mandag den 30. april 2012

En, to, tre - leg!

Det her er smart! En app, der kan fortælle, hvor der er legepladser - og hvor gode de er - der, hvor man lige befinder sig. Ikke, at jeg har brug for den i 2100 comfort zone, hvor jeg efterhånden kender hver en sten på legepladserne, men selv jeg bevæger mig af og til uden for bydelens grænser, og så kunne det da egentlig være meget rart at vide, hvor poderne kan brænde lidt krudt af (og mutti kan få en kop kaffe).

Da vi var i Pastaland i sommer, brugte vi (HDD) foursquare til at finde legepladser, men der var vi jo afhængige af, at andre havde været der før og fundet legepladsen værdig til 'tagning'. Det er man ikke her. Tror jeg. Som jeg har forstået app'en er alle legepladser kortlagt i forvejen, og det er så 'bare' anmeldelserne, man er afhængig af andre mennesker for. Og da anmeldelsen jo ikke nødvendigvis er det vigtigste ved en legeplads, men derimod selve beliggenheden i forhold til ens eget opholdssted, synes jeg, det er ret så smart.

Jowjow - der er vist en sætternisse, der ikke har været helt færdig med at lege med Lorem Ipsum'en, inden screen shot'et blev taget, men lad nu det ligge. Det er jo også bare for, at man kan få en idé om, hvodden det ser ud, ing'?

Oveni den smaddersmarte app, har Galle & Jessen (for det er dem, der står bag - måske for at købe aflad for alle de ekstra kilo, de påfører børn (og deres forældre) med deres lækre produkter?), er der så også blevet nedsat en Legepladspatrulje. Som har Chapper i spidsen. Og de holder et eller andet event-halløj på forskellige datoer rundt om i landet. Den hærdede læser af min blog kan måske huske en ihærdig jagt på dvd'en Dyrene på landet featuring lige netop Chapper, så jeg kan vist roligt kalde Øglen for fan. Dog tror jeg, hun er lige lille nok til at forstå sådan noget som kåring af Danmarks bedste legeplads og legepladspatruljer og whatnot, men hun forstår legepladser. Og det er det, der tæller. Så gæt hvem der snart skal ind og anmelde legepladser. Det tror jeg nok, Øglen skal!

Bedøm, for saddan! Så Øglemutti kan surfe legepladser (og finde ud af, hvor man kan få kaffe!)

Og I skal også! Så app'en kan blive endnu sejere, end jeg synes, den er i forvejen. Og husk så lige at skrive i anmeldelsen, om der er mulighed for at købe kaffe i nærheden af den legeplads, I anmelder. Sådan noget synes jeg Øglen nemlig er sindssygt vigtigt. Ahem. Men der er ikke en dedikeret "her kan man købe kaffe"-boks, man kan krydse af i skemaet. Skandale! Ifølge legepladsen.dk kan man ovenikøbet vinde noget, hvis man vurderer en legeplads. Vist primært chokolade, men det er jo heller ikke sådan at kimse af...

søndag den 29. april 2012

Den sidste søndag

- hvor jeg officielt er på barsel. Gisp! Nu har jeg mandag, tirsdag, onsdag og torsdag tilbage i Barselsland, og derefter er det ellers goddag til en helt ny tilværelse. Som måske nok i første omgang ikke bliver så anderledes endda, eftersom der først skal ordnes en masse praktiske ting, men mindsettet (for nu at bruge et godt, dansk ord) skal ændres radikalt. Når alt kommer til alt er det nok slet ikke så skidt endda, men som inkarneret trygheds- og hyggenarkoman skal jeg bare lige omstille mig inde i hovedet. Og så ellers bare suge løs af de sidste 'rigtige' barselsdage.

Og det skal jeg love for, at jeg har gjort i denne weekend. Suget løs. Af hygge, dejlighed, afslappethed. Og en enkelt øl (næh, TO sq!) med sødeste AC i fredags. (Hvilket jo så betød, at jeg skulle ud efter mørkets frembrud. Uden barn/børn. Og endte med at sidde udenfor under varmelampens skær på Bopa og hygge totalt, mens vi drak øl og spiste Moules Frites. Følte mig helt urban igen - og det var ikke nogen dårlig følelse overhovedet).

Ahhhh. Øl!

Lørdag og søndag drog Reptil-familien i eksil hos Mårmor og Mårfar, eftersom underboen skulle holde heldagsfest. (Jeg kunne i øvrigt godt have lavet et dårligt rim om noget med eksil og reptil, men det undlod jeg. Bare så I ved det). Og støj på anden parket blev dermed byttet ud med opvartning og afslapning i lange baner. What's not to like?! (Det skulle da lige være den 9 km lange løbetur, jeg snuppede mig, da vi ankom lørdag. Pyyyyhhh, det var hårdt. Og læg lige mærke til, hvor nonchalent jeg lige slynger ud, at jeg løb 9 km. Når det, jeg i virkeligheden helst ville, var at skrive en hel post om dét alene. Hm. Det må komme, når jeg runder de 10 km...)

Og nu er vi så hjemme igen. Varanen er underlig og er træt hele tiden. Og gider ikke rigtigt at spise. Man kan selvfølgelig også sige, at han ikke har bestilt andet de sidste 7 måneder end at være vågen og spise, så der er ikke noget at sige til, hvis han godt kunne tænke sig at prøve noget nyt. Men jeg holder nu alligevel et vågent øje med ham og ser, om tendensen fortsætter. For selv om han næppe bliver skind og ben lige med det første, så skal han jo helst have det godt. Det virker han nu også til at have, men altså. I ved måske, hvordan det er. Man bliver bare lidt mor-pylret, når noget ikke lige er, som det plejer...

Varanen anno 1978. Eller... nej vent. Det er jo mig...

HER var Varanen

Are you talking to me?!

Øglen er i øvrigt også lidt underlig. Efter frokost proklamerede hun, at hun var så træt, at hun gerne ville i seng. Det er der ikke noget mærkeligt i - hun ved, at hun godt må få sin sut, når hun skal sove. Men i dag købte jeg den ikke og sagde, at hun var velkommen til at gå i seng, men det blev uden sutten. Så blev hun VIRkelig ked af det og insisterede på, at hun ville sove, og til sidst gav jeg mig så. (www.nemmemor.dk). Og hvad skete der så?! Hun faldt i søvn! Og snorksov i halvanden time, før vi vækkede hende og satte kursen hjemad. Generelt er jeg temmelig meget imod at vække mine børn, når de sover, men dels skulle vi hjem, dels bliver hendes rytme helt spoleret af at sove om dagen. Det gør hun jo aldrig mere, og hun har ganske rigtigt heller ikke været til at drive i seng i aften. I skrivende stund sover hun faktisk stadig ikke. Men hun tog nu vækningen meget fint, og hun gjorde næsten ikke gengæld, da jeg faldt i søvn i bilen på vej hjem...

Mårmor giver en frisbee til en Dementor

Snork!

Resten af dagen er gået med mere afslapning, udpakken, ordnen madpakke til i morgen, hygge med skraldgrinende Varan, se Svampebob Firkant med Øglen og så jo altså at bruge usandsynlige mængder af tid på at putte selvsamme Øgle. Det giver helt mindelser til dengang, hun var så svær at putte hver aften. Men det ender det selvfølgelig ikke med denne gang. Blev der sagt!

Håber, I alle har haft en dejlig weekend.

Og hey, forresten! Jeg spurgte i børnehaven, om de havde nogensomhelst idé om, hvad det der båddi-halløj kunne være for noget, men de så om muligt endnu mere forvirrede ud end mig. Så jeg må nok slå mig til tåls med, at det forbliver et af livets små mysterier. Til gengæld tror jeg bestemt, jeg har luret, hvor hun har ordet kærlighed fra. Noget med noget MGP-vindersang, der vist bliver hørt pænt meget derovre, hvis man skal dømme efter det der udendørsarrangement, vi var til forleden (hvor det i øvrigt var blevet tørvejr). Så du havde helt ret, Mette :-)

torsdag den 26. april 2012

Det er vist bare en af de dage...

Varanen holdt fest i nat i en time, med det resultat, at han sov længe i dag. Det sker ellers aldrig, men i dag gjorde det så. Hvilket gjorde, at Øglen kom for sent i børnehave, og jeg i øvrigt spildte en skål grød ud over hele køkkenet, mens jeg stressede rundt for at få affodret Varanen, så vi kunne komme over med Øglen. Der fik jordens dårligste aflevering med skrig, skrål og gåen i bro. Og en mor, der nærmest måtte flygte ud af børnehaven og virkelig tage sig sammen for at plastre et "det bliver en dejlig dag, skat"-smil på fjæset, da jeg vinkede til den grådkvalte Øgle i vinduet.

Skulle så lige et ærinde, men biksen var ikke åben endnu, så Varanen og jeg trillede rundt og kiggede lidt på verden. Lige indtil himlen åbnede sine sluser, og min paraply samtidig opgav ævred.

På vej hjem fra ærinde (der nu også involverede indkøb af ny paraply) faldt Varanen så i søvn. Mens han sad ret op og ned i barnevognen. Det sker HELLER aldrig. Og han vågnede ikke engang, da jeg lagde ham ned og puttede ham godt ind i sit tæppe (dammit, jeg ville ellers gerne hjem), eller da jeg undlod at klappe kalechen i. Heller ikke, da jeg prøvende lod vognen stå stille lidt. Så to minutter hjemmefra måtte jeg sande, at den kop kaffe, jeg nærmest kunne smage derhjemme, måtte vente. Eller i hvert fald blive indtaget på en café. Hvor jeg sidder nu. Med drivvåde fødder og udkig til en snorksovende Varan (jeg var selvfølgelig kommet af sted uden babyalarmen, for vi skulle jo bare lige aflevere Øglen og købe et par kurve. Og så hjem og putte Varanen!)

Det er nu meget hyggeligt, og jeg skal ikke være den, der brokker mig over en sovende Varan. Men man kunne jo godt lige knytte en kommentar til, at det selvfølgelig er på den dag, man ikke lige er gearet til en ude-dag, at der bliver snorket igennem.



Men det går nok. Ingen er vist død af at have lidt egentid på en café. Er straks lidt mere betænkelig ved, hvordan statistikkerne ser ud for folk, der deltager i udendørs-arrangementer i afkoms børnehave på en dag, hvor det hverken er særlig varmt eller særlig tørt. Det er vi nemlig nogen, der skal i aften...

- Postet fra mini-Padden

søndag den 22. april 2012

Kærlighed

Lige så øglet Øglen kan være, lige så fantastisk er hun altså også. Så efter et mindre hystella-anfald forleden, da vi kom hjem fra børnehaven, fordi "jeg vi-hiiil så gerne lege en masse nede i gården med DIG, mor!"(Onde Mor sagde nej, eftersom Varanen var træt og sulten og lige var blevet gramset på i en halv time af overgejlede børnehave-kryb), havde vi følgende ordveksling op ad trappen:

Mig: Kom så, Øgle. Nu går vi op og bager noget af spelt og fletter noget pilehegn, mens vi spiller på panfløjter, som vi selv har snittet. (Arj, ok - det sidste sagde jeg ikke. Måskeeee har jeg sagt noget om, at vi skulle op og finde Cirkeline på iPad'en. Men jeg kunne også have sagt noget andet. Eller... Ahem...)

Øglen: *tager mig i hånden, stadig surmulende* Jeg gider ikke gå selv, mor. Du skal bære mig!

Mig (med Varanen på armen, pusletasken på ryggen og Øglens rygsæk i hånden. Sammen med en tegning til Hobbitterne (?), der absoLUT ikke måtte blive krøllet): Æhm... det kan jeg ikke, skat. Jeg har ikke flere hænder.

Øglen: Men mor. Du bærer ikke så meget (I BEG you pardon?!?!). Du har kun Varanen og min taske. Du kan godt bære mig.

Mig: Øh... Nix! Du må gå selv. Du er i øvrigt smaddergod til at gå på trapper.

Øglen: Ow-kæj, mor.

Øglen *trampende*: Du er så sød, mor. Awww.

Mig: Du er også sød!

Øglen: Du er... kær... ehm... kær... ehm... KÆRlighed!

Mig: Nååååhrrr, det var sødt sagt! Hvor har du lært det ord henne?

Øglen: Det har Farmor og Mårmor fortalt mig om. Kærlighed! Det er rart!

Ajmen shit, hvor er hun sød, altså. Lille væsen. Der pludselig kan alle mulige fine ord. Fantastisk. Også selv om både Mårmor og Farmor benægter at have fortalt hende om kærlighed. (Som om det nu skulle være slemt? Jeg tog da gerne credit for det, hvis jeg havde været dem...).

Og mens vi er ved det der med kærlighed, så er søskendekærlighed jo bestemt ikke sådan at kimse af

Men hun bliver bare så stor. Og bare for at understrege det, kaldte den lille store pige mig ind på værelset her til aften (igen-igen, efter først at have forlangt brød, mælk, at det ene billede blev taget ned, fordi det var grimt (wtf? Og det blev i øvrigt ikke taget ned, bare fordi Hendes Højhed havde set sig sur på det), at hun blev pølset ordentligt ind i dynen, og. så. videre) bare lige for at hviske "Moarrrr. Jeg er en stor pige. Og jeg bruger snart ikke sut mere!" Hvorefter hun så godt nok stoppede sutten ind i munden og så helt lykkelig ud, men hey - Rom blev ikke bygget på én dag. Og kan vi få hende til at smide sutten selv, så er jeg ikke den, der klager... Når nu vi ikke selv kan få taget os sammen til at tage den fra hende til trods for henstilling fra tandlægen.

Nå, tilbage til min Half-baked Ben & Jerry's. Som skal smides ovenpå den burger fra Halifax, der ligger trygt og godt nede i min mave. Mmmm. Burgere og is med en trilliard kalorier. Det er også en slags kærlighed.

lørdag den 21. april 2012

Anybåddi?

Ok, jeg har brug for en ordbog her. I lang tid har jeg troet, at den bare skulle være Øglsk/dansk, men i går gik det op for mig, at den i virkeligheden nok skal være Børnehavesk/dansk.

Der er i sagens natur en del ord og begreber, man (jeg) ikke heeelt fatter, når den 3-årige plaprer løs om sin dag i børneren. Og det er jo, hvad det er, men når der er et begreb, der går igen (og igen og igen), og det i øvrigt bliver mødt med særdeles bebrejdende blikke, når man (jeg) ikke forstår, hvad det er, vi taler om her, så må man jo ty til eksperthjælp: Jer, der også har/har haft børn i børnehave.

Der er nemlig riiiigtig meget for tiden, der er "båddi"-et-eller-andet. Båddi-leg, båddi-noget, båddi-trøje, båddi-mad, osv. (Eller "body", "buddy", "båddy", "bhårdi", *find selv på flere stavemåder*. Øglen har nemlig ikke været så venlig at gå specielt meget ind i stavningen af fænomenet). Og jeg ANER ikke, hvad det er*. Det kan komme op i alle mulige og umulige situationer, og så vidt jeg kan se, er der ikke noget system i det (men hvad ved jeg?) Jeg har naturligvis spurgt Øglen, hvad det handler om, men hun kommer ikke rigtig med nogen forklaring (og tøver alligevel ikke med at blive fornærmet, hvis jeg ikke forstår det. Ohhh, man skulle være barn igen).

Øglen i fuld gang ved skrivebordet. Med noget, der nogle dage godt kunne falde under betegnelsen båddi-leg, men som ikke var det i dag. Ligesom trøjen heller ikke var en båddi-trøje i dag, selv om den var det forleden... (Noget at sige til, at man godt kan blive lidt forvirret?)

Indtil i går havde jeg bare afskrevet det som endnu et af Øglens luner - hun siger så meget underligt sjovt, men så var det, at jeg overhørte en samtale mellem en mor og hendes søn (som i parantes bemærket ikke går i Øglens børnehave, men en tæt på. At dømme efter, hvor de kom ud fra, i hvert fald), og drengen var tilsyneladende ligeså sur som Øglen kan blive, over at moderen heller ikke fattede, hvad båddi-leg er for noget.

Så nu tilspørger jeg jer, Blogland: er det en særlig form for børnehave-lingo, som jeg ikke helt har forstået, fordi jeg er så meget bagom dansen, som man kan blive, efter 7 måneder på barsel? Er det ganske almindeligt børnesludderpludren, eller betyder det rent faktisk et eller andet? Det sidste nye ungdomsslang, fx? Det har jeg nemlig helt opgivet at finde rundt i, så det er meget sandsynligt, at det er det, vi er ude i...

*Og jaja, jeg overlever nok, hvis jeg ikke finder ud af, hvad det betyder. Om noget. Men jeg er nysgerrig, mkay?!

- Postet fra mini-Padden

onsdag den 18. april 2012

Hormonella much?

Det er jo efterhånden almen viden, at man er sprængfyldt med hormoner, når man er gravid, når man har født, og ikke mindst når mælken løber til. Man tuder lidt en hel del, snuser lidt ekstra til sin baby, og pludselig en dag er man helt normal igen. Så normal man ellers kan blive, efter skønling har holdt sit indtog i familien og hjertekulen.

End of hormonstory. Troede jeg. Måske er det bare mig, der er uvidende, men jeg har aldrig tænkt på, at de der mælkehormoner ikke nødvendigvis bare forsvinder ud med amningen. Størstedelen gør måske, men der er vist en stædig rest tilbage, der først er på vej ud nu. Her et par uger efter endt amning.

Eller. Jeg VED jo ikke, om det er hormoner, vel?! Er ikke fysiker eller biolog eller noget. Men jeg TROR det. For ellers er jeg ved at blive helt gak, og det orker jeg ærligt talt ikke rigtigt.

Lille hånd og stor hånd. Når man nu glemmer at tage sådan et klassisk billede, når babyen er bittelille, så må man jo gøre det, når han nærmer sig de 7 måneder...

Sagen er den, at jeg tuder. Tit. Over de underligste hormonella-agtige ting. At tiden går så stærkt, og Varanen bliver så stor. At jeg er bange for, at jeg ikke har nydt min barsel og tiden med baby-Varanen nok. At jeg ikke har sunget nok for Varanen ift. Øglen. At Varanens fødsel var hårdere end Øglens (jaja, jeg skylder en fødselsberetning), og at jeg faktisk hellere ville have haft endnu en Øgle-fødsel, hvis jeg selv kunne have bestemt. (Hvilket min tudevorne hjerne så får vendt til, at Varanen ikke er blevet budt velkommen med helt samme maniske postive overskud som Øglen. Og glemmer at tænke over, at det manglende (overdrevne?) behov for at tale om fødslen måske også kan hænge sammen med, at det trods alt var anden gang, og at jeg desuden fortalte så meget om Øglens fødsel i sin tid, at min taletid er opbrugt). At jeg ikke kan huske og fastholde, hvordan Varanen så ud som helt spæd. At det ikke er det samme at se det på billeder, og at det, at jeg ikke kan huske det, må betyde, at jeg ikke har været ordentligt tilstede, og at jeg i øvrigt er en forfærdelig mor. Og. Så. Videre.

Den forfærdelige mor med reptilerne på skødet en tidlig morgenstund. Hvor Øglen er helt parat til børnehave med tylskørt og karnevalsmaske

Det er pænt belastende. Især fordi jeg ikke har skyggen af chance for at ændre de fleste af de ting, jeg tuder over. Så jeg kan ikke engang vende de triste følelser til noget konstruktivt. Jeg kan bare forsøge at nyde her og nu'et og lade være med at tænke for meget generelt. Men som mange (nybagte) mødre måske vil medgive mig, så er man ikke altid lige rationel i sine moderfølelser.

HDD er - berettiget - rimelig forvirret i forhold til, hvordan han skal tackle det. Det er jeg også. Skal bare have ro, tror jeg. Og en, der gider at lytte og lader være med at skælde for meget ud, når jeg bliver urimelig. Var pænt sur i lørdags, i øvrigt. Over et eller andet jeg allerede har glemt. Med det resultat, at HDD også blev sur. Og så gik vi derude i haven og var gnavne. I smug, troede vi - Øglen behøver jo ikke få glæde af den dårlige stemning. Men hun er en stor pige nu og opfatter alting og lidt til, så pludselig, mens hun sad og skovlede lidt i jorden, kiggede hun op og sagde skrapt: " Mor og far! I skal opføre jer ordentligt!" Ok så. Point taken. Sqda også dårlig stil, altså.

Den lattermilde Varan på vej på tur. (Skal jeg mon tage det som et vink med en vognstang, at han skraldgriner, hver gang han ser min iPhone gøre sig klar til at tage et billede?!) Hvordan kan barslen slutte, når der er sådan en skønling at tage sig af?!

Men jeg skyder skylden på hormonerne. Som godt må være så venlige at smutte snarest. For der skal virkelig ikke meget til at få mig til at vande høns. (Og nej - jeg er ikke gravid) Så vi skal ikke snakke om, at der kun er to uger tilbage af min barsel, for så tuder jeg igen. Også selv om jeg egentlig glæder mig til at prøve kræfter med min nye, omend ukendte, hverdag.

tirsdag den 17. april 2012

Hej søvn, the sequel

Nemesis læste tilsyneladende ikke med på bloggen i går. For i nat sov Varanen fra kl. 20 (jaja, det tog en time at lægge lambada-danseren, men det tager vi med) til 00.00. Og igen fra 00.30-06.00. Det begynder at ligne noget, det her...

Og nu sover han i øvrigt igen. Mens jeg gør ansats til at bevæge mig ud af 2100 Comfort Zone og ud på det vilde Vesterbro. Inden jeg skal på rundvisning i vuggestue, som - hvis den altså er lige så god IRL som på papiret - gerne skulle blive så betagede af Varanens dejlighed, at de lader hånt om ventelister og Pladsanvisningen og kan give os en plads til behovsdato.

Det sker helt sikkert...

Såeh. Kom ikke og sig, at det ikke er action packed at være på barsel! Der sker herremeget!

Rigtig god tirsdag til jer alle.


- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...