Nå. Men den korte version er, at det går godt. Rigtig godt.
Over al forventning, faktisk. (Har jeg jinxet noget nu?)
Den lidt længere version kommer nedenfor, så hvis du bare
var så’n lidt høfligt interesseret, kan du hoppe af her.
Reptilerne har været i Den Nye Institution i lidt over en
uge nu. På den tid er Øglen blevet så godt som færdigindkørt, selv om hun
stadig har korteagtige dage (9-14.45), og Varanen er så småt ved at skulle
vænne sig til at sove ovre i vuggeren. I et monsterhyggeligt krybberum, hvor
der i øvrigt ikke er krybber, men barnevogne, og hvert barn får så hver deres
vogn, som de har, lige indtil de ikke skal sove lur mere. Så man kan ’indrette’
den, som man vil med hjemlige dyner, bamser, mv., men til at begynde med prøver
vi nu lige og se, om ikke Den Nye Institutions ting funker godt nok.
I denne uge er hverdagen jo for alvor begyndt med pendlende
HDD, der tager af sted 06.55, og mig, der sørger for at få ungerne op, fodret
af og i tøjet (og gæt, hvor jeg selv og mit eget udseende havner på dén
prioriteringsliste. Temmelig langt nede, kan jeg godt afsløre). Det er muligvis
derfor, at klokken bliver 9, før jeg får afleveret, men øvelse gør mester og
alt det der, ikke?!
.JPG)
Varanen giver den som kloge-Åge med moars pyntebriller
Indtil videre går det fint (jeg jinxer bare derudaf i dag,
hva?!), men det kan hænge sammen med, at Mårmor har været på besøg og
givet et nap med fra søndag til onsdag. Reptilerne syntes, det var et hit at
finde Mårmor inde i stuen om morgenen, og de var også svært tilfredse med, at
hun var der om eftermiddagen, når de kom hjem. Og ud over, at det naturligvis
altid er hyggeligt at have besøg af Mårmor, var jeg også svært tilfreds med, at
hun kunne kigge efter Varanen (som skulle hentes 11.45 som det seneste i ugens
første halvdel), når jeg hentede Øglen 14.45. På den måde slap han for at blive
fragtet unødigt frem og tilbage, og der var den fornødne ro omkring afhentningen
af Øglen.
Der har endnu ikke været nogen videre reaktion fra
reptilerne derhjemme (jinx!) ud over, at Øglens nattesøvn måske er blevet lidt
dårligere (vågner op omkring kl. 23 og er totalt i hopla – og falder kun ned, hvis hun kommer med ind i smørhullet), og Varanen har lidt sværere ved at
falde i søvn om aftenen. Men det kan også have noget at gøre med den
MFR-vaccine, han fik første del af i mandags, tænker jeg.
Ovre i Den Nye Institution oplever vuggestuepædagogerne, at
Varanen er begyndt at kontakte dem, frem for den anden vej rundt, og han er
efter sigende også god til at kontakte de andre børn med henblik på leg. Han
stritter ikke imod, når vi kommer over i vuggestuen – synes vist stadig, at det
er en lidt pudsig konstellation, at det både er Øglen og jeg, der afleverer ham
– men han er stadig ikke meget for selve afleveringssituationen og græder
hjerteskærende, når jeg stikker ham i armene på de søde pædagoger. Og så ser
han så forurettet og bebrejdende ud, at jeg føler mig som den værste mor i verden.
Heldigvis kan jeg høre, at gråden stilner af i det sekund, jeg er ude af syne,
og de pædagoger, jeg har opsnappet på fællesarealerne (en af de helt store
fordele ved en integreret insti) fortæller, at ’han har det fint, han sidder og
leger/spiser/griner/andet’.
Øglen i haven
Øglens aflevering tager lidt længere tid end Varanens, for hun vil forståeligt nok stadig gerne
lige have, at jeg bliver og hjælper hende med at lægge et puslespil (’hjælpen’
består her i at tage puslespillet ned fra den høje hylde, se på, at hun lægger
det og så rydde det op bagefter). Og så skal der lige lidt overtalelse og meget
let stemmeføring til at lokke hende over til vinkevinduet sammen med en voksen.
Men hun græder ikke, når jeg tager af sted, og hun virker til at acceptere
tingenes tilstand uden at være ’slagen’ og/eller passiv af den grund. Jeg tror også, det
hjælper lidt på det, at hun er blevet ’opgraderet’ til at være med i mange af
Mellemgruppens aktiviteter, selv om hun ikke er fyldt 4 år endnu. På den måde
føler hun sig lidt sej, og som pædagogerne siger, så kan hun så mange ting – også
sprogligt – som gør, at hun kan være med de lidt større børn uden at halte
bagefter. Jeg synes, at det er godt set af pædagogerne, at de tager hende
med i gruppens aktiviteter allerede nu for at inkludere hende - ikke mindst fordi hun fylder 4 om halvanden måned og så ville rykke op alligevel.
Øglen er allerede begyndt at lege med et par af pigerne –
nogle af de lidt mindre piger, for så kan hun jo få lov at bestemme, er HDD's og min teori :-) Men jeg er glad for at
se, at hun har mod på at dyrke de sociale relationer, og det virker som om, hun
er glad og tryg ved både stedet og de voksne. Hun galopperer i hvert fald i
forvejen, når vi nærmer os institutionen, og hun nævner udelukkende den gamle
børnehave, når hun refererer til noget, der er ligesådan eller forskelligt fra
Den Nye Institution. Og kun i nøgterne vendinger. Forleden kom jeg til at
spørge hende, om hun savnede den gamle børnehave (fy! Ikke lade eget savn gå ud over Øglen!), og så kiggede hun
på mig med store øjne og sagde ”Mja!” for derefter at knække sammen af grine og råbe ”JAJAAAAA PRUT!”,
så jeg er ret sikker på, at hun ikke martres af savn. Om en uge har vi en
playdate med bedstevennen N, og så må vi se, om der kommer en reaktion på dét.
Jeg tror det ikke (der var den igen: Jinx!)
Men uanset, hvor meget jeg ævler, forbliver konklusionen den
samme – reptilerne virker glade for deres nye stuer, og både jeg og HDD har
fået ro i maven omkring det valg, vi har truffet. Ja, det bliver presset
økonomisk (enter: megasurt brev fra bank om et totalt midlertidigt overtræk på
en af mine konti) en periode, men vi klarer den. Og en lidt strammere livrem er
bestemt tålelig, hvis det samtidig betyder glade reptiler.
Så over ’n out herfra. Jeg glæder mig til at komme tilbage i
Blogland med lidt højere frekvens. Nu er reptilerne jo også snart
færdigindkørt, og så bliver der mere tid til arbejde blogging …
.JPG)
