tirsdag den 13. november 2012

Julemarked på Steiner-skolen i København

Der var engang, hvor jeg troede, at reptilerne skulle være sådan nogle naturfarvede øko-erna Steiner-børn. Det kom sig primært af, at Øglens vuggestue var sådan lidt Steiner-agtig, og jeg syntes, at der var en helt fantastisk stemning derovre. Jeg kunne også godt lide de værdier, vuggestuen havde (har - det er den samme vugger, som Varanen går i i dag), og generelt kunne jeg bare godt se mig selv som sådan en, hvis hjem ikke blev domineret af grimt plasticlegetøj, tv i lange baner og mad med et sukkerindhold på 10.000 %. I teorien, i hvert fald. Men det var naturligvis før, jeg opdagede, hvor glad et barn kan blive for netop grimt plasticlegetøj, der kan sige lyde. Og solgte min - og reptilernes - sjæl til Fischer Price.

Mit hjerte banker dog stadig for Steiner-tankegangen (også selv om et meget simpelt baggrundstjek på mit afkom vil ekskludere dem for evigt på 'rigtige' Steiner-institutioner - mængden af konsumeret tv og dårlig mad gør vist, at de er fortabte for evigt). Men altså. Min ældste niece går ude på Steiner-skolen på Amager. Og elsker det.

Og nu skal de snart holde julemarked. Som lyder så hyggeligt, at jeg ville ønske, at JEG gik ude på Steiner-skolen. Heldigvis må jeg gerne komme med til julemarkedet alligevel (tror jeg da - så vidt vides, laves der ikke plastic- og sukker-kontrol ved døren), og det må I også. Oven i købet uden, at det skal koste en krone. Det er 24. november, det hele løber af stabelen, så I kan godt sætte kryds i kalenderen fra 10-16 den dag.


Nogle af bloglands/speltsegmentets - eller måske faktisk hele Danmarks - helte som Umahro Cadogan, Din Baghave, Søren Ejlertsen, m.fl. er derude for at kokkerere og lege med biodynamiske råvarer, og der er mulighed for at gøre lidt af et kup ved en tavs auktion (aner ikke, hvad det er, men det lyder... stille...), hvor der bl.a. er illustrationer af Anders Morgenthaler, fotografier af Søren Solkær Starbird, gavekort til wellness-lækkerhed og meget andet under hammeren. Og så er der en fiskedam, hvor Steiner-børnenes mødre selv har kreeret fangsten. I øvrigt endnu en grund til, at det aldrig ville gå med mig reptilerne og Steiner. Og hvis de af vanvare skulle lukke mig reptilerne ind, ville jeg de øjeblikkeligt blive bortvist, når kvaliteten (eller mangel på samme) af mine hjemmelavede bidrag kom for en dag.

Nå, men uanset, så bliver det fedt. Ses vi derude?! Det tror jeg nok, vi gør!

mandag den 12. november 2012

Grrrr

Øglen: Moarrrr... Mårmor er gammel, er hun ikke?
Mig: Jo, lidt gammel. Men det er jo fordi, hun er mor til mig, og jeg er ret gammel.
Øglen: Neirj! Du er ikke gammel!
Mig: Nåårh, søde Øgl...
Øglen: ... Du er bare grim!

Dét er takken for at have brugt hele (og jeg mener h e l e) søndag aften på at putte genstridige krapyler. Godt nok mest Varanen (som så viste sig at være sulten. Dåååårlig mor!), men alligevel.



Og selv om Øglen i går ganske umotiveret gav mig et kys og et kram og mente, jeg var den sødeste og pæneste dame i hele verden (intet mindre!), er jeg stadig pigefornærmet.

... Og nu vil jeg gå ud i bryggerset og se, præcis hvilken leg de to reptiler har gang i. Øglen råber et eller andet med, at Varanen er en dårlig antenne. Og det kan der jo være noget om. Måske jeg bare skal overlade al ansvaret for dem til Mårmor og Mårfar i aften. Nogen fryns (ud over den almindelige opvartning og oceaner af mad) må der være ved at være på miniferie med reptilerne på vestsjælland...


- Postet fra mini-Padden

lørdag den 10. november 2012

Attack!

Ok. Der er noget, jeg må tilstå. Jeg har været i haven i dag. Eller - i indkørslen, men der er også noget beplantning. Primært af den slags, der skal væk. I to timer hev og sled jeg i genstridigt rodnet fra tre kummerlige buske, kun bevæbnet med grensaks og planteskovl. Arsenalet af haveredskaber er ikke lige heeeelt på plads endnu.




Nå. Men jeg var jo fuldstændig opslugt af min lille kamp mod buskene. Konstaterede fra tid til anden, at Øglen kom drønende og tilbød at vaske planteskovlen i et af de utallige fuglebade (?!), der er på matriklen, og der blev da også tid til snak, hygge og graven efter regnorm, men pointen er, at jeg var totalt tabt for omverdenen. Varanen sov, og HDD og Farmor gik amokka med grensaksene på vores hasselhegn (og fik på den måde frigivet ret meget have), og Øglen tullede rundt og hyggede sig både ude og inde.




Tidligere på dagen havde Øglen, Varanen og jeg været hos den lokale isenkræmmer for at købe en skovl, og her til aften har jeg - i ramme alvor - googlet ting som "plante roser november" og "købe planter online".
... Seriøst! Vi har kun boet her i to uger, og der er gået totalt forstad i den for mig allerede. Jeg troede, at forstadslivet var noget, der lige så stille kom snigende, men det her, det ligner sq et regulært bagholdsangreb.

Nåja. Jeg har også googlet efter måder at spare på vandet i en antikvitet af et (blåt) toilet. Og fundet det. Og har nu temmelig meget optur over, at jeg får lov at beholde den blå sanitet på badeværelset.

...

Bekymrende!

- Postet fra mini-Padden

torsdag den 8. november 2012

Borte - tit tit!

Ja, titlen på indlægget kunne godt referere til Varanens yndlingsleg (på sjette måned and counting), men det er nu egentlig bare ment som et "ja hej, jeg er her stadig, er I også?"-indlæg

Det er bare fordi, der ikke lige er noget internet ude i det der Nye Hus, og eftersom det tilsyneladende er placeret i en dækningsmæssig Bermudatrekant, så kan man ikke engang opsnappe et hæderligt 3G-signal. Det, og så det faktum, at jeg er hjernedød træt hver aften pga. alt for lange dage, gør, at det står temmelig sløjt til med bloggeriet i øjeblikket. Og med at følge med hos jer allesammen. Beklager, hvis jeg har misset vigtige begivenheder - skal nok komme stærkt igen.

Ovenlys på baderen. Hej himmel

Men vi har det godt. På trods af hverken internet- eller tv-forbindelse (gæt, hvem der skulle lave total feberredning med gufskåle og Madagræscar for tyvetusindende gang i fredags, da nogen havde regnet med, at hun skulle se Disney Sjov). Og på trods af, at det har regnet mere eller mindre non-stop, siden vi fik husnøglerne for en uge siden. (Damn, den uge er fløjet af sted! Håber ikke, der er en regel om, hvor meget man skal nå at være kommet på plads efter en uge, for så er vi på den). Lige bortset fra de par timer, hele reptilfamilien var i haven i søndags. For at rive blade sammen og gøre det af med usandsynlig træt klatrehortensia (siger Farmor, at det er. Jeg ved ingenting om haver). Øglen synes, vores - temmelig kuperede - have er en fest, og hun var godt beskæftiget med at løbe op og ned ad bakken og råbe "wheeee!" og hjælpe mig med at fylde et hul (flagstang?) med småsten. Varanen var noget mindre kry og sad bare musestille i sin alt for store flyverdragt og så betuttet ud. Undtagen, når han forsøgte at kravle på det fæle fæle græs og så brød ud i krampegråd. Ah well - han skal nok få det lært, det der med at være udenfor. Håber vi.

Reptilgartnerne in action

Der gik lidt timbeeeer!-maniac i HDD, som ud over klatrehortensiaen fik nedlagt noget buskads, en lavthængende, meget stikkende, grangren og en parabol, og jeg rev blade sammen. I timevis. Hvis ikke det var fordi, det ville være virkelig virkelig dumt, er jeg ret sikker på, at jeg ville kunne have fyldt stuen op med alle de blade, den have har kastet af sig. Og sådan bliver det hvert efterår, formoder jeg? Men utroligt nok, så storhyggede jeg mig med det. (Det er det, jeg siger - der går provins i den så utrolig hurtigt. I næste indlæg har jeg sikkert købt både flagstang og mejsebolde).

Som nævnt står det lidt sløjt til med at komme på plads, men med en hverdag, hvor vi alle står alt for tidligt op for at transportere os ind til hhv. institutioner og arbejde i Kbh (kom nuuuuu, Pladsanvisning i Pørsenholm, som Øglen kalder Nye By!), er det ikke just udpakningen, der kalder højest, når vi endelig kommer hjem igen. Sådan cirka, når det er ved at blive mørkt igen, så jeg glæder mig egentlig lidt til at se det der hus i dagslys igen.

Det kan godt være, at vi ikke er hjemme i dagslys, men så er det jo heldigt, at det nye sorte (eller; i virkeligheden er de ikke nye. Det er bare mig, der er langsom) - Kählers lyshuse - kan hygge lidt om os og huset, der i den grad mangler lamper

I går mødte vi vores ene nabo, og sørme om det ikke viser sig, at vi har fælles bekendte (og i øvrigt deltaget i fælles bekendtens polterabend begge to) og stort set jævnaldrende børn, så gæt, hvem jeg har udset mig der skal være reptilernes nye bedste venner...

Reptilerne virker som om, de er faldet godt til i huset. Vi nyder alle, at her er så meget mere plads end i Tændstikæsken (selv om huset i virkeligheden ikke er større end vores gamle lejlighed på fjerde sal), og efter Øglen lige har fået på det rene (jeg tror, hun forstår det nu efter at have forhørt sig omkring 1300 gange), at der ikke bor nogen oven på os, og der heller ikke bor nogen nedenunder, har de virkelig taget konceptet etplans-hus til sig. De farer rundt som trolde i æsker, og vi nyder ikke at behøve at tysse på dem af hensyn til andre end os selv og hinanden.

I øvrigt er det for alvor begyndt at gå op for mig, hvor stor glæde de to allerede har af hinanden. Varanen forguder Øglen, og som regel er hun rigtig god til at lege med ham. Og hun elsker at få ham til at grine, så tårerne nærmest triller (det skal siges, at det er ret nemt. Pruttelyde er sikker hver gang). Men stemningen kan slå om som et lyn fra en klar himmel, og så skal man lige holde et ekstra øje. Der kan nemlig godt blive nappet lidt ekstra hårdt, skubbet lidt med en fod eller to, eller råbt temmelig højt, og så er der brug for en mor-mægler. Som efterhånden ganske ofte må give Øglen ret i, at "nej, Varanen må ikke tage alt dit legetøj", "jeg kan godt forstå, du synes, det larmer" (når Varanen i ren og skær begejstring over sin egen stemmepragt har øvet falset i flere minutter - på badeværelset) og "jeg ville også blive gal, hvis Varanen prøvede at skubbe mig ned fra en skammel, fordi han selv vil op på den". Og så videre. De er nogle små banditter, men hvor er det fantastisk at se dem sammen. Ikke mindst da Øglen for nylig var med i vuggeren for at hente Varanen, og hun gik i forvejen hen til vinkevinduet. Da jeg kom hen til døren, stod begge reptiler klinet op ad vinkevinduet fra hver sin side, mens Varanen råbe-pludrede helt.vildt.højt fra sin side. *smelte smelte*

Provinschokolade. Guldbarre med Dronningemandler. Hva'ba'?! 
Og jaja, jeg skal tabe mig, men der er en regel om, at man gerne må spise chokolade, når man lige er flyttet. Og ikke er kommet på plads endnu. Måske fordi man æder chokolade i stedet for at pakke flyttekasser ud...

Nå, men nu er det her tit tit-indlæg vist i øvrigt også ved at være langt nok. Jeg kunne bare ikke rigtig stoppe igen. Savner at blogge, og når jeg for en gangs skyld lige har lidt tid tilovers, skal det også udnyttes. Selv om guderne må vide, at jeg godt kunne bruge en lur i stedet. Det virker også bare lidt fjollet at sidde midt på Hovedbiblo og sove, ikke? Så det blev blogging i stedet. Men nå - back to works. Hep lige på en hurtig bredbåndsmand til os, så vi snart er connected ude i den der provins, ikke!? (Og nu I er i gang med at heppe, så hep lige på en antennemand også. Er nemlig ikke helt sikker på, at Øglen accepterer endnu en Disney Sjov-løs fredag)

lørdag den 3. november 2012

Hej Nye By

Så er vi landet. I vores (#gisp) hus i Den Nye By Nordpå. Fik nøglerne torsdag formiddag, og så var huset ellers vores med alt, hvad det indeholdt - ekskl. ét stk sælger, der var ved at lægge sidste hånd på det ekstra værelse, der skulle bygges, og inkl. en allerhævløds masse støv. Über alles! Så da sælger var smuttet, og vi havde klaret forskellige ærinder (herunder at hente alle de ting, vi havde i Tændstikæsken, og opbevarede i to IKEA-trailere), kunne rengøringen påbegyndes. Synes, jeg har været rimelig grundig, men sådan noget murstøv er noget djævelskab, som jo bare sætter sig overALT. Så sokker, bukseben og Varan bliver ret hurtigt ret beskidte - til trods for både rengøring og, at vi nu er ved at runde vores tredje dag i huset af.



I morgen kommer det store flyttelæs. 70 flyttekasser med l*rt og så nogle møbler. Så bliver der først rigtig travlt med at komme på plads og få huset til at virke beboeligt og som 'hjem'.

Reptilerne har taget imod huset med åbne arme, og fra første færd har de drønet rundt og leget og hygget. (Men ok - i forhold til de 55 m2 vi havde før, er 119 m2 jo også den rene balsal) Øglen "savner sin nye børnehave" (hvor hun desværre ikke kan få plads før tidligst 1/1-2013) og taler slet ikke om Østerbro eller vennerne. Endnu.



Varanen siger ikke så meget (ud over "mo-aaaarrh!", som han galede i morges omkring 06.30), men at dømme efter antallet af lure og længden på dem, er livet uden for byen mere end godkendt. (Eller også keder han sig bare så gudsjammerligt, at han helst vil sove konstance).

Vi nyder det også. I fulde drag, og på trods af, at det føles lidt som noget, vi leger, så føles det også allerede som hjem.



Nu er der en trilliard ting at ordne (og blade at rive sammen i haven). Og en hverdag med to børn, der skal i insti inde i Kbh, der skal hænge sammen. Men det finder vi nok ud af. Nu er vi her, og det er skønt. Og det er det vigtigste...

PS: har ikke købt sandaler uden hælkappe. Endnu. Eller en kaffemaskine (kolbekaffe, you know). Ej heller en kummefryser. Men nu HAR vi også kun været her i tre dage...


- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 30. oktober 2012

Farvel, Kbh

Det sidste punktum er så småt ved at blive sat på mit københavner-eksil for denne gang. 12 år, blev det til. Fire lejligheder. Og et par reptiler.

Nuirj, det har været hyl, som vi sagde på min efterskole i 90'erne. Virkelig gode - lærerige - år, og det er måske nok frivilligt, men absolut ikke uden vemod, at jeg siger farvel.

Pt er vi på stop-over hos Farmor og Bedstefar i Forstaden tæt på Den Nye By Nordpå. Vi har sovet vores sidste nat i Tændstikæsken, og HDD og jeg har netop tømt den trailer, vi har lejet, for et assorteret udvalg af cykler og et bjerg af vasketøj. I morgen følger så resten af habenguttet fra 2100 Spelt, og torsdag er vi så sådan nogle, der er husejere. Med nøgler og det hele.


Som HDD og jeg stod der på parkeringspladsen for lidt siden omgivet af ladcykler (arj, der er kun en), bedstemorcykler og børnecykler i benzinstanken (wtf?) fra låne-traileren, fik jeg på en og samme tid den vildeste noia og den vildeste optur over stilheden, mørket og frosten i luften (er sikker på, det er koldere i Forstaden end inde i byen. Det føles i hvertfald sådan). Blev lidt koldsvedsagtig ved tanken om den akutte mangel på coolnessfaktor i Forstaden, men blev lidt zen-agtig ved tanken om, at jeg jo ikke ligefrem er firstmover hipstertype, så den del klarer vi nok. Fik hjertebanken på den dårlige måde over stilheden og manglen på 'liv i gaden', men blev helt glad over, at der nu (forhåbentlig) ikke er nogen, der kommer til at holde os (eller reptilerne, nok nærmere) vågne ved at spille høj høj 90'er-musik på den anden side af papirtynd væg. Og så videre.



... ... Kaos ... ...

Og det er nok bare sådan det er, det der med at flytte fra et sted (eller en bydel, i hvert fald - nærer ikke særlig varme følelser for Tændstikæsken), man et glad for at bo: Det er ambivalent. Og jeg ved, hvad jeg har/havde, men har ikke den fjerneste anelse om, hvad jeg får. Spændende og angstprovokerende på en og samme tid.

Reptilerne er søde og gode og følger jo bare med. De elsker at være hos Farmor, og Øglen syntes, at det var for sejt at være ude, efter det var blevet mørkt (vi kom lidt sent af sted). Nu sover de begge, og jeg sidder og lytter til deres små sove-prust og glæder mig til at kunne flytte ind i huset og sige, at NU flytter vi ikke mere foreløbig.

Øglen ved godt, at det er slut med Tændstikæsken. Hun ved også, at hun skal have en ny børnehave på et tidspunkt. Og hun har allerede bestemt, at hun vil dele små vingummiposer ud til alle, når hun stopper. "Også til de andre stuer, mor! De skal allesammen have vingummi, når jeg stopper. Og kærlighed" Selvfølgelig skal de det. Og selvfølgelig vil jeg altid give Øglen kærlighed, som hun bekymret spurgte mig om tidligere i dag. Fordi L og F fra børneren åbenbart havde fortalt hende, at man ikke skulle kysse "moarer og faarer og børn", og at kærlighed er dumt. Jaså.

Og kort efter, vi havde bedyret hinanden evig kærlighed, Øglen og jeg, sparkede hun Varanen, og da jeg så tillod mig at tage den skrappe mine på, lavede hun en Maude og strøg ind i stuen, mens hun vrælede "Du har ødelagt mit liv!" Hvis der ellers havde været nogle døre, er jeg sikker på, hun ville have smækket dem godt og grundigt. Så kærlighed er ikke helt ligetil. Hverken til byer eller mødre, lader det til...

- Postet fra mini-Padden

søndag den 28. oktober 2012

Normaltid min bare...

Så blev det vintertid, hva'?! Eller normaltid som det nu åbenbart hedder. Og jeg skal da lige love for, at Nemesis stod parat ved de tilbagestillede ure til at give en armlammer af de store, hvad angår folk, der ikke tidligere har haft det store bøvl med reptiler, der reagerer på det dersens ur-gøgl. 'Folk' havde så bare lige glemt at tænke på, at de, sidst der var nogle ure, der skulle stilles tilbage, havde en Varan, der kun var en måned gammel. Og som derfor sov igennem stort set alting. Og hvis han vågnede, så var det kun for lige at sige hej, spise, blive lullet og slå en ordentlig bøvs. Og så sov han ellers igen.

Denne gang er han så blevet lidt større, og når han først vågner, så er det sket. Alverdens samlede vuggeviser kan ikke få ham til at sove igen, så jeg må da indrømme, at jeg blev lidt træt i betrækket, da jeg vågnede ved et særdeles friskt "DADADAHHH" efterfulgt af højlydte klask på kommoden inde i børneværelset, og så, at der stod 05.15 på vækkeuret. Og jeg blev markant trættere af at opdage, at vækkeuret ikke lige havde nået at stille sig selv, så klokken var rent faktisk 04.15 i stedet. NulFIREfemten, I tell you! Hvad sker der lige for dét?!

Ja, der står 04.41 her og ikke 04.15. Men det her screenshot er også først taget efter de fejlagtige flaske-, nusse-, pusse-, og lulle-scenarier

I går vågnede Varanen klokken 05.06, og det var rigelig tidligt, hvis man spørger mig. Så lige knap en time FØR det - dét er nederen, som de unge ville have sagt.

Jeg prøvede naturligvis mere eller mindre alt i nat morges for at få ham Varanen til at sove videre. Ikke tænde lys, ikke tage ham op, nusse, tysse, ae, stryge, berolige. Jeg gav ham oven i købet en flaske, selv om man for længst er holdt op med at spise om natten, men intet virkede, og repertoiret af lyd gik stille og roligt fra begejstring til arrigskab. Så eftersom vi bor i en Tændstikæske uden døre, tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte forsøge at lade Øglen sove. På bekostning af HDD, godt nok, men så havde jeg da i det mindste en lidelsesfælle.

Klokken 05.30 kapitulerede vi jeg og stod op og lavede havregrød. Til en Varan, der efterhånden var blevet nærmest rødglødende af hidsighed. Humøret blev dog væsentligt bedre, efter han havde ædt en portion, der ville have været en murerarbejdsmand værdig. Med smør, mælk og en smule kanelsukker. Luksus for en lille sur Varan.

Reptilerne på 'den store gynge' på en af de lokale legere

Øglen vågnede omkring 06.30 (hvilket er tidligt for hende), og siden er dagen gået slag i slag. Med en formiddag spenderet hos Farmor med en 2,5 timers lur til Varanen (ja tak!) og en eftermiddag tilbragt med gode venner i Forstaden. Jeg gik med Varanen i vognen over til vennerne, da han var klar til lur nr. to, og tænkte på, at der er meget meget kort tid, til vi er sådan nogen, der selv bor i Forstaden. (Godt nok ikke den helt samme forstad, men you know). Og fik faktisk ikke fnidder af det. Greb mig selv i at tænke, at det da egentlig så meget hyggeligt ud, sådan som de yngre par stod og hhv. hjalp hinanden med at bygge garage, feje visne blade sammen, kitte vinduer og andet virkelig virkelig villa-agtigt. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg også synes, at træningsdragter fra Dansk Supermarked er helt ok at have på til købmanden, og at havearbejde bliver min nye hobby. #gisp

Æbler fra Farmors have

Rønnebær og blå himmel i Forstaden

 Baby, barnevogn og blade

Så jeg tror, jeg er ved at være klar til at flytte. Hvilket er meget heldigt, eftersom vi kun skal sove to gange mere (Øgle-terminologi), før vi skal flytte fra Tændstikæsken. Og fordi vi jo lissom har købt et hus (påtorsdagpåtorsdagpåtorsdag), så det der med at fortryde, er ikke noget, vi arbejder med. Det bliver rocker-underligt at flytte fra 2100 Spelt. Og jeg skal ikke afvise, at jeg kommer til at fælde en tåre eller ti. Eller kommer til at skrive et indlæg om det. Så stay tuned...

Til gengæld ("til genkend", som Øglen siger), så har vi haft en dejlig Sidste Weekend Som Byboere. Selv om hele dagen i dag er blevet spenderet i Forstaden, så stod i går på besøg på legeplads, tilfældigt møde med tilhørende kaffe med mødregruppeveninde og familie i går, gåtur i solen, vinterstøvleindkøb til Øglen, shopping til det nye hus, og tøsesludren i Torvehallerne med sød veninde, jeg desværre ser alt for sjældent. Og slik og Matador til aften. Not bad. Not bad at all, Østerbro! Håber, I også har haft en dejlig weekend.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...