mandag den 13. februar 2012

Mandag

Klokken er snart 10.30, og jeg har allerede nået følgende:
  • Været i bad
  • Fået tøj på 
  • Taget tørt vasketøj ned fra stativet
  • Lagt det meste af tørt vasketøj på plads
  • Sat en kogevask over (slap AF, Varanen bruger mange stofbleer!
  • Spist morgenmad sammen med Øglen
  • Spist morgenmad alene (væk med havregryn og ind med pålægschokoladen!)
  • Ryddet en lillebitte smule op i køkkenet
  • Talt i telefon med bekymret HDD, der havde haft afleveringen fra helvede ovre i børneren 
  • Googlet "vil ikke i børnehave", "har ondt i maven" og "de andre børn driller + børnehavestart"
  • Læst udmærkede artikler om googlede emner
  • Ringet til børnehaven og talt med yndlingspædagog om Øglens ytringer
  • Fået ro i sjælen (så meget man nu kan få, når ens lille pige siger sådan noget)
  • Ringet til HDD for at referere yndlingspædagogs syn på sagen
  • Læst blogs
  • Tullet lidt rundt i lejligheden og kigget ud på det smukke vejr
"Jamen, VARANEN?!", tænker I nu! (Jo, I gør!) Og bare rolig. Han er her stadig. Han er bare blevet ammet totalt ned, puttet i Voksien og listet op på tagterrassen i vores noget trashy (og nu også pivflade) altanbarnevogn. Hvor han har snorket lystigt en times tid nu.

Fik I den? Varanen sover! I en barnevogn. Som holder stille. Oppe på taget. Det er kun 2 etager væk, så hviiis nu han skulle tabe sutten, jamen så smutter jeg da bare lige derop og giver ham den. Easypeasy (ish).

Udsigten fra Varanens nye formiddags-soveplads. Lige til at holde til på solbeskinnet dag som i dag.

Man kunne med rette spørge sig selv, hvorfor i hede hule h*"&"(!"#€ vi ikke har introduceret altanbarnevognen og tagterrassen noget før, men det har jeg ikke noget helt fantastisk svar på. Andet end noget med noget frygtelig blæsevejr før jul og noget moderlig pyllerhed, der lige skulle overvindes, før jeg ville sætte min søn op på en tagterrasse, hvor jeg ikke kan se ham, men bliver nødt til at stole 120% på babyalarmerne.

Under alle omstændigheder ser det ud til at fungere ok - havde debut i går - i hvert fald så længe vejret er fint. Og hvis det betyder lidt frigivet tid til mig til at få blogget lavet noget i lejligheden, så skal jeg ikke være den, der brokker mig.

Så min daglige gåtur bliver rykket til tidlig eftermiddag i stedet for formiddag i det forfængelige håb om, at Varanen så gad at sove en lille lur der. Bare så han kan hænge en anelse sammen til afhentnings-/ulvetime-heatet. Så jeg må godt stadig spise pålægschokolade. Og alt muligt andet chokolade. Også selv om Øglen forleden kom drønende og grabsede min fødepølle med begge hænder og lo ondskabsfuldt hjerteligt.

Reptilerne. I utrolig dårlig billedkvalitet. Men det bliver forhåbentlig et af de sidste billeder I får fra min HTC-telefon, hvor kameraet i dén grad lader noget tilbage at ønske. Har nemlig fået ny fon. Der skal bare lige ordnes noget på den, og SÅ skal der tages mobilbilleder, skal der... 

Mht. nætterne, så vil jeg spare jer for et par afsnit i føljetonen. Kan bare kort sige, at det har været riiiiigtig sløjt (noget med en Varan, der i 3 kvarter forsøgte at overbevise mig - og resten af gaden - om, at han ville være alletiders substitut, hvis de der luftalarmer skulle gå i stykker), er nu noget bedre, men at der til gengæld er kommet noget med noget "hvis du lægger mig ned, så vågner jeg og går bersærk" ind over. (Og det der med at lade ham falde i søvn selv, uden at blive lullet - been there, done that. Det skal han nok lære engang, men det bliver ikke lige nu. Vi synes nemlig, det kunne være hyggeligt, at Øglen kan sove, og at vi ikke får en høreskade). Alligevel har jeg haft et underligt overskud af energi de sidste par dage. Måske fordi det har været weekend, og der har været tid til at danse fjollet med Øglen, drikke kaffe med veninden, holden i hånd med HDD og stenen foran tv'et. Weekender ftw...!

fredag den 10. februar 2012

Den hellige grav

- er åbenbart ikke velforvaret, bare fordi man har introduceret en flaske. Eller også er Nemesis bare en seriøs spøgefugl, der nyder at drive gæk med andre mennesker og deres nattesøvn.

Natten til i dag var nemlig ikke helt så stor en succes, som forleden nat. Og jeg havde det måske nok på fornemmelsen, da meget af aftenen i går gik med urolig søvn og basken sutten ud af munden. Godt nok var alle rutiner også røget ud til højre, da vi dels havde haft rætti træls afhentning af Øglen i børnehaven, dels havde gæster til vores 14-daglige madklub (med konceptet kom, spis, snak, smut), så måskeee det er derfor. Det kunne man da håbe.
Men altså - aftenen bød på flaske omkring 22.45 med efterfølgende totalskiftning af tøj (ikke nok med, at han gylper, ham Varanen - han er også hurtig som en ninja, når han gør det), så klokken blev vel omkring 23.30, før han kunne lægges igen. Derefter sov han til 03.45, hvilket er acceptabelt, hvis han ellers havde været til at slå ud igen, men nej. Så den har stået på pletsovning og ditto amning fra 03.45 til 06.30. Gaaaaab.

Læg dertil en bundhysterisk Øgle (nej, undskyld - en Øgle, der er i selvstændighedsalderen og udfordrer samtlige ordrer/forslag, vi måtte komme med), der lagde hårdt ud med et lidende "neeeej, gå UD med dig, mor!", da hun vågnede, og straks har man en helt anderledes type ligning end den, jeg fremsatte i går. Suk, altså.

Oveni Øglens selvstændighedsflip var HDD ved at få en nedsmeltning, fordi klokken bare tikkede derudaf, og Øglen var genstridig selvstændig, og det hele toppede, da de, fem minutter efter afgang, ringede efter mig, fordi Øglen lavede Ormen og Flitsbuen og andre jeg-er-så-usandsynlig-selvstændig-at-jeg-ikke-kan-være-i-min-krop moves. Åbenbart var det KUN mig, der måtte aflevere i morges, så min og Varanens formiddagstur blev fremrykket lidt, og mens HDD trillede rundt med Varanen, afleverede jeg Øglen. Der kvitterede ved at græde så meget, at jeg var bange for, at hendes øjne - og måske også hendes hoved - skulle falde af. Dobbelt suk.

Jeg hader at aflevere en så ked af det lille pige. Også selv om jeg ved, at alt bliver godt igen, et nanosekund efter jeg har vinket til hendes forgrædte lille ansigt i vinkevinduet. Jeg hader også, at jeg slet ikke kan trænge ind til hende, når hun får sådan et flip, og at jeg bliver mindst lige så afmægtig, som hun må være. Og at det desværre ikke nytter noget, hvis jeg reagerer på samme måde, som hun gør - selv om jeg kunne have lyst til det i ny og næ.

I mine sorte stunder tænker jeg, at HDD og jeg virkelig må gøre et eller andet forkert. Ikke mindst fordi det er som om, Øglen er den eneste nede i børnehaven, der teer sig på dén måde. Men skal man tage positiv-brillerne på (dem med den skadefro styrke i), så kan det jo være, at de andre umuliusser bliver hentet enten før eller efter Øglen. Ja. Det må være sådan, det hænger sammen. Og det var selvfølgelig rent tilfældigt, at alle de andre børn opførte sig eksemplarisk ved afhentning også, mens Øglen kiggede foragteligt på mig og råbte, at jeg skulle gå ud i garderoben. Nogen gange, eggå. Så bliver jeg sq lidt træt. Men jeg forsøger at tage det lidt ovenfra og ned - kan jo altid sidde og hamre hovedet ned i gulvet, når Øglen er gået i seng...

Nu sidder jeg med en meget træt Varan på den ene arm og ammer. Han har været ved øre, næse, hals-læge i dag for at få tjekket det der tungebånd (kan ikke lige linke, men der var noget med en sunder, der mente, at hans tungebånd var for stramt) én gang for alle. Og efter næsten 40 minutters ventetid (ikke, om jeg begriber, hvordan det altid lykkes at blive så forsinket - selv med en morgentid) var dommen, at tungebåndet ikke skal klippes. Endnu, i hvert fald. Og han virkede ret dygtig, ham lægen, så det tror vi på.

Nu vi var der, fik Varanen også lige tjekket ører, for det KUNNE jo være dem, der drillede ift. søvnen. Og så sidder man dér og kan ikke helt finde ud af, om man skal håbe på væske på ørerne eller hvad - bare for at få en årsag til natteroderiet. Men det viste sig, at Varanens ører er et lærebogseksempel på normalitet, så jeg må nok bare se i øjnene, at den eneste diagnose, vi kan hæfte på ham i forbindelse med søvn, er Søvnfornægtelse.




Derudover har dagen budt på en travetur i det skønne vejr, et smut i Husflid (som nu har fået en webshop - det kunne godt gå hen og blive farligt for en som mig, der tror, jeg både er lidt kreativ OG at jeg har tid til at være det) og en træstamme fra Lagkagehuset to go. Kaffen blev indtaget på Den Franske Café med udsigt til frossen, smuk sø og sultne måger. Meget smukt og fredfyldt - og med til at lade depoterne lidt op.

Kan høre hyggelyde fra køkkenet, hvor HDD og Øglen spiser aftensmad. Øglen er ikke helt så sur på sin far, som hun er på mig for tiden, men hun har gang i en længere fortælling om, at Glade Øgle er væk, og at det kun er Sure Øgle, der er tilbage. Og at hendes hoved i øvrigt er faldet af. Hun er nu meget sjov, altså. Og hvis jeg er heldig, når Varanen at falde i søvn, så jeg kan få lidt af hendes gode humør, inden hun skal sove. Nu må vi se, og ellers håber vi på bedre humør (og søvn) i morgen...

- postet fra Padden

torsdag den 9. februar 2012

Ja tak!

Et stks søvnigsulten / smågnaven Varan
X
En flaske på 200 ml ved første rigtige vågnegrynt
+
10-15 minutters utrolig effektiv spisning
=
Uforstyrret søvn til både reptiler og forældre fra 23-05

...!

Halleluja. Mere er der vist ikke at sige til det. Med mindre jeg da lige burde nævne, at Varanen lod sig amme til drømmeland i yderligere en times tid.

Det bliver en god dag...


- Postet fra Padden

tirsdag den 7. februar 2012

Det skal nok gå...

Træerne vokser måske nok ikke ind i himlen, men flasken i går (200 ml, som næsten blev spist op) gav nattero fra 01.15 til 05.45. Og 05.45 er jo nærmest sent på disse kanter i øjeblikket. Det tog så gånnåk lige halvanden time fra flaskestart til sov, men øvelse gør mester, ikke? Og til næste gang (i nat!) ved jeg nu, at der er fare for, at der bliver gylpet pæææænt meget op igen. Så meget, at Varanen og jeg selv måske faktisk skal skiftes fra inderst til yderst. Desuden er jeg nu med på, at Varanen ikke som ved et trylleslag lader sig lægge i tremmesengen, uden at han er faldet i søvn først.


 
Jeg har købt en old skool-dymo. Som næsten helt af sig selv skrev "Sov så, blev der sagt". Beklager dårlig billedkvali (og gamleagtige fingre) - Padden lader noget tilbage at ønske, hvad angår billedredigering


Men det jeg til gengæld også ved er, at Varanen har en glimrende appetit, er god til at spise fra flasken og bliver så dejlig mild, at han ligefrem lader sig lulle og putte med (hvis man vel og mærke sidder op med ham). Så flasken er vist kommet for at blive. Og så håber vi bare, at søvnstrækkene på sigt bliver længere end 4,5 timer (og at Nemesis ikke gider beskæftige sig med lille mig, selv om han læser med her).

Indtil da glæder jeg mig bare usigeligt over at have fået lidt sammenhængende søvn i nat. Og over, at Varanen tog en tretimers formiddagslur (udenfor, selvfølgelig, men med plads til en kop kaffe indendørs) og generelt har været i godt humør hele dagen. Og så selvfølgelig over, at Mårmor er her.

Vi håber på endnu en god nat i nat, men uanset hvad, så kommer vi da i hvert fald ikke til at gå ned på kaffe. Og så skal det nok gå, det hele...


 
Kaffekaffekaffe! Dagens levering fra Nespresso. Den opvakte læser vil bemærke, at der er fjernet et rør fra kassen. Mmmmm!


I øvrigt, mange tak! for alle jeres kommentarer på gårsdagens indlæg. Jeg skal nok svare. Pwomise! Skal bare liiige drikke min te, mens den er varm. Og sludre med Mårmor. Og hækle lidt. Og nyde, at begge reptiler sover. (Skrid, Nemesis!)

- Postet fra Padden

mandag den 6. februar 2012

Kryds lige fingre, ikke...?

Hvis nu jeg ikke havde den uddannelse, jeg har (og rent faktisk var glad for den). Hvis nu jeg ikke var tættere på de 40 end på de 20 (gisp!). Og hvis nu jeg ikke var så glad for ord - for at skrive dem ned og lege med dem og alt det der. Så ville jeg være bager. Ikke fordi jeg har nogle specielt vilde bageevner, men mere fordi kager smager godt. Og fordi kager gør folk glade. Det er ikke så tit, man ser storskumlende person med gaflen i en jordbærtærte, veller?!

Nå. Men jeg er ikke bager. Og det er også fint nok. Bl.a. fordi jeg aldrig ville kunne administrere store mængder kage samlet på ét sted og derfor ville ende med at ligne Jabba the Hut efter et lille års tid. Der er også nogle tålmodighedsissues, jeg skulle have en seriøs sludder med - særdeles konditor-vejen ville nok ikke være tjent med hoppe-over-hvor-gærdet-er-lavest- / det-opdager-de-aldrig-Øglemor. Og så er der jo det der med mødetiderne. Jeg er glad for min nattesøvn. Rigtig glad for min nattesøvn.

Billede lånt herfra

Jeg ville faktisk ønske, at jeg ikke var helt så glad for den, som tilfældet er. Og/eller at jeg rent faktisk var bager. Lige nu, i hvert fald. For så kunne det være, at det ikke føltes helt så urimeligt, når Varanen igen (igen-igen-igen) beslutter sig for, at det da er morgen kl. 04. Gaaaaaab, altså! Det hjælper ikke at amme. Det hjælper ikke at svøbe. Det hjælper nogle gange at sidde i utrolig akavet position og hvisketiske søde, beroligende ting (selv om man jeg nogle gange mest har lyst til at råbe knapt så søde ting), men det er så sikkert som amen i kirken, at Varanen vågner i det sekund, jeg forsøger at lirke ham fra akavet position og ned i tremmesengen eller vores seng.

Det eneste, der hjælper sådan nooooogenlunde er, hvis jeg står op med Varanen, tager ham med ind i stuen, hyggesnakker (så meget som det nu lader sig gøre, når ens tunge er ved at falde ud af træthed) og ender med at amme ham i søvn - siddende i sofaen - blot for at vågne en lille times tid senere med nakke i absurd vinkel, fordi ryglænet på sofaen ikke er designet til at amme på/ved/i. Men søvn er selvfølgelig søvn - uanset vinkler.

Det var til at holde til, da det bare var en gang om ugen eller i dén dur. Men nu, hvor det er hver nat, og hvor kravet om at blive pillet op af tremmesengen (haha, who am I kidding; han sover sqda i vores seng) ikke bliver stillet med et spagt "a-ghghrrrryhhz", men snarere med et øredøvende "QHRGARRRRQHXH!", så synes jeg faktisk, det er ved at blive en kende træls. For nu at sige det på godt jysk.

I nat var muligvis den mest trælse hidtil, og det lykkedes endda Varanen at vække HDD. I en grad, så det endte med, at HDD kl. 05 var nybadet og klar til at tage på arbejde - bortset altså lige fra, at det kunne han jo ikke, eftersom der var en brølende Varan at tage sig af, en rimelig pissy kæreste (moi) og en sødt slumrende Øgle. Jeg vil ikke lade det være nogen hemmelighed, at brølende Varaner kl. sindssygt tidligt ikke er befordrede for kærlige ord og opbakkende gestusser (gesti?) Varanmor og -far imellem, men der var engang, hvor vi aftalte, at det, man siger til hinanden mellem kl. midnat og kl. 05/06-stykker, ikke tæller næste dag. Altså mm. man er til fest i det tidsrum, men det er man så aldrig, hvis man er os...





Så derfor er de spydige ord glemt nu. Det hjalp også pænt meget på humøret (mit), at Varanen nappede små 3 timer til formiddag. I barnevognen altså, og dermed udenfor, men igen; søvn er søvn. Også selv om jeg så lige skal have ringet til hittegodskontoret for at høre, om de har set mine forfrosne fingre ligge og flyde et sted. Jeg nåede endda at sidde i hele 15 minutter på Pixie med en kop skoldhed kaffe og en croissant (det er som om, den der fødepølle bliver trumfet lidt af søvnunderskuddet). Og jeg blev sært beroliget af at trisse rundt i det tyste og meget stemningsfyldte snevejr. På et tidspunkt rendte jeg endda rundt og smilede for mig selv, men jeg VAR (er!) også meget træt...





Ud over kaffen og et par ærinder, nåede jeg også at få en god sludder med min egen sundhedsplejerske, som jeg i et anfald af desperation havde lagt en besked hos i morges. Hun havde desværre ikke De Vises Sten, men hun var sød, lyttende og forstående - og i øvrigt mere end enig med mig i, at jeg bare skulle fylde på med grød. Modsat visse andre sundere, men hende behøver jeg heldigvis ikke at se igen. Nåmn, min sunder foreslog, at vi prøver at give Varanen en flaske i aften, når han vågner første gang. En ordentlig portion, så vi kan se, om han reelt er sulten, eller om der bare er tale om en uhensigtsmæssig vane. Derudover foreslog hun, at vi forsøger os med op/ned-metoden (som jeg ikke kender, men det lyder umiddelbart som en metode, hvor man skal tage barnet op - hvis det er ked? - og så lægge det igen). Und so weiter. Fint med mig, så længe det ikke er sådan noget 'Lad dit barn skrige sig i søvn'-metode. Samtidig understregede sunderen, at Varanen jo stadig er meget lille, så vi skal gå langsomt frem og i øvrigt ikke forvente mirakler fra dag 1.



 
Fra en anden god gang, hvor den lille baryler ikke ville sove...


Det er ok, at jeg ikke bliver stillet mirakler i udsigt. Men en morgen, der begynder bare lidt senere end kl. 04, ville nu være skønt. Første skridt på vejen dertil er derfor en flaske i aften. Så kryds lige fingre for, at det funker, mkay? For selvfølgelig er det synd for HDD, Øglen og mig, at Varanen sover elendigt, men det er faktisk allermest synd for Varanen, synes jeg. Han er så træt, men han kan ikke finde ro, og jeg har endnu ikke fået ham lært at berolige sig selv. Det håber jeg kan lade sig gøre inden så længe, så både han og vi får lidt mere overskud.

Men apropos overskud, så blev Øglen bragt lige til døren, frisk fra børnehaven, af Farmor i dag. Da vi havde drukket te, brugte Farmor lige en halv times penge på at lulle Varanen i søvn, mens jeg så Rosa fra Rouladegade med en Øgle, der i høj grad havde brug for sin moar. Og lidt senere dukkede Mårmor op. Hun bliver et par dage, og Øglen er ellevild. Lige nu læser de Pippi i hulen under Øglens storpigeseng, og lur mig om ikke også Øglen får overbevist Mårmor om, at det er hende, der skal putte. Måske man også skulle få hende til at give Varanen flaske, når han vågner første gang? Og gå op og ned ad gulvet med ham, når han vågner de der 40.456 gange i nat? Eller ville det være at stramme den, mon?!

Under alle omstændigheder, så holder bedsteforældre max. Og søde sundhedsplejersker og fint fint snevejr (når nu det skal være). Og husk så lige at krydse fingre for lidt mere søvn i det reptilske hjem i nat, ikke?

... med fare for at jinxe noget, så kan jeg i øvrigt berette, at Øglen sover fortræffeligt (thank G*d, for ellers var jeg da blevet galopperende vanvittig), og at hun ovenikøbet har sovet alene - i sin egen seng uden at komme ind til os - i en hel uge nu. En hel uge; dét er stort. Og er nærmest ikke sket siden i sommer, tror jeg...

fredag den 3. februar 2012

En racerbil,

en prinsesse, en faaaarlig ulv og en roulade-kage. Så mange personaer nåede Øglen igennem i dag på de omtrent 100 meter, der er hjem fra børneren. Humøret var højt (efter kort nedsmeltning over, at det ikke var i dag, vi skulle til 'Slogisk Have og se på 'kænguraer' og elefanter), og humøret blev ikke dårligere af, at Øglemutti lavede varm kakao med vanilleflødeskum (til Øglen, naturligvis. Projekt Smid Fødepøllen forsvinder jo desværre ikke af den slags udskejelser). Undertegnedes humør var til gengæld lige ved at lide overlast, da jeg fuld af multitasking-gåpåmod skulle skrue ned for kakaoen, samtidig med, at jeg stavblender-piskede flødeskum. Og måtte lære på den hårde måde, at det bør man lade være med. Hvis altså man ikke er interesseret i halvpisket fløde over hele køkkenet. H E L E køkkenet, I tell you. Inklusive ens egen utroligt uldne sweater, der - selvfølgelig - skal håndvaskes. Joy! Men roen blev genoprettet, og Varanen lod sig allernådigst placere i sin skråstol, hvor han havde det kølige overblik, mens mutti tørrede fløde op fra samtlige flader, og Øglen skiftevis spillede et eller andet Toca Boca-halløj på Padden og sagde "Dét var fjollet, mor! Hvorfor gjorde du det?"

Apropos ingenting, så er Varanens dåbsgave fra Mårmor og Mårfar nu komplet. Maria og "det lille Josobarn" ankom til matriklen med PostDK i dag, så selv om der går en rum tid, før Juleevangeliet igen bliver aktuelt, så er vi nu parate...

Efterfølgende så vi lidt Rosa fra Rouladegade, Varanen hyggede i sansegyngen, og jeg fik en ordentlig krammer af søde-Øglen sammen med et "Jeg ELSKER dig, mor. Fordi du er den bedste i hele verdenen". Awwww. (Og jeg ved godt, jeg har skrevet noget lignende tidligere. Men jeg bliver adrig træt af det, så hvis ellers Øglen bliver ved med at være så kærlig, hun er for tiden, kan jeg ikke love, at jeg kommer til at skrive om det igen. Og igen. Og så lige igen...)

Og nu er det så weekend. Ungerne sover, og jeg burde meget sidde og rette i min forskudsopgzzzzzzzz. Eller sætte mig ind i reglerne for supplerende dagpengeZZZZZ. Eller - og nu bliver det vildt og cwazy - finde ud af, om min nuværende A-kasse fortsat skal være min A-kasse, når jeg er færdig med at barsle den. Åh, alle disse spændende valgmuligheder her på en fredag aften. Faktisk er det hele SÅ spændende, at jeg har besluttet mig for at udsætte det hele til i morgen. Og i stedet nyde, at det er fredag, og at begge unger sover. Og så måske komme bare lidt videre med det projekt, jeg har sat HDD i gang med, men som også kræver, at jeg kaster temmelig mange timer ind i kampen. Men først: en kop te!

Rigtig god weekend til jer alle!

torsdag den 2. februar 2012

Men jeg ammer jo?!

I morges fik jeg en hjerneblødning af de større (blame it on the snot). Frisk - eller, ok... "frisk" dækker det nok nærmere - ude af badet, på vej ind for at finde dagens outfit (hæhæ, lyder fancy, ikke?! Kan dog betro jer, at tøjet for tiden består af jeans, ammetop og variation over sweater eller cardigan), mødte jeg Vægten. Som stod der i morgenlysets skær og kiggede hånligt på mig. Og i stedet for bare at lade den være og svælge i, at jeg, sidst jeg betrådte dens grumme glasoverflade, vejede nøjagtigt det samme, som da jeg blev gravid, så sprang jeg optimistisk op på den.

Det var en dårlig idé.

Altså, min hjerne ved jo godt, at det ville være noget underligt noget, hvis alle de kalorier, jeg kører ind i form af slik, kage, is og sukret te efter mørkets frembrud, bare forsvandt ud i den blå luft. Men jeg ammer jo, så jeg må godt! Det er min krop så bare ikke helt enig i, lader det til. For vægten i dag viste 2 kg mere, end den gjorde sidst - og det er vel omkring en måned siden. 2 kg er ret meget på en måned, synes jeg - i hvert fald, hvis det fortsætter i det tempo. Min første indskydelse var naturligvis, at vægten måtte være i stykker, men den ser desværre ud til at fungere upåklageligt. Og selv om jeg i virkeligheden ikke går såååååeh meget op i, hvad jeg vejer, men snarere hvordan jeg føler mig, så kan jeg jo ikke løbe fra mit spejlbillede særlig længe, i hvert fald. Som er aldeles nådesløst - ligeledes i morgenlysets skær - og som har en ubændig trang til at fortælle lang og kedelig historie om dansehåndtag og bløde lår.

Og jaja - det hele bliver selvfølgelig meeeeget bedre, når jeg for alvor får taget fat på løbetræningen til det der bette løb, jeg har meldt mig til. Jeg skal da bestemt også i løbetøjet igen, når snotten har fundet exit, men motion gør det jo ikke alene, så indtil videre har jeg vinket farvel til aftensnackeri ifa. meget kalorierige ting. I stedet har jeg her til aften lavet en kande af den fantastiske te, der var med i min oplevelseskasse, og så har jeg spist fire (ja, 4 - havde egentlig taget to med ind i stuen til HDD, men han ville ikke have, og så kom jeg til at spise hans...) mandariner. Og det er egentlig helt ok. Savner i hvert fald ikke slik (endnu), men det kan også hænge sammen med, at jeg alligevel ikke kan smage noget pga. forkølelse...

Såeh - babysteps, men det er også fint. Det er et tempo, jeg kan følge med til. Og den gåtur på 10 km jeg var på i går og den på 5, jeg var på i dag, må da også tælle for noget (og så ikke et ord om den latte på sødmælk, jeg bestilte sammen med mødregruppen på Krummen & Kagen bagefter). Desuden så ammer jeg jo, så lige om lidt har jeg smidt de 2 kg dér. Og måske endda mere til. Lige om lidt, blev der sagt!!! Så bliver jeg også ekstra flash i min pailletblazer, der kom i dag, og som faktisk er virkelig fin. Når den ligger ned, i hvert fald. Har ikke lige fået den prøvet endnu...

Og hey, Birgitte - hvis jeg bestiller kage i morgen, når vi ses til kaffe, har du nu officielt håneret...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...