onsdag den 27. februar 2013

Forårsfridag

Hvem havde anet, at dagen i dag skulle blive så smuk og forårsfantastisk, som det endte med at være tilfældet? I hvert fald ikke mig, da jeg cyklede reptilerne til Den Nye Institution kun iført latterligt tyndt løbetøj i morges, mens rimfrosten lå tungt over Forstaden, og der var iskrystalleriskrystallerfrys! i ens ånde.

Men jeg fik selvfølgelig varmen igen, da jeg efterfølgende tonsede rundt i kvarteret med min dårlige kondi, der i dén grad cementerer, hvor dumt det er a) at negligere løbetræningen på det kraftigste i fire måneder, b) at flytte til en by, der er så bakket, at det halve kunne være nok.

Nå, men dagen udviklede sig jo helt fantastisk efter ismorgenen, og først på eftermiddagen var det faktisk så lunt på vores terrasse, at jeg lige nappede mig 20 minutter med en kop kaffe og et par magasiner midt i en solstråle. Uden jakke, mind you! Jowjow - foråret er lige rundt om hjørnet!

Løbeturen og kaffepausen i solen var led i en god, gammeldags fridag. Eller, altså - jeg har lavet lidt arbejdsrelateret på computeren, men i det store hele har jeg lavet det, jeg havde lyst til. (Hvilket så også omfattede oprydning og rengøring af køkken og stue. Men forårssolen er virkelig også nådesløs, når den retter spottet på støvbunkerne ...)

Ahhhh. Så skal sneen i baggrunden bare lige forsvinde...

Jeg øver mig stadig i at forstå, at det er okay at holde fri engang imellem, når der ikke lige er en deadline. At det blandt andet er det, der gør, at det er så jävlafedt at være selvstændig (for det er i hvert fald ikke lønnen, kan jeg betro jer!). Når min eneste indtægt er den, jeg selv henter hjem, skal der imidlertid helst ikke være alt for mange dage, hvor jeg bare kan holde fri. Men det er der så heller ikke, for nu at sige det pænt. Og det skal jeg være den sidste til at brokke mig over. Jeg skal bare lære at nyde de få dage, hvor der ikke er så meget, og ikke nødvendigvis hige og søge efter nye opgaver at kaste mig over. I dag gik det fint nok, men ikke uden at jeg måtte minde mig selv om det ret mange gange. Håber, roen indfinder sig på et tidspunkt, og at det føles helt naturligt 'bare' at kunne holde fri. Indtil da må jeg jo øve og øve. (Ja, det er benhårdt arbejde. Jeg ved det ;-))

Og i morgen begynder deadlines'ne så igen at stille sig i kø. Så jeg tror, denne dag har været givet godt ud. Næste gang, der kommer sådan en dag, gider jeg ikke bruge den på rengøring. Skarp forårssol eller ej.

---

Øglen var forøvrigt til 4-årsundersøgelse hos lægen i går. Forinden havde jeg forberedt hende på, at hun skulle vaccineres, så det har hun brugt ret meget krudt på at flippe ud over med jævne mellemrum. Det kunne dog dysses ned med lovning om en virkelig stor is, når det hele var overstået, så alt foregik i fred og fordragelighed. Ikke mindst fordi lægen havde en 'tryllepude', hun kunne sætte på Øglens arm under selve stikket, som gjorde, at Øglen intet - som i INTET - mærkede. Fantastisk! Øglen var også meget begejstret (undtagen, da jeg så kom til at joke med, at hun jo ikke behøvede at få en is, når det ikke havde gjort ondt. Spøg aldrig med is!) 16,9 kg siger vægten. Og 103 cm. Hun ligger præcis på sin kurve og er dermed gennemsnittet af gennemsnittet. Sagde lægen. Jeg synes jo, hun er noget helt specielt ...

søndag den 24. februar 2013

Fødselsdag, fødselsdag, fødselsdag

Nogen bliver 4 år i dag. Min lille pige er nu blevet så stor, at hun ikke kan være i klapvognen længere, når kalechen er på. Ikke, at hun har noget at gøre i klapperen, der er Varanens domæne, men jeg konstaterer det bare. Hun boede jo nærmest i den klapvogn, da hun bare var en bette fis, og nu er hun bare kæmpestor. Og sød og sjov og høflig og fantastisk.

Hun har glædet sig som en lille vild til i dag, hvor der er familiefødselsdag med the usual 20 suspects lidt senere, og ventetiden har hun fordrevet med piratfødselsdag for børnehaven fredag (jo-ho-hoooo!) og Farmors 60 års fødselsdag i går. Begge dele gik så fint - piratfesten var en succes, og børnene spiste deres hotdogs, nuggets, grøntsager og ikke mindst pirat-lagkage i god ro og orden. De samarbejdede (eller ... gik i hvert fald i samlet flok) om at finde skatten, legede stille og roligt i stuen - og ryddede i øvrigt op efter sig - og efter 2 timers besøg, gik de igen af sted mod børnehaven. Øglen blev hjemme sammen med mig; Hun var stadig ikke helt på toppen efter sine sygedage, så det var vist lidt hårdt for hende med besøg.

Før børnehave-invasionen fredag

Pirat-lagkagen. Og som jeg skrev ovre på IG, så er der helt klart gået en konditor tabt i mig. Eller noget ...

Pirat-hovedpersonen i gang med at fortære en hotdog

Farmors fødselsdag var en større affære, som Øglen har glædet sig meget til, så selv om hun var noget bleg (og sur. Omg, hun har været sur de sidste par dage) i går morges, kunne selv 10 vilde heste ikke holde hende hjemme. Jeg forsøgte ellers flere gange at overbevise hende om, at hun og jeg bare kunne hygge derhjemme i nattøj og spise is (hele arsenalet blev kørt frem, kan I nok høre), men hun VILLE af sted. Og havde en dejlig dag til trods for bleghed. Der blev spist kage, leget med fætre og granfætre, kravlet om kap med Varanen og danset bossanova med far, så hendes lykke var gjort. Varanen klarede også dagen med bravour, men kl. 17 kunne staklen (og staklens mor, der slæbte rundt på ham og forsøgte at forhindre ham i at æde inventaret og vælte kaffekopperne på gulvet) ikke mere, så vi tog hjem, mens HDD og Øglen blev og fejrede færdigt.

Dagens fødselar. Med morgenhår og -kåbe

Et af puslespillene samles

Og i dag - endnu en fejring. På dagen, i modsætning til sidste år, og jeg håber, at hun har krudt nok i sig til endnu en omgang opmærksomhed, leg og kage (ikke mindst). Indtil videre er hun glad og tilfreds over høsten af gaver (lægekuffert og puslespil fra os), og jeg ved, at der er en trækvogn i vente fra Mårmor og Mårfar. Hun har nemlig været temmelig specifik omkring sine ønsker, der var hhv. lægekuffert (tjek), trækvogn (tjek) og et par skiunderbukser "for kan du jo ikke huske, at de gamle var gået i stykker?!" (jotak - fordi du KLIPPEDE i dem, Øgle!). Jeg ved ikke, om hun får skiunderbukserne, men ellers er jeg sikker på, hun klarer sig alligevel.

Fire år, mand. I don't get it. Men det er nu ret fantastisk! Tillykke til dig, verdens sødeste Øgle!

torsdag den 21. februar 2013

...

Solen skinner over Villakvarteret, og Øglen er af sted i børnehave for første gang siden i fredags (hun var så pænt svær at drive ud af døren efter mange dage hjemme, og jeg må ærligt indrømme, at jeg blev nødt til at ty til "hvis ikke... så!"-manøvren for overhovedet at få hende til at stå op. Er ikke stolt af mig selv, men det virkede. Og da det så viste sig ovre i børneren, at hun kunne få lov til at snige sig med 'de store' til malekursus på Louisiana i dag, fordi der var nogle andre, der var syge, så var alle skærmydsler glemt. Phew).

I morgen kommer alle Drage-pigerne hjem til Pirat-fødselsdag, så jeg ved godt, hvad jeg skal bruge i aften på. Der skal snittes grumme grøntsager, bages barske boller og blandes sørøver-saft. Og i morgen skal de kølhalede kylligenuggets, pirat-pølserne og landkrabbe-lagkagen så tilberedes. Og skatten skal placeres, så den er til at finde, men så den ikke bliver spist, før krapylerne har fået noget rigtig mad.

Arrrwwh - en ægte sørøverskat. Med glimmerhjerter til ære for pige-piraterne

... måske jeg faktisk ville gøre dem en tjeneste, hvis jeg spiste skatten for dem? De har jo alligevel ikke godt af al den chokolade ... Mmmmnnn ... *haps haps*

tirsdag den 19. februar 2013

Jeg rydder op

- på bloggen, altså. Desværre ikke herhjemme, som ellers godt kunne trænge. Så hvis det ser lidt sjovt ud i nogle readere hist og pist, så er det bare fordi, jeg har rykket lidt rundt og rettet lidt til. Det er smadderkedeligt, og på et eller andet tidspunkt skal der en ordentlig hovedrengøring til, men lige nu er det bare lidt flytten rundt på rod.

Men ellers går det godt. Øglen er stadig stakkels og slatten. Og har kaskader af snot i det lille hoved. Hun gider ikke rigtig andet end at sidde i sofaen med dyne og iPad, men det passer ravnemor glimrende, for så kan jeg arbejde (og 'rydde op' på bloggen, mens jeg sidder og irriteres over, at mine artikler ikke skriver sig selv). Og prøve at lade være med at falde i søvn. Seks gange - SEKS gange! - blev jeg hidkaldt af Øglen mellem klokken 02 og 04 i nat. To gange skulle hun have vand. Tre gange skulle hun have tørret snot af næsen (og derefter fandt jeg på bare at lægge noget toiletpapir ved siden af hendes seng - så kunne hun selv sørge for det de resterende 70 gange), og én gang havde hun ondt i numsen? Suk, mand. Men det er heller ikke sjovt at være syg, så jeg vil ikke brokke mig alt for meget.

Det kan man også få en (barns) sygedag til at gå med. Monsterhyggeligt, hvis man spørger mig. Liiiidt for avanceret til Øglen endnu, men hun var tilfreds med at sidde på sidelinjen og sludre

Nå. Videre med oprydningen arbejdet. Hvis der er nogen, der har en masse arbejdsrelaterede ord, de ikke bruger til noget, sender I dem så ikke?

mandag den 18. februar 2013

I'm i LÅVE!

Det er stadig fimbulvinter og permafrost i Forstaden, Øglen har feber og er hjemme fra børnehave. Solidt plantet i sofaen med blanke øjne og Hr. Skæg på iPad'en. Og verdens største nej-hat (også når det gælder søde sager. Fik hende allernådigst til at spise en SunLolly for lidt siden, men man ved lissom, at hun ikke pjækker, når hun siger nej til al anden slags guf).

Jeg arbejder (jo, jeg gør!), smører madder, der ikke bliver spist, laver varm kakao, varme bade (arj okay - kun ét) og overspringshandler. Og hvad ser jeg så, mens jeg sidder der og overspringshandler? At Kristina Krogh har åbnet en webshop! Hvor man kan købe hendes fantastiske plakater. Ja tak!

Hvis I ikke ved, hvem Kristina Krogh er (ud over at være søster til min søde veninde), så kan jeg berette, at hun laver nogle virkelig flotte plakater og papirklip. Og hvis ikke det var fordi alle mine penge bliver kanaliseret direkte i Det Sorte Hul Også Kendt Som Huset, så ville jeg købe mig fattig i alle lækkerierne på den i øvrigt også ret så lækre webshop.




Ja, og det er så bare nogle af dem. Papirklippene er ikke på shoppen, kan jeg se, men de er på Instagram, så tjek @kroghkristina ud, hvis I har lyst til at se mere. Under alle omstændigheder er det i hvert fald noget virkelig lækkert at kigge på frem for det triste vejr.

Og nej - det her er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg synes bare, at plakaterne er virkelig virkelig flotte!

søndag den 17. februar 2013

Hverdagen truer

Mandag i morgen. Efter en uge i slowmotion med HDD hjemme på 'ferie' (arbejdsferie more like it - han har i hvert fald tilbragt ret meget tid i Silvan) og ungerne kun på kort visit i institutionen dagligt - og helt fri fredag.

Torsdag havde HDD og jeg, som nævnt, 6-årsdag. Og vi brugte den faktisk også med andet end at melde Varanen ud af vuggeren (og ind i en ny). Vi var nemlig til koncert på Jazzhouse (ja, inde i Kjøbenhavn. Følte os kortvarigt helt hippe. Lige indtil vi begge to udbrød "Næææh - de har da lavet om herinde, har de ikke? Det har jeg da ikke set før!"). HDD havde givet mig billetter til Becca Stevens i julegave - primært fordi hun spillede på datoen for vores årsdag, og fordi hun spiller jazz (som vi jo også hørte på vores første date). Ingen af os kendte hendes musik på forhånd, men det var meget meget dejligt, stemningen var god, og vi hyggede - og fik ladet batterierne helt op. Farmor passede reptilerne hjemme hos os imens, og der havde (selvfølgelig) ingen problemer været.

Mmmm ... koncert ...

Fredag havde reptilerne fridag, og den spenderede vi i LEGO World (havde fået nogle fribilletter af sød veninde) ude i Bella Center. Nøjjjjjj, mand! Dét var sjovt! Og Øglen var helt og aldeles solgt. Og forbløffet. Det var også svært at være andet, for hold nu kævver, der var mange klodser. Både løse og i formationer, så man jo nærmest troede, det var løgn. Selv jeg, der ellers har en lang og glorværdig karriere i Legoland bag mig, var ret benovet. Varanen kiggede på al virakken med høflig interesse, men han var primært interesseret i, hvor stort Bella Center er, og hvor hurtigt man kan kravle væk, når mor og far kigger et nanosekund i den anden retning.

Begejstret Øgle

Overvældet Øgle, der bunder undertegnedes latte

Chiller i Lego-poolen

Efter 2,5 timer med øjne på stilke var begge reptiler imidlertid ved at falde fra hinanden af træthed, så selv om mor og far godt kunne have brugt et par timer med at bygge et eller andet fantastisk kunstnerisk (eller daset i Lego-poolen), måtte vi jo hellere hjemad. Rundede dog lige den kæmpestore shop først, og Øglen fik frit valg på alle hylder. Eller - det gjorde hun så ikke, men det troede hun, at hun gjorde, og så var det min fornemste opgave at lokke hende til at vælge noget andet, når nu det umiddelbare førstevalg var noget stort og dyrt.

Byttet endte med at blive en kasse kage-Duplo, og selv om jeg overhovedet ikke får så meget som en eneste lillebitte klods for at sige det her (hint hint, Duplo-typer!), så er det da bare det mest geniale ever! Totalt lyserødt, men perfekt til både at bygge med (Øglen og Varanen), lege fødselsdag med (Øglen), forsøge at spise (Varanen) og kaste med (også Varanen). Og at æskens låg fungerer som bakke til kagerne - well, det er bare endnu et plus. Så hvis I lige mangler noget at bruge 150-160 kr på (og hvis I ikke er bange for forskellige afarter af lyserød), så er det her et godt bud. (Og i øvrigt, Duplo-typer, så kunne I måske overveje en kageversion, der er bare lidt mindre lyserød. Eftersom drenge også synes, at sådan noget med kager kunne være sjovt. Og at der rent faktisk findes kager, der er blå. Eller grønne. Eller gule. Eller orange. Eller ... Og jaja, de kageglade drenges forældre ville jo så bare kunne købe en kasse lyserøde kager, hvis nu drengen er så begejstret, men når alt ved det her 'Kreative kager' gjalder piger, så er det ikke alle drengeforældre, der umiddelbart ville flå det ned fra hylden. Ligesom nogle drenge måske også godt selv kan se, at der er fnisende piger uden på æsken. Og mor og far kan læse, at små piger vil elske at bygge og servere kager. Og nej - jeg er ikke en af dem, der mener, at alting burde være kønsneutralt, men kager er sgudda - om noget - for begge køn, såeh ... Jeg siger det bare!)

Varanen er et glimrende eksempel på, at drenge også godt kan lide kager. Så meget, at den politibil med lyd og lys, som han fik i går, bliver vraget i forhold til marengs og lys. Endnu, i hvert fald

Lørdag trængte alle til at slappe af uden at skulle noget, så det gjorde vi indtil sidst på dagen, hvor HDD smuttede til herremiddag, og jeg fik besøg af Lego-veninde plus familie. Som havde mere Lego med til reptilerne og en bestillingsvare til HDD. Den sejeste VW-autocamper, som ikke lige sådan er at finde i Forstadens BR, så man må jo bruge de kontakter, man har. Han blev rimelig glad, skal jeg i øvrigt lige tilføje ...

I dag er primært blevet brugt på playdate med N her i forstaden. Stor gensynsglæde, omend Øglen var en anelse tilbageholdende. Jeg nåede at tænke en masse filosofisk om, at det jo kunne være, at hun var 'kommet videre', at hun forsøgte at kappe båndene til Den Gamle Børnehave, osv., men da N og hans mor var taget hjem, og vi havde gået en lille tur, kollapsede Øglen totalt, sov en time og vågnede med feber. Så intet filosofisk i gære - bare en forkølelsesvirus. Det lugter lidt af hjemmedag i morgen; Virkelig dårlig timing ift. arbejde og deadlines, men det er vel det, aftenerne er til for?! (Suk)

På trods af feber har det dog været en virkelig dejlig weekend. Og hvis man skal dømme efter den mængde blomsterskud, HDD fandt, da han ryddede et bed for trætte grannåle, så er foråret slet ikke så langt borte endda. Vel?

Jamen, halløj dernede!

torsdag den 14. februar 2013

Institutionsføljetonen - afsnit 349

Nå, men så var det jo, at vi sagde, at vi var nogen, der havde meldt Varanen ud af vuggestuen i Den Nye Institution. Og meldt ham ind i en anden, der ligger lige ved siden af. Som han kan begynde i midt i marts, fordi Den Nye Institution er så søde at lade som om, de ikke har 2 måneders opsigelse til udgangen af en måned og i stedet bare siger 1 måned til den 15. i en måned. (Jeg vænner mig aldrig til, at der åbenbart bare altid er pladser, nærmest uanset hvilken institution man henvender sig til  - det er åbenbart fordelen ved at bo i en kommune fyldt med gamlinge).

Er vi hysteriske? Sikkert. Var det sjovt at fortælle den konstituerede leder, at vi ville melde Varanen ud, men at vi i øvrigt "er helt vildt glade for bønehavedelen"? Nej. Føles det rigtigt i maven? Helt klart.

Så det er så det, der sker. Er personligt ikke så pjattet med, at Varanen skal opleve endnu et skift på så kort tid, men jeg kan simpelthen ikke blive ved med at aflevere min søn i en vuggestue, der er konstant underbemandet på grund af sygdom (i går var der syv syge!), og hvor det er reglen mere end undtagelsen, at der ikke er nogen 'rigtige' pædagoger til stede på stuen. Hvis der da er nogen overhovedet. Jeg kan heller ikke blive ved med at aflevere ham på en stue, hvor døren aldrig bliver lukket, så børnene kan få ro, til trods for at stuen støder lige op til et gennemgangsareal, og der er støj konstant. Eller en stue, hvor - formentlig den sløje personalesituation taget i betragtning - standardsvaret altid er "vi har bare leget inde", når man spørger, hvad de har lavet. Ikke, at jeg vil have, at de skal følge læreplaner slavisk, men hvis Varanen alligevel bare krabber rundt og leger på gulvet, så kan han jo ligeså godt bare gøre det derhjemme, når jeg arbejder. Og sådan kunne man spare 4000 bobs i en ruf.

Jeg ved godt, at vi er røget ind i Den Nye Institution på en utaknemmelig årstid, og Sneen, Der Aldrig Smelter ligger tyst over forstaden og sender pædagoger folk til tælling som aldrig før. Det er unfair odds, og det kan jo også meget vel være, at alting bliver fryd og gammen, så snart der kommer plusgrader. Men det kan også godt være, at det ikke gør. Og ærligt talt har jeg ikke lyst til at satse på det, når der er plads til Varanen i ét styk fantastisk nabo-institution lige nu. Hvor de har mange, uddannede pædagoger til ikke så mange børn. Hvor de har læreplaner og lukkede døre. Og i øvrigt kører skæld-ud-fri-pædagogik.

Da Den Nye Institution er integreret (Den Endnu Nyere Institution er 'bare' en vuggestue) er Øglen er naturligvis også ramt af de syv syge medarbejdere. Men selv om hun självklart også har brug for både opsyn (seriøst - det er ikke bare mig, der er hys, vel? Der SKAL sgu da være opsyn?!) og pædagogiske principper, har hun også brug for sociale relationer til børnene, og dem er hun i fuld gang med at opbygge. Desuden er hun lidt en tryghedsfrans, så jeg er overbevist om, at hun om nogen nok selv skal kræve den voksenkontakt, hun finder behov for. Det kan Varanen, qua hans unge alder, jo desværre ikke.

Jeg ved ikke, om vi vitterligt er hysteriske. Om vi forhaster os. Eller om det simpelthen er et udslag af, at en integreret institution bare alligevel ikke lige var the shizzle for i hvert fald Varanens forældre. Jeg finder jo nok heller aldrig ud af det nu, men jeg finder forhåbentlig ud af, at vi har gjort det rigtige ved at flytte vores lille purk. Eftersom det ikke lige kan komme på tale at flytte ham igen-igen ...

Og nåh ja. Glædelig Valentine's dag. Og tillykke til HDD og jeg, der har været kjærester i seks år. 6 år, Niller! Så ved man et og andet!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...