lørdag den 13. april 2013

Nixen bixen, Karen Blixen

Ja, nu bor man vel i Nordsjælland, og så må man jo forfine sit sprog. Mener Øglen åbenbart, for lige siden hun holdt piratfødselsdag for børnehaven, og en af de store piger afsluttede mit "Nixen bixen" med et listigt "Karen Blixen", har Øglen også sagt det. Muligvis fordi jeg syntes, det var rimelig sjovt! Og måske/måske ikke er kommet til at sige det et par gange siden.

I påsken gik hendes 'Nixen bixen, Karen Blixen' helt over gevind, men hun havde også usædvanligt opbakkende publikum i form af både Mårmor og Mårfar. Sidstnævnte greb muligheden for at proppe lidt lærdom ind i hovedet på den unge dame, så nu ved Øglen, at "Karen Blixen har boet i Afrika. Og da hun kom hjem, begyndte hun at skrive en masse bøger". Øglens blik blev dog temmelig formørket, da jeg bød ind med noget om Isak Dinesen og pseudonymer i al almindelighed, men så lad gå da. Og hun misser ikke en chance for at sige det nu heller - så snart, der er grund til at sige nej (og det er der tit, lader Øglen til at synes), sker det med et "Nixen bixen, Karen Blixen". (I visse tilfælde - hvis hun er rigtig sur - råber hun "NæHÆÆÆÆJ, Karen Blixen", men hun opdager sjovt nok hurtigt, at det ikke rimer ...)

Vi leger "Nyhederne" ...  

Og nu har vi så besluttet, at fascinationen af om ikke Karen Blixen selv, men så hendes navn, skal  fodres. Og hvilken bedre måde at gøre det på end ved at besøge caféen på Rungstedlund, der skulle servere en killer-brunch?! Det er de umiddelbare planer for morgendagen, men lad os se, hvad humøret bringer. Og temperaturen på de små pander. Øglens var i hvert fald ret varm her til aften, og Varanen lyder som en blæsebælg, når han trækker vejret, så måske Karen Blixens brunch må vente. Desværre - både fordi det er synd for reptilerne, hvis/at de er sløje, men også fordi det er lidt synd for os. Jo mere vi er hjemme, jo sværere er det nemlig at komme med undskyldninger for, hvorfor det nu lige er, at vi ikke får kværnet de vanvittige mængder afklippede grene, vi har liggende i haven, med en lejet komposteringskværn. Har allerede brugt hele dagen i dag på det, men vores have er tilsyneladende vældig inspireret af Særimner og lader til at generere nye grene hele tiden. Så det ser ud som om, det har lange udsiger med at blive færdige. Derfor kan vi ligeså godt overspringshandle i Rungsted, og hvis det oven i købet kunne involvere noget brunch, er der jo ikke et øje tørt. Vi er nemlig nogen, der savner et hæderligt caféliv heroppe i Forstaden. (Og så er vi i øvrigt også nogen, der har spist aftensmad på "Madonnas". Og godt nok fået grin, smil og jublen ud af ellers temmelig trætte reptiler, men allywl. Om tre uger har vi også købt crocs, matchende fritidssæt og et fortelt. Provinsen er en sniger, er den).

Lige om lidt kommer der Barnaby på DR1, og der er chokoladeskildpadder i køleskabet. Ikke actionpacked, men fannarme hyggeligt.

fredag den 12. april 2013

Blablabla

Jeg er hjemme med Varanen i dag. Som snorker på anden time i barnevognen, og jeg har - meget mod forventning, da jeg måtte konstatere i morges, at min lille fyr var for klattet til ret meget andet end en tur over med storesøster og retur - nået en god del af mine arbejdsopgaver.

Der er en gryde over blusset i køkkenet, og går det efter planen, har jeg karamel om et par timer. Mon ikke en lille, snottet Varan kunne lokkes til at smage lidt af det på en kiks eller på en portion havregrød? Ikke, at appetitten fejler noget hos ham som sådan - han er 'bare' snottet og har udviklet en noget rallende hoste, der helt tydeligt gør ondt på ham. Det er ikke sjovt, så måske lidt comfort food kan hjælpe. Forår, s'il vous plaît - det trænger vi til!

Men selv om det er synd for Varanen, så vil jeg nu ikke klage - lidt sygdom er forventeligt ved institutionsskift, og at vi har klaret næsten en hel måned uden, er vist bare det rene held. Særligt fordi der har været sedler oppe i Den Nye Vuggestue om diarré og skoldkopper, og personalet falder som fluer i øjeblikket. Men på ET eller andet tidpunkt vender det vel, tænker jeg?! #blevdersagt

Billede fra den anden dag, hvor det ikke var efterårsvejr, og hvor Varanen ikke var sløj. Men til gengæld havde tusch på maven og diadem på hovedet

Vi var i øvrigt til sundhedsplejerske i går, Varanen og jeg. (Og denne gang fandt vi det rigtige sted). Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg blev i hvert fald positivt overrasket over den meget viise dame, vi har fået tildelt som sunder. Ikke, at hun er noget orakel, der kom med hurtige løsninger, men hun var bare sød. Og lyttende. Og forstående. Og stillede en masse gode spørgsmål, som var lidt svære at svare på i øjeblikket, men som alligevel gik ind og rørte noget og fik mig til at forstå forholdet mellem mig og min lille dreng bare en my bedre.

Jeg havde jo oprindeligt kontaktet hende, fordi Varanen bliver så hjernedød hidsig fra tid til anden - særligt, når jeg skal skifte ham, og når jeg skal putte ham. Og jeg har ikke anet mine levende råd. Det er så blevet lidt bedre, siden jeg kontaktede sunderen før påske - primært fordi Varanen pludselig kan gå, tror jeg - men alligevel var det rart lige at få vendt. Og at høre, at han godt må blive sur og græde. Men at jeg også godt må blive om ikke sur, så bestemt. Og at, bare fordi jeg ikke behøvede at wrestle med Øglen, da hun var lille, godt kan behøve det med Varanen. "Der er forskel på alle børn", som Den Kloge Sunder sagde. "Og der er forskel på din søn og din datter. Ikke bare på størrelsen af dem. Derfor er der også forskel på, hvordan du skal behandle dem - og frem for alt på den måde, du føler dig sammen med dem". Derefter bad hun mig sætte procenter på, hvor irriteret jeg bliver på Varanen i løbet af en dag, og jeg nåede frem til, at vi lige nu ligger på omkring de 10 procent. Hvilket lyder meget rimeligt - også i mine ører. Men den sats har altså været noget højere, må jeg tilstå.

Vi talte også om det der med at dele sol og vind lige, når der er to børn, og jeg fortalte, at jeg har arbejdet en del med (eller i hvert fald tænkt temmelig meget over) det der med at undgå al for megen dårlig samvittighed. Og er nået frem til, at Varanen nok skal få det, han har brug for. Hvortil Sunderen blot sagde "Nej. Han får meget mere. Det kan jeg se på både ham og dig. Og det er godt, men du skal passe på med ikke at falde i den grøft, hvor du blot giver og giver og giver, til du ikke har mere. For han er halvandet og tager alt, hvad han kan få".

... Nå, det bliver rodet, det her. Og lyder sikkert ganske banalt. (Og/eller som om hende Sunderen var sindssygt old-school). Men hun var klog. Og sød. Og virkede rent faktisk som om, det lå hende meget på sinde, at jeg (og Varanen, naturligvis) havde det godt. Så således opløftede kunne vi smutte ud af 'konsultationen'. Efter lige at have fået at vide, at det var en god idé at begynde til gymnastik med Varanen, fordi hans balance angiveligt lader noget tilbage at ønske, og "Han er en stor dreng. Han har brug for at bruge den kraftfulde krop og lære at styre den. Og ved samme lejlighed kan du begynde til styrketræning, så du får kræfter til at holde ham, når han forsøger at slippe væk fra puslebordet"... Styrketræningen dropper jeg dog nok for nu. Og gymnastikken begynder vi til, når jeg finder et hold i den her by, der ikke kun er for Sølvhjelme over 80. Og så kan vi i øvrigt også lige se, om ikke balancen skulle rette sig, når han har øvet sig lidt mere i at gå. Det er trods alt kun to uger, han smed sin forstuvning, såeh ...

Og right on cue vågner Varanen nu og kalder på "Muahr". Mon ikke også karamellen er ved at være færdig?

onsdag den 10. april 2013

Hej København

Jeg er i storbyen i dag. Jeg havde en tid hos tandlægen, og eftersom jeg stadig ikke har taget mig sammen til at få skiftet til en provins-tandlæge, måtte jeg jo hellere dukke op. Jeg benytter mig samtidig af lejligheden til at få set en gammel mødregruppeveninde, arbejdet lidt på Hovedbiblioteket og oset lidt. Har en del ting, jeg godt kunne tænke mig at udvide garderoben med, men hvis ikke min bankrådgiver skal komme og sætte ild til mig og mit dankort, må jeg hellere lade det blive ved snakken.

Ikke mindst fordi min tandlæge forlangte 432,75 for en tandrensning. Eller... 320 for en tandrensning. Og 132,75 for en "diagnostisk undersøgelse" af mine tænder, der tog omkring et nanosekund. Og som i øvrigt ikke var et tilbud, man sådan kunne til- og fravælge. Godt nok blev jeg så også nusset på armen (huh?) af klinikassistenten de ca. 10 minutter hele seancen varede, men alligevel. Altså, det var da meget hyggeligt, men ikke strengt nødvendigt. Og da slet ikke, hvis det koster ekstra.

Imens jeg danderer den i Kbh, har HDD børnetjansen. Øglen skulle til tjek hos ørelægen, og Varanen er i vuggestue. Og når begge unger er bespist og klar til putning, indfinder jeg mig på matriklen. Dén synes jeg egentlig, jeg har kringlet meget godt, hvis man spørger mig. Inden da ser jeg frem til god kaffe på en café, der ikke ligger i et center (ja, Nye By - jeg taler til dig!) og en sludder om verdenssituationen med C. Og måske en lille bitte mikrosmule shopping. Udover altså de tre bøger, jeg allerede har købt på Hovedbiblos bogsalg.

mandag den 8. april 2013

Forårsweekend

Ugen er skudt i gang, og jeg sidder og vakler mellem at se noget mere Gossip Girl (er snart igennem sæson 5 og kan ikke overskue, hvad jeg så skal gøre, nu når Netflix ikke har den sjette og sidste sæson) eller lave noget af alt det arbejde, der ganske uventet dukkede op i indbakken i går. Jeg ved godt, hvad der ville være den fornuftige ting at gøre - og jeg vidste jo udmærket, at aftenarbejde var en del af gamet, da jeg hoppede ud i livet som selvstændig - men jeg er træt som et alderdomshjem og vil faktisk gerne vide, om Blair og Dan bliver kærester. Selv om ... det gør de ikke, vel? Det ville være alt for mærkeligt.

Trætheden stammer fra en ualmindelig dejlig weekend, hvor lyksalighederne ved at bo i hus for alvor har manifesteret sig i form af sol på terrassen, legende børn på den lukkede vej, nabobørnene, der hang ud i legehuset og en playdate (den første af slagsen) med A fra Øglens børnehave. Og kærestetid lørdag aften, ikke at forglemme! Vi havde jo billetter til Kærestekoncert i DRs Koncertsal (en del af julegaven fra HDD), men da det gik op for os (inden afgang, heldigvis), at det gik ud på, at Joachim Knop og hans hustru skulle "synge deres forhold" gennem et repertoire af klassiske værker, må jeg indrømme, at vi blev lidt trætte. Og gik ud og spiste i stedet for. Meget bedre beslutning! Dejlig mad og dejligt selskab - så kan man ikke forlange mere. Og vi fik snakket en masse og lagt planer for den videre istandsættelse af huset (#vimedhus).

Bare ærgerligt, at vi så ikke lavede andet end at fravige dem hele søndagen med det resultat, at forhaven, der i forvejen lignede noget, der var løgn, nu ser endnu mere underlig ud, og at terrassen bag huset med grimt, gammelt perlegrus nu er en halvopgravet mudderpøl. Fordi vi "liiiiige skulle se, hvor lang tid det mon kunne tage at grave sådan en bette terrasse op". LANG tid, ved vi nu. Særligt, når man har to små reptiler rendende om benene.

Men nu har vi lagt en NY plan (fordi det gik så godt med den gamle!), og den bliver vi nødt til at overholde. Ikke mindst fordi jeg ellers er i overhængende fare for at blive sindssyg af alle vores halvfærdige projekter. Så nu bliver vi færdige med køkkenet (vi mangler stadig noget så petitesseagtigt som en bordplade. Og en %*+={€$ vask) og det meste af terrassen i løbet af de to næste weekender (griner manisk på grænsende til det selvantændende). Måske vi kommer til at lægge en ny plan til den tid, men indtil da er vi (u)kuelige tidsoptimister. Eller noget.

Men kuldsejlede projektplaner aside, så var weekenden skøn. Lang på den gode måde. Udmattende som kun mange timer udendørs kan være det. Og medvirkende til en ny indsigt i, hvor mange muskler i ryg, arme og skuldre, man ikke bruger dagligt ved bare at være bøjet over sin Mac ...

Og nu: Kaffe og Gossip Girl arbejde Gossip Girl

- Postet fra min AjFåun

fredag den 5. april 2013

Færdig

- med indkøringen af Varanen, that is. Tror jeg i hvert fald nok. Jeg er i hvert fald færdig med indkøringen. Efter en uge, hvor han var der et par timer om dagen, en påskeferie, hvor han var der 0 timer om dagen og så en uge nu, hvor jeg selv foreslog, at han begyndte at sove der. For hvor hyggeligt det end er at hente og bringe inden for et par timer, så gør det ikke ligefrem arbejdsbunkerne mindre. Og jeg syntes også, at jeg blev nødt til at slå en streg i sandet, efter en af pædagogerne spurgte mig, hvornår det egentlig var, jeg skulle tilbage på arbejde. Selv om jeg, dagen i forvejen, havde fortalt hende, at jeg er selvstændig og arbejder hjemmefra. Men det hører folk (for det er ikke første gang, jeg har prøvet det) åbenbart som om, jeg er hjemmegående. Lidt bekymrende for en i kommunikationsbranchen, at jeg ikke engang kan få folk til at forstå, at jeg rent faktisk arbejder, og at det, at jeg henter tidligt, så bare betyder, at jeg arbejder om aftenen i stedet ...

Nå. Men indkøringen er gået godt. Alle er simpelthen så søde i Den Nye Vuggestue, og selv om Varanen græder som om, han bliver hakket i stumper og stykker, og speed-kravler efter mig, når jeg går, så siger de, at det går over, så snart jeg er ude af syne, og at han klarer det så fint derovre. De andre børn på stuen - som jo er noget større end Varanen - er angiveligt også søde ved ham, og selv hvis de skulle være nogle trynere, så er han jo vant til at give igen hjemmefra. Så han skal nok klare sig.

Lækre (beskidte) fødder - og lårbasser. Lige til at bide i!

Min mavefornemmelse omkring hele vuggestueskiftet er meget meget god. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at jeg på ingen måde er i tvivl om, at vi gjorde det rigtige ved at flytte ham. (At vi så måske burde have flyttet ham noget før, er en anden ting. Det kan jeg godt blive helt ked af, at vi ikke har gjort, men han virker heldigvis ikke som om, han har taget skade). Stemningen i Den Nye Vuggestue er helt fantastisk, og det virker rent faktisk som om, at personalet godt kan lide at være sammen med børnene. De maler, laver gymnastik, har en ugentlig musik- og rytmikdag, har daglig morgensang, bestræber sig på at komme meget ud, og så videre, og så videre. Så alt er godt!

Æble-generationen. Øglen ser Postmand Per på Maccen, og Varanen dimser med iPad'en. Der er langt fra dagens gadgets til de noget mere analoge sysler, vi måtte tage os til, da jeg var barn *mimre mimre* 

"Nå, jeg tror lige, jeg prøver, HVOR stabil den her stol er"

Øglen har det også godt og er stadig glad for børnehaven. Vi havde været lidt bekymrede for, hvordan hun ville tage, at Varanen er skiftet, men der har slet ingenting været. Hun har bare accepteret, at Varanen er blevet så stor, at han skal være en Mariehøne nu, og så synes hun også, det er lidt spændende at skulle med hen og aflevere og hente ham et nyt sted.

Det har imidlertid været lidt hårdt for hende at starte i børnehave igen efter påskeferien, tror jeg. Eller - jeg håber i hvert fald, at det 'bare' er det, for OMG, hvor er hun gal om eftermiddagen. I det sekund hun ikke får sin vilje (og det er ALT, vi diskuterer for tiden - fra, hvorvidt man skal spise is i stedet for mad til, hvorvidt man skal gå i seng, før det bliver mørkt eller ej) bryder helvede løs. Aldrig har man hørt ordene "dumme far", "dumme mor" og "dumme Varan" ytret så mange gange på en dag. Og aldrig er der blevet råbt så meget (Øglen), som der bliver i øjeblikket. Hun flipper skråt, hvis hun får et nej, og det er ærligt talt ret trættende (og særligt sidst på dagen bliver det anerkendende "Jeg kan høre, at du er vred" nærmest hvislet ud. Hvis det da ikke helt erstattes af et "Nu skal du gå ind på dit værelse og køle lidt ned"). Heldigvis er der også gode stunder, hvor hun og Varanen leger, hygger og griner, men det stopper brat op, hvis der på nogen måde sker noget, der ikke passer damen. Suk. Skulle vi ikke bare sige, at det var en fase? En rasende en af slagsen? Det håber jeg. For ellers bliver jeg bekymret for, om hun føler sig forfordelt og overset midt i, at Varanen kvantespringer derudaf rent udviklingsmæssigt. Og så får jeg dårlig samvittighed over ikke at kunne være to steder på én gang. Suk igen. Jeg tror, jeg holder mig til fasen ...

Pyjamas-børn. Se lige, hvor from Øglen ser ud. Man skulle slet ikke tro, at hun kan lyne hovedet af og blive et frådende monster, som hun står der i al sin lyserød-hed, vel?!

Og apropos rasende, så bliver det spændende at se, HVOR sur Varanen kan blive i aften, hvor han for første gang skal puttes uden sin elskede flaske erstatning. Som er blevet tyndere og tyndere og tyndere i de sidste par måneder, og nu er der ikke mere pulver, så nu må det slutte. Det burde egentlig være sluttet for nogen tid siden, men det er en god måde for ham at slutte dagen på, så vi har ikke nænnet det. Og vi er heller ikke afvisende over for stadig at give ham flasken. Nu bliver den så bare med vand i stedet for erstatning. Åhjo - det skal nok bliver sjovt (!) Men så kan det være, han får udvidet sit ordforråd med sætninger som "Giv mig så den s&€% flaske" og "Jeg smadrer jer!". Indtil videre er ordforrådet nu ellers ganske veludviklet, omend man nok skal være hans forældre for at forstå mange af ordene. Siden sidst er der kommet "gooh" (sko), "pia" (pip), "boh" (fugl?!?), "vahhr" (varm) og sikkert mange flere til, som jeg ikke kan komme i tanker om lige nu. Til gengæld oplever vi ordforråds-regression i den forstand, at HDD og Øglen nu også bliver kaldt "MOAAAHHHR?!" Galning. Men vi forstår ham sådan nogenlunde, og det er jo det vigtigste.

Og så er det jo weekend lige om lidt. Med indkøb af sølvglimmersko til Øglen, Kærestekoncert til HDD og jeg, playdate med A fra børneren og generel roden rundt med Projekt Køkken, kan det kun blive en dejlig en af slagsen. Have a good one!

torsdag den 4. april 2013

Jeg tror bare, jeg går ind og sover lidt ...

I går vågnede jeg helt tummelumsk, da vækkeuret ringede. Og syntes, der var noget mærkeligt ved hele setuppet. Det tog lidt tid, før jeg fandt ud af, at det mærkelige var, at jeg havde sovet hele natten. Uden så meget som en lillebitte opvågning. Varanen havde sovet, Øglen havde sovet, HDD havde sovet, og jeg havde sovet. Yay! (Bare fordi alle i husstanden officielt sover igennem og har gjort det længe, betyder det jo ikke, at nogen ikke lige vågner en my og skal have en sut, og at andre ikke roterer i sengen som en helikopter - ja, Øglen sover i vores seng og gør det, indtil der kommer nye vinduer om to uger, fordi hendes værelse (og dermed seng) er kold som en iglo - så en nat med ikke-afbrudt søvn er ret sjælden herhjemme).

I nat har jeg egentlig også sovet helt hæderligt, så hvorfor er det, at jeg stadig er så træt? Blev faktisk nødt til (ja, NØDT til!) lige at lægge mig på sofaen i en tre kvarters tid lige før (ret belejligt, at det er præcis så længe, et afsnit af Gossip Girl varer), fordi jeg blev ved med at sidde foran computeren og småslumre. Og derved kom til at skrive ret mærkelige ting i det dokument, jeg er i gang med.

Gad vide, om man kan blive FOR udhvilet? Sådan, at hjernen laver noget omvendt psykologi-noget på en og bilder en ind, at man er totalt smadret? Og gad vide, om det er sådan noget, der gør, at jeg i går smadrede det samme glas to gange - ja, det kan godt lade sig gøre - så der nu er glassplinter overALT i bryggerset. Som samtidig er så rodet, at jeg ikke kan komme til at feje ordentligt.

Gad også godt vide, om det er pseudo-trætheden, der gjorde, at jeg stod oppe ved rådhuset i Den Nye By i morges klokken 8 med en mystificeret Varan på armen, fordi vi havde en aftale med sundhedsplejersken. Og rent faktisk præsterede at blive lukket ind af sød og hjælpsom medarbejder, der også fik vist os ned til de hellige sundhedsplejerske-haller. Blot for at finde ud af, at det "skam ikke er her, sundhedsplejerskerne ser børnene. Det er jo nede i xxxx-gade. Som ligger nede ved yyyy. Så hvis du bare kører ned ad zzzz, så finder du det". SUK, mand. Totalt Ny By-lingo, men jeg fandt da ud af, at det var i den HELT anden ende af byen. Som måske nok ikke er så stor, men som føles sådan klokken 8 om morgenen, når man er på kassecykel og xxxx-gade ligger op ad bakke.

...

Vi droppede sundhedsplejerskebesøget. Efter jeg havde lagt en "jeg er ny med den her by"-besked hos sunderen (og forøvrigt havde lagt en "hahahhh - jeg står oppe ved rådhuset og ved ikke, hvor jeg skal hen"-besked lige før jeg mødte den søde og hjælpsomme rådhusmedarbejder). Og nu giver sunderen mig så the silent treatment. Nå. Det går nok. Jeg skulle jo alligevel bare sige hej. Og høre, om hun havde nogle gode råd til at håndtere Varanens raseriudbrud fra helvede*. Men det er jo ikke så vigtigt. Eller noget ...

Om en time skal jeg hente Varanen. Og så til fernisering i Øglens børner. Tror jeg da nok. Har dobbelttjekket invitationen, men man kan aldrig vide midt i al trætheden. Måske det slet ikke er i dag alligevel. Eller der slet ikke står fernisering på papiret, men bagekonkurrence. Og jeg ikke har bagt noget.

... Tror bare lige, jeg tager en lur i en halv times tid. Kunne vist godt trænge til det ...


*Arj, ret skal være ret. Raseriudbruddene er blevet bare en anelse mere afdæmpede, efter Varanen er begyndt at gå sådan rigtigt. Men han synes stadig, det er en god idé at stå og hamre hovedet ind i badeværelsesdøren, mens jeg er i bad, og skrigeråbe "MOARHMOARHMOOOARRHRGH#&%€". Helt normalt (!)

tirsdag den 2. april 2013

Farvel ferie

Kan I huske dengang, påskeferien bare var den længste ferie evah?! Fridage i hobetal, der bare strakte sig ud i uendeligheden, hvor man kunne nå at lave alt det, man ikke har tid til i hverdagen. Og mere til?

Det var så dengang, man ikke havde børn. For jeg skal da lige hilse og sige, at 10 dage (ti dage, mand - det lyder faktisk af meget) ikke føles som ret meget mere end 10 minutter, når ligningen pludselig indeholder to reptiler. Og selv om jeg med min fornuft godt ved, at vi har haft fri i Rigtig Mange Dage, så føles det faktisk ikke som mere end et par dage siden, jeg var ved at køre Varanen ind i Den Nye Vuggestue. Og nu starter vi så forfra. Great (!)

Men okay. Vi har faktisk nået en del. Øglen har været i teateret med Farmor og set Hr. Skæg. Vi var i ZOO mandag (sammen med en trillion andre. Særdeles dumt at tage i ZOO a) midt på dagen, b) i påskeferien, c) når solen skinner, d) så kort tid efter Den Arktiske Ring er åbnet), og tirsdag kørte vi vestover til påskeferie hos Mårmor og Mårfar. Nogle husker måske indlægget fra sidste påskeferie, der kan have indeholdt en vis portion indebrændthed over konceptet Ferie Med Børn, men denne gang var det faktisk væsentligt mere afslappende. Måske fordi der 'kun' var to børn denne gang. Eller fordi reptilerne er blevet ældre? Eller fordi Venus var i det syvende hus og uden for kollisionskurs med Mars? Beats me, men faktum er, at det var tilnærmelsesvis afslappende. Hvilket i høj grad selvfølgelig også skyldtes Mårmor og Mårfars velvillighed til at tage over og kigge efter reptilerne, samt Varanens tilbøjelighed til at tage virkelig lange middagslure. Det endte rent faktisk med, at jeg fik arbejdet en del, og selv om det naturligvis ikke er det, ferien skal gå ud på, var det nu meget rart alligevel, eftersom jeg havde et ret stort efterslæb fra sidste uges indkøringshalløj.

Gøgler-Varanen

Men til trods for tilnærmelsesvis afslappethed, så var jeg alligevel så træt om aftenen, at jeg ikke engang orkede at drikke kaffe. Så er den gal! Nok engang må jeg nære næsegrus beundring for enlige mødre, der praktiserer det der med at være alene med børnene ikke bare tre dage i en påskeferie, men mere eller mindre hver eneste dag!

I virkeligheden lavede vi ingenting, jeg kunne blive træt af. Forlod kun huset og varmen foran pejsen, når reptilerne skulle ud og lege, og/eller Varanen skulle trilles i søvn i barnevognen. Vi spiste store mængder slik og chokolade, lagde puslespil, malede papir-påskeæg, så Ramasjang, læste bøger - og så trimmede jeg Varanen. Der er blevet så stor og - på bedste Pinocchio-vis - en rigtig dreng af det. Nuårh.

Borte, borte

- tit tiiiit! 

HDD sluttede sig til selskabet fredag, og lørdag drog vi hjemover. Hvor jeg kunne beskue Projekt Køkken, som HDD havde knoklet med i vores fravær. Det bliver så godt! Lørdag og søndag fik jeg has på væggene (til trods for Parkinsonhænder er jeg blevet betroet væggene og har således både mørtlet, pudset, slebet, grundet, malet og malet igen. Hva'ba'?!), og søndag aften kom der hylder op. Nu mangler vi 'bare' noget indmad til nogle af skabene, et par bordplader og en vask. Særligt sidstnævnte er temmelig væsentlig, hvis man spørger mig, men vi når det nok. Og når det er færdig, kommer jeg til at billedspamme for vildt. Bare så I ved det.

Vi har også besøgt gode venner i deres nye hus i En Anden Forstad, og på feriens sidste dag fik vi besøg af reptilernes kusiner fra Islands Brygge plus deres familie, samt Troldemor. Vejret viste sig fra sin bedste side, så der var al mulig god grund til at prøvesidde de nye havemøbler, trille æg, finde påskeæg og sige 'ahhhh! Nu er det forår!' en hel masse gange. Og selv om Øglen fra morgenstunden havde bedyret, at hun overhovedet ikke gad have besøg af Troldemor, gik det jo så fint alligevel.

Dyb, dyb koncentration, mens æggene males

Endnu dybere koncentration her. Sååå dygtig - lige indtil han gokkede det ned i bordet, nødtørftigt pillede skallen af og tog en stor bid. Så meget for dén æggetrilning

Gang i legen på fredeligste vis

Og nu - nu er det så hverdag igen. Øglen gider ikke i børnehave, og jeg kan sådan set godt forstå hende. Men da hun fik lov at tage sit nye 'fodboldstøj' på derover, gik det hele jo alligevel. Ved ikke helt, hvad der sker med besættelsen af fodboldtøj for tiden. I forrige uge fik hun på magisk vis overtalt HDD og jeg til at gå ned i det lokale center (proviiiiiiiins!) og købe en 'fodboldstrøje' til hende (jeg nægtede dog at betale 400,- for et sæt landsholdstøj og holdt stædigt fast i, at hun skulle have noget fra udsalgshylden. Sejr. Eller noget...), og da Mårmor og jeg var nede og handle i påsken, købte jeg frivilligt Føtex' version af landsholdstøjet, formedelst 90 kroner. Dét gjorde lykke! Og sparede mig for en del vasketøj, eftersom Øglen nægtede at gå i andet hele ferien.

Jeg forudser, at det bliver svært at komme op i gear igen, men jeg må trøste mig med, at det snart er weekend. Og at HDD og jeg skal til koncert på lørdag. Yay - kærestetid.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...