mandag den 16. april 2012

Hej søvn!

Tak for alle jeres kommentarer og delte erfaringer ang. deleværelse. Reptilerne har nu sovet på samme værelse 1,5 uge, og ud over besøget fra Nemesis for nylig, går det faktisk over al forventning (tør man mon skrive det?!). I nat sov han fx fra 19-22.45 og igen fra 23-05.51 (bare for at være præcis!) Det er sqda meget godt! Og eftersom jeg er begyndt at praktisere den for mig hidtil ukendte disciplin Gå Relativt Tidligt I Seng, nåede jeg også at sove lidt, inden aftenflasken skulle på banen.

Ogehm... nu strammer jeg den måske nok i forhold til Nemesis, men i nat er altså ikke første nat på Deleværelset, at Varanen har sovet rimelig længe. Så jeg er overbevist om, at det der med søvnen - det kører nu*! (Selvfølgelig - der er noget dejligt ironisk i, at det begynder at gå bedre med både natte- og dagssøvn umiddelbart inden, min barsel slutter, og HDD tager over. Pffft!). Nu mangler vi bare at lære los Varanos, at det Ikke. Er. Morgen kl. 05-nogetsomhelst...

Et rimelig mørkt og temmelig dårligt billede af deleværelset. Men det er lige så godt som det bliver i øjeblikket, mkay?! Beklager, at det ser ud som om, der er en legetøjsbutik, der har kastet op på værelset - orkede bare ikke lige at rydde op. Og et værelse i opryddet tilstand ville alligevel ikke skildre sandheden, såeh...

Det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at Varanen bare har knaldet mere end almindeligt meget brikker efter temmelig begivenhedsrig weekend (i hvert fald i Varan-målestok) med besøg i Haven og frokost på Vestamager Naturcenter (ellllsker dét sted. Af sted med jer, hvis I ikke har været der!) lørdag, og besøg hos Farmor det meste af eftermiddagen i går. Hvor den ikke fik for lidt med dikkedik, ride ranke, og frugtsalat i lange baner.

Eller det kan være rent held, så den kommende nat bliver helt latterlig, men det kan jo også være, at det der med at sove i sit næsten eget rum, var lige det, der skulle til, for at få Varanen til at sove. Det kunne man jo håbe på..

Øglen i haven. Der stadig er temmelig bar. Men igen: det skal nok komme!

Et ægte naturbarn. I tylskørt og gummistøvler - hun ved, hvordan man klæder sig til lejligheden

*For ja - dagssøvnen er også blevet bedre. Stadig ikke fantastisk, men der er begyndt at komme lidt mere rytme på. Og efter der er blevet introduceret nogle flasker om dagen i stedet for de slatne bryster, er der nogen, der går ud som et lys. Endda i sin egen seng i ny og næ...!

fredag den 13. april 2012

Hej bøger!

Man er en rimelig heldig Øgle (og Varan, men han er vist ligeglad nogle måneder eller 10 endnu), når ens faster kommer dumpende og medbringer en kæmpepose med bøger til evig arv og eje. Fordi hun har ryddet op derhjemme og luget ud i alle de bøger, hendes egne unger er vokset fra.

Øglen forstår slet ikke det der med, at man kan blive for stor til bøger (gør jeg så egentlig heller ikke, men jeg er også sådan en, der virkelig elsker bøger og har skældt HDD ud mere end en enkelt gang, fordi han i tidernes morgen - før mig, men alligevel - har båret kassevis af bøger til storskrald), og hun har sagt pænt mange gange her til aften, at hun er "rigtig rigtig glad for, at hun må låne bøgerne. Bare et par dage, mor... ?" Hun har andægtigt båret rundt på alle pixibøgerne, og "Rasmus Klump besøger bedstefar" blev udnævnt til godnathistorie. Det er stort, for "Den lille tykke Barbapapa" er ellers ikke sådan at vælte af pinden som yndlings-godnatbog.

Beklager fesent lys. Men man kan godt fornemme, at der er tale om mere end en enkelt bog, ikke?

Nu skal der bare lige ryddes et par hyldemeter til alle de dejlige bøger (der i øvrigt spænder lige fra klassikerne Rasmus, Alfons Åberg og Rudyard Kipling til Disney, Børnenes Trafikklub og - for mig, i hvert fald - aldeles ukendte "Taxa-Hunden Jesper"). Og så er det ellers bare at læse løs. Godt, det er weekend...

...

Nåh ja. Og apropos bøger, så er reptilerne ikke de eneste heldige kartofler her i biksen. For jeg har nemlig også fået en bog. Eller i hvert fald lovning på en, nemlig Christie Watsons "Små solfugle i det fjerne" (huh?). Det er Pretty Ink, der er de glade givere, for de har haft et eller andet kørende med deres læsere, hvor de skulle anbefale deres yndlingsblogger. Og jeg er så blandt de 10 mest yndligs, åbenbart. 'Kæft, nogle søde læsere, Pretty Ink har. Og JEG har! Men det vidste jeg jo godt. I virkeligheden er det jer, der er yndlings! Så jeg takker og bukker - ligeledes andægtigt - og glæder mig til at få læst lidt igen. Det er ved at være længe siden sidst...

torsdag den 12. april 2012

Mmmmælk

Nu, hvor mit seneste indlæg handlede om mælk (eller, ok - modermælk. Erstatning, faktisk. Men you know. Mælk er mælk. Eller...), tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne blive ved temaet.

For efter at have læst om (og lavet. Og spist) Ann-Christines lækre bountys, har jeg for alvor fået øjnene op for kondenseret mælk. Klistret stads, men næhh, hvor det da egentlig smager godt. Jeg har stadig til gode at lave cremet karamel af det, men kommer tid, kommer råd. Og det skal nok blive lavet. Tro mig!

Til gengæld har jeg lavet lakridskarameller. Jeg har tidligere forsøgt mig med at lave karameller, og det er gået sådan nogenlunde, men jeg synes, det kan være lidt svært at koge fløde og smør og sukker og whatnot ordentligt og i lang tid nok. Og jeg ender som regel op med en lidt for flydende masse. Menmenmen - med kondenseret mælk er det jo legende let, mand. 10-15 minutter, og pling; den lækreste karamelmasse ever! Faktisk gik det så hurtigt, at Varanen næsten ikke nåede at blive træt af / sur over at ligge og lege nede på gulvet for sig selv. Og det bliver han ellers hurtigt. Såeh...

Jeg havde ikke rålakrids til at drysse over, så det blev lakridsrodspulver i stedet. Det smager nu også ganske glimrende...

Jeg brugte Dittes opskrift og justerede kun en anelse ved mængderne. Fx skar jeg lidt ned på sukkeret og en anelse op for den kondenserede mælk. Måske derfor blev mine ikke helt så hårde, som Ditte beskriver hendes, men derimod lækre English Toffee-agtige. (Og måske den ekstra kondenserede mælk også kan påtage sig skylden for, at mine billeder af skønhederne er så shitty, mens The Food Blog's er så jävla gode? Det tror jeg bare, vi siger. Og hey - hvis I ikke følger med ovre på The Food Club, så begynd på det. Nu! Det er en cwazy lækker blog).

Helt chokoladenyovertrukne. Mmmmm. (Og dem uden drys på i baggrunden er til HDD. Som ikke bryder sig særlig meget om lakrids og i det hele taget mener, at jeg har ødelagt karamellerne ved at putte lakridssirup i. Men som gerne vil have nogen alligevel?!) 

Jeg er dog mest til rigtig hårde karameller, så jeg bliver nok nødt til at forsøge mig igen engang. Snart. Når denne portion er væk, fx... Med den ekstra dåse kondenserede mælk, jeg købte af min betuttede lokale grønthandler, der simpelthen ikke kunne forstå, hvorfor al hendes kondenserede mælk pludselig blev revet af hylderne. Næste gang kommer jeg dog mere lakridssirup i, for jeg ælsker lakrids og synes godt, at det må smage endnu mere igennem.

Menøh - hvis I tilfældigvis har en dåse kondenseret mælk stående i køkkenskabet, og I lige skal have tiden til at gå i 15-20 minutter, så lav de her karameller, mkay?! Jeg lover, at I ikke vil fortryde det...

Argh!

Jeg er jo stoppet med at amme. Og udover, at mine bryster lige skal fatte det, så de ikke gør så herrenas, at det føles som om, jeg dør en lille smule, hver gang Varanen giver dem et veltilrettelagt los fra vandret position på puslebordet (som er lidt højt - SÅ lange er brysterne trods alt ikke. Endnu) så er det ok. Vemodigt, men ok. Det er fx meget rart, at jeg kan gå i tøj uden knapper eller lynlåse eller andet, der giver hurtig adgang til madkasserne. Det er så ikke helt så rart, at jeg pludselig skal til at tænke over, hvad jeg spiser, fordi der ikke længere er automatisk kaloriefradrag. Eller at begrebet amme-tv er over and out. Men det klarer jeg nok...

Nå, men ammestop betyder jo så også et øget indtag af modermælkserstatning for den lille store Varan*. Vi brugte Holle til Øglen i sin tid, så det var det naturlige valg, da Varanen skulle til at have en flaske. Og have erstatning i grøden. Det lugter ganske fælt, men Varanen kan lide det, og det er jo det, der tæller.

Men så skete der det, at jeg i dag var på besøg hos min sædvanlige Holle-pusher, og de kunne fortælle mig, at produktionen simpelthen stopper?! Altså, at der Ikke. Bliver. Lavet. Mere. Holle-modermælkserstatning. Herhjemme, i hvert fald. Så de havde kun det, der var tilbage på hylderne, og det var ikke noget af det, jeg skulle bruge.

ARGH!

Af sted med mig til den lokale Urte-Erna**, som heldigvis stadig havde noget af 1'eren. Hamstrehamstre. 6 pakker blev det til, men det rækker jo som en skrædder i hævlød. Ham Varanen drikker sig gennem en pakke på en uge, og selv om indtaget jo gradvist bliver mindre, forudser jeg, at han stadig skal have modermælkserstatning om 6 uger. Trods alt.

Varanen i erstatnings-Slaraffenland. Så længe det varer...

Såeh. Nu tilspørger jeg jer: Hvad gør jeg nu? Er der nogen, derude i det ganske land, der er stødt på nogle æsker Holle erstatningspulver 1 i deres lokale helsebiks? Har en æske stående på hylden derhjemme, fordi guldklumpen ikke kunne lide det? Kender producenterne og kan lokke/tvinge dem til at genoptage produktionslinjen? Anything?

Eller skal jeg bare bide i det sure æble og skifte mærke? Og lade hånt om skrækhistorien, der florerer i min familie, om min bror, der - dagen før sin dåb - røg over på et andet mærke MME og skreg sig igennem hele sin festdag pga. mavekneb? (Morale: Skift af MME-mærke giver ondt i maven. Så hold dig til ét mærke. For evigt. Agtigt). Og satse på, at det ikke sker for Varanen? Eller hvad?


*9,9 kg vejer han, iflg. Sunderen til Åbent Hus i dag. Da hun altså endelig vejede ham efter at have udspurgt mig ret meget om, hvorfor jeg ville have ham vejet allerede (4 uger siden sidst). Svaret "jeg er nysgerrig" virkede ikke, så jeg prøvede noget med, at jeg gerne ville holde øje med hans vægtkurve, eftersom han jo ER ret stor. Hvortil jeg fik et "Vi gør ikke noget ved det! Vi fedtregulerer ikke babyer. At du ved det". Dammit - her gik jeg ellers lige og håbede på en The Zone for babyer (!)

**Hvor ekspeditionen lod en del tilbage at ønske. Hvis man bliver så mavesur og humorforladt af at leve økologisk, holistisk og urte-speltet, så er der endnu en god grund til at holde krampagtigt fast i sin latte, Marabou-chokolade og almindeligt-hvedemel-kan-vel-være-ligeså-godt-som-spelt-livsstil.

tirsdag den 10. april 2012

Hej Nemesis

Havde et indlæg i støbeskeen om, hvordan det går med det der deleværelse, som jeg skrev om forleden (og ikke kan linke til fra min telefon). Det var et overvejende positivt indlæg, og det er åbenbart faldet Nemesis for brystet.

Så i nat vågnede Øglen ca. en gang i timen og skulle hhv. have sin sut (ahem... er så ikke lige kommet videre med sutteafvænningen), noget at drikke og en krammer. For tilsidst at ende inde i vores seng omkring 04.45. Hvor Varanen besluttede sig for, at det var morgen. €@&!"@!!!

Nu ved jeg så, at DK4 sender oplysende programmer om søpunge (?) og søanemoner på det tidspunkt. Og at Varanen godt kan lide tv. Toppen!

Han var klar til sin første lur ved 06.30-tiden, og det passede lige med, at HDD stod op. Og så Øglen. Og så var dagen ligesom i gang. Men så er det jo heldigt, at man har en søn, der kun sover lure af en halv times varighed, så han kunne deltage i morgenfesten...


I skrivende stund trisser jeg rundt i regnen, og det har jeg gjort siden Øgle-drop off kl 9. Afbrudt af cafébesøg efter Varanens første halvtimers-"lur", så han kunne få noget i skrutten og sove et længere stræk. Men nej. Efter endnu en powernap vågnede han op midt på Langelinie og gav sig til at gøgle. Lige indtil han blev sur, fordi han - ikke overraskende - var træt.


Det tog et kvarter med skrigende barnevogn, før han overgav sig, og ved en blanding af stædighed, gåen direkte efter brostensbelagte gader til at rumleskrumle på og bønner til de højere magter (plus aldeles udmattet Varan) er det nu lykkedes at holde ham sovende i en time. And counting. Han kan jo godt, det lille pus - sålænge mutti ikke står stille alt for længe ad gangen.

...

Jeg skal tisse...

- Postet fra mini-Padden

mandag den 9. april 2012

Hej hverdag

Altså, sådan næsten hverdag, ing'?! Hverdag-hverdag for HDD og Øglen i morgen, barselshverdag for mit og Varanens vedkommende. Så længe det varer, altså. Prøver at lade være med at tænke alt for meget på, at min barsel slutter lige om lidt, og at jeg så skal ud på gyngende arbejdsgrund. Uden buttede babykinder og skraldgrinende Varan ad libitum. (Og uden endeløse traveture med barnevogn, konstante måltidsforberedelser og frustrerede naive forsøg på at putte Varanen indenfor, når jeg simpelthen ikke orker at gå mere med barnevognen. Der i reglen starter optimistisk ud og slutter med mundvigshvislende "sov nu for helved'er". Ved ikke, hvorfor jeg stadig prøver fra tid til anden...)

Chiller til morgentv...

Det har været en dejlig "ferie". På trods af uendelig træthed, utålmodighed og brud på rutinen, der af og til gav mig lyst til at hamre hovedet hårdt ind i et eller andet. Eller sætte mig og stirre på en hvid væg. En vaskemaskine, der centrifugerer. DK4 i båndsløjfe. Hvadsomhelst. Så længe, jeg bare lige i to minutter kunne slippe for at tørre saftevand, grød eller smattet brød op. Hoppehoppehoppe med 10 kgs knægt, der synes, at det mest nederen i verden er at ligge på ryggen. Næstefter at ligge på maven, altså. Eller sidde op. Hive snotservietter op af lommen. Svare på 10 milliarder spørgsmål og konstant forholde mig til en malstrøm af tale varierende fra "Når vi kommer ned i gården, vil jeg gerne køre på min cykel, mor" til "Moarrr? Der er robotter ude i opgangen, tror jeg nok. Fordi det er der bare. Mor-Robot og Far-Robot og LILLEBITTE ØGLE-ROBOT! Og så kom de, og så sagde de HEJHEJHEJ, og så var der en rutschebane, som de rutsjede ned af og råbte WHEEEEEE, og så GRINEDE den LILLEBITTE Øgle-Robot. Sådan her; HAHAHA! ... Og så skinnede solen, og DET REGNEDE SLET IKKE MERE? For det gjorde det bare ikke...".

Kan være, at vi skal skrue lidt ned for det der Toca Boca Robot-halløj, Øglen lige har fået på Padden. Hun ser robotter de mærkeligste steder, efter hun er begyndt at spille det

Men selv om det har været hårdt, så har det også været skønt at have begge unger lige inden for rækkevidde. Snakke med Øglen, lege med hende og til stadighed undres over, hvor hurtigt min lille pige er blevet stor. Ikke mindst inden for det seneste halve år, hvor hun både er blevet storesøster og er begyndt i børnehave. Ikke meget baby over hende mere. Og se hende og Varanen sammen. Han forguder sin søster og finder sig i hvadsomhelst fra hende - at hun napser legetøj fra ham, tjatter til ham, møfler ham temmelig hårdhændet, osv. Han griner bare og synes, at det er fantastisk, at hun er der. Og så har det naturligvis været skønt, at HDD har været så meget hjemme, og at vi har haft tid sammen som familie. Ud over turen til Mårmor og Mårfar, så har den stået på massevis af legepladsbesøg, playdate med N, Frilandsmuseet med Husmoder & co., græskarplantning i vores Urbane Have (så er vi i gang!), leg i gården, kage, masser af tid til historier, klodser og puslespil, lange gåture og god kaffe. Og så videre.

Varanen og Skrubben i nærkontakt på Frilandsmuseet. Søde unger, der syntes, hinanden var en fest
 
Øglen i gang med at sortere brikker fra hendes to nye puslespil, som besluttede sig for at kaste alle brikkerne af sig under transporten fra Mårmor og Mårfar og hjem


Øglen i bilen med små græskarplanter 

Vores Urbane Have, som måske ikke ser ud af så meget lige nu, men det skal nok komme! 

Hej græskar(plante)!

Og nu kalder hverdagen så. Øglen glæder sig til at komme i børner og har insisteret på, at jeg pakker to hjemmebagte kiks (det har vi nemlig også haft tid til) i madpakken i morgen. "For N skal også have en, mor!" Nååååhhhrr. Smeltesmelte. Hun har tilsyneladende - heldigvis - helt glemt, at N svirpede Øglen i hovedet med en pind på legepladsen forleden, og at ham og Øglen skreg af hinanden som et gammelt ægtepar. Den man tugter, elsker man, right?! Jeg påbegynder mine daglige traveture for at give Varanen mest mulig søvn, og HDD går i gang med at tælle ned, til det er hans tur til at gå på barsel.

Og hverdagen er jo i virkeligheden heller ikke så tosset. Den er bare anderledes end ferie. Og det er egentlig heller ikke så ringe endda... (som Minna og Gunnar ville have sagt)

fredag den 6. april 2012

Hej København

Hjemme igen fra påske"ferie". Vi rundede smukt af i det vestsjællandske med, at Varanen flippede B I G time onsdag aften. På jeg-bliver-rullet-i-søm-og-hakket-i-skiver-med-økse-måden. Han ville ikke have mad, han ville ikke svøbes, han ville ikke ligge selv, han ville ikke være hos nogen af os. Han troede, han ville gøgle og slå smut med øjnene, men han var så træt, at han var ved at gå ud af sit gode skind. Og hvad gør man så, når man er 6 måneder gammel? Man skriger!

Der blev trillet med barnevogn, svøbt (ret svært, når knægten vejer omkring 10 kg og er stærk som en okse), aet, lullet, nynnet, bandet indvendigt og vrisset af omgivelserne.Jeg endte - efter 450 år - med at vinde søvnkampen, men den kostede tårer hos både Varanen og undertegnede, et par myoser hos mig og et blottet utrolig slattent bryst (har ikke ammet siden søndag nat, så der er nada i madkasserne, men jeg var desperat, mkay? Og sørme, om Varanen ikke faldt til ro? Og sugede løs, som gjaldt det livet. Og flippede så, fordi der ikke var noget at komme efter. Og jeg tudede af afmagt og af dårlig samvittighed over, at jeg ikke ammer længere, når nu det får ham til at falde til ro. Uagtet, at det var Varanen, der ikke gad mere).

Og nu er vi så hjemme igen. Og har fået vores soveværelse tilbage. For efter knap en uge, hvor reptilerne har delt værelse hos Mårmor og Mårfar, har vi benyttet os af chancen og proppet Varanen ind på det værelse, der tidligere var kendt som Øglens værelse, men som fremover vil være Fælles Reptil-Værelse. Det er blevet RET godt, hvis man spørger mig. Men jeg har glemt at tage et billede. Og no way in hell tager jeg et billede, mens begge reptilerne sover. Tænk, hvis de vågnede - så er der ikke mere slapper-aften til mig.

Øglen synes, det er en fremragende idé. Hun har længe efterspurgt at få Varanen ind på værelset, så de kan "tosse og grine og lave ballade". Varanen... altså, hvis man skal dømme efter antallet af opvågninger i nat, så synes han ikke, at idéen er helt så god. Men selv om han endte i dobbeltsengen i armene på seriøst træt mor, så er jeg fortrøstningsfuld. Tænker, at han bare skal vænne sig til Øglens nattelyde. Og at han pludselig ikke kan dufte mig lige ved siden af (selv om han burde have kunnet lugte mig helt ind på reptil-værelset i går. Påske"ferien" levnede nemlig ikke lige tid til et bad hver dag, så min odeur i går var temmelig gennemtrængende, tænker jeg. Kan selvfølgelig også være derfor, han vågnede?!).

Så det er her, jer med børn på samme værelse gerne lige må byde ind med et "Præcis - det er sådan, det er! Han skal bare lige vænne sig til det nye sted". Og hvis I kan smide et "Det tager højst to nætter" med i puljen, så er det bare fjong...

Øglen som eneste barn på Tårnlegepladsen klokken alt for tidligt på en Langfredag morgen. Og kaffeknallerten var der ikke! Katastrofe! Hvis der er tidspunkter, man har brug for kaffe, så er det, når man futter rundt på råkold legeplads og bare ved, at alle andre end en selv ligger og sover.

Men ud over søvnen (eller manglen på samme), så er det nu meget rart at være hjemme igen. HDD har været flittig i lejligheden, mens han har været børne- og kærestefri, så nu er jeg den glade indehaver af et indbygget skrivebord i køkken-/alrummet, hvor jeg kan sidde og konsulente den. Hvis jeg altså får nogen kunder. Anyone?

Min nye arbejdsplads. Hva'ba'?! 

Han har også fået lavet en milliard småprojekter, der stod på Dødehavsrullerne en alenlang huskeseddel, så nu tror jeg faktisk, at vi, efter at have boet i lejligheden i lidt mere end to år, kan gå så vidt som til at sige, at der ikke mangler at blive lavet mere i lejligheden. Ahh. Men mon ikke vi finder noget nyt at gå i gang med - og ellers er der jo altid vores Urbane Have at tage sig af. Græskarplanterne forspirer allerede lystigt i vindueskarmen, og hvis foråret ellers gad bide sig fast, kan det ikke vare længe, før der skal plantes ud (sammen med andre grøntsager, selvfølgelig. 16 m2 græskar bliver nok lige i overkanten). Og ellers kunne vi jo bare smække stængerne op og slappe af...

Hav en dejlig påske - må den blive afslappende og rolig. Og savner I lidt leben, siger I bare til; vi låner gerne reptilerne ud for en eftermiddag. Særligt nu, hvor de begge er blevet temmelig snottede.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...