fredag den 12. juli 2013

Siden sidst

... Ja, siden sidst, såehm ... Såehm ... Så ved jeg sgu' egentlig ikke lige, hvad der er sket. Ud over, at jeg har arbejdet på at få nedbragt arbejdsbunkerne, så jeg ikke er fuldstændig stress-rallende, når nu Varanen skal være hjemme i næste uge pga. vuggestue-sommerferie. Og så jeg desuden er klar til at holde ferie ved udgangen af næste uge. Fire uger, Mulle. Jeg siger det bare!

Nåh ja, det - og så, at HDD har lammet sin ene hånd delvist. Sådan i bogstaveligste forstand. Med det resultat, at han er helt alvorligt løs i det ene håndled, render rundt med en skinne og ikke kan gribe om noget som helst. Det har den kedelige effekt (for ham), at han har lidt svært ved at arbejde sådan 100 procent igennem på job, ligesom de allestedsnærværende huslige projekter må udsættes på ubestemt tid. Og for mig betyder det, at det der med hjælp til opvask, læggen tøj sammen og deslige også har lange udsigter. For ikke at tale om, hvem det er, der bliver nødt til at klapse myg (småsataner.dk) og hvad man nu ellers har brug for to hænder til (alt, kan jeg betro jer).

Så vi er begge lidt trætte af den delvise lammelse. Selv om jeg - fordi jeg er så sød og rummelig, ahem - trods alt har givet HDD lov til at være mest træt af den. Det har stået på siden mandag aften, og endnu er vi på det stadie, hvor vi griner lidt af det. Fordi det er så absurd. Hvis der ikke er bedring om en uge eller to, kan det godt være, at de fjollede grin så småt begynder at falme, men indtil da holder vi os muntre.

Et stk. hånd i moderigtig sort skinne

Hvordan det skete, spørger I? Det var så her, jeg (og måske i særdeleshed HDD) rigtig gerne ville give jer en sej "Dengang jeg var i 'Nam"-historie, men ligesom med Jarlen, der kradsede af på bowlingbanen, så er den her historie ikke specielt street. For HDD præsterede simpelthen at lamme sin hånd ved at putte Varanen.

Vi kører stadig groundhog-putninger, så for at dulme Varanens råweri (og vores ører), satte HDD sig ind ved siden af tremmesengen og stak Varanen en hånd (den nu delvist lammede), han kunne holde i. Ved at holde en arm hen over tremmerne, mens man selv sidder i den tilstødende gyngestol, går der ikke ret lang tid, før ens arm begynder at sove (jeg taler af erfaring). Det er ubehageligt, så jeg holder det som regel ikke ud i mere end et par minutter. Men HDD udstod det i en hel halv time, hvor han sad stille som en ninja med snurrende arm og hånd. Og det var så dét, der udløste det. For den akavede stilling fik klemt en af de to store nerver til hånden af, og det udløser tilsyneladende noget lamhed. Indtil nerven har groet sig selv stor og stærk igen. Hvilket kan tage op til EN MÅNED! Eller - som ergoterapeuten på skadestuen, hvor HDD blev sendt hen efter en skinne (!), sagde: "Det er ikke alle, der kommer sig overhovedet". (Tak for opmuntringen, ergo-type!)

Indtil det modsatte er bevist, satser vi dog på, at HDD snart er i fuldt vigør med begge hænder igen. Og skal man udlede noget som helst positivt af historien, er det, at Varanen faldt i søvn ...

Nu lurer weekenden lige om hjørnet, og HDD har allerede taget forskud på glæderne ved at købe en ny bil. Det har han lige ringet hjem og fortalt. For man kan nemlig godt køre bil - og købe en ny - med lidelsen "Saturday night palsy". Åbenbart. Så Familieslæden er snart en saga blot. Spændende-schmændende. Personligt interesserer jeg mig ikke så meget for biler og er bare glad for at have noget, der ikke tilhører Movia, som kan fragte mig fra A til B, men det bliver da meget rart med en bil, der ikke konstant spiller russisk reparationsroulette. Og måske - men kun måske - kan der blive råd til en lillebitte bil til mig, som jeg kan bruge, når jeg skal ud til kunder og dermed slipper for at bruge alt for lang tid i busser og - hvad vigtigere er - undgår at få ekstraordinært højt blodtryk over det såååååøh smarte Rejsekort. #pffffffft

Men inden den nye bil kommer hjem, og inden vi eventuelt og måske og engang skal have en lillebitte ekstrabil, så var det den der weekend, vi kom fra. Hvor den står på 90 års fødselsdag (en rigtig en af slagsen - ikke den der i sort-hvid fra nytårsaften), der skal tilbringes i smukke omgivelser med skønne mennesker. Like!

God weekend til jer alle. Med eller uden fuld førlighed, så skinner solen, og det bliver den ved med hele weekenden. Blev der sagt.

mandag den 8. juli 2013

Potpourri

Weekenden er kommet og gået, og der er sket så meget - og samtidig så lidt - at det her beklageligvis bliver endnu et af den slags indlæg, der vil det hele. Bær over med mig.

Den afslappede weekend-stemning indfandt sig fredag aften, hvor jeg havde børnefri og derfor drog til storbyen for at mødes med søde AC. Vejret viste sig også i fredags fra den sommerlige side, så vi lagde ud med en øl på en fortovscafé og fortsatte til nyåbnede Manzel, hvor den stod på mex mez (tapas) og cocktails. Og hvilke cocktails! Nu ved jeg godt, at der går lang tid imellem, jeg kommer ud, men jeg siger jer, de var gode. Særligt den mojito-lignende med granatæble fik en stor stjerne i min bog.

Granatæble-cocktail. Nammenam

Mez mez. Nammenam igen

Restauranten ligger i en kælder og er indrettet varmt, hyggeligt og hjemligt. Blandet med über-chikt, naturligvis. Jeg skulle lige abstrahere fra, at den ligger i de selvsamme lokaler, hvor jeg i sin tid har spist min del af kedelige kantinesalater som studentermedhjælper i Undervisningsministeriet, men eftersom der ikke var lilla plexiglas for vinduerne dengang, endsige tunge velourgardiner og bløde sofaer, så gik det nemt nok endda.

Maden var dejlig, og betjeningen meget opmærksom. Ejeren selv var henne og hilse på, og man fik vitterligt fornemmelsen af, at man var på besøg i nogens meget store hjem. Der var lige lidt meget forvirring ang. nogle ekstra ting, vi forsøgte at bestille (faktisk viste det sig så vanskeligt, at vi endte med at droppe det), men det var småting i det store billede. Og eftersom restauranten kun har været åben en uges tid, er der håb om, at de kommer efter det, de søde og forvirrede tjenere.

AC og jeg sluttede en hyggeligt aften af med en kaffe på Kultorvet, og personligt nød jeg at være tilbage i Kbh for en stund. Selv om jeg ikke havde det fjerneste imod at skulle hjem til forstaden igen. Det ville da være dejligt, om Den Nye By lå lidt tættere på, så det var nemmere at komme til og fra, men det kan da i det mindste lade sig gøre at komme dertil direkte med bus. Så længere væk ligger den heller ikke.

Lørdag stod den på Cirkus Summarum for Øglen. Den oprindelige plan var, at vi alle fire skulle tage ud på 10-øren, og så skulle enten HDD eller jeg blive ude på pladsen med Varanen og lege, indtil han skulle sove. Men eftersom det havde været endnu en groundhog-putning for Varanen fredag (aldrigALDRIG sms hjem for en update, når du er ude, og din bedre halvdel ikke føler nogen synderlig trang til at sende usande "Alt er godt"-beskeder retur. Jeg siger det bare), besluttede jeg, at han (og jeg) ikke skulle med lørdag. For der sker tilsyneladende rigtig meget med ham rent udviklingsmæssigt lige nu, og når han har så svært ved at falde ned efter en almindelig dag i vuggestue, syntes jeg ikke, han behøvede at blive udsat for gak og gøgl (og en masse køren i bil) oven i hatten. Så HDD og Øglen tog af sted og fik så en ordentlig portion far-/datter-tid.

Kampen mod ærten

De var væk i næsten seks timer, og i den tid nåede Varanen og jeg både et bad, en gåtur med den nye klapvogn (som er fin, men jeg savner nu stadig at kunne bruge Emmaljungaen!), en cykeltur ned efter bleer (og en detour ind i et område af byen, hvor jeg ikke har været før, men hvor jeg helt klart skal til at hænge noget mere ud. Skov, marker, et bette slot og mere skov - what's not to like?!) og leg i haven. Og så verdens længste skraber til Varanen, hvor jeg nåede at ligge på havesofaen, læse chicklit, rydde op i køkkenet, ordne og sortere alt Varanens tøj, ligge lidt mere på sofaen og generelt bare dase.

Øglen var intet mindre end lykkelig, da hun og HDD kom retur, og resten af dagen stod munden jo ikke stille på hende. Jeg er blevet indviet i alle facetter af Cirkus Summarum, og hun var så begejstret, at hun næsten ikke kunne stå stille. Jeg elsker den der barnlige begejstring! Øglen havde en pruttepude med hjem, og apropos barnlig begejstring, så er det da også fascinerende, hvor meget sjov sådan en kan lave. Øglen og Varanen havde i hvert fald viel spass ud af den resten af dagen. Pudsigt, som pruttelyde åbenbart bare er sjove. Særligt, hvis man er børn på 4 og 1,5. Og en mand på 34.

"Se os, mor! Vi sidder og er søde!"

Nabobørnene kom ind og legede efter aftensmaden, og deres far fulgte efter med en flaske rosé. Det skal ingen høre noget for. Og da nabomor kom hjem, fik hun lige et glas med, inden det var sengetid for småfolkene. Ren idyl i forstaden.

Spritny legeplads. Som er meget pæn, men ikke særlig sjov. Overhovedet, faktisk

Søndag stod på løbetur, mere afslapning, en tur på loppemarked for mit og Varanens vedkommende, og en rengøring af bilen for Øglens og HDDs vedkommende. Desuden lidt fri leg på Den Nye Bys nye legepladser, og ellers bare dasen i haven. Gæster til aftensmad, som selv havde maden med #win, og så var weekenden efterhånden også brugt helt og aldeles op. Nu er den sidste uge inden Varanens ferie så skudt i gang, og om to uger følger Øglen, HDD og jeg efter rent ferie-wise. (Og jaja, vi skal nok finde noget pasning til Varanen næste uge - han skal ikke holde ferie alene). Det er lige til at overskue, og jeg må indrømme, at jeg glæder mig som en lille dreng. Ferie, mand! Sweeeeet!

fredag den 5. juli 2013

Mywwer!

Som opfølger på Groundhog day i går (som jeg ikke kan linke til via telefonen), kan jeg berette, at det var en meget munter (omend lidt groggy) Varan, der vågnede ved 7.30-tiden her til morgen. Søvn gør underværker!

Og så skylder jeg også at sige, at "lor(t)!" ikke var Varanens eneste nye ord i går. For da han så en myre i badeværelset, råbte han lykkeligt "MYWWER!", før han kvaste den med sine små, nysgerrige fingre. Et ord, han vil finde rig anvendelse for weekenden over, er der noget, der kunne tyde på, eftersom hele myrens slægt er kommet rejsende hen over natten for at hævne Mywwer. (Suuuuuk - nogle tips til effektiv udrydning af sådan nogle?)

Nu: Ud og se med Movia. Så DSB. Og SÅ arbejde. Og drikke kaffe ...


- Postet fra mini-Padden

Follow my blog with Bloglovin

torsdag den 4. juli 2013

Groundhog day

... For Varanen, lader det til. Og nu efterhånden også os andre, eftersom nævnte Varan er mange timer over sin sengetid. Og temmelig uglad omkring det.

From og rosenduftende. Men ak - idyllen brast et par timer senere

Men når man ikke engang er to år gammel, sucks det åbenbart big time at komme en tur til wannabe-storby i nabolaget efter vuggestue for at få en ny sommer-klapper (eftersom vores trofaste Emmaljunga Nitro forleden besluttede sig for at selvdestruere lige midt i indkørslen ved at smide det ene forhjul. Heldigvis kan man godt få et nyt - svenskerne skal bare lige bruge 7 uger på at lave det. Hvilket er helt forståeligt, eftersom det må være meget vanskeligt, når nu man har en barnevognsfabrik til formålet. Eller ... Vent lige lidt).

Derefter er det nederen (hvis man er Varanen), at man ikke må destruere en skobutik, hvor man er løbet ind udelukkende for at lave ballade, og sidenhen bliver man gevaldigt vred over ikke at måtte løbe hovedløst ud på trafikeret vej.

Aftentur med virkelig ked og træt vogn-fyld (og ny klapper)

Og prikken over i'et var så, at man skulle i seng efter leg og aftensmad. Ikke tale om, så der blev grædt og skreget i tre uendeligheder, og den lille stakkel kunne slet ikke falde til ro (hvornår er der i øvrigt nogen, der begår en tigerspringsbog om de 1-2-årige? For der sker altså også en ting eller to rent udviklingsmæssigt i det tidsrum, skulle jeg hilse og sige. Og hey - hvis nogen af jer derude vil skrive den, vil I så ikke godt love at lade være med at komme med så irriterende 'cases', som der er i den oprindelige tigerspringsbog?). Det blev faktisk så slemt - og var faktisk så synd for alle - at undertegnede til sidst tog ham med på længere vandretur i den nye klapper #skråplan. Hvilket tilsyneladende heller ikke var så populært. Til at begynde med, altså, for nu sover han. I tremmesengen, oven i købet (godt nok i sin jakke), da transmogrifningen fra klapper til tremmeseng mistænkeligt nok foregik temmelig fredeligt. (Skrid Nemesis).

Sødt sovende, netop ankommet hjem. Efter en times travetur 

Nu vil jeg tage mit løbetøj af igen og rent faktisk ærgre mig over, at jeg ikke kom ud at løbe min planlagte tur her til aften. Men trods alt ikke ærgre mig nok til, at jeg løber nu. Klokken 22 er for sent at løbe. Det har jeg selv bestemt.

Når alt kommer til alt, er det egentlig en meget velvalgt dag, Varanen har udset sig til at være dagen, hvor han råbte "lor(t)!" for første gang ...

----

Heldigvis har langt fra alt i dag været lort. Øglen og jeg har holdt fridag sammen, hygget med opgavebøger, karbad, nabodrengen og besøg af Øglens (og min) veninde fra gammel mødregruppe. Hygge med hygge på.

mandag den 1. juli 2013

Rester fra loppis (salg og en forespørgsel)

I forrige weekend var nabokonen (for det er jo det, hun teknisk set er - også selv om 'kone' får hende til at lyde, som om hun er en trind madamme iført forklæde med Atamon i lommen. Hvilket ikke kunne være længere fra sandheden) og jeg jo, som nævnt, på loppis. Det var en lang og begivenhedsrig dag, og der var godt gang i salget. Selv havde jeg ikke så meget med, men lidt blev det til, og det var da også overskuddet, der finansierede vores Tivoli-tur forleden.

Nabokonen - arj, lad os kalde hende nabodamen i stedet. Det lyder, alt andet lige, bare en anelse mindre sat - havde temmelig mange ting med. For nu at sige det pænt. Der var mange aftagere af hendes lækre sager (det var så nu, det kunne have været praktisk, hvis jeg havde brugt samme størrelse som hende, men det er ikke tilfældet. I denne sammenhæng er det i dén grad mig, der er den trinde, omend jeg ikke er kone), men ingen af os fik udsolgt. Sidst på dagen stod vi derfor og skulle overveje, hvad der skulle med retur, og hvad der måtte lade livet. Der var en del, der røg ud (og i den forbindelse må jeg lige udtrykke min retfærdige harme over, at der ikke var en genbrugscontainer inden for miles omkreds. Det, der røg ud, røg i de der 'alt, der ryger heri, bliver brændt eller presset sammen til atomer'-containere, som stod på parkeringspladsen. Heldigvis sad der en håndfuld aftagere bænket omkring containerne, så de bedste ting fik lov at overleve i en eller anden form. Men jeg siger det bare, Røde Kors, Kirkens Korshær og Co. - der ville være mulighed for en del nyt gammelt tøj i biksen, hvis I havde en container placeret i nærheden af de større loppemarkeder ...), men noget var simpelthen for godt til bare at smide i skraldespanden.

Og i den forbindelse blev jeg betroet en ret stor mængde af det fineste babytøj, som jeg lovede at pushe i mit netværk. Det er så her, I kommer ind i billedet, Blogland. Måske har I allerede set billedet på Instagram, men det tåler bestemt en gentagelse. Og så kan det jo også være, at der rent faktisk er nogen, der ikke er på IG.

Lillebitte og fint. Nåååårh


Det ligner én stor rodebunke, kan jeg godt se, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke lige orkede at stå og tage billeder af alle de über-nuttede outfits et for et. Er der nogen, der er interesserede, kan jeg godt tage flere billeder, men lige for nu, må et samlet billede kunne gøre det.

Alt på billedet er pigetøj (der er også drengetøj), primært i str. nyfødt (50-62). Enkelte ting i andre størrelser også - som fx den fine, gule Wheat-kjole, der ligger foldet sammen i højre hjørne af billedet. Det er tøj af rigtig god kvalitet og i god stand. På enkelte ting kan der forekomme en lille plet, men der er ingen tydelige pletter eller noget tøj med huller i, fx. Det er kun det bedste, der fik lov at overleve turen hjem fra loppis igen.



Så: Er du nybagt pigemor, eller en vordende en af slagsen (eller kender du en, der kender en?), og kunne du godt lige bruge nogle lækre pigesager, så er det her, det sker. Der er rigtig mange gode sager - holdt i farveskalaen hvid, råhvid, sand, grå og rosa (med enkelte afstikkere), og du skal få det til special price for you, my friend. Spread the word, m'kay?

**

Og så har jeg en lille forespørgsel. På noget, jeg gerne selv vil købe. Men fordi jeg er en ludfattig tekstforfatter, har jeg simpelthen ikke de knaster, det åbenbart koster. Så derfor tilspørger jeg jer, om der er nogen, der kender billigere alternativer til de hersens Gonge trædesten?

Billede lånt her - sig til, hvis jeg skal fjerne det, så gør jeg det fluks

Det er som om, jeg engang har hørt/set/læst/drømt, at man kunne (kan?) få noget lignende i IKEA, og der kan min pengepung bedre være med. Men er det bare noget, jeg tror? Og har Gonge i virkeligheden eneretten på taktile plastikdimser til at lege Jorden Er Giftig med? I ved så meget, Blogland - ved I ikke også noget om trædesten?

lørdag den 29. juni 2013

Lørdag-dag

Lørdag. Vi har været i Tivoli. Hvor nogen næsten OD'ede på hhv. slikkepind (Øglen), pandekager (os alle), is (Varanen) og candyfloss (Øglen - og Varanen fik allernådigst lov til at smage eftersom sådan en candyfloss jo nærmest er på størrelse med et barn). Og mine hjemmebagte grovboller og frugt i mundrette bidder så aldrig dagens lys. Før vi altså kom hjem og kunne dele noget af det med nabobørnene, der kom ind for at lege.

Tivoli-turen var fantastisk. Øglen fik et turpas og et ledsagerarmbånd (og lignede så en, der var på vej på Roskilde Festival) for første gang, så der var frit valg på alle forlystelseshylder. Til hendes aldersgruppe, naturligvis - som hendes forældre også turde komme med op i. Varanen fejrede ankomsten til Den Gamle Have med at falde i søvn, og imens fik Øglen prøvet lidt forskelligt. Og HDD og jeg fik kaffe at styrke os på. Det troede vi ville blive nødvendigt, men det var faktisk ikke tilfældet. Vi sender en tak til truende regnskyer for at afholde horderne fra at trampe gennem haven som tyrene i Pamplona. Iæsr fordi pågældende regnskyer først sådan rigtigt begyndte at spille med musklerne omkring det tidspunkt, hvor vi alligevel var på vej hjem.

Øgle på spring

Double trouble

Dagen forløb stille og roligt uden de store skærmydsler, og alle hyggede sig på grænsen til det overdrevne. (Storck-Riesen; I ringer bare, hvis I har brug for nogle nye ansigter til de der sukkersøde reklamer, I invaderer sendefladen med fra tid til anden, ikke?) Idyl med idyl på - måske lige bortset fra, da Varanen daskede så arrigt til sin pandekage i Pandekagehuset, at den fløj ud af hænderne på mig og ned på Øglen (som dog ikke led overlast). Hvorfor? Fordi den ikke var en is. Det blev den så rimelig hurtigt, kan jeg afsløre - vi var nemlig nogle, der havde ja-hatten på i dag.

Kaptajn Øgle

Det absolutte højdepunkt var, da Øglen højt oppe i luften fra sin flyvende søhest (som jeg holdt i luften ved at trampe i pedalerne, I might add) spottede Rasmus Klump på vej ned ad trapperne. Lige ved siden af forlystelsen. Sjældent har man set et barn komme så hurtigt ud af lågen (efter søhesten var blevet landet i god ro og mag), og sjældent har man set et barn, der så ukritisk kastede sig lige i favnen på ét stk. bjørn i smækbukser. Normalt er Øglen faktisk lidt forsigtig i det, men det betyder åbenbart ikke så meget, når det er selveste Rasmus Klump, der er tale om. Så Øglen blev krammet og aet og high five't, og hun var helt eksalteret. Varanen, der nærmest ikke havde opfattet, at Øglen var kommet spurtende lige forbi ham, fik så også øje på Rasmus Klump, og så var der endnu et barn, der blev krammet, trykket i hånden og klappet på hovedet. Det var ret tydeligt, at Varanen godt kunne kende Klump (længe leve Netflix), og han vidste slet ikke, hvilket ben han skulle stå på. Så da HDD fandt på at give ham en Klump-bamse fra butikken, var der jo ingen ende på hans lykke, og den er blevet kysset og krammet og sagt HEIIJ til temmelig mange gange i dag.

(Og i øvrigt glemte jeg et kort øjeblik alt om, hvor meget jeg i virkeligheden hader maskot-agtige bamser, der valser rundt i oversized kostumer og kigger ud af halsen. For når noget gør ens børn så befippede, eksalterede og ovenud lykkelige på én gang, så bliver man (jeg) åbenbart bare til en jublende mor, der kaster sig ukritisk over kameraet og smiler så stort, at det næsten er pinligt).

High five!

Goddag, hr. Klump

Hjemme igen blev der stenet, mens det regnede af, og bagefter var der fri leg i haven. Inkl. nabobørn. Ren forstadsidyl. Og når begge unger oven i købet sover før kl. 20, så er det her weekend-noget jo slet ikke så tosset endda.

Til slut får I lige nogle sæbeboblebilleder af Varanen. Som overhovedet ikke er fra i dag, men nu fandt jeg dem lige på kameraet, ing'?! Og de kunne lige så godt være fra i dag. Nå.




fredag den 28. juni 2013

Sproghjørnet - og om løst og fast og lidt af hvert

Det er ikke nogen hemmelighed, at Varanen er mere eller mindre altædende. KAGE er favoritten (han er vel ikke sin mors søn for ingenting), men generelt spiser han, hvad han kommer i nærheden af - som en anden, lille Pac-Man.

Det plejer dog at være fødevarer, han kyler indenbords (og i uopmærksomme sjældne tilfælde et armbånd eller en bænkebider), men jeg er så småt begyndt at have ham mistænkt for at have ædt en ordbog, sidst jeg kiggede væk. En noget omskrevet ordbog, javist, men alligevel ...

Inden for den seneste uge har sproget nemlig taget fart med en hastighed, så det er svært at følge med. Også selv om det stadig er langt fra alle ord, vi forældre forstår. "FIRE" (som i "This girl is on fire") bliver fx brugt en del, og vi aner ikke, hvad det betyder. Men det er åbenbart vores lod at få børn, der bruger uforståelige tostavelsers-ord flittigt. Derudover flyder der ord og lyde fra ham i en lind strøm, som ingen fatter. Overhovedet. Men det er meget sødt, når han står helt koncentreret med lynende øjne og helt tydeligt forsøger at overbringe et budskab, mens det eneste, jeg/vi hører er "Dub-bi-du-bi-dap-dop-prrrrrr" og "dop-pi-trrrrrhhhzcx-ti-top-dop-DAP!"

Af de (for os) forståelige ord har vi "fhlyver", "baijje" (bolle), "VAIJ!" (vand - og det skal helst råbes, åbenbart), "schto:h!" (stol), "bor!" (bord eller bor, alt efter konteksten), "fuuh!" (fugl), og så videre.

"Dy-nah" er den optimerede udgave af "Dyyyyn!", som betyder dyne, og som er blevet brugt flittigt gennem længere tid. Gerne sammen med yndlings-Gågge - det er jo nærmest et sæt, dynen og dukken.

Og så er der de ord, der er helt klokkeklare, og hvor ingen - selv ikke den allermest tunghøre og/eller verdens mest ikke-børnekendende person overhovedet - ville være i tvivl. Det drejer sig, naturligvis, om førnævnte KAGE. Og så om NEJ, JA, HEIIIIJ og HEJ-HEIIIIIJ. (Og ja, alle ordene skal helst råbes).

Så der er nok af ord at forholde sig til her i hytten for tiden. Det er en fantastisk udvikling at være vidende til - og en anelse trættende fra tid til anden. Særligt for Varanen, der virkelig ikke synes, det er sjovt ikke at blive forstået. Hvilket jo er forståeligt (tøhø) nok, så vi gør alle vores bedste. Men når han i ren og skær arrigskab over, at ingen har forstået hans kantonesiske tirader, begynder at kaste med ting eller skrige, så lukker sproghjørnet, og timen fortsætter en anden god gang.

Varanen har opdaget, at det vrimler med skovjordbær (BÅRBA!) i indkørslen. Koncentrationen er stor

Nu er det snart weekend, og den står på rendyrket hygge. Tivoli i morgen (skal jo bruge overskuddet fra sidste weekends loppis på et eller andet), kaffe med den gamle mødregruppe på søndag og en legeaftale hos en af Øglens veninder søndag. Og sushi søndag aften, for det syntes Øglen "kunne være så hyggeligt". Måske der oven i købet bliver tid til den løbetur, jeg burde være på lige nu, men som jeg har fravalgt til ære for en kop kaffe og den artikel, jeg efter et par dage har erkendt, nok ikke skriver sig selv alligevel. Til trods for mit håb om det modsatte. Nåhja, og så lidt blogging, selvfølgelig. Det skal der også være plads til.

Måske der også bliver lidt tid i weekenden til at ligge i vores nyanskaffede udesofa? Her fra forleden, hvor jeg lige stjal mig til 10 minutter inden puttetid

Reptilerne synes også, sofaen er et hit. Her med fænomenet 'tirsdags-is'

Jeg burde måske have forudset, at der ikke kom mange artikler ud af at drikke kaffe i timevis med den søde Stine i går, men til gengæld var det hyggeligt, og det er altid dejligt at løbe ind i en 'lidelsesfælle' på den selvstændige front. Står det til mig, var det i hvert fald ikke vores sidste kop kaffe ...

Og NU er det nu, jeg lukker og slukker for denne her blogpost. Som sandt for dyden er lang og rodet nok allerede. Så skal jeg bare liiiiige hænge vasketøj op og redde de røde jordbær fra vores lorteirriterende skader, og SÅ skal der arbejdes!

God weekend til jer alle!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...