torsdag den 10. januar 2013

Den der indkøring

Det er ikke fordi, jeg tror, at andre bekymrer sig voldsomt om, hvordan det nu engang går med synkron-indkøringen af reptilerne i Den Nye Institution, men hvis der nu skulle sidde en enkelt tosse og være interesseret, vil jeg da ikke snyde nogen. Særligt ikke fordi det er et emne, der fylder enooooormt meget herhjemme (hence den noget magelfulde blogging på det seneste).

Nå. Men den korte version er, at det går godt. Rigtig godt. Over al forventning, faktisk. (Har jeg jinxet noget nu?)

Den lidt længere version kommer nedenfor, så hvis du bare var så’n lidt høfligt interesseret, kan du hoppe af her.

Reptilerne har været i Den Nye Institution i lidt over en uge nu. På den tid er Øglen blevet så godt som færdigindkørt, selv om hun stadig har korteagtige dage (9-14.45), og Varanen er så småt ved at skulle vænne sig til at sove ovre i vuggeren. I et monsterhyggeligt krybberum, hvor der i øvrigt ikke er krybber, men barnevogne, og hvert barn får så hver deres vogn, som de har, lige indtil de ikke skal sove lur mere. Så man kan ’indrette’ den, som man vil med hjemlige dyner, bamser, mv., men til at begynde med prøver vi nu lige og se, om ikke Den Nye Institutions ting funker godt nok.

I denne uge er hverdagen jo for alvor begyndt med pendlende HDD, der tager af sted 06.55, og mig, der sørger for at få ungerne op, fodret af og i tøjet (og gæt, hvor jeg selv og mit eget udseende havner på dén prioriteringsliste. Temmelig langt nede, kan jeg godt afsløre). Det er muligvis derfor, at klokken bliver 9, før jeg får afleveret, men øvelse gør mester og alt det der, ikke?!

Varanen giver den som kloge-Åge med moars pyntebriller

Indtil videre går det fint (jeg jinxer bare derudaf i dag, hva?!), men det kan hænge sammen med, at Mårmor har været på besøg og givet et nap med fra søndag til onsdag. Reptilerne syntes, det var et hit at finde Mårmor inde i stuen om morgenen, og de var også svært tilfredse med, at hun var der om eftermiddagen, når de kom hjem. Og ud over, at det naturligvis altid er hyggeligt at have besøg af Mårmor, var jeg også svært tilfreds med, at hun kunne kigge efter Varanen (som skulle hentes 11.45 som det seneste i ugens første halvdel), når jeg hentede Øglen 14.45. På den måde slap han for at blive fragtet unødigt frem og tilbage, og der var den fornødne ro omkring afhentningen af Øglen.

Der har endnu ikke været nogen videre reaktion fra reptilerne derhjemme (jinx!) ud over, at Øglens nattesøvn måske er blevet lidt dårligere (vågner op omkring kl. 23 og er totalt i hopla – og falder kun ned, hvis hun kommer med ind i smørhullet), og Varanen har lidt sværere ved at falde i søvn om aftenen. Men det kan også have noget at gøre med den MFR-vaccine, han fik første del af i mandags, tænker jeg.

Ovre i Den Nye Institution oplever vuggestuepædagogerne, at Varanen er begyndt at kontakte dem, frem for den anden vej rundt, og han er efter sigende også god til at kontakte de andre børn med henblik på leg. Han stritter ikke imod, når vi kommer over i vuggestuen – synes vist stadig, at det er en lidt pudsig konstellation, at det både er Øglen og jeg, der afleverer ham – men han er stadig ikke meget for selve afleveringssituationen og græder hjerteskærende, når jeg stikker ham i armene på de søde pædagoger. Og så ser han så forurettet og bebrejdende ud, at jeg føler mig som den værste mor i verden. Heldigvis kan jeg høre, at gråden stilner af i det sekund, jeg er ude af syne, og de pædagoger, jeg har opsnappet på fællesarealerne (en af de helt store fordele ved en integreret insti) fortæller, at ’han har det fint, han sidder og leger/spiser/griner/andet’.

Øglen i haven

Øglens aflevering tager lidt længere tid end Varanens, for hun vil forståeligt nok stadig gerne lige have, at jeg bliver og hjælper hende med at lægge et puslespil (’hjælpen’ består her i at tage puslespillet ned fra den høje hylde, se på, at hun lægger det og så rydde det op bagefter). Og så skal der lige lidt overtalelse og meget let stemmeføring til at lokke hende over til vinkevinduet sammen med en voksen. Men hun græder ikke, når jeg tager af sted, og hun virker til at acceptere tingenes tilstand uden at være ’slagen’ og/eller passiv af den grund. Jeg tror også, det hjælper lidt på det, at hun er blevet ’opgraderet’ til at være med i mange af Mellemgruppens aktiviteter, selv om hun ikke er fyldt 4 år endnu. På den måde føler hun sig lidt sej, og som pædagogerne siger, så kan hun så mange ting – også sprogligt – som gør, at hun kan være med de lidt større børn uden at halte bagefter. Jeg synes, at det er godt set af pædagogerne, at de tager hende med i gruppens aktiviteter allerede nu for at inkludere hende - ikke mindst fordi hun fylder 4 om halvanden måned og så ville rykke op alligevel.

Øglen er allerede begyndt at lege med et par af pigerne – nogle af de lidt mindre piger, for så kan hun jo få lov at bestemme, er HDD's og min teori :-) Men jeg er glad for at se, at hun har mod på at dyrke de sociale relationer, og det virker som om, hun er glad og tryg ved både stedet og de voksne. Hun galopperer i hvert fald i forvejen, når vi nærmer os institutionen, og hun nævner udelukkende den gamle børnehave, når hun refererer til noget, der er ligesådan eller forskelligt fra Den Nye Institution. Og kun i nøgterne vendinger. Forleden kom jeg til at spørge hende, om hun savnede den gamle børnehave (fy! Ikke lade eget savn gå ud over Øglen!), og så kiggede hun på mig med store øjne og sagde ”Mja!” for derefter at knække sammen af grine og råbe ”JAJAAAAA PRUT!”, så jeg er ret sikker på, at hun ikke martres af savn. Om en uge har vi en playdate med bedstevennen N, og så må vi se, om der kommer en reaktion på dét. Jeg tror det ikke (der var den igen: Jinx!)

Men uanset, hvor meget jeg ævler, forbliver konklusionen den samme – reptilerne virker glade for deres nye stuer, og både jeg og HDD har fået ro i maven omkring det valg, vi har truffet. Ja, det bliver presset økonomisk (enter: megasurt brev fra bank om et totalt midlertidigt overtræk på en af mine konti) en periode, men vi klarer den. Og en lidt strammere livrem er bestemt tålelig, hvis det samtidig betyder glade reptiler.

Så over ’n out herfra. Jeg glæder mig til at komme tilbage i Blogland med lidt højere frekvens. Nu er reptilerne jo også snart færdigindkørt, og så bliver der mere tid til arbejde blogging …

torsdag den 3. januar 2013

Happy nubbi!

Så blev det 2013, hva'?! Håber, I havde en fest. Vi havde en fest af den kaliber, det nu bliver, når den involverer fem børn, hvoraf den ældste var Øglen på knap fire år, og den yngste var to måneder.

Vi var hos gode venner, hvis børn (2,5 og 0,5 år) blev puttet 19.30-ish, og så sov de ellers resten af aftenen. Babyen vågnede lidt fra tid til anden og skulle ammes og dikkedikkes, og så var der reptilerne...

Varanen blev forsøgt lagt kl. 19.30, men han kunne nok godt mærke, at vi vidste, den kamp var tabt på forhånd: et fremmed sted i en fremmed seng i et værelse, der stødte lige ud til køkkenet og til gaden, der var under kraftig fyrværkeribeskydning hele aftenen. Så efter en halv times hoppen op og ned og forsøg på at splitte alt inden for nå-afstand ad, kom han med op igen. Og festede videre til kl. 23. Hvor han i øvrigt ikke dejsede om eller noget, men skulle have endog en hel del hjælp til at falde i søvn. Hans søvntærskel er bare ikke som folks er flest, men han hyggede sig, og så er sengetiden den ene gang om året jo temmelig underordnet.

Som nogen måske har set ovre på Instagram (@astridsf - kom over og sig hej!), så havde Øglen fået som hverv at finde nytårshatte til sig selv og Varanen. Så nytårsaften havde vi pludselig fået husdyr i form af en hund ...

... og en lille sød mus. Nååårh (synes moderen)

Nammenam! (Og nej - dette er ikke Varanens nytårsoutfit - billederne er taget, inden vi drog af sted til festivitas. Har bare ingen billeder fra om aftenen; der var andre, der stod for fotograferingen)

Vi vidste helt fra begyndelsen, at Øglen ikke ville være til at slå ud, så vi gad ikke engang forsøge at putte hende. Og hun holdt da også ud til den bitre ende (som sørgeligt nok er blevet til 01.30), hvor vi tog hjem. Hun stenede lidt til noget Bamse på dvd på et tidspunkt, men ellers hyggede hun sig med det hav af legetøj, der findes der, hvor vi var (de har et dedikeret legeværelse, hvor der står bjerge af legetøj på hylder - lige til at tage ned og lege med!), og så tjekkede hun lige ind hos os fra tid til anden. I grunden ret afslappende, selv om det faktum, at begge reptiler var vågne det meste af aftenen, ikke just gjorde noget for varigheden af de intervaller, hvor HDD og jeg kunne sidde ved bordet.

Alt i alt var aftenen en succes. Meget afslappende og så kaotisk som en aften, hvor børnene uundgåeligt er omdrejningspunkt på den ene eller den anden måde, kun kan være. Men eftersom alle tre par både var og er i mere eller mindre samme båd, gik det strålende. Og vi blev enige om at begynde en nytårstradition, fordi der så er en sandsynlighed for, at vi på et eller andet tidspunkt - måske om 13-14 år - kan sidde omkring bordet på samme tid og føre en civiliseret samtale, som ikke er akkompagneret af introen til Bamses Billedbog, indignerede babyhyl eller generel brok fra børnene.

Og nu er hverdagen så i gang igen. Sådan da. For HDD har fri indtil på mandag, og resten af denne uge er dedikeret til indkøring af reptilerne i Den Nye Institution. De første to dage er gået upåklageligt. Glade børn og søde voksne - og en stokdøv Øgle (væske i ørerne, suk!) samt en Varan, der i går lignede noget, der var løgn, pga. pus i øjnene (men jeg har fået ham tjekket, og det er 'bare' forkølelse, der har sat sig i øjnene, så han smitter ikke - og han har det i øvrigt glimrende. Han ser bare lidt frastødende ud fra tid til anden).

Drage-Øglen

Snot-Giraf-Varanen

Begge unger har taget imod insti med åbent sind, og efter kun et par timer, har de virket både glade og trygge. Eneste bet er, at vi i dag fandt ud af, at den søskenderabat, vi har kalkuleret temmelig meget med, er blevet reduceret kraftigt her fra nytår. Det var der så ingen, der havde oplyst om - og hvis der var, så tror jeg sq nok, vi var blevet nødt til at vælge den kommunale institution af økonomiske årsager. Det kan godt hænge sammen, men med hiv og sving, så den skulle vi jeg lige sluge, og pga. cocktail bestående af ovennævnte info, en begyndende Hovedpine fra Helvede og en ny institution, der jo sjovt nok ikke er den gode gamle (som vi er nogen, der har temmelig svært ved at slippe - og 'nogen' er i øvrigt de voksne og overhovedet ikke Øglen, der ikke har nævnt den som mere end en bibemærkning i løbet af julen), er der blevet grædt et par spandfulde tårer herhjemme i de sidste par dage. For har vi nu truffet det rigtige valg, er Den Nye Institution den bedste for reptilerne, eller ville den anden have været bedre, burde vi vælge om, hvornår mon man kan få tilbudt en plads i den kommunale institution igen, osv. osv. Heldigvis har en gåtur i solen (yay! endelig sol!) i dag med HDD, fodring af ænder i Den Nye Institutions baghave (mere eller mindre), sludren med glad Øgle, der havde været i børneren alene i to timer i dag og en reparationslatte på byens eneste café vendt bøtten, og nu kører vi på. Og er glade og tilfredse med det valg, vi har truffet, for med mindre reptilerne decideret vantrives derovre, bliver det ikke anderledes. Indtil videre tyder Den Nye Institution i øvrigt på at være de ekstra penge værd, så det krydser vi fingre for fortsætter.

Blabla. Langt indlæg herfra, som stopper nu. For nu skal der drikkes et par seriøse kopper kaffe efter hurtig tur til lægevagten i Gentofte med virkelig hostende, grædende og pibende Varan, der heldigvis ikke viste sig at fejle andet end Akut Snot. Gætter på, at det bliver en lang nat ... (Og lad os lige se, om den der indkøring af i hvert fald Varanen ikke lige får lov til at holde en pause i morgen)

... vi havde nr. 55, så ventetiden var dejlig kort. Til stor ærgrelse for Varanen, der morede sig med at flå og rive i alle møbler i venteværelset

- Postet fra mini-Padden

mandag den 31. december 2012

2012 i punktform


  • Så det gjorde vi - og den blev solgt på MEGET kort tid
  • ... og dagen før vi skulle til Berlin (og løbe marathon - det praler jeg gerne stadig af, selv om jeg nærmest ikke har løbet siden), skrev vi under på en slutseddel på Det Nye Hus
  • 1. november flyttede vi ind i Det Nye Hus, og nu er vi sådan nogen, der bor i Forstaden. Med fortov, der skal skovles frit for sne, egen kælkebakke i haven, garage og grønt almuekøkken, der så småt er ved at lade livet til fordel for noget mere hvidt og moderne
  • 20. december havde reptilerne sidste dag i hhv. Verdens Bedste Vuggestue og Verdens Bedste Børnehave, og mutti her havde et mindre sammenbrud over at pille sit afkom ud af institutioner, vi har været så glade for

Nu banker 2013 så på, og når året er blot to dage gammelt, skal reptilerne fragtes ned til Den Nye (Og I Øvrigt Integrerede) Institution, der forhåbentlig også viser sig at være Verdens Bedste.

2012 har været et dejligt år. Lige travlt nok til tider, men nu er der lidt ro på. Der er i hvert fald ingen planer om at flytte nogen steder hen lige foreløbig. For tre forskellige boliger på ét år ER bare overvurderet - særligt, når der er to små børn at tage hensyn til.

Reptilerne har klaret al travlheden i stiv arm, og til trods for lidt sovebøvl, har der ikke været de store udsving. De er faldet rigtig godt til i Det Nye Hus, og nu glæder vi os bare til at kunne give dem en 'rigtig' hverdag i Forstaden, så de slipper for at blive fragtet i bil i timevis hver dag.

Så 2013 - vi er klar. Bring it on! Hav et dejligt nytår alle mand! Vi skrives ved på den anden side!

- Postet fra mini-Padden

lørdag den 29. december 2012

Noget om Nemesis

Nåmn, man skal åbenbart ikke skrive noget om, at man er gået ram forbi med det der sygdom, for så sker der følgende:

- En vågner op med øjenbetændelse (mig). Hurra for receptskrivende vagtlæge, selv om jeg var nr. 50 (!) i køen, da jeg ringede i morges kl. 8.15. Dét er en tjans, jeg er glad for, jeg ikke har.

- En græder hjertenskærende i morges pga. ondt i det ene øre (Øglen), hvilket heldigvis går over, da øret popper lidt senere

- En går kold kl. 17 efter at være blevet mistænkelig varm og slatten i løbet af eftermiddagen (også Øglen) og ligger nu og klynker i søvne inde på det ny-pimpede værelse

- En sover latterlig kort middagslur, er sur med sur på resten af dagen og slutter af med at få smasket en elkedel (som gudskelov ikke lige havde været i brug) lige i sylten, da den nye opper tipper (Varanen). Og nåh ja - han hoster stadig og er en kende varm.

Og så mangler jeg endda at beskrive vores nat, der har været så hovedrystende dårlig, at jeg næsten ikke kan beskrive det. Noget med en Øgle, der kom ind i dobbeltsengen og VIRkelig mange gange omkring kl. 3-4 stykker proklamerede, at nu ville hun op, og at vi skulle med (øh. Nej!) Og en Varan, der har fået et flip med kun at ville sove, hvis han bliver holdt i hånden. Og i øvrigt vågner i det splitsekund, man begynder at overveje at slippe. Det kan let tage en 3-4 timer alt i alt. Fantastisk (!)

Så her går det glimrende, og vi er totalt i hopla til nytår. Eller noget. Kryds lige fingre for, at Øglens slattenhed ikke udvikler sig yderligere. Og at mit klisterøje gider skride pronto. Så er I søde. Og pæne. Tak.

- Postet fra mini-Padden

torsdag den 27. december 2012

Noget om jul, IKEA og alt muligt andet

Så er julen efterhånden ved at være forbi, og selv om pynten får lov at blive lidt endnu, er jeg i dén grad færdig med julemad for denne gang.
Jeg vil ikke vedkende mig, HVOR store mængder kalkun, jeg har spist i juledagene, men jeg kan afsløre, at det er en del. Og hvad angår den brune sovs, så er det godt, at det ikke er socialt acceptabelt at drikke det direkte fra kanden, for det kunne jeg godt have haft utrolig stor lyst til. Julegodterne venter jeg lidt med at dømme ude - det er jo slik, vi taler om! - men mængderne skal nok justeres lidt.
Vores jul har været rigtig dejlig. Noget præget af sygdom, godt nok, men jeg synes, det lykkedes at få en rigtig hyggelig aften alligevel. Varanen gik imidlertid glip af al juleriet selve juleaften, da han - fuldstændig balstyrisk af træthed, hoste og feber - blev puttet umiddelbart før julemiddagen. Han blev så taget med ned til juletræet, da han vågnede senere pga. hosteanfald, men det var ikke just nogen succes. Så han fik gaverne dagen efter i stedet, hvor overskuddet var større, og hvor juleselskabet i øvrigt endte med at bryde op. Én dag før tid, men det var vist rarest for alle. Vores lille familie var den, der - 7, 9, 13 - var mildest ramt med kun ét underdrejet medlem (Varanen), men vi håber alligevel, at vi slipper for mere sygdom i denne ombæring. Ikke, at Varanen er ovre det endnu, den lille stakkel, men vi andre kunne godt undvære.




Juledagene bliver brugt i Det Nye Hus, og det mintgrønne almuekøkken har fået temmelig mange ben at gå på. Farvel til overskabe, ubrugeligt stykke køkkenbord, klamme højskabe og ditto køleskab og goddag til bare vægge, nye elementer (hvide, ahhhh!) og verdens største køleskab. Der er lang vej igen, før vi kan kalde køkkenet for færdigt (det mintgrønne lever fx stadig i halvdelen af køkkenet), men vi er i gang, og det er det, der tæller. I dag var vi i IKEA sammen med hele Storkøbenhavn, men grundet HDD's planlægger-gen gik det hele som smurt, og vi havde endda overskud til at hygge os. Begge reptiler faldt i søvn på vejen hjem, så vi nåede både at tømme trailer (for så meget købte vi!) og slappe lidt af, før bagsædet vågnede op til dåd.








***Før og efter. Og ja - væggen skal være hvid, fliserne skal ned og bordpladen skal skiftes***
I morgen står den på saml-selv af et utal af IKEA-ting, besøg fra storbyen og en make-over af Øglens værelse. Det er aldrig blevet færdigt (eller særlig hyggeligt), så nu er tiden kommet. Og så får vi en ny ovn. Yay. (Næsten lige så voksent at glæde sig over en ovn som en vaskemaskine, men det bliver bare så naaaaajs at udskifte den, der muligvis var top-of-the-line i 1995, men som bestemt ikke er det mere). Nå ja - og så holde et særdeles vågent øje med Varanen, der falder ned fra ALT i øjeblikket. Han lagde hårdt ud med at lave hovedspring hen over mig inde i sengen i morges og landede i en stor stak billeder (indrammede). Fortsatte med at vælte ned fra. hhv. tegnebord og sofa og sluttede af i fin stil med at have besteget sin Fischer Price-garage og tiltede i forsøget på at udradere alt legetøj på de høje hylder. Ved nærmere eftertanke var det måske ikke sååå smart at fjerne bøjlen fra hans Trip Trap-stol i dag ...




***IKEA-raid i dag. Øglen med sin nye bedste ven - vampyrnissehuen - som hun (og de andre tilstedeværende børn) vandt i mandelgave***
Nu vil jeg forsøge at samle lidt IKEA-gøgl til Øglen uden at larme, forsøge at navigere i vores MEGET rodede stue (når alle skabe i køkkenet er væk, er der temmelig meget knald, der pludselig er blevet hjemløst), og så vil jeg ellers hænge ud med Ken Follett (eller i hvert fald Verdens Vinter) og en kop kaffe. Fordi jeg er blevet sådan en, der læser. Igen. Efter i al for lang tid at have været sådan en, der ikke gjorde. For dårligt, egentlig.
- Postet fra mini-Padden

mandag den 24. december 2012

Det' sør'me, det' sandt, det' jul

Helt kort: Rigtig glædelig jul. Håber, julefreden er ved at sænke sig hos jer alle.


Her syder verdens største kalkun i ovnen, og Øglen og hendes store kusine pynter juletræ. Vi hygger trods sygdom hos 6 ud af 10 - hoste og feber burde være forbudt ved juletid. Men patienterne (hvoraf en af dem er Varanen) klarer sig igennem på en cocktail af masser af julegodter og Panodil. Så julestemningen indfinder sig stille og roligt, og vi tager aftenen og gaveudpakningen, som den kommer.


Rigtig god juleaften til jer alle - vi skrives ved på den anden side!

- Postet fra mini-Padden

torsdag den 20. december 2012

Slut, prut, fonale (som Øglen ville sige)

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at Store Farvel-dag i hhv. vuggestue og børnehave gik over al forventning. At jeg fik taget afsked med alle på en god måde, og at mine øjenkroge var tørre som Tollundmanden.

Det var så ikke lige tilfældet.

Prøv i stedet med, at jeg havde våde øjne i vuggestuen (dét er ok, det kan jeg leve med), men til gengæld tårer, der silede ned ad kinderne (no shit) i børnehaven. I en grad, så jeg simpelthen bad søde pædagog-T om at hilse de andre, fordi jeg ikke kunne magte at begynde at tude endnu mere. Så jeg fik ikke sagt farvel til yndlingspædagogen. Vinkede til ham fra et stykke væk, da jeg havde forladt matriklen og grådkvalt ringede til HDD (lang historie - noget med, at HDD skulle have været med ovre og hente, men Øglen var efter eget udsagn flad og ville gerne med mig efter flødebolleuddeling), men fik ikke trykket hånd, set i øjnene eller sagt ordentligt tak. Trøster mig med, at han formentlig alligevel ikke ville have kunnet forstå et ord af, hvad jeg havde sagt, hvis jeg havde stået over for ham, og at jeg heldigvis havde skrevet et sødt kort som supplement til den store pose godter, jeg havde med, men alligevel...

Kort til vuggeren og børneren. Helt skæve og hjemmegjorte. Kreablogger bliver jeg sq nok aldrig

T kunne godt se, at den var galt fat, så hun har forhåbentlig både hilst og forklaret situationen, men det ændrer ikke på, at jeg gerne ville have sagt ordentligt farvel. Uden Lalandia ned ad kinderne samtidig. Men sådan er jeg åbenbart indrettet - enten er der ingen tårer, eller også er der syndflod.

Den flade Øgle og jeg hankede op i al vores habengut (inkl. børnehavegave bestående af hjemmemalet pude og mappe fyldt med tegninger, billeder og søde ord fra pædagogerne (gjorde så ikke syndfloden mindre) - overrakt af bedstevennen med højtidelig mine) og Øglens cykel, og så begav vi os mod lågen. Med bedstevennen traskende bagefter, så'n lidt mut, og med lille stemme spørgende, om han ikke nok måtte komme med hen til lågen og vinke. Og hvorfor vi i øvrigt skulle så tidligt hjem, og om Øglen ikke ville blive og lege lidt med ham. #tuuuud

Øglen var ganske og aldeles uimponeret. Ud over at være 'flad' og derfor en kende morsyg, var hun bare helt hej-hej-agtig og virkede ikke særlig påvirket af, at alle ungerne behandlede hende som en rockstjerne (måske primært fordi, hun havde haft flødeboller med). Men de er jo også vant til, at børn begynder og slutter ovre i børneren, og jeg bilder mig ind, at hun ikke oplever samme følelse af tab, som HDD og jeg gør. Heldigvis så jeg ud af de våde øjenkroge (før bundproppen røg ud), at Øglen fik en gigantisk krammer af yndlingspædagogen, som snakkede lidt med hende om, at hun skulle passe på sig selv ovre i Den Nye Børnehave. Så fik en af os da sagt farvel ...

Mens Øglen og jeg ventede på HDD og Varanen, nåede vi en varm kakao på Riccos og en halv times leg på legepladsen i Århusgade. Et udmærket farvel til en skøn bydel. (Som jeg godt ved ikke forsvinder, bare fordi vi gør det, men det er stadig en underlig følelse pludselig ikke længere at have en 'gyldig grund' til at tage ind til Kbh hver dag). Fantastisk alenetid, hvor vi fik snakket, grinet, hygget og leget. Og tudet. For moderens vedkommende.

Den flade Øgle på Riccos. Hun vågnede dog temmelig meget op til dåd og nåede både at lege mus, kravle(!) rundt i hele caféen og jo så altså også lege på 'Sørøverlegepladsen'

På vejen hjem til Den Nye By skreg Varanen mere eller mindre hele turen, mens Øglen gentagne gange råbte, at hun bare gerne ville hjem, og at hun 'er så træt af at køre i bil hele tiden', hvilket på fineste vis cementerer, at vi gør det rigtige ved at flytte dem til institutioner tættere på. Det føles bare ikke sådan lige nu.




- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...