onsdag den 15. august 2012

Hverdagen truer. Sådan for alvor.

Jeg har overhovedet ikke noget nyt og spændende at byde ind med, men det skal skam ikke forhindre mig i at skrive et blogindlæg.

Dagene forsvinder mellem fingrene på mig, synes jeg, og jeg forsøger krampagtigt at holde fast i den allersidste barsels-/ferie-fornemmelse. Denne uge er den sidste, hvor HDD har barsel (eller, ok - egentlig har han ikke barsel længere, men han holder ferie, så potato/potato), og fra næste uge kommer den rigtige hverdag og banker på sådan for alvor.

Fra forleden, hvor Øglen var lidt slatten og blev hjemme fra børnehave. Vi legede med perleplader, og mutti her perlede en iPhone. (Jo, det er så. Det ER en iPhone!)

Jeg aner ikke, hvordan det bliver, og jeg kan heller ikke lige overskue at tænke for meget på det. Det skal selvfølgelig nok gå, men jeg er ikke sikker på, at jeg har sat helt nok pris på vores grad af fleksibilitet de sidste næsten 4 måneder.

Og selvfølgelig passer HDD's venden tilbage til arbejde som fod i hose (?) med, at vi skal flytte. Godt nok først d. 14/9, men vi har jo så også lige en lejlighed, der skal pakkes ned inden (i øvrigt helst uden, at reptilerne lægger alt for meget mærke til det. Easypeasy eller noget). Og så ville det da forresten heller ikke gøre noget, hvis vi fandt en midlertidig bolig fra omkring den 1. september, hvor vi så småt kunne rykke ind, inden den helt store tømning af vores lejlighed. Og den hovedrengøring, som foreningens vedtægter kræver før et salg, mm. vi gerne vil have sat ild til os selv og vores ejendele og kørt på hjul og stejle ud til offentlig spot og skam. (Sådan cirka er det formuleret i vedtægterne. Nå).

Vi pakkede de første 10 kasser i går. Der er så bøger og HDD's sko i. Så mangler vi jo kun 4 millioner hyldemeter bøger. Og resten af lejligheden...

Såeh - er der nogen, der kender nogen, hvis kusines bedste venindes lillebror har en lejlighed på Østerbro til leje i nogle måneder (gerne 6 måneder, men vi er nået ud over det punkt, hvor vi er rigtig kræsne), så giv lige et praj, ikke?! Den må gerne være møbleret. Den må også gerne være umøbleret. Er der mange værelser, er det fint - er der ikke så mange, er det også fint (vi praktiserer alligevel nærmest samsovning for tiden - Øglen har besluttet sig for, at hendes seng er det mest nederen sted i verden i øjeblikket, så hun sover inde hos os hver f*cking nat). Er den billig, er det fantastisk, er den ikke så billig, lever vi også med det. Vi vil bare. gerne. have. et. sted. at. bo. Og som sagt gerne på Østerbro, så vi over for reptilerne kan lade som om, alt er a-okay, og at vi bare er på noget rimelig kedelig og rodet ferie.

Men altså. Om en måned skulle vi meget gerne have nået følgende:

  • I banken og snakke alvor med dem om noget hus. Som mægleren i øvrigt er totalt 'I skal skynde jer, for der er SINDSsygt mange interesserede'-agtig over. Men det skal hun jo være, tænker jeg.
  • Have clearet de sidste ting ifm. salget af vores lejlighed. Det kan godt være, at mægleren var knivskarp og solgte den på nulkommafem, men han får dæleme ikke topkarakterer for hele efterforløbet. For nu at sige det pænt.
  • Have pakket alle de ting i kasser, der skal på fjernlager
  • Have pakket alle de ting i kasser, der skal med i en midlertidig bolig
  • FINDE en midlertidig bolig
  • Have udbedret forskellige ting i lejligheden, før køber overtager. Og koordinere forskellige typer håndværkere.
  • Se på huse - for vi gad jo godt finde en blivende bolig inden alt for længe. Der er noget med nogle rimelig lange overtagelsesfrister på forskellige hytter, kan jeg ligesom fornemme.
  • Have en helt normalfungerende hverdag, hvor HDD er tilbage på job, og hvor vi skal finde ud af at aflevere og hente unger to vidt forskellige steder i byen, uden nogen eksploderer af stress
  • Hygge os og lege med ungerne i weekenden, som om intet er out of the ordinary
  • Løbe et eller andet psykolangt løb i Nordsjælland, som vi kom til at melde os til. FØR lejligheden var solgt, og vi pludselig skulle være ude lige om lidt.

Kom til at gå lidt amok i løbebiksen forleden og købte hele TO par nye løbesko. Hm. Så har man set det med - Øglemor kan tilsyneladende blive vældig begejstret over nyt løbegear. Skal bare lade være med at tænke på, hvor meget andet, jeg kunne have købt for de samme penge...

... Ogggg. Det var vist det. Ud over altså det kursus HDD skal på i Sverige om et par uger med overnatning og det hele...

Hm. Skal vist lade være med at tænke alt for meget over det. Og tænke mere på min afdøde mormors vise ord: "Det lægger sig til rette". Vi skal sgu' nok finde ud af det. Men hvor elegant det bliver, dét må tiden vise.

Mmmm. Caffe Latte Grande og Wifi. We like 

Nu vil jeg drikke min Baresso-latte, glæde mig over, at manden ved siden af mig med sin kanel-aftershave (wtf?!) endelig er gået, og gøre mig klar til at se fornuftig ud, når vi skal i banken lige om lidt. Wish us luck!

søndag den 12. august 2012

Søndag

Nåjamen så kom sommeren da tilbage for fuld hammer, hva'?! Det skal man ikke klage over, og vi har da også gjort vores ypperste for at vride så meget godt ud af vores weekend som muligt. Blandt andet har nogen været oppe omkring kl. 6-6.30 begge dage, fordi nogen ikke gad sove mere, og fordi andre (ja, HDD og Øgle, jeg taler til jer!) sov de dødes søvn. Men man kan ikke komme udenom, at dagen bliver så dejlig lang, når man er tidligt oppe, så helt skidt har det ikke været. (Det skal I i øvrigt ikke sige til HDD, for jeg skal svinge martyrkappen i aften, når jeg skal overtale ham til at hente slik).

Nå, men det har jo ikke været tidlige morgener det hele. Vi har også været til jävlahyggelig frokost hos min bror og svigerinde på Bryggen. Maden blev indtaget i deres hyggelige gård, mens Øglen og hendes kusiner drønede rundt og legede. Og Varanen krabbede rundt på græsset og råbte "UF!" Med lækker mad og hjembragte øl fra Refsvindinge Bryghus var det lige til at holde til, der i solskinnet.

Mmmm. Pølser og pasta til ungerne, stegt flæsk og perlebygssalat med grønne bønner og tomatvinaigrette til de voksne. Og øl + hjemmebrygget rabarbersaft. Hvorfor bliver vi ikke inviteret på frokost noget oftere?!

Så leges der. De tre store kusiner og den lille Varan-fætter. Der imødegår en tilværelse med tre hårde læremestre. Som højst sandsynligt får lækre veninder, så han kommer nok ikke til at klage.

Varanen og Øglen sad side om side i "Store Cykle" på vej hjem (på vej ud lå Varanen nede i bunden og forsøgte at skrige sig ud, lød det til. Han bliver noget af et surt løg, når han er overtræt). Men hjemturen - hans første rigtige cykeltur - klarede han ned bravour. Nu skal han så bare lære de sindrige regler, der gælder for, hvornår man får tæv af sin søster, og hvornår man ikke gør. De er ikke lige til højrebenet, og jeg er ikke sikker på, at hun altid selv forstår dem, men vi ved nu allesammen, at en cykeltur bliver sjovere for alle, hvis Varanen lader være med at spise Øglens Mariekiks. Lesson learned.

Varanen ser med ærefrygt på sin elskede storesøster. Der tilsyneladende ikke kan gøre noget forkert i hans øjne. Heller ikke, selv om hun godt kan blive lidt korporlig fra tid til anden

I dag har så stået i huskigningens tegn. Nu, hvor vi har fået solgt, er der jo ingen grund til at hvile på laurbærrerne. Ikke, at vi finder et hus til indflytning før d. 14/9 (Argh! Det er jo LIGE om lidt!) alligevel, men det ville da ikke gøre noget, hvis vi ikke skulle bo i vores midlertidige bolig (som vi i øvrigt heller ikke har fundet endnu. Anyone? Vi skal bare bruge to-tre værelser på Østerbro i nogle måneder). Så i dag skulle vi ud og ose huse.

Vi så tre styks. Ét dårligt (som egentlig var fint nok, men med fugtig kælder og en have direkte op ad en meget trafikeret vej, var det lidt svært at blive vildt begejstret for et nyistandsat køkken), ét godt og ét rigtig godt. Det gode var et dejligt hus med en udmærket, men ikke perfekt, beliggenhed. Det rigtig gode var et udmærket, men ikke perfekt, hus. Til gengæld med en beliggenheden helt i top. Og så var haven fuldstændig fantastisk. Det er jo ironisk, at et notorisk ikke-havemenneske som jeg skal blive så forelsket i en gigantisk have, men når brombærbuskene bugner, det gamle æbletræ kaster skygge på det fløjlsbløde græs, og afgrøderne i højbedene ville kunne give Aarstiderne kamp til stregen, ja så er det altså svært at undgå.

I det hele taget er det svært ikke at forelske sig hovedkuls (mere end vi allerede er) i hele hus- og have-idéen på en dag som i dag, hvor vejret har været fantastisk, og alt er grønt. En gåtur i et af områderne gjorde da heller ikke noget for at overbevise os om, at vi skal blive i byen. Overalt var der smilende naboer med jævnaldrende børn. Logrende labradorer og smållinger, der var ved at lære at cykle. På fem minutter kunne vi være ved badebro, hvor andre smållinger plaskede rundt, mens de voksne sniksnakkede (også med os fremmede), og hvor folk i kano kom glidende forbi. Og nåja - turen gennem skoven på gåben (for mit vedkommende) med sovende Varan i vognen var også temmelig dyller.

Ok ok - billedet er ikke fra i dag. Jeg har stjålet det her. Jeg var bare så opslugt af carporte, perlegrus og salgsopstillinger, at jeg helt glemte at fotografere. Noget, der ellers aldrig sker. Det må være et tegn.

Så alt i alt er vi pludselig blevet totalt villavejsagtige. Også selv om vi godt ved, at vi er ved at begå den boligsøgendes faux pas nr. 1: At se på hus på en solskinsdag i sommermånederne.

Jeg er temmelig overbevist om, at jeg på en blygrå dag i januar er temmelig ligeglad med, at der kommer et hav af brombær til efteråret (måske - hvis jeg ikke har dræbt dem). Den nærliggende sø med tilhørende badebro og udkigsbænk mister nok også sin appel sådan cirka alle de af årets dage, hvor temperaturen er under 22 grader (rundt regnet 353 dage). Men det er som om, min fornuft har lidt vanskeligt ved at råbe resten af mig op for tiden.

Såeh... Hus it is, tror jeg. Desværre nok ikke lige det fra i dag (noget med nogle dokumenter fra vores eget salg, der lige skal fikses, og så er huset sandsynligvis væk), men så et, der minder om. Tak. Håber, I har haft en god weekend allesammen. Og at der ikke nødvendigvis sker helt ligeså meget i jeres liv, som der gør i vores for tiden. For det går liiiiige stærkt nok, synes jeg...

- Postet fra mini-Padden

lørdag den 11. august 2012

Danmarks Zebra

Mig (over morgenmaden): Hvad lavede I egentlig ovre i børneren i går, Øgle? (ja, den dårlige mor fik så ikke lige en fuld debrief i går efter børneren. Shoot me)

Øglen: Ikke noget.

Mig: Ahhhrrr... Det tror jeg ikke på. Jeg så da på tavlen, at I havde fredagsrock. Dansede I?

Øglen (begejstret): JA! Vi dansede helt vildt.

Mig: Fedt! Hvaffor noget musik dansede I til?

Øglen: ???

Mig: Var det Mariehønen Evigglad og Åh Abe og den slags, eller hørte i kærlighedsmusik (så ved Øglen, at jeg mener den der sætte-sig-på-hjernen-MGP-vindende-sang)

Øglen (opgivende): Kærlighedsmusik. Og så prøvede N (over-pædagogen, red.) at finde Danmarks Zebra, men det kunne han ikke.

Mig: Danmarks Zebra?

Øglen (surt): Dan-marks ZEEEE-bra!

Mig: Det ved jeg simpelthen ikke, hvad er, Øgle. Hvad er Danmarks Zebra?

Øglen (surt): Musik! N prøvede at finde Danmarks Zebra inde i radioen. Men det kunne han ikke.

Mig (mystificeret): Danmarks Zebra. Inde i radioen. Men... Eller... Altså... Rasmus Seebach?

Øglen (glædesstrålende): JA! Danmarks Zebra. Det var jo det jeg sagde!

'Nuff said...

torsdag den 9. august 2012

Solgt

Så er lejligheden blevet solgt, og Krise 2 - som jeg ikke kan linke til (#%$£* iPhone!) - kan ikke længere ignoreres.

Ikke, at der er meget tid tilovers til at gå i krisemode; lejligheden skal overdrages 14/9, og inden da skal vi lige have pakket alting og kørt det meste til opbevaring hos nogen, der er gode til sådan noget. Nå ja, og så skal vi have fundet et midlertidigt sted at bo, mens vi finder ud af, hvor vi skal bo på længere sigt. Tæt på, så reptilerne kan fortsætte i deres respektive institutioner, mens undertegnede og HDD er ved at implodere over tankespind om have vs. ingen have, villavej vs. baggårdsleg, legehus vs. legeplads. Og at HDD i øvrigt begynder på arbejde igen efter dejlig lang barsel. Vi forstår at time det.

Men vi skal nok finde ud af det, og nu er den største hurdle på vejen mod vores næste bolig blevet ryddet af vejen. Vi siger tak til effektive ejendomsmæglere.



... Det går i øvrigt stadig forrygende med Varanen i vuggeren. Han er vild med legetøjet og personalet og aldeles ligeglad med, at HDD går. I morgen skal Varanen spise med inden afhentning, og så forestiller jeg mig, at han skal prøve at sove lur derovre i starten af næste uge. Dén er jeg personligt ret spændt på..

- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 7. august 2012

Vuggestue-Varanen

Jeg ved, at I sidder som på nåle derude og venter på opdatering om Varanens vuggestuedebut i går. Og her kommer den så.

Glad vuggestue-fyr, frisk fra regnvejret

Mor, barn og banan på trilletur til Waterfront

Han lever. Og jeg lever. Han synes, det er megasjovt at være ovre i vuggeren, og ifølge HDD (som er den, der står for indkøringen, så jeg må opleve det hele sådan lidt andenhånds) er der ikke noget genert lille dreng over ham. Næh nej - han hapser sutter og legetøj fra de andre børn, som havde han aldrig bestilt andet, og humøret er efter sigende højt. Jeg har fået glæden af Varanen umiddelbart efter vuggestuebesøget både i går og i dag, og hans begejstring har i hvert fald ikke fejlet noget. Totalt glad lille fyr, der har pludret, råbt, krabbet rundt og generelt slet ikke været til at slå ud til middagslur. Hvorfor sove, når der pludselig sker så meget i ens liv?!

Hans anden dag som vuggestuebarn er i øvrigt blevet fejret med kravl. I lang tid er der blevet møflet, cirkuleret og bakket rundt over det hele, men kravleriet har Varanen ikke været meget for. Før i dag, altså, hvor de første spæde kravlerier er blevet sat i værk. Mor er stolt, og Øglen er helt oppe og køre. "Hvor er du DYGTIG, Varan!!!", har det lydt mere end en enkelt gang i dag. Det kan være, at hendes begejstring lægger sig en smule, når det går op for hende, hvad øget mobilitet betyder for Varanens mulighed for at hapse Øglens legetøj, men den tid, den sorg.

Varanen har fået ny dyne i dag. Som kom i denne her kasse. Stort hit på legefronten!

Øglen proklamerede, at hun gerne ville sove i papkassen. Med den nye dyne.

Det begynder så småt at gå op for Øglen, at Varanen pludselig kan komme en del rundt - og claime papkasser - efter han har knækket kravlekoden

Og mens vi er ved afkom, der er dygtige, så kan jeg da lige berette, at Øglen i dag formåede at levere andet og mere end bare tis ude på toilettet. Og var stolt som en pave. Ikke mindst fordi hun indkasserede en slikkepind - herhjemme er vi nemlig ikke for fine til at bestikke med slik, når det kommer til at smide bleen én gang for alle. Vi har for nylig besluttet, at det endegyldigt er slut med ble om dagen, men det har givet lidt udfordringer, eftersom Øglen stadig ikke helt har styr på "nummer to" på toilettet. Men takket være en rimelig regelmæssighed fra Øglen på dén front, samt et usædvanligt vågent øje fra os for, hvornår hun virker trængende, så tror jeg på, at det nok snart skal lykkes at få hende til at levere på toilettet. Og så gælder det vist bare om at få indkøbt et fint lille lager af slikkepinde... :-)

Nå, Varanen. I vuggestue. Det går godt. Og i morgen er det så første dag, han skal være dernede alene. I en hel halv time. Nøj, jeg glæder mig til at høre, hvordan det er gået. Jeg kunne ikke forestille mig, at der bliver nogen problemer - Varanen er temmelig tillidsfuld, og hvis man har legetøj (eller mad) - eller måske ovenikøbet en bold - så er han solgt. Så jeg er fortrøstningsfuld. Og kan i øvrigt slet ikke få armene ned over, at det lige netop er Øglens gamle vuggestue, han er havnet i. Så kan det godt være, at der er lidt langt derind, og at de regner med at bruge 14 dage på indkøring. Men vi kender dem (og de kender os), de er søde, og jeg er 100% tryg ved at overlade min lillebitte baby (som de så godt nok har kaldt en stor kleppert, menaltså...) i deres varetægt. (Vi skal derfor overhovedet ikke til at gå ind i, hvad der skal ske, når vi engang får solgt lejligheden og skal flytte et eller andet obskurt sted hen. For så bliver det jo nok noget med at flytte vuggestue. Men det er endnu en ting til 'den tid, den sorg'-kassen...)

---

Og hey, forresten... Varanen har sovet igennem de sidste 3 nætter. Som i, at han har fået sin(e) godnatflaske(r) ved 19-20-tiden, og så har vi ikke hørt noget til ham, før vækkeuret ringer 06.30. Halleluja, siger jeg bare. Det må gerne vare ved. Hvis det gør det, så lover jeg næsten ikke at brokke mig over, at det skulle vare 10,5 måneder, før vi skulle opleve flere af den slags nætter i streg...

søndag den 5. august 2012

Lige til at holde til

Når man har løbet sit livs hidtil længste tur, fundet 112 kroner og er blevet forkælet i to timer med hhv. helkropsmassage og ansigtsbehandling (sidstnævnte ærligt og redeligt 'tjent' ved at føde Varanen), så skulle man altså være et skarn, hvis man ikke mente, man havde haft en god dag.







Jeg har absolut ingen klager, men for at det hele ikke bliver for kedeligt, kan jeg da godt skælde lidt ud over den cd med harpe-muzak, DGI-damerne brugte som underlægningsmusik. Den indeholdt nemlig både "Smuk som et stjerneskud" og "Everything I do - I do it for you", og jeg kan berette, at ingen af numrene bliver markant bedre af at få tilsat uforholdsmæssig meget harpe og tværfløjte.
Men det må siges at være petitesser.

Nu er jeg bare træt (på den virkelig forkælede måde). Og gad rimelig godt, at den stormøflende Varan nede i tremmesengen snart finder ud af, at det der søvn egentlig er meget fedt. Ikke mindst fordi, der er nogen, der har første dag i vuggestue i morgen. Men det kan jeg desværre ikke skrive mere om lige nu, for så begynder jeg bare at tude. Igen. Næh nej - så hellere leve i fornægtelse 12-14 timer endnu og blive i min zen-agtige tilstand...

- Postet fra mini-Padden

onsdag den 1. august 2012

Tittebøh

Håhr, der er langt mellem ordene for tiden, hva'?! Men jeg er her stadig. Futter bare rundt i sommergear og har lidt svært ved at få trykket speederen i bund.



Men jeg må godt være lidt doven, har jeg bestemt. For det er nemlig Varanens sidste uge som barselsbaby. Fra på mandag skal han til at stemple ind i vuggestuen dagligt, og selv om han er mere end klar til at møde nye udfordringer, skal hans hønemor (og -far) lige komme overens med, at tøjlerne skal slækkes, og vores lillebitte (aldersmæssigt, that is) baby skal ud på egne ben (knæ og mave. Hvorfor kravle, når man er ferm til at møfle?).

Så hvis jeg er lidt fraværende, er det bare fordi, jeg har travlt med at sniffe baby. Og bruge temmelig meget hjernekapacitet på Krise 2 (se forrige indlæg - har stadig ikke fundet ud af hvordan man kan (om overhovedet) linke fra en iPhone). Krise 1 er blevet overladt lidt til tilfældighederne. Og mit løbeprogram, hvor jeg er kommet til at tilmelde mig et farligt langt løb oppe i Nordsjælland om en måneds tid. Det skal jeg nok nå at fortryde pænt mange gange inden start. Men noget må der ske...



HDD og Øglen mobber
undertegnede, der i et anfald
af dumhed lige skulle prøve
at lave Planken efter en
løbetur. Har svært nok ved
at holde mig oppe UDEN 16
kg Øgle på ryggen, men
kraftigt ansporet af HDD
syntes hun da lige, at jeg
skulle bruges som hest. I det
nanosekund det ellers
varede...

- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...