tirsdag den 16. oktober 2012

Ahhhh

Er I på udkig efter bitre, hadske og/eller dybt sarkastiske indlæg, og orker I ikke idyl med idyl, guld og chokolade på, så hop straks videre til en anden blog. For det her indlæg kommer til at drive af harmoni og idyl. Så er I advaret.

Øglen og jeg har holdt fri i dag. Vi holder ikke efterårsferie her på matriklen, men en enkelt dag med hvert af reptilerne blive det da til for mit vedkommende. (At Varanens fridag så kommer til at indeholde afklædning og vaccination i forbindelse med forsinket etårs-undersøgelse hos lægen, og Øglens har været et rent hygge-inferno, cementerer bare forskellen på barn nr. 1 og barn nr. 2. Endnu engang).

Øglen og jeg lagde ud fra morgenstunden med at læse bøger, synge sange fra Åh Abe-bogen og rydde ud i Øglens tøj. Øglens bidrag til sidstnævnte bestod primært i at sige "den gider jeg da ikke at have. Den er grim!" til det meste af det tøj, jeg synes, er vældig klædeligt. Typisk

Derefter tegnede vi og lavede æblegrød med vanille (mmm!), og så var det ved at være tid til at tage i teatret. Bamses Bamlet var på tapetet, og Øglen havde i dén grad glædet sig. Vi kom tre kvarter for tidligt, men alle forslag om at gå i Magasin for at shoppe et eller andet fint til mig, blev mødt med en kæmpe nej-mur. Nuvel - så gik vi da bare i teatret med det samme. Og pludselig var der jo ligefrem tid til både at gå på toilettet og købe slik. Og kigge på de majestætiske lokaler - jyde-jeg har nemlig aldrig været der før.

Laundromat - Øglen skulle lige sikre sig, at der ikke var nogen, der løb med den mølædte Barbiehest ovre fra legetøjskassen

Bamses Bamlet var - selvfølgelig - et stort hit. Øglen elsker at være i teatret, og hun elsker Bamse, så en kombination var lige i øjet. Bagefter tog vi på Laundromat "restaurant" og fik frikadeller og smoothies, og derefter var det tid til at få Øglen klippet. Frisørbesøget skete i øvrigt på Øglens egen foranledning - de sidste par uger har hun gentagne gange forlangt at komme til frisøren, og en enkelt dag har vi ovenikøbet haft en skrigeseance på omkring 10 minutter (på åben gade, naturligvis) over, at hun ikke måtte komme til frisøren. (Til mit forsvar skal det siges, at vi a) ikke havde bestilt tid, b) havde træt Varan med, c) var på vej et andet sted hen). Så nu skulle det være. At vi lige nåede et kvarters tid på den lokale legeplads inden frisørbesøget var bare ren bonus.

Den lokale legeplads

Øglen blev klippet, mens hun så Rasmus Klump på frisørens bærbare dvd-dims, og hun sad så fint og stille, at jeg ikke kunne lade være med - endnu engang - at tænke på, hvor stor hun er blevet. Og på det uretfærdige i, at frisøren tilsyneladende godt må rede hendes hår, mens vi er nogle andre, der nærmest får bidt hånden af, hvis vi så meget som vover at tænke på at hente hårbørsten. Nu har Øglen pandehår og en lille krøllet page i stedet for det forhutlede hjemløse-look, hun kørte før. SÅ sød, hvis man spørger mig. Og det gør man jo her på min blog...


Frisøren var dagens sidste aktivitet, så bagefter gik turen hjemad. Hvor vi lige nåede at kigge lidt i programmet fra "Kom Bamse, nu balletter vi!" (40 kr., mand! Come on!), før HDD og Varanen kom hjem. Eftermiddagen gik med de sædvanlige ting - madlavning, oprydning, leg med reptilerne og damage control af samme. Øglen var blevet lige lovlig inspireret af teaterstykket og besluttede sig derfor for, at hun nu ikke længere var Øglen, men derimod en "Snupser" fra Bamses Billedbog. Og det gav hende frit lejde (mente hun) til at snupse alle Varanens ting - deriblandt samtlige dyr fra den bondegård, Varanen fik i forsinket fødselsdagsgave med posten i dag.

Men drilleri og lidt let flippen ud er jo hverdagskost, og der skal dæleme meget til at slå mig af pinden efter den dejlige dag, Øglen og jeg har haft. Varanen gjorde dog sit til at banke hyggetilstanden ud af kroppen på mig ved at skrige i små to timer omkring putning. Det var maven, den var gal med, men nu sover han heldigvis trygt, det lille skind. Det er slet ikke til at holde ud, når man kan se, at det gør ondt, men at man ikke kan gøre noget for at lindre.

Varanen efter sit aftenbad - før sin mavepine - splitterravende med cykelhjelm. Jowjow. 


Men altså. Hyggedag med Øglen. MEGA-hyggelig. Og selv om jeg egentlig ikke bifalder det der med, at dagen skal gøres særlig hyggelig, fordi den ene søskend ikke er der, så kan jeg jo mærke på Øglen, at det betyder noget for hende, at hun også får mig lidt for sig selv fra tid til anden. Og når vi allesammen er hjemme, så er det også sjovt, synes hun. Og så længe, det er sådan, det er, så er der vel ingen ko på isen, tænker jeg?!

----

Beklager kvaliteten af billeder. De er virkelig usle, men de få gange jeg huskede at tage billeder, var der et eller andet galt med belysning, koncentration eller humør hos motivet...

søndag den 14. oktober 2012

Farvel weekend. Du var alt for kort.

Hjemme igen efter dejlig weekend hos Mårmor og Mårfar i det Vestsjællandske. Den var alt for kort, men det er de jo gerne, de weekender. Måske fordi vi har hygget os enormt - særligt efter vi var nået frem, for Varanen besluttede sig for at hate for hårdt på bilkørsel undervejs. Så han skreg. Højere og højere, mere og mere skingert. Til han nåede crescendo og heldigvis faldt i søvn. Så kunne vi andre samle vores ører op fra bilgulvet igen og nyde de sprøde toner af Øglen, der sang sig vej tværs over Sjælland. (Før jeg fik børn, syntes jeg, at børn, der "sang", var sådan cirka lige så charmerende som negle, der blev trukket hårdt hen over en tavle. Det synes jeg så ikke længere. Nu kan jeg faktisk blive helt grådlabil over, hvor sødt det kan lyde. Især, hvis det er sange af egen avl, so to speak. Og nej - det betyder ikke, at jeg synes, at sangen fra Kornkammerets reklame er god. Den er faktisk så styg, at jeg har lyst til at sige virkelig grimme ting til reklamebureauet, der er ansvarlig for dén).

Vi har ikke lavet dagens gode gerning. Ud over at spise, lave kastanjedyr med noget seriøs superlim fra Mårmors gemmer (og pga. fummelfingrethed var jeg ved at lime mig sammen med interiøret), lege, se hhv. Disney Sjov og Matador (to efterhånden temmelig faste fikspunkter i Øglens uge), tegne, snakke og generelt hygge. Og så fik vi fejret Mårmors fødselsdag en uges tid forsinket. Vi begavede hende med en fin lammeuldscardigan, men - skulle det vise sig i dag - der var også en lille ekstrapakke i bagagen. Nemlig en særlig vedholden flig af Hr. Maveinfluenza, som vi andre ellers slap af med for flere dage siden. Men en lille bid har åbenbart haget sig fast i bagagen og ladet hånt om håndsæbe, hospitalssprit og tidens tand. Den fik altså Mårmor og Mårfar ned med nakken, så HDD og jeg luskede af sammen med reptilerne tidligere end planlagt i dag, så patienterne kunne sove den ud. Eller hvad man nu gør med sådan en maveinfluenza. Efter, vi havde sagt behørigt undskyld, selvfølgelig.

Sovebilleder af Varanen. Og et enkelt i XL Byg. Hvor vi skulle kigge på en postkasse. Vi er SÅ villa-agtige allerede, mand! (Der er ikke så mange billeder af Øglen fra weekenden, for hun gider ikke fotograferes for tiden. Så de fleste af de billeder, jeg tog af hende, er taget i smug)

Vel hjemme på Østerbronx igen satte vi kursen mod den lokale café. Fordi det pissede ned, og fordi Tændstikæskens køleskab var rungende tomt. Og fordi Øglen gerne ville have varm kakao. Skæbnen (eller vejret) ville det dog således, at den lokale café var stuvende fuld, så vi satte i stedet kursen mod Trianglen - og Jensen's Bøfhus. Hvor det flyder med varm kakao og tag-selv-softice. Og frokostbøf til HDD og undertegnede. Øglen troede jo nærmest ikke sine egne øjne, da hun fik en kæmpe softice, og hun refererede mere end én gang til "Ice Box Doodle"-app'en fra hendes iPad. Og ligheden er da også slående, selv om hun ikke just klagede over, at man rent faktisk kan spise sin kreation i Jensen's Bøfhus-versionen.

Kastanjedyr, Risifrutti-Varan, Matador-kiggende Øgle og Jensen's Bøfhus-Øgle

Jeg må tilstå, at Jensen's Bøfhus ikke er et af de steder, jeg frekventerer oftest. Om overhovedet. Det er lissom ikke så spelt-agtigt (og det er jeg jo. Eller noget). Men det var nu meget hyggeligt. Og Øglen fik en lyserød ballon efter maden, som hun var virkelig glad for. I de 5 minutter hun havde den, før helium-slamberten rev sig løs i efterårsvinden altså. Den forsvandt over hustagene hurtigere, end man kunne nå at sige "Jensen's Bøfhus", så der var dømt gråd og tænders gnidsel i lang tid. Rigtig lang tid. Og det stoppede først, da jeg tegnede øjne på en lyserød ballon, vi heldigvis havde derhjemme. Og begyndte igen, da Øglen så kom til at sætte sig på den, så den sprang. Så vi har haft en super eftermiddag (ironi kan være anvendt), men det er nok bare universet, der forsøger at rette op på den uretfærdighed det er, at Mårmor og Mårfar nu er syge.

Alt blev heldigvis godt igen, da HDD kreerede nogle meget lækre pandekager med vanillesukker til aftensmad. Og der var syltetøj til. Det gav alle et overskud, der afstedkom virkelig dejlig aften, hvor der er blevet grinet enormt meget. Så vi vinder muligvis ingen priser for sund og nærende kost i dag, men til gengæld har vi hygget os. Nå.

Nu er der lige et par timer tilbage, før jeg skal se dyner. Så mon ikke jeg lige kan nå at ose lidt ting til huset? 17 dage to go...

fredag den 12. oktober 2012

Noget om kærlighed

... Ja, det her indlæg kunne sagtens blive et langt et af slagsen. Kærlighed til reptilerne, til HDD, til byen, til Tændstikæsken (nej, hov, vent lige lidt. Ikke til Tændstikæsken), til smukke efterårsdage, og. så. videre.
Det er det bare ikke. Det er derimod et kort lille indlæg. Om en give away, jeg var så heldig at vinde forleden ovre hos Mille. Jeg vandt den fineste illustration i ramme - som netop hedder "Noget om kærlighed" - og den ankom med posten i går. (Spørg LIGE, om Øglen syntes, det var fedt, at der lå en 'rigtig pakke' i postkassen?!) Tusind tak, Mille!

Se bare her (undskyld fesen belysning - blame it on the iPhone og Tændstikæsken):

Den fineste indpakning (og der var et lag silkepapir og et lag køkkenrulle indenunder - til Øglens store begejstring: "Der er flere pakker indeni, mor!")

Et smukt kort med de sejeste bogstavklistermærker

Og illustrationen "Noget om kærlighed". Glasset var desværre mærket lidt af postgangen, men det burde være muligt at finde en ny ramme. Og så længe, der ikke skete noget med illustrationen, er jeg en happy trooper.

Nu glæder jeg mig bare til at rykke ind i det nye hus, så illustrationen kan få en fin væg at bo på. 19 dage endnu - det kan jeg nok vente på, selv om det er svært...

Rigtig god weekend til jer alle. Vi drager vestover til Mårmor og Mårfar til rekreation, hygge og en vaskemaskine, når klokken nærmer sig fyraften. Når vi altså lige har været til det allersidste (håber vi - hold kæft, hvor skal der i grunden skrives under på meget i forbindelse med sådan et bette huskøb) møde i banken og en tur op forbi Den Nye By Nordpå for at vinke til huset udefra. Øglen er - forståeligt nok - temmelig spændt på hele begrebet "Det Nye Hus". 


onsdag den 10. oktober 2012

Pis os'...

Øglen og jeg havde en stille og rolig morgen i morges. Varanen vågnede omkring kl. 06 og efter at have puttet og leget kælepotte i en rum tid, forlangte han mad. Ikke, at han kan sige noget endnu, men jeg tænker, at det at rejse sig op ved sin trip-trap-stol, ruske i den og råbe-græde 'mamamammmmm' må være en slags baby-esperanto for 'MAD. NU!'

Mens han spiste, fik HDD og jeg på skift et bad og et sæt øjne, og da HDD og Varanen var på vej ud ad døren, vågnede Øglen op. (Om jeg begriber, hvordan hun kan sove fra al den palaver om morgenen. Når hun om aftenen har en hørelse som Supermule og forlanger øjeblikkelig rapportering af, hvad samtlige lyde skyldes. Om det så bare er hunden ovenpå, der klør sig, kan hun høre det. Men om morgenen kan hun tilsyneladende sove fra et jordskælv).

Det var smadderhyggeligt at være hjemme bare os to i den mørke efterårsmorgen, og selv om Tændstikæsken i sandhed ikke er det mest stemningsfyldte sted i verden, lykkedes det nu alligevel at skabe lidt god atmosfære med havregrød med kanel, Ramasjang Radio og kildeture i sofaen. Jeg elsker at have god tid og at kunne give min udelte opmærksomhed til mine unger. Så alenetid med et af reptilerne, bare en gang imellem, er slet ikke at kimse af. Jeg ser derfor allerede frem til hhv. Rosa i Rytmeskoven og Bamses Bamlet, som Øglen og jeg skal ind og se i løbet af de næste par uger. Selv om jeg naturligvis også holder meget af at være sammen med dem begge to.

Udsigten fra køkkenvinduet: Vores vasketøj (noget af det), der nu er blevet regnet på i flere dage. Det bliver det jo ikke tørt af, skulle jeg hilse og sige. Og så kan det da godt være, at vi har fået vasket opkast af det, men jordslåethed er jo ikke markant bedre. Eller hvad?!

Øglen var sjovt nok rimelig svær at lokke med ud ad døren, da vi skulle over i børnehaven, og jeg kan faktisk ikke rigtig bebrejde hende. For det er da godt nok en både våd og kold fornøjelse derude i dag. Men med Øglens egen paraply gik det alligevel, og hun endte med at synes, at det var ret sjovt at hoppe over (og i) vandpytterne på vejen. Selv om vi kun har et par 100 meter, får vi altid sludret meget godt undervejs, og i dag var det så vejret, der stod for skud:

Øglen: Se alle vandpytterne, mor! Der er GODT NOK mange!

Mig: Dét er der. Husk nu at tage regntøj på, hvis I skal i skoven i dag, ikke?

Øglen: Hvorfor deeeeet?

Mig: Fordi det øsregner, skat!

Øglen: Ow-kæj mor.

Mig: Det var godt. ... Ah, nu er vi der snart. Sikke det dog regner, hva'?!

Øglen: Ja! Det pisser ned!

Mig: ... undskyld, hvad?!

Øglen: Det. Pisser. Ned!

Mig: *fniiiiiis* Ja, det har du da egentlig ret i. Men hvor har du hørt det henne? (som om jeg ikke godt ved det...)

Øglen: Det ved jeg ikke. Det siger man bare.

Godt så. Så fik vi sat det på plads: Det pisser ned, og vi taler åbenbart grimt herhjemme. Gad vide, hvad de diamantbesatte børn i Den Nye By Nordpå vil synes om den slags sprogbrug...

tirsdag den 9. oktober 2012

Søvn!

9 timers - det er så længe, jeg har sovet i nat. 9 timer, mand! Kan ikke huske, hvornår det sidst er sket. Dels fordi nogen ikke er den største sover, verden nogensinde har set, dels fordi jeg er en skovl til at gå i seng i ordentlig tid.

Men i går, iggå - hvor jeg var træt med træt på efter alt for mange dages voldgæstning fra Maveinfluenzaen - da gik jeg i seng kl. 21.15. Bum. Godnat, blev der sagt. Og så sov jeg. Lige afbrudt omkring 23.30 af en sut, der faldt på gulvet, og en Varan, hvis motoriske udvikling tilsyneladende havde tvunget ham op at stå i søvne. Men småopgaver som at samle en sut op og at lægge Varanen med en bamse og en dyne kan jo klares med en hjerne på vågeblus. Der er det straks lidt anderledes med stripning af sengetøj, der er blevet kastet op på, afvaskning af Varan, der har rullet rundt i samme opkast (jeg knuselsker hans lange britpop-hår. På alle andre tidspunkter, end når han har kastet op og tværet manken ned i det) og sotto voce forsøge at berolige ked Varan og forvirret Øgle, der synes, at det er virkelig nederen, at der pludselig bliver tændt lys. Hold nu kæver, hvor jeg glæder mig til de får hvert deres værelse. Når de er så forskellige af sove-gemyt, som de er, så kan det kun gå for langsomt.

Billede taget i går - et nanosekund før en kastevind fåede kalechen op og dermed vækkede Varanen. #&%€/#!

Lille slatne med sin grydeske fra Søstrene Grene. For 4,98 kr morskab...

Nå, men efter at have gen-puttet Varanen, gik jeg i seng igen, og så vågnede jeg først, da vækkeuret bimlede. 06.25. Og snoozede lige et kvarter mere. Og SÅ vågnede Varanen, men da havde han også sovet mere eller mindre nonstop fra kl. 19, så jeg klager på ingen måde. Øglen sov videre til kl. 07, og så gik dagen ellers i gang.

Maveinfluenzaen er væk, alle er raske, jeg er udhvilet, og jeg har varm te i koppen. Om lidt skal jeg ud i efterårsblæsten og købe et hokkaidogræskar til aftensmaden og på posthuset. Og nåh ja - så skal jeg arbejde. Og surfe formålsløst rundt på nettet. Fordi jeg kan. Og fordi der ikke er nogen, der 'lige er kommet til at klippe i deres bukser', nogen, der er sløje og har brug for ro (temmelig vanskeligt i en toværelses uden døre) eller nogen, der er overtrætte og skal trilles rundt (jeg gik tur i s e k s timer med Varanen i går, sådan rundt regnet. Og han sov måske en tredjedel af den tid, og burde i hvert fald have sovet halvdelen. Men så tog han revanche i nat).

Pæne pæne efterår!

Vissent, men pænt!

Efteråret tegner med andre ord virkelig godt. Og hey - om tre uger og to dage flytter vi. Ud til ild i pejsen, lyskæder i sukkertoppen udenfor og mejsebolde foran køkkenvinduet. Håber bare, at reptilerne kommer til at sove lige så godt på deres nye værelser, som de gør i vores virkelig mørke tændstikæske...

---

Iøvrigt så har den der maveinfluenza haft den mystiske bivirkning, at Varanen nu er blevet den vildeste kælepotte. Han kommer kravlende, rejser sig op ad mine ben, krammer, aer og "mmmm'er". Og drister man sig til at lægge sig på gulvet, kommer han drønende og kaster sig over en med de bløde kinder helt ned i næsen og mulmske babydeller over det hele. Fantastisk - og helt klart nogle nætters opkast værd, når nu det skal være...

lørdag den 6. oktober 2012

Hej Maveinfluenza

Mangemange tak for lykønskningerne til mit forrige indlæg. Jeg skal nok få svaret hver enkelt af jer - jeg skal bare lige drikke min kaffe. Og måske sove lidt. Og helt sikkert vaske hænder. I svovlsyre.

Sagen er nemlig den, at vi har fået den, blandt børnefamilier især, særdeles kendte og på ingen måde afholdte Maveinfluenza på besøg. F*ck, han er nederen, mand. Han har sat sig hårdt på den mandlige del af reptilfamilien, hvilket overlader den kvindelige del til hhv. at lege, spille på sin iPad og spise kiks (og så selvfølgelig sove om natten) og tørre opkast op, arrangere varme bade (dog kun til den yngste - HDD er trods alt, selvom han har tabt sig en del efter denne omgang, stadig for stor til Flexibath'et) og nusse, pusse og generelt bare have oceaner af tålmodighed. I må selv gætte, om det er mig eller Øglen, der feder den eller spurter rundt...



Varanen er nu nede på tredjedagen, og at dømme efter den "ble", jeg fik glæden af i morges (citationstegn, eftersom meget lidt af indholdet rent faktisk var blevet i bleen - tænk body, der skal klippes af) er vi nu gået fra opkast til hardcore skidning. Ved snart ikke, hvad der er værst, men ingen af disciplinerne vinder på at blive udøvet midt om natten. Hvilket har været glansnummeret de sidste tre nætter. Gab. Det mærkelige er, at der ikke er noget galt om dagen (bortset fra enkelt opkastning torsdag eftermiddag), og både humøret og appetitten er i top. Men om natten - så går det løs. Og nåhr, hvor er det synd, altså. Heldigvis er Varanen så'n relativt upåvirket - bliver ked lige når han kaster op, men falder så i søvn lige bagefter. Og så ligger jeg ellers søvnløs og tænker i skrækscenarier à la "tænk, hvis han kaster op, mens han ligger på ryggen" og "åh nej - var det lige lidt kvalme dér? Jeg har IKKE tid til at blive syg nu!"

Så alle de kræfter jeg egentlig gerne ville kaste efter osning af ting til hus, liste-lavning over praktiske ting, vi skal nå inden månedens udgang, læsning af blogs og så selvfølgelig arbejde - well, de bliver kastet efter Maveinfluenzaen lige nu. Eller hans efterladenskaber, nok nærmere.



Lige nu er jeg på trilletur med overslatten Varan, mens HDD er hjemme med Øglen, det mildest talt er utilfreds med, at vi ikke skal til den barnedåb, hun var blevet stillet i udsigt. Men at troppe op med 2 x Maveinfluenza til et arrangement med buffet (og en ret stor koncentration af småbitte babyer) er bare at bede om upopularitet. Om ikke før, så i morgen. Så vi holder os pænt væk og håber, at Maveinfluenzaen snart føler, at den har været på visit længe nok.


Og er der ingen bedring mandag, tager jeg begge han-reptiler under armen og tropper op hos lægen. For som Øglen sagde forleden, så burde lægen se på i hvert fald Varanen. For "jeg tror, han er gået i stykker, mor. Og lægen er smaddergod til at reparere børn, der har det dårligt"...

- Postet fra mini-Padden

fredag den 5. oktober 2012

Hov... (noget om noget hus)

Jer, der følger med så'n nogenlunde fast herinde ved, at vi i de sidste par måneder har væltet temmelig meget rundt, sådan bolig-wise. Først satte vi vores dejlige lejlighed til salg selv. Så fik vi krise over, hvorvidt vi skulle blive boende i byen eller flytte til forstæderne, selv om vi lige siden vores Forstadseventyr har været helt og aldeles overbeviste om, at vi er sådan nogen, der bliver i byen.

Dernæst satte vi vores lejlighed til salg hos en seriøst offensiv mægler (som var så fræk (nej, ikke på dén måde fræk. Overhovedet!), at vi ikke kunne andet end at give ham lov til at sælge den. Formedelst naturligvis et ikke ubetydeligt vederlag). Og selv om selvsamme mægler skulle vise sig at være den mest elendige administratortype, verden nogensinde har set, så var han en gudsbenådet bullshitter sælger, der fik solgt lejligheden på 14 dage. Med en temmelig kort overtagelsesfrist.

Familien reptil var så så svineheldige at kunne leje Tændstikæsken - en bittelille lejlighed i samme opgang som den netop solgte lejlighed, og selv om dét også er det eneste, Tændstikæsken har kørende for sig (arj, ok - dét. Og så, at den er piv-billig), tog vi imod med kyshånd. Alt for ikke at skulle til at hive reptilerne alt for meget op med rode.

Hov. Se nu dér...

I mellemtiden var vi blevet afklarede omkring, at vi måske nok ikke alligevel er sådan nogen, der bliver i byen. Så der blev oset en del huse på nettet, mens det var begrænset, hvor mange huse, vi kom ud og så live. Måske primært fordi vi (ok, jeg!) forelskede os mig hovedkuls i dukkehus-idyl ved Furesøen. Idyllen var dog desværre for dyr (banken - da vi endelig fandt en - er måske nok velvillige på trods af, at jeg er sprunget ud som selvstændig, men de er ikke helt overbeviste om, at biksen bliver verdensomspændende lige med det første), og da byggesagkyndig-Farfar ovenikøbet gav idyllen dødsstødet ved at gå energimærkning, byggematerialer og generel stand efter i sømmene, kunne vi godt se på det hele, at vi måtte søge andre græsgange.

Desværre er vi kræsne. Altså sådan VIRkelig kræsne. Det er ikke nok, at huset er i orden. Omgivelserne skal også være det. Beliggenheden på grunden. Vejen til huset (skal man igennem virkelig stort Alfons Åberg-agtigt kvarter, før man kommer til huset, bliver det diskvalificeret på stedet. Fint hus eller ej). Og ikke mindst prisen på huset. Pænt kræsen dér - særligt når man også gerne vil være nogenlunde tæt på familien nordpå. Så en søgning på alle de kriterier på boliga.dk giver ikke særlig mange resultater, kan jeg afsløre.

Men. Der var faktisk ét hus, der opfyldte alle kriterierne. Godt nok i en by, ingen af os kender, men hvor vi kender flere, der kommer fra, og eftersom de alle virker som helstøbte, fornuftige mennesker, tænker jeg, at det er et ok kvalitetsstempel.

Jaja, blå himmel-garanti, solstrejf og det hele. Så kan alting jo se idyllisk ud. Men vi har set det i silende regn, og da var det altså også vildt hyggeligt.

Så onsdag i sidste uge var vi ude og se på huset. (Efter at have fluekn*ppet samtlige papirer, detaljer og billeder på nettet sønder og sammen). Og en halv time efter, at vi havde set huset, ringede jeg til mægleren og bød prisen. Hvis altså sæger ville forpligte sig til forskellige ting. Det ville han godt, så fredag skrev vi under på købsaftalen. Og så tog vi til Berlin. Og kom hjem en dag tidligere, fordi vores bud på huset var betinget af, at vi fik byggesagkyndig-Farfar ud og sparke på dæk vægge og kigge skulende på mægler. Og fordi Pladsanvisningen i Den Nye By Nordpå havde anbefalet os at skrive reptilerne op til institutionspladser asap, fordi de angiveligt skulle visitere børn fra og med onsdag i denne uge. Så vi skulle jo også lige nå at besøge nogle institutioner og se, om både voksne og børn virkede nogenlunde almindelige (eller om de alle sammen gik i pels oghavde diamantbesatte gummistøvler). De institutioner, vi havde valgt ud, virkede supergode, så nu er der flueben ved besøg og opskrivning - og kun tilbage at krydse fingre for, at der bliver plads til begge reptiler. Som i lige om lidt. Ideelt 1/1-2012, for så får de juleferien som naturligt 'break', og så kører vi temaet Nyt År, Ny Institution. Nu må vi se...

Nu har vi så netop overstået de der 5 hverdage, man har til at fortryde købet, såfremt byggesagkyndig, advokat eller bank finder noget lorent, men det hele ser vældig fornuftigt ud, får vi at vide fra alle kanter. Og endda til en særdeles fornuftig pris, har vi også fået at vide. Også af andre end den mægler, der solgte os huset. Mæglere ligger ikke just højest på troværdighedsskalaen...

Huset set fra haven. Med den vildeste vidvinkel. For græsplænen er sletter ikke lige så stor, som den fremstår her. Heldigvis, for så kunne vi jo ikke lave andet end at slå græs

Nu er der så bare tilbage at vente på, at det bliver 1. november. Det er nemlig den dag, vi får nøglerne. "Dispositionsdato", hedder det så fint. 1. december får vi så "økonomisk overtagelse", men det venter jeg gerne på. Så længe vi kan flytte ind og gøre det hyggeligt for ungerne. Og få vores gamle spisebord hevet ud af lagerhotellet, så vi igen kan sidde ned alle fire og spise på samme tid.

I og med, at det er et dødsbo, vi har købt, er der naturligvis en del at lave i huset. Noget mintgrønt køkken, der skal skiftes, fx. Men i og med, at det også er et dødsbo, hvor afdødes søn er tømrer og har malet hele huset indvendigt og lagt nye gulve over det hele, er det trods alt ikke de allerstørste ting, der skal laves.

Balsal. Der bliver lidt mindre, fordi der skal laves et ekstra børneværelse

Det betyder altså, at vi nu er sådan nogen, der snart skal flytte. Igen. Men SÅ er det også slut med det flytteri i mange mange år. Det har vi lovet Øglen. Og os selv. Og hinanden. Så forstaden, here we come!

...

Wheeeee!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...