onsdag den 9. maj 2012

Biblioteket rawks

- især fordi der ikke er nogen, der rynkede på næsen af min medbragte croissant og latte fra yndlings-Kaffen. Fordi her dufter af bøger. Og fordi der ikke er nogen, der ikke fortæller anekdoter fra sine to uplanlagte graviditer i 1900-hvidkål i lydstyrke tinnitus lige ved siden af mig. Som der var forleden på den lille café, jeg havde planlagt at sidde og kloge mig på. Så kan jeg lære det.

Kunne godt savne en noget mere stabil (læs; tilstedeværende) netforbindelse, men det er nok lige forkælet nok at hidse sig voldsomt op over. Det er trods alt et privilegium og ikke en menneskeret, at der overhovedet (angiveligt) plejer at være fri adgang til nettet.

Manglen på net skærer desuden kraftigt i mine overspringshandlinger (som denne), så jeg har rent faktisk fået en del fra hånden allerede. Så nu mangler jeg kun omkring 24.000 punkter på min to do-liste.

Mmmm. Mac, croissant og kaffe. Det er ikke så skidt endda.

Jeg skal bare liiiige spise min croissant og forsøge at forstå, hvorDAN det mon kan være, at jeg har taget 3 kg på, siden jeg holdt op med at amme. For en måned siden. Jeg forstår det simpelthen ikke. Eller... Hey... Wait a minute...

Madpakke fra nu af! Med alt muligt sundt i. For det er én ting at være de evindelige tre kilo fra sin ønskevægt. Det er straks en anden at være hele seks kilo væk. Tror sq, jeg kopierer Karolines post-its. Eller AB's yoga-ambitioner. Noget må der i hvert fald ske. Når jeg har spist denne her croissant, altså...

- Postet fra mini-Padden

mandag den 7. maj 2012

Hej "virkelighed"

Første rigtige(agtige) dag uden for Barselsland. Troede, det ville blive enåååårmt vemodigt, og at jeg ville få svært ved at løsrive mig fra at kysse Varanen på hans smukke hoved og komme med en milliard formaninger forslag til, hvad HDD og Varanen kunne lave sammen og "husk nu at give ham mad"-bemærkninger. Men whaddyaknow - i hele dén lille fantasi havde jeg glemt, at morgenerne ikke pludselig blev så zen-agtige, at der var tid til ret mange andre kommandoer end de sædvanlige.

Så der er ikke blevet udgydt nogen tårer i dag. Af mig, altså. Øglen kandiderede som springvand en stund, da hun ikke måtte æde alle sine farveblyanter, og fordi jeg ikke gad at pakke hendes vandfarver med dertilhørende underlag ud, så hun kunne male. Men hun blev god igen, og resten af morgenen gik slag i slag med madpakke-pakning, given ble og tøj på diverse reptiler, gåen i bad, spisen havregryn, dikkedikken og svaren på underlige spørgsmål som "Hvor er Jette?" og "Skal vi snart se Jette?" (ANER ikke, hvem Jette er. Slet ikke, når hun skulle bære samme mellem- og efternavn som Øglen, er ret skrap og angiveligt bor i et lille rum nede i gården?!) og "Hvorfor hedder manden Michael, mor?", da vi mødte overboen på trappen.

Afleveringen foregik i en storm af børn og syltetøjsmadder, og jeg nåede næsten ikke at tænke over, at jeg for en gangs skyld afleverede uden en Varan på armen og en pusletaske over skulderen. Kunne da også se Øglen mime "Hvor er Varanen?" inde bag ruden, da hun vinkede - det kommer nok til at tage hende et stykke tid også at vænne sig til, at mor og Varanen ikke længere hænger sammen ved hoften.

Det begyndte først så småt at gå op for mig, at noget er anderledes ved i dag, da jeg hoppede på cyklen, proppede min Marc Jacobs-taske (dammit, den har jeg savnet at bruge) i cykelkurven og cyklede tværs gennem byen. I samme tempo som de andre cyklister. Og oplevede hvor meget liv, der egentlig er i Kbh sådan en mandag morgen.

Morgenkaffe og brainstorm - og en lillesmule blogging - på Foodshop no. 26

Nu sidder jeg så på Islands Brygge med en kop kaffe og venter på, at klokken bliver 10, så jeg kan indløse det gavekort, jeg fik til min fødselsdag for mere end 7 måneder siden. Til en luksusmanicure. Håber, de kan udrette mirakler, for mine hænder er virkelig sløje efter en kold vinter og uendelig meget håndvask med et spædbarn in da house. Og hvis de ikke kan udrette mirakler håber jeg bare, at de i det mindste ikke skærer hænderne af mig.

Bagefter står den på et besøg på biblioteket - har en del, jeg skal have læst op på i forbindelse med firmaopstart - og måske en bette løbetur. Og lidt frokost på et tidspunkt derimellem. Så når alt kommer til alt, tegner min første dag ude i semiVirkeligheden egentlig meget godt...

lørdag den 5. maj 2012

Bedre bustur

Øglen og jeg har været på tur i dag. I noget så eksotisk som bus 3A. Stod på på Ndr. Frihavnsgade og hoppede af på Gl. Kongevej. Købte en surdej hos Meyer's Deli (jeg evner åbenbart ikke at starte en op selv - nu må vi se, om jeg kan holde liv i en købe-en) og hoppede så på en 3A hjem igen. Pitstoppede på Trianglen med en 'sylleblomst-is' hos ParadIs og mødtes med HDD og Varanen, der ikke gad på bustur, men i stedet havde trillet rundt på Østerbronx.

Egentlig havde jeg tænkt, at vi kunne besøge Øglens Troldemor, som bor et sted på linje 3A, hvis hun ellers havde lyst til besøg, men "det var ikke en god idé, mor!", som Øglen sagde, da jeg foreslog, at vi ringede og inviterede os selv på kaffe. Adspurgt hvorfor, forklarede Øglen, at hun troede, at Troldemor var lidt træt. "Det er fordi, hun er gammel, at hun er træt. Så hun skal ikke besøge os, og vi skal ikke besøge hende!" Bum. Ok så.

Det kan godt være, at Øglen ikke gider besøge Oldemor, men hun nævner hende alligevel temmelig ofte. Når hun gerne vil have en grøn Sunlolly fra fryseren, fx. De hedder nemlig "Oldemor-is" herhjemme. Ikke fordi Øglen har fået Sunlolly hos Oldemor, næh nej. Men fordi is-"damen" på pakken ifølge Øglen ligner Oldemor. Lille, rund og med en gavmild makeup og et stort smil. Hm. Det er faktisk ikke helt ved siden af... (Billede lånt her).

Turen tog en time i alt, sådan cirka (måske halvanden med isen), og Øglen var lykkelig. Totalt 'hurraaaah, vi skal køre i bus'-agtig, og jeg kom endnu engang i tanker om, hvor lidt der (af og til) skal til for at underholde en lille undermåler.

Selv var jeg nu også ganske godt underholdt, men det skyldtes i mindre grad busturen som sådan og i højere grad de samtaler, Øglen og jeg havde undervejs. Emnerne spændte bredt, lige fra hvorvidt Øglens is skulle smage af broccoli, sild eller løg (mine forslag) eller hundelort, tissekone eller tissemand (Øglens forslag) til, om man mon måtte stå på sæderne i bussen, ligge på dem, ae dem, sparke til dem eller slikke på dem (allesammen Øglens forslag). Og nej - hun kører ikke så tit i bus.


Personligt er jeg ikke så meget til busser, men sammen med Øglen kunne jeg godt blive helt forfalden til det...

Så Øglen har fået en på opleveren i dag (eller - en mere på opeleveren, skulle man måske sige. Den første 'oplever' fik hun i morges, hvor hun kastede 1,5 glas hyldedrik op. Ud over sig selv, sin iPad (som i øvrigt godt kan holde til det, ved vi nu) og det meste af stuen. Og kunne slet ikke forstå, hvad der skete. "Hvad var det, der var i min mund, mor?" Bagefter var hun i øvrigt tiptop frisk, så hun havde vist bare drukket for meget for hurtigt). På den måske nok nemmest tænkelige måde. Jeg vil vove at påstå, at Øglen havde det mindst lige så sjovt i dag som i går, hvor vi var i Tivoli. Og uden at kende den præcise størrelse på det beløb, vi spenderede derinde, så er jeg dog temmelig sikker på, at det var højere end prisen på en busbillet...

Nu sover begge reptiler (Øglen uden sut igen engang - jeg er virkelig mystificeret), så hvis jeg ellers kan få overbevist HDD om, at det er en god idé, at han laver kaffe, er der ikke et øje tørt. Og ellers må jeg jo selv til den, selv om jeg tror, mine ben efterhånden har båret mig 15-20 km i dag. Nogle af dem ovenikøbet i løb. Så jeg synes godt, jeg må være træt nu. Tilbage er der kun at spørge: Skal jeg hækle i aften? Læse? Gå tidligt i seng? Se dårligt tv? Surfe formålsløst rundt på nettet? Eller alle ting samtidigt?

- Postet fra mini-Padden

fredag den 4. maj 2012

Næh, nu har jeg aldrig...

Enten er det fordi, Øglen er lidt feber-agtig (tak for lort, Nemesis - bare fordi man dristede sig til at tænke forleden, at det da i grunden var helt fantastisk, at hun ikke har været syg siden midten af januar, skal du straks komme og ødelægge det), eller også er det fordi, hun VIRKELIG gerne vil have den Build-a-bear, vi har lovet hende, når hun stopper med at bruge sut. Men hvorom alting er, er hun faldet i søvn her til aften - hurtigt og u-brokkende - uden at spørge efter sin sut en eneste gang.

Det er ikke sket siden... hm... siden... nogensinde, tror jeg faktisk, så deraf min forbavselse, der er så stor, at jeg lige blev nødt til at skrive et blogindlæg om det.

AC nævnte forleden noget om, at man jo kunne give en Build-A-Bear i forbindelse med suttestop, men eftersom Øglen har en trilliard bamser og i øvrigt aldrig har udtrykt andet end høflig begejstring, når hun har set bamsebiksen (ok, det er så også længe siden sidst), havde jeg ikke lige tænkt i de baner.

Øglen har klemt sig selv og hendes nyerhvervede mariehøne ned i den Tivoli-vogn, vi havde lejet til Varanen. (Varanen hænger på min mave i bæreselen, så han ligger ikke nedenunder. Bare rolig)

Men da vi så var i Tivoli i dag, og Øglen styrede direkte hen mod butikken og befalede at få en bamse, greb jeg chancen og var - hvis jeg da selv skal sige det - en lille smule snu. Jeg forklarede nemlig Øglen, at vi godt kunne gå derind og kigge, men at vi ikke kunne købe noget, fordi man kun kunne betale med sutter derinde. Og eftersom vi ikke havde nogen sutter med, såeh... Det forstod hun godt, lod det til, og der var da heller ingen ballade over, at vi kun kunne kigge. Men nøjjj, hvor ville hun gerne havde snitterne i alle de der Build-A-Bear-ting. Bamserne var hun egentlig ikke specielt interesseret i, men tilbehøret! Lyserøde solbriller, småblomstrede sko, flyverdragter, hatte, hårspænder og seje t-shirts. Man kunne nærmest SE, hvordan der opstod et kæmpebehov hos hende for at få nogle af sagerne med hjem.

Men kan behovet mon være så stort, at hun fra den ene dag til den anden bare er parat til at forsage sutterne? Jeg mener ja. HDD mener, at det er sløjheden, der bærer skylden. Nu ser vi. Er historien den samme i morgen aften og måske også søndag, så er det bare om at komme af sted ind efter en gyselig bamse. Så pyt med, at vi skal tage et ekstra lån i lejligheden for at betale, hvad den ender med at koste... (!)

torsdag den 3. maj 2012

Farvel barsel

Jeg har haft sidste officielle barselsdag i dag. Så fra nu af er det farvel til Barselsland og goddag til Dagpengeland. Ikke, at der er nogen indkomstmæssig forskel overhovedet, men rent mentalt er der en himmelvid en af slagsen, hvis man spørger mig. Jeg skal have gang i hjemmebiksen, men allerførst skal min hjerne lidt op i gear. Så dagpenge it is til at begynde med. Og så må vi se, hvor selvstændighedsvejen fører mig hen...

Brunch i solen hos Pixie (sammen med HDD), da Varanen vågnede fra en meget lang morgenlur. Og inden da havde vi fået kaffe (og en bette chokoladecroissant. Mmmf!)

Når nu mutti ikke er hurtig nok til at stange lidt røræg videre til los Varanos, så kan man da bare lige æde lidt solbrilleetui...

Selv om jeg synes, det er svært vemodigt at lukke barselsdøren (jeg er kommet til at græde en lille smule på Varanen i dag), så er der bestemt nogle fordele ved at slutte af på årets hidtil smukkeste og varmeste dag. Ikke mindst fordi det samtidig var HDD's første barselsdag. Vi har hygget, har vi, og når jeg har ja-hatten på, ved jeg jo godt, at jeg (sådan nogenlunde) selv bestemmer, hvorvidt vi skal have en hyggedag af og til. Hvis biblioteket, de nærliggende caféer eller andre varmestuer ikke virker så appellerende, fx. (Har jo selvfølgelig også et hjemmekontor, men jeg forudser temmelig mange interessekonflikter, hvis jeg skal sidde der og kloge den, mens HDD sveder over vranten Varan, sure mælkerester, upakkede pusletasker og vasketøj. Er ret sikker på, at han ikke synes, han behøver publikum til dén del af barslen...). Så igen; nogle fordele er der altså ved at slutte barslen nu.

Varanen i en pose fra undertegnedes (trøste)shopping...
Rasmus Klump-sengetøj fra søde og betænksomme Eline (lang historie om et junior-Rasmus Klump-betræk, der ikke var, hvor det burde være, og en genbrugs, der tilfældigvis lige havde et fint voksenbetræk på lager. Og en lykkelig Øgle) og et par klassikere fra Storskraldsrummet

Det er da bestemt også en fordel, at HDD og Varanen kommer til at få så meget tid sammen. Næsten 4 måneder, sq. Og som Husmoder skriver, så håber jeg, at HDD og Varanen kommer til at bonde helt vildt. Mere end de gør allerede. Og hygge sig. Jeg håber også, at HDD ikke kommer til at gnave armene af sig selv af kedsomhed, for jeg kan dæleme godt forstå, hvis 4 måneder med dikkedik kan virke lidt uoverskuelige. Jeg syntes jo fx ikke, at min barsel med Øglen var rock 'n roll på actionmåden...

Øglen ved Paradis-Is på trianglen (derfor vejarbejdet i baggrunden), hvor vi pitstoppede inden dagens 'lumikki'.

Men altså. Hvorom alting er, så har jeg det ok med at give barselsdepechen videre. Naturligvis er det nemt at være kæphøj, når man vader direkte fra barslen og ind i en Bededagsferie og derfor desværre ikke kan komme over og benytte bibliotekets ellers udmærkede faciliteter. Men er tvunget til at være sammen med dem, man elsker allermest. Shame. Eller noget... (Og hvis Øglen så ellers kunne være så venlig at begynde dagen i morgen med at give mig lige så stor en kompliment som hun gjorde i morges, så er der da ikke et øje tørt. For hvem kan stå for, at ens lille pige siger med begenstringen lysende ud af øjnene: "MOR! Du ligner Klokkeblomst!", bare fordi man vover sig i en nederdel. Måske man skulle gå lidt mere i sådan noget...) Så måske vi bare skal aftale, at vi skrives ved på søndag. Så kan det være, at piben har fået en noget anden lyd...

onsdag den 2. maj 2012

Vuggestue vs. dagpleje?

Efterhånden som min barsel går på hæld (næstsidste dag i dag, gisp!), tænker jeg mere og mere over, at der jo kommer et tidspunkt hvor ham Varanen skal ud i verden og passes sådan rigtigt. (Det tæller ikke rigtigt med HDD - selv om jeg gerne selv ville have mere barsel, synes jeg nu alligevel ikke, at far på barsel kan karakteriseres som pasning-pasning). Jeg har været ude og se en af de vuggestuer, vi har ønsket, og den virkede rigtig god. Det er der desværre også bare temmelig mange andre, der synes, så ventelisten er pænt lang. Ergo skal vi ikke regne med at få plads til behovsdato.

Nå. Sådan er vilkårene som børnefamilie i København jo bare, og HDD og jeg har da også forsøgt at lægge en tidskabale og se, hvordan den lettest går op, hvis og såfremt vi kommer ud i, at vi kommer til at vente længe på en plads.

Varanen på tur i det fantastiske 2. maj-vejr

Endelig vejr til at lufte mine sommer-sneaks, som er så nice, men desværre også sarte som ind i h*lvede. Ikke altid lige praktisk med lavendelfarvet ruskind i det ustadige danske vejr...

Men så var det, at der pludselig dumpede en plads ud af den blå luft. Noget med noget privat dagplejemor, i en villa tæt på os og på grønne områder, sammen med et (max. to) andre børn. Det er noget langt ude familie, der har en baby jævnaldrende med Varanen, som står for arrangementet - angiveligt brugte de det til deres ældste barn med stor succes, og den gentager de så nu. Og har spurgt, om vi vil være med.

Varanen og hans partner in crime, A, mens det mødrende ophav går og sludrer og drikker kaffe 

Jeg må tilstå, at jeg overhovedet ikke har tænkt i dagplejebaner tidligere. Ikke af ond vilje, men Øglen gik i vuggestue, så jeg gik nærmest per default ud fra, at det skulle Varanen også. Hvis han kan få plads, that is. Men han skal jo ikke gå i vuggestue. Han kan sagtens gå i dagpleje, hvis det er. Jeg ved bare ikke noget om det. (Men det kan jo næsten kun være bedre end vuggestuerne - medierne er virkelig dygtige i disse dage til at få vuggestuer til at lyde som helvedes forgård).

Og derfor spørger jeg nu endnu engang Blogland om hjælp. For der må være nogen af jer derude, der har erfaring med dagplejere. Og vuggestuer. Måske endda begge dele. Så kom frisk med jeres oplevelser - gode som dårlige - så jeg på baggrund af lidt empiri kan træffe et kvalificeret valg på vegne af min bette Varan.

Fælledparken, 2. maj. Fyldt med skrald fra i går. Jeg ved godt, jeg lyder som en gammel, sur dame, men jeg synes sq, det er noget svineri. Hvorfor er det, at 1. maj retfærdiggør, at folk opfører sig som små skovsvin, der tilsyneladende mister alle evner til at finde - og ramme - en skraldespand?

Selv om der stadig er en del detaljer omkring hele dagpleje-arrangementet, der stadig står hen i det uvisse, ved jeg allerede godt nu, hvad jeg hælder til. Men det kan være, at jeres argumenter og erfaringer kan få mig til at se tingene fra flere sider. Såeh... skriv løs, s'il vous plaît


tirsdag den 1. maj 2012

1. maj

Nuijjj, der er mange, der har været i Fælledparken i dag. Tror jeg. Ellers ved jeg i hvert fald ikke, hvor alle de smukke unge mennesker med ølkasser og ghettoblastere (really? Jeg skulle jo ellers mene, at en iPod er lidt mere up to date OG nemmere at bære rundt på, men hipster-statement'et mangler selvfølgelig) under armen, der defilerede forbi på vores gade, skulle hen.

Jeg selv har ikke været så meget som i nærheden af Fælledparken (bor jo sammen med en, der under valgkampen lærte Øglen at sige "faaarlig dame" om Helle T., så er ikke sikker på, at det ville hue hans liberale hjerte, hvis barnevogn og Varan blev overplastret med røde balloner og slagord), men jeg har holdt min egen lille kampdag hjemme på matriklen. I anledning af 1. maj holdt børneren nemlig lukket, og derfor foreslog N's mor i sidste uge, at Øglen og N måske kunne playdate? N er lige blevet storebror, og N's mor måtte indrømme, at hun ikke lige orkede en hel dag hjemme med både N og baby, hvis hun altså kunne undgå det. Jeg anede ikke, at børneren holdt lukket, før hun var så venlig at gøre mig opmærksom på det (så meget følger jeg åbenbart med), men det passede da absolut også mig så glimrende at få lidt selskab og adspredelse på en dag, der ellers godt kunne true med at blive lidt lang.

Øglen og jeg nåede at få bagt boller og kage i morges (tjotaaal spelt-idyl, dér), og mens Varanen sad og råbe-larmede på sit tæppe, fik jeg e n d e l i g lagt sommerdynen i Voksi'en. Bare så Varanen ikke smelter væk, nu hvor temperaturerne bestemt ikke er til ulddyner længere. Alt åndede altså fred og idyl - lige indtil playdaten ankom.

Don't get me wrong: det var kamp(tøhø)hyggeligt! Øglen og N spassede helt ud af glæde, da de så hinanden. Og de gøglede da også rundt og råbte og hujede i hele fem minutter, før den første konflikt opstod. Og så kom de ellers som perler på en snor, konflikterne. Først måtte N ikke bruge sansegyngen, fordi Øglen ville bruge den (selv om hun var travlt optaget af at bygge med klodser). Så måtte Øglen ikke røre ved den togbane, N lige var ved at bygge. Derefter var det helt helt forkert, at Øglen ikke måtte smadre begge sine nævner ned i den nybagte banankage. N blev sur over, at Øglen ikke gad lege med de ting, han gerne ville, og de ekscellerede begge to i at provokere hinanden så vildt, at der røg både tog, bamser og klodser gennem luften.

Tror da pokker, at pædagogerne af og til sukker opgivende over dem i børneren. Heldigvis med et glimt i øjet, for selv om de er noget af en håndfuld, så er de simpelthen så glade for hinanden og søde, sjove og pudsige. Det er vist ikke for ingenting, at de bliver kaldt for Dupond & Dupont af pædagogerne... Drillerierne stilnede også lidt af, da vi tog dem med på legepladsen, så de kunne brænde lidt krudt af, men pyyyh altså - afslappende var det nu ikke på noget tidspunkt. Hyggeligt. Ja. Afslappende. Nixbix. Vi gør det nu gerne igen, mig og Øglen, for uanset råberiet og alle de knubs, de får givet hinanden, så har de et eller andet helt særligt sammen. Øglen er da også allerede begyndt at spørge, om N ikke snart kommer igen...

Resten af dagen er blevet brugt på hygge i det gode vejr, indkøb (zzzz) og hjembringelse af en kvart kvart kalv. (Hvad bliver det? En sekstendedel?) Kæft, vi har meget kød i fryseren nu. Nogen, der kommer til osso buco? Og så burde jeg egentlig have løbet en tur, men det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg at drikke en kop kaffe og æde en Magnum. Og så kan jeg vist også liiiige nå et par afsnit af Frasier, inden det bliver sengetid.

Alt i alt slet ikke nogen tosset 1. maj. Hvad har I lavet?


Beklager i øvrigt fraværet af billeder. Men der har simpelthen ikke været så meget som et øjeblik til at tage nogen i dag. Hvilket fortæller lidt om, hvor meget på stikkerne, jeg har været...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...