mandag den 19. november 2012

Hej mandag

Ok. Det kan godt være, at Varanen vågnede midt i nat og græd og græd og skulle have Panodil og en flaske, før han kunne sove videre. Det kan også godt være, at vi (måske derfor) kom alt for sent op og havnede i hade-myldretids-kø ind til Kbh. Og at det i øvrigt er psykokoldt, og at jeg har glemt både hue og handsker i ud ad døren-stressen.

Men til gengæld fik jeg en halv time i nat, hvor Varanen sov trygt med hovedet på mit bryst, mens jeg sad i gyngestolen (sådan noget putte-noget gider han ellers aldrig!), vi havde en hyggelig og tilnærmelsesvis sjov morgen, hvor vi på magisk vis formåede at holde sove over sig-stressen i en så tilpas let tone, at reptilerne (læs: Øglen) ikke gjorde sig ud til bens, og bilturen foregik i nogenlunde ro og orden med en stenet Varan og en Øgle, der skrålede "Du skal klappe, hvis du er i godt humør - CLAP YOUR HANDS" hele vejen og var voldsomt begejstret for, at himlen var "helt lyserød og hudfarvet". Det stakkels barn er jo vant til, at det er buldermørkt, når vi kører.

Og det kan godt være, at det er koldt her til morgen, men det bliver da nærmest ikke smukkere med høj sol, og når man så oven i købet har forkælet sig selv med en kaffe fra Kaféknallerten og er på vej i toget mod højgravid veninde, man ikke har set i 100 år og gerne vil nå at klappe på maven, inden hun bliver til to, ja så er det slet ikke så tosset endda.



Slet ikke, når man også tænker på, at man undgår ulvetime-cirkus i dag, fordi man har en aftale med nogle andre veninder, man i øvrigt også ser alt for sjældent.



Så det kan godt være, at vi er nogen, der har sovet alt for lidt i nat, men vi er også nogen, der går en smuk dag i møde. På alle måder! Rigtig god dag til jer også.

- Postet fra mini-Padden

lørdag den 17. november 2012

Hellååuw world!

Så er vi sådan nogle, der har fået internet ude i den der forstad. Halleluja, siger jeg bare - nu behøver vi nemlig ikke længere at stå på et ben i den ene side af huset for at få et hæderligt 3G-signal, men kan derimod surfe rundt på wifi ligeså tosset vi vil. Vi kan også lige pludselig se Netflix og DR NU og alt det der, og det er egentlig ret rart - særligt taget i betragtning, at den antennemand, der var hos os forleden, kunne berette, at den antenne, vi har, er totalt kaput (læs; 1000 år gammel), og at det vil koste os en halv arm at få en ny antenne og et fornuftigt signal. Såeh - net-tv it is.

Nåmn, i forbindelse med, at vi har fået bredbånd, har vi så også fået fastnet. Fordi det skal man åbenbart have for at få ADSL (hvad ved jeg - har altid haft kabel-tv og ditto bredbånd). Så nu er vi fastnetkunder OG har et abonnement, der hedder noget så fint som Home Duo. Mere mormor bliver det vel nærmest ikke, så nu har vi taget skridtet fuldt ud og købt os en fin, sennepsfarvet telefon i den lokale genner. Formedelst 25 kroner. Og jeg måtte love at komme med den, hvis den ikke virkede, for så ville jeg få pengene igen. Tak, Røde Kors, men for 25 kr ville jeg føle mig som jordens mindste menneske, hvis jeg gik tilbage og klagede. Det blev da heller ikke aktuelt, for telefonen virkede fint, kunne jeg konstatere, da jeg på det nærmeste havde spulet den med sprit for at få årtiers ørevoks samt hånd- og hårfedt af den. Yuk.

Telefonbordet (inkl. ledningsrod). Glæder mig allerede til at sidde og sno min finger ind i telefonledningen og doodle i den dertil indrettede notesbog. I teorien, i hvert fald... 

Nå, men med både bredbånd og fastnettelefon og det hele burde jeg jo i dén grad være connected. Og det er jeg da også i de ca. 10 sekunder om dagen, der er tid til det. Men jeg må nok bare konstatere, at en arbejdspukkel, trætte ulvetime-reptiler, 20 uudpakkede flyttekasser, hvis indholds skæbne ingen endnu kender, kaffegæster, en tretimers tur i IKEA i dag (virkelig dumt på en lørdag!) og nu 45 kasser (I kid you not) spredt rundt i huset, som forhåbentlig engang bliver til et klædeskab, ikke er befordrende for blogskrivningen.

Reptilerne i IKEA. Før de begyndte at kede sig

Træt Varan på McD. Hvor han livede noget op, selv om det ikke kan ses ud fra hans relativt uimponerede ansigtsudtryk. Han var i hvert fald pænt glad for Svampebob-skrammeletlegetøjet i hans Happy Meal. Og knap så begejstret for burgeren, som mutti her så spiste. Sammen med ret mange af pomserne. Hov.

Men jeg kommer snart igen. Skal bare lige have fjernet al pap - det være sig i form af flyttekasser eller IKEA-crap - fra mit åsyn først. Og indtil da kan I leve i tryg forvisning om, at vi har det godt, at reptilerne trives (selv om Øglen tidligere i dag mente, at hun noget hellere ville have en gård end en have), at VI trives, og at jeg i dag har hængt det første - hjemmelavede, selvfølgelig, man er vel ikke krea-wannabe for ingenting - julepynt op. På et par grene, jeg helt selv har spraymalet. Ude i haven. Jeg forudser mange spraymalingsaktiviteter derude for fremtiden. Og i morgen skal jeg grave nogle VIRkelig døde planter op af forhaven, samle et skab (eller nok primært holde reptilerne væk fra skabssamlingsseancen - så kan HDD nøjes med en nedsmeltning), have gæster og vaske noget tøj. Men SÅ skal der tures rundt i Blogland. Med mindre jeg falder i søvn...

HDD og Varanen besigtiger haven, mens jeg forsøger at arbejde

Vi har fået hængt et billede på væggen! Det er stort. Ikke mindst fordi de betyder, at spisekrogen næsten er færdig. Mangler bare lige det nye brugte bord, vi har fået lov at få af svigermutti. Bemærk i øvrigt stolene. Dem kom der seks af i sidste weekend. Mmmmmy precious...


- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 13. november 2012

Julemarked på Steiner-skolen i København

Der var engang, hvor jeg troede, at reptilerne skulle være sådan nogle naturfarvede øko-erna Steiner-børn. Det kom sig primært af, at Øglens vuggestue var sådan lidt Steiner-agtig, og jeg syntes, at der var en helt fantastisk stemning derovre. Jeg kunne også godt lide de værdier, vuggestuen havde (har - det er den samme vugger, som Varanen går i i dag), og generelt kunne jeg bare godt se mig selv som sådan en, hvis hjem ikke blev domineret af grimt plasticlegetøj, tv i lange baner og mad med et sukkerindhold på 10.000 %. I teorien, i hvert fald. Men det var naturligvis før, jeg opdagede, hvor glad et barn kan blive for netop grimt plasticlegetøj, der kan sige lyde. Og solgte min - og reptilernes - sjæl til Fischer Price.

Mit hjerte banker dog stadig for Steiner-tankegangen (også selv om et meget simpelt baggrundstjek på mit afkom vil ekskludere dem for evigt på 'rigtige' Steiner-institutioner - mængden af konsumeret tv og dårlig mad gør vist, at de er fortabte for evigt). Men altså. Min ældste niece går ude på Steiner-skolen på Amager. Og elsker det.

Og nu skal de snart holde julemarked. Som lyder så hyggeligt, at jeg ville ønske, at JEG gik ude på Steiner-skolen. Heldigvis må jeg gerne komme med til julemarkedet alligevel (tror jeg da - så vidt vides, laves der ikke plastic- og sukker-kontrol ved døren), og det må I også. Oven i købet uden, at det skal koste en krone. Det er 24. november, det hele løber af stabelen, så I kan godt sætte kryds i kalenderen fra 10-16 den dag.


Nogle af bloglands/speltsegmentets - eller måske faktisk hele Danmarks - helte som Umahro Cadogan, Din Baghave, Søren Ejlertsen, m.fl. er derude for at kokkerere og lege med biodynamiske råvarer, og der er mulighed for at gøre lidt af et kup ved en tavs auktion (aner ikke, hvad det er, men det lyder... stille...), hvor der bl.a. er illustrationer af Anders Morgenthaler, fotografier af Søren Solkær Starbird, gavekort til wellness-lækkerhed og meget andet under hammeren. Og så er der en fiskedam, hvor Steiner-børnenes mødre selv har kreeret fangsten. I øvrigt endnu en grund til, at det aldrig ville gå med mig reptilerne og Steiner. Og hvis de af vanvare skulle lukke mig reptilerne ind, ville jeg de øjeblikkeligt blive bortvist, når kvaliteten (eller mangel på samme) af mine hjemmelavede bidrag kom for en dag.

Nå, men uanset, så bliver det fedt. Ses vi derude?! Det tror jeg nok, vi gør!

mandag den 12. november 2012

Grrrr

Øglen: Moarrrr... Mårmor er gammel, er hun ikke?
Mig: Jo, lidt gammel. Men det er jo fordi, hun er mor til mig, og jeg er ret gammel.
Øglen: Neirj! Du er ikke gammel!
Mig: Nåårh, søde Øgl...
Øglen: ... Du er bare grim!

Dét er takken for at have brugt hele (og jeg mener h e l e) søndag aften på at putte genstridige krapyler. Godt nok mest Varanen (som så viste sig at være sulten. Dåååårlig mor!), men alligevel.



Og selv om Øglen i går ganske umotiveret gav mig et kys og et kram og mente, jeg var den sødeste og pæneste dame i hele verden (intet mindre!), er jeg stadig pigefornærmet.

... Og nu vil jeg gå ud i bryggerset og se, præcis hvilken leg de to reptiler har gang i. Øglen råber et eller andet med, at Varanen er en dårlig antenne. Og det kan der jo være noget om. Måske jeg bare skal overlade al ansvaret for dem til Mårmor og Mårfar i aften. Nogen fryns (ud over den almindelige opvartning og oceaner af mad) må der være ved at være på miniferie med reptilerne på vestsjælland...


- Postet fra mini-Padden

lørdag den 10. november 2012

Attack!

Ok. Der er noget, jeg må tilstå. Jeg har været i haven i dag. Eller - i indkørslen, men der er også noget beplantning. Primært af den slags, der skal væk. I to timer hev og sled jeg i genstridigt rodnet fra tre kummerlige buske, kun bevæbnet med grensaks og planteskovl. Arsenalet af haveredskaber er ikke lige heeeelt på plads endnu.




Nå. Men jeg var jo fuldstændig opslugt af min lille kamp mod buskene. Konstaterede fra tid til anden, at Øglen kom drønende og tilbød at vaske planteskovlen i et af de utallige fuglebade (?!), der er på matriklen, og der blev da også tid til snak, hygge og graven efter regnorm, men pointen er, at jeg var totalt tabt for omverdenen. Varanen sov, og HDD og Farmor gik amokka med grensaksene på vores hasselhegn (og fik på den måde frigivet ret meget have), og Øglen tullede rundt og hyggede sig både ude og inde.




Tidligere på dagen havde Øglen, Varanen og jeg været hos den lokale isenkræmmer for at købe en skovl, og her til aften har jeg - i ramme alvor - googlet ting som "plante roser november" og "købe planter online".
... Seriøst! Vi har kun boet her i to uger, og der er gået totalt forstad i den for mig allerede. Jeg troede, at forstadslivet var noget, der lige så stille kom snigende, men det her, det ligner sq et regulært bagholdsangreb.

Nåja. Jeg har også googlet efter måder at spare på vandet i en antikvitet af et (blåt) toilet. Og fundet det. Og har nu temmelig meget optur over, at jeg får lov at beholde den blå sanitet på badeværelset.

...

Bekymrende!

- Postet fra mini-Padden

torsdag den 8. november 2012

Borte - tit tit!

Ja, titlen på indlægget kunne godt referere til Varanens yndlingsleg (på sjette måned and counting), men det er nu egentlig bare ment som et "ja hej, jeg er her stadig, er I også?"-indlæg

Det er bare fordi, der ikke lige er noget internet ude i det der Nye Hus, og eftersom det tilsyneladende er placeret i en dækningsmæssig Bermudatrekant, så kan man ikke engang opsnappe et hæderligt 3G-signal. Det, og så det faktum, at jeg er hjernedød træt hver aften pga. alt for lange dage, gør, at det står temmelig sløjt til med bloggeriet i øjeblikket. Og med at følge med hos jer allesammen. Beklager, hvis jeg har misset vigtige begivenheder - skal nok komme stærkt igen.

Ovenlys på baderen. Hej himmel

Men vi har det godt. På trods af hverken internet- eller tv-forbindelse (gæt, hvem der skulle lave total feberredning med gufskåle og Madagræscar for tyvetusindende gang i fredags, da nogen havde regnet med, at hun skulle se Disney Sjov). Og på trods af, at det har regnet mere eller mindre non-stop, siden vi fik husnøglerne for en uge siden. (Damn, den uge er fløjet af sted! Håber ikke, der er en regel om, hvor meget man skal nå at være kommet på plads efter en uge, for så er vi på den). Lige bortset fra de par timer, hele reptilfamilien var i haven i søndags. For at rive blade sammen og gøre det af med usandsynlig træt klatrehortensia (siger Farmor, at det er. Jeg ved ingenting om haver). Øglen synes, vores - temmelig kuperede - have er en fest, og hun var godt beskæftiget med at løbe op og ned ad bakken og råbe "wheeee!" og hjælpe mig med at fylde et hul (flagstang?) med småsten. Varanen var noget mindre kry og sad bare musestille i sin alt for store flyverdragt og så betuttet ud. Undtagen, når han forsøgte at kravle på det fæle fæle græs og så brød ud i krampegråd. Ah well - han skal nok få det lært, det der med at være udenfor. Håber vi.

Reptilgartnerne in action

Der gik lidt timbeeeer!-maniac i HDD, som ud over klatrehortensiaen fik nedlagt noget buskads, en lavthængende, meget stikkende, grangren og en parabol, og jeg rev blade sammen. I timevis. Hvis ikke det var fordi, det ville være virkelig virkelig dumt, er jeg ret sikker på, at jeg ville kunne have fyldt stuen op med alle de blade, den have har kastet af sig. Og sådan bliver det hvert efterår, formoder jeg? Men utroligt nok, så storhyggede jeg mig med det. (Det er det, jeg siger - der går provins i den så utrolig hurtigt. I næste indlæg har jeg sikkert købt både flagstang og mejsebolde).

Som nævnt står det lidt sløjt til med at komme på plads, men med en hverdag, hvor vi alle står alt for tidligt op for at transportere os ind til hhv. institutioner og arbejde i Kbh (kom nuuuuu, Pladsanvisning i Pørsenholm, som Øglen kalder Nye By!), er det ikke just udpakningen, der kalder højest, når vi endelig kommer hjem igen. Sådan cirka, når det er ved at blive mørkt igen, så jeg glæder mig egentlig lidt til at se det der hus i dagslys igen.

Det kan godt være, at vi ikke er hjemme i dagslys, men så er det jo heldigt, at det nye sorte (eller; i virkeligheden er de ikke nye. Det er bare mig, der er langsom) - Kählers lyshuse - kan hygge lidt om os og huset, der i den grad mangler lamper

I går mødte vi vores ene nabo, og sørme om det ikke viser sig, at vi har fælles bekendte (og i øvrigt deltaget i fælles bekendtens polterabend begge to) og stort set jævnaldrende børn, så gæt, hvem jeg har udset mig der skal være reptilernes nye bedste venner...

Reptilerne virker som om, de er faldet godt til i huset. Vi nyder alle, at her er så meget mere plads end i Tændstikæsken (selv om huset i virkeligheden ikke er større end vores gamle lejlighed på fjerde sal), og efter Øglen lige har fået på det rene (jeg tror, hun forstår det nu efter at have forhørt sig omkring 1300 gange), at der ikke bor nogen oven på os, og der heller ikke bor nogen nedenunder, har de virkelig taget konceptet etplans-hus til sig. De farer rundt som trolde i æsker, og vi nyder ikke at behøve at tysse på dem af hensyn til andre end os selv og hinanden.

I øvrigt er det for alvor begyndt at gå op for mig, hvor stor glæde de to allerede har af hinanden. Varanen forguder Øglen, og som regel er hun rigtig god til at lege med ham. Og hun elsker at få ham til at grine, så tårerne nærmest triller (det skal siges, at det er ret nemt. Pruttelyde er sikker hver gang). Men stemningen kan slå om som et lyn fra en klar himmel, og så skal man lige holde et ekstra øje. Der kan nemlig godt blive nappet lidt ekstra hårdt, skubbet lidt med en fod eller to, eller råbt temmelig højt, og så er der brug for en mor-mægler. Som efterhånden ganske ofte må give Øglen ret i, at "nej, Varanen må ikke tage alt dit legetøj", "jeg kan godt forstå, du synes, det larmer" (når Varanen i ren og skær begejstring over sin egen stemmepragt har øvet falset i flere minutter - på badeværelset) og "jeg ville også blive gal, hvis Varanen prøvede at skubbe mig ned fra en skammel, fordi han selv vil op på den". Og så videre. De er nogle små banditter, men hvor er det fantastisk at se dem sammen. Ikke mindst da Øglen for nylig var med i vuggeren for at hente Varanen, og hun gik i forvejen hen til vinkevinduet. Da jeg kom hen til døren, stod begge reptiler klinet op ad vinkevinduet fra hver sin side, mens Varanen råbe-pludrede helt.vildt.højt fra sin side. *smelte smelte*

Provinschokolade. Guldbarre med Dronningemandler. Hva'ba'?! 
Og jaja, jeg skal tabe mig, men der er en regel om, at man gerne må spise chokolade, når man lige er flyttet. Og ikke er kommet på plads endnu. Måske fordi man æder chokolade i stedet for at pakke flyttekasser ud...

Nå, men nu er det her tit tit-indlæg vist i øvrigt også ved at være langt nok. Jeg kunne bare ikke rigtig stoppe igen. Savner at blogge, og når jeg for en gangs skyld lige har lidt tid tilovers, skal det også udnyttes. Selv om guderne må vide, at jeg godt kunne bruge en lur i stedet. Det virker også bare lidt fjollet at sidde midt på Hovedbiblo og sove, ikke? Så det blev blogging i stedet. Men nå - back to works. Hep lige på en hurtig bredbåndsmand til os, så vi snart er connected ude i den der provins, ikke!? (Og nu I er i gang med at heppe, så hep lige på en antennemand også. Er nemlig ikke helt sikker på, at Øglen accepterer endnu en Disney Sjov-løs fredag)

lørdag den 3. november 2012

Hej Nye By

Så er vi landet. I vores (#gisp) hus i Den Nye By Nordpå. Fik nøglerne torsdag formiddag, og så var huset ellers vores med alt, hvad det indeholdt - ekskl. ét stk sælger, der var ved at lægge sidste hånd på det ekstra værelse, der skulle bygges, og inkl. en allerhævløds masse støv. Über alles! Så da sælger var smuttet, og vi havde klaret forskellige ærinder (herunder at hente alle de ting, vi havde i Tændstikæsken, og opbevarede i to IKEA-trailere), kunne rengøringen påbegyndes. Synes, jeg har været rimelig grundig, men sådan noget murstøv er noget djævelskab, som jo bare sætter sig overALT. Så sokker, bukseben og Varan bliver ret hurtigt ret beskidte - til trods for både rengøring og, at vi nu er ved at runde vores tredje dag i huset af.



I morgen kommer det store flyttelæs. 70 flyttekasser med l*rt og så nogle møbler. Så bliver der først rigtig travlt med at komme på plads og få huset til at virke beboeligt og som 'hjem'.

Reptilerne har taget imod huset med åbne arme, og fra første færd har de drønet rundt og leget og hygget. (Men ok - i forhold til de 55 m2 vi havde før, er 119 m2 jo også den rene balsal) Øglen "savner sin nye børnehave" (hvor hun desværre ikke kan få plads før tidligst 1/1-2013) og taler slet ikke om Østerbro eller vennerne. Endnu.



Varanen siger ikke så meget (ud over "mo-aaaarrh!", som han galede i morges omkring 06.30), men at dømme efter antallet af lure og længden på dem, er livet uden for byen mere end godkendt. (Eller også keder han sig bare så gudsjammerligt, at han helst vil sove konstance).

Vi nyder det også. I fulde drag, og på trods af, at det føles lidt som noget, vi leger, så føles det også allerede som hjem.



Nu er der en trilliard ting at ordne (og blade at rive sammen i haven). Og en hverdag med to børn, der skal i insti inde i Kbh, der skal hænge sammen. Men det finder vi nok ud af. Nu er vi her, og det er skønt. Og det er det vigtigste...

PS: har ikke købt sandaler uden hælkappe. Endnu. Eller en kaffemaskine (kolbekaffe, you know). Ej heller en kummefryser. Men nu HAR vi også kun været her i tre dage...


- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...