen. Desuden kunne brevet berette, at hvis vi takkede nej til pladsen, så ville Øglen blive udmeldt af vuggestuen med en måneds varsel. Lose-lose.

Skæbnen ville det så sådan, at vi netop i går havde været ovre og se på en børnehave praktisk talt lige ved siden af, hvor vi bor. Havde fået den anbefalet af En Anden Vuggestuemor (faktisk moderen til Øglens bedste ven, som skal begynde i selvsamme børnehave i næste måned), og så ville vi da lige se på den. Nøjjj, den var hyggelig. Lille og slidt på den hyggelige måde, afslappet ledelse og fornuftig pædagogik. Ingen madordning, men det var også det eneste, der var noget at udsætte på. Lederen fortalte endvidere, at der var én ledig plads derovre på nuværende tidspunkt, men at den var i udbud, så det var Pladsanvisningen, man skulle have fat i, hvis man ville gøre sig nogen forhåbninger om noget som helst.
Nu ER Pladsanvisningen i Københavns Kommune jo ikke kendt for at være de letteste at danse med, men jeg besluttede mig for at ringe til dem i dag og høre. Men så var det jo, at jeg så 'tilbuds'-brevet i e-boks. Og blev helt panisk på den hyperventilerende (og senere stortudende, så måske er jeg stadig lidt hormonella?) måde. HDD var helt med på, at 'udflytter'-børnehaven ikke lige var det, vi havde haft i tankerne for Øglen, så han bremsede mig ikke, da jeg skrev en lettere desperat mail til hende, der havde sendt 'tilbuddet'. Med en ordlyd, der tydeligt signalerede 'mor på randen af nervesammenbrud - jeg ringer i morgen'.

Og så var det, at miraklet indtraf. For hende, der havde sendt mig 'tilbuddet', viste sig at være en sand engel, så selv om Pladsanvisningens telefontid for længst var overstået, ringede hun til mig for lige at rede trådene ud. Fordi hun "syntes, det ville være synd for mig at gå og være nervøs til telefontiden i morgen". Halleluja! Vi talte lidt om den børnehave, HDD og jeg havde været ude og se, og hun kunne bekræfte, at der var en ledig plads, men at den ganske rigtigt var i udbud. Hun regnede dog med, at de ville få et afslag på den, men det ville hun først vide endeligt i dag. Og hvis de fik et afslag, så ville de kunne tilbyde pladsen til Øglen. Halleluja nok engang! I øvrigt kunne hun godt finde plads til Øglen i en helt tredje børner, hvis yndlingsbørnehaven gled os af hænde, så jeg skulle ikke være bekymret, sagde søde søde Pladsanvisnings-dame.

Gæt lige, hvem der har krydset fingre i går aftes og i nat. Og gæt lige, hvem der blev majet majet glad, da verdens sødeste Pladsanvisnings-dame ringede omkring kl. 8.30 og kunne berette, at hun netop havde sendt et nyt tilbud (bemærk - intet citationstegn denne gang) til min e-boks - til yndlingsbørnehaven. Med start 1. december. *Indsæt selv tonerne fra Händels Messias Halleluja-kor*

Så nu varer det ikke længe, før jeg er mor til en børnehave-Øgle. Som kommer til selv at kunne gå til og fra børneren (noget af en forskel fra nu, hvor vi har 3,5 km hver vej). Og som skal over og hænge ud med sin bedsteste ven (satser håber på, at det evt. ville kunne lette indkøringen lidt). Føler mig virkelig heldig og privilegeret, og jeg lover hermed, at jeg er færdig med at komme med små spydige bemærkninger om Pladsanvisningen...

mandag den 10. oktober 2011

Happy dance #2

Det her Blogland, iggå?! Det holder altså! For prøv lige at se, hvad der indirekte er kommet ud af mit Attilio og Birgit-indlæg:

Ta-daaaah! Alle 12 bøger i serien. Til en yderst rimelig pris. Score!

Krissy (uden blog?), der læser med herinde, var for et par uger siden så sød og serviceminded at skrive en mail til mig om, at hun havde set alle Attilio og Birgit-bøgerne på QXL, og at jeg kunne nå at byde, hvis jeg var interesseret. Det tror jeg nok, at jeg var, så jeg drønede ind på QXL, oprettede en profil (totalt QXL-newbie dér), bød 10 kr. over den sidst budte pris - og 'vandt' auktionen. Yay! Grundet lidt sløv postgang og posthusets åbningstider vs. min mulighed for at samle pakker op, har jeg først fået hentet bøgerne i dag. Desværre Heldigvis Desværre Heldigvis er de i relativt god stand, alderen til trods, så de bliver ikke lavet til pynt til børneværelsets vægge lige med det første.

Og speaking of søde mennesker i Blogland, så se lige, hvad hende her sendte til Varanen (jaja, jeg kender hende også irl, men hun er jo stadig blogger, ikke?!). Hjemmelavet und alles - jeg bøjer mig i støvet for hendes kreativitet. Øglen annekterede straks sæbeboblerne og har ovenikøbet selv lært at puste dem nu. At hun så tror, det er vores underbo, der har givet hende dem (?!) er en anden sag, men glad, det blev hun...

Hjemmelavet rygsæk og bold, sæbebobler og sødt kort

Så summasumarum: Blogland rawks, og jeg danser (mere) happy dance.

torsdag den 6. oktober 2011

2-ugers status

Kl. 06.51 i morges blev Varanen 2 uger gammel. Vildt. Ikke mindst fordi han bare bliver mere og mere fantastisk for hver dag. Han
  • er et roligt gemyt (indtil videre)
  • græder kun, når han er sulten, skal skiftes eller skal bøvse
  • spiser godt (og har endnu ikke præsteret at gnave hul på mig)
  • sk*der tilsvarende
  • er enormt dygtig til at tisse på sit tøj - typisk i det splitsekund, der går, fra jeg fjerner den klud, jeg tørrer ham med, til jeg får bleen på ham (og jeg fatter ikke, hvordan han bærer sig ad. Han må jo være hurtig som en ninja til det der strinteri)
  • har fået sit første bad. I køkkenvasken
  • bliver mere og mere vågen for hver dag, men sover stadig størstedelen af døgnet
  • synes tilsyneladende, at 2-2,5 timer er rigelig tid at være uden mad om natten. Mens der sagtens kan gå 3-4 timer imellem om dagen. Tak for dét
  • ser ud til at få brune øjne, men det er jo lidt tidligt at spå om. Så det vil jeg undlade
  • er glad for barnevognen og kan - indtil videre - godt finde ud af at sove videre, selv om vognen stopper. Lad os håbe, at det varer ved
  • er virkelig virkelig fantastisk!
Los Varanos

Øglen

Hvad undertegnede angår, så er jeg
  • lykkelig. Det holder virkelig at være mor til to. Også selv om det er hårdt. På magisk vis lader det bare til, at der er overskud nok til to
  • træt. Får ikke rigtig sovet om dagen, og det der pletsovning om natten batter bare ikke rigtigt i det lange løb
  • så småt begyndt at trappe gåturene med barnevognen op. Er skønt at røre sig lidt igen (med lidt mindre end 20 kgs ekstravægt), men kan godt mærke, at jeg nok ikke skal gå for hurtigt frem
  • måske lige lovlig optimistisk - har lånt det meste af mit ventetøj ud til en veninde, så nu bliver jeg nødt til snart at kunne komme i mit almindelige tøj. Har dog gemt nogle ventebukser, så der stadig er plads til lidt fødepølle
  • efterhånden godt træt af at have en bagdel på størrelse med en HT-bus (jf ovenstående punkt angående min optimisme)
  • virkelig ved at være shoppetrængende. Men sjovt nok er intet af det tøj, jeg gerne vil have, spor ammevenligt. Og i øvrigt har jeg ingen penge, så jeg dropper det bare igen
  • lidt foruroliget over, at damen i Change i dag syntes, at den amme-bh, jeg havde på i str. 75 F virkede "lidt lille i det", hvorfor jeg nu er den glade ejer af en amme-bh i str. 75 G. Men ok - Varanen kan måske bruge den som gynge, når den har (ud)tjent sit formål...
  • virkelig virkelig tørstig. Havde fuldstændig glemt den uslukkelige ammetørst.
Jeg er sikkert også en helt masse mere. Men frem for alt er jeg bare glad. Og forelsket i det lille nye familiemedlem (og selvfølgelig også i de to andre. Altså ikke dem fra Linje 3. Men HDD og Øglen, I ved...). Og fræser rundt i babyboblen og fatter ikke en disse af, hvor tiden bliver af. Øglen er frisk igen og virker også glad - nu kæmper vi så lidt med, at hun er blevet meget lydfølsom, men vi HÅBER, at det bare er en fase. Mere om det en anden god gang. (Med mindre det altså er en meget kort fase, så jeg snart kan glemme alt om det. Skal vi ikke bare sige, at det var sådan, det var?!)

Disclaimer: Hvis Nemesis læser med, bedes han/hun/den/det venligst undlade at reagere på ovenstående. Det går lige så godt, så utidig indblanden frabedes. Tak.

onsdag den 5. oktober 2011

Tøhø

... mon man som udgangspunkt bare skal gå ud fra, at det de laver, er noget værre l*rt?!

(Jeg har ikke fået meget søvn i nat. Derfor kan humoren forekomme noget lavpandet...)
Published with Blogger-droid v1.7.4

mandag den 3. oktober 2011

Vrooooummm!

... så gik der lige 10 dage. Eller 11? I hvert fald næsten 14 dage. Som familie på 4. Det er helt og aldeles fantastisk - ikke mindst efter Øglen er blevet rask igen og har genfundet noget af sit gode, gamle humør. (Så mangler vi bare, at jeg bliver frisk - hoster stadig som en gammel spritter (og lægen vil stadig ikke give mig nogen druuuugs), har ondt i hovedet på 10. dag, mere eller mindre - sikkert forårsaget af ond hoste og søvnmangel - og har nu også fået ondt i tænderne (!?!) Den rene ynk!)

Weekenden er blevet brugt på playdate med Øglens veninde fra mødregruppen (skal helt klart playdate noget mere, når vejret er til det - Øglen og veninden spurtede rundt i små to timer og havde en fest, mens Varanen sov, og undertegnede og mødregruppe-medlem drak kaffe og sludrede. Ahhh!) og barselsbesøg af dejlig veninde fra Fyn.

Playdate

Gyngende Øgle - lidt mere modig end sædvanligt på den der gynge...

Og Bondegårdstur i går. Præcis et år efter, vi var der sidste gang. Det holder stadig, og denne gang havde Øglen ovenikøbet et par legekammerater med, så der var jo ikke et øje tørt. Der blev klappet får, fodret heste, jagtet kattekillinger og danset "Boogie-Woogie" (havde jeg ellers forsvoret, at jeg nogensinde ville gøre i offentligheden, men Øglen blev simpelthen så lykkelig, da hun fandt ud af, at jeg godt gad danse med hende til Harmonika-Lars' klimpren, at al selvbevidsthed lige forsvandt for en stund). Varanen var knap så begejstret. Altså, han lavede ikke ballade eller noget, men han sk*d 4 gange, så jeg tænker, at det var hans måde at udvise skepsis på. Med mindre han selvfølgelig hurtigt lurede, hvor mange "nåååårrrh", "ihhhhh" og "hvor er han SØD"er, man indkasserer fra tilfældige folk i toiletkøen, når man kun er 10 dage gammel og ikke kan så meget andet end at knirke og se nuttet ud.


Ae-aeee, lille får

Værs'go' hest! Gulerod til dig!

Uimponeret Varan i fars stærke arme

Dengang vi fik Øglen, havde vi hende med på Louisiana, da hun var 3 uger gammel. Og folk endte med at kigge mere på hende end på udstillingen, fordi hun var så lille. Vi syntes selvfølgelig også hun var lille, og efterfølgende talte vi om, at det var lidt vildt at have hende med ude "så tidligt". Øhm... jaja. Men hun var også den førstefødte, og vi skulle derfor ikke tage hensyn til andre end hende. Og os selv, selvfølgelig. Jeg skærmede da bestemt gerne Varanen mod verden, men det er bare lidt sværere, når man har en Øgle med krudt i r*ven, som også skal mærke, at det er weekend, og at tilværelsen fortsætter nogenlunde som før, selv om der er flyttet en Varan ind i hytten. Så der er vist ikke meget andet for end at konstatere, at det bare er 'hårdere' at være det barn, der ikke bliver født først. Det bliver i hvert fald lidt mere hårdført lidt hurtigere, som jeg blev enig med dame i bondegårdsbesøg-toiletkøen om (ret utroligt, hvor meget man kan nå at vende i sådan en kø, faktisk). Ikke, at jeg tror, det nødvendigvis er dårligt. Så længe man (jeg) også husker, at de der indtryk godt kan blive lige i overkanten for sådan en lille mand.

Godt nok laver han ikke meget andet end at sove endnu (tvivler dog på, at det varer ved). Og spise. Har haft ham hængende i brysterne mere eller mindre non-stop siden i morges ved 8-tiden, men nu sover han endelig. Sammen med HDD inde på sofaen. Ser mega-hyggeligt ud, og hvis vi ellers havde haft en større sofa, var jeg den, der havde smidt mig ved siden af dem, før man kunne nå at sige "sofa-sovning". I stedet sidder jeg og nyder, at jeg har begge arme fri, har fået ryddet lidt op, ordnet noget af vasketøjet (hvorDAN kan 2 undermålere på hhv. 90 og 55 cm generere så meget vasketøj?!) og overvejer, hvorvidt jeg gider sætte noget vand over til te. Jeg burde også overveje, hvordan jeg så lydløst som muligt kan få støvsuget hele hytten, uden nogen (eller - i hvert fald Varanen) vågner, men det gider jeg egentlig ikke. Alternativt burde jeg tjekke, hvornår det er, sådan nogle små kræ begynder at synes, at barnevognsrande, knitrende legetøj og andet gøgl er da shit (jeg kunne alle de her ting på rygraden, da jeg fik Øglen, men jeg må med skam indrømme, at jeg har glemt det meste og simpelthen ikke lige magter at læse op på hele babypensum), men det må blive en anden dag.

Søskende...

I stedet vil jeg bare sidde og nyde freden og roen (og klappe mig selv lidt på skulderen over, at jeg overhovedet har ryddet op). Og glædes over, at vejret ser ud til at være dejligt igen i dag. Så virker min plan om at gå ind efter Øglen i vuggeren lidt senere straks mere overskuelig. Kryds lige fingre for, at Varanen ikke beslutter sig for at bruge turen på at gå fuldstændig bananas, for så kunne jeg godt blive lidt bange for, hvordan samtlige afhentninger fremover - efter HDD's fædreorlov slutter - skal komme til at gå...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...