fredag den 8. november 2013

Morgenmadsbog

For en uge siden nævnte jeg, at vi har indført konceptet "Morgenmadsbogen" herhjemme. Det kører vi stadig - med så stor succes, at jeg nu synes, det skal have sit helt eget indlæg.

Der er i virkeligheden ikke så mange ben i det - det er 'bare' en historie (eller to) ved morgenbordet, men det funker. Begge reptiler går op i det med liv og sjæl, og der bliver lyttet med store øjne, når vi læser. De skiftes til at bestemme, hvilken bog/historie vi skal læse, og selv om vi kun er på dag 10 eller deromkring i 'projektet', tegner der sig allerede nu et helt tydeligt billede af favoritbogen.


Øglen fik bogen i 2-års fødselsdagsgave af sin farfar og bedstemor, og vi har læst den omkring en trilliard gange, tror jeg. Den gik imidlertid lidt i glemmebogen, i takt med at hun blev større, og at vi flyttede til Den Nordlige Provinsby. Førhen læste vi primært om aftenen, og dér er det nu Find Holger-bøger og Flunkerne, der hitter hos hende.

Varanen har alle dage været glad for bøger, men det er først inden for den seneste måned eller to, han kan koncentrere sig om rent faktisk at lytte til en historie. Hidtil har vi mest gjort os i store billedbøger, hvor vi har talt om, hvad vi ser. Nu sluger han stort set alle historier, man gider læse for ham. Peter Pedal og storesøsters "Holger. Finde"-bøger er store hit om eftermiddagen, når vi sidder i sofaen.

Forleden fandt jeg så Historier for de meget små frem igen. Fra et bjerg af puds-dækkede bøger på Øglens værelse (som i øvrigt bliver finere og finere. Og måske en dag bliver helt færdigt). Det var jo den rene nostalgi at læse historierne igen, og så var det fascinerende, at Varanen elsker dem nøjagtigt lige så højt, som Øglen gjorde. Han vil læse dem igen og igen, men hvor Øglen var lidt bange for 'Nikolaj er mørkeræd', synes Varanen, at det er det fedeste. Og vil se på de mørke billeder af løven under sengen, uhyret i skabet og ikke mindst "Pøøøøgelset" (sagt med 'uhyggelig', skælvende Varan-røst) bag gardinet konstant.

Øglen synes også, at historierne er hyggelige, og hun vil gerne høre dem til morgenmaden, men hun gider ikke, som Varanen, at høre dem tre gange lige i rap. Forståeligt nok. Men. Er der nogle af jer, der har en 2-årig, der er glad for fine billeder af dyr og små, søde historier, så kan jeg altså varmt anbefale jer denne bog. Og nej - det er ikke spons eller noget som helst. Det er bare en anbefaling af en bog, vi har været - og er - meget meget glade for. Og af "Marenmadsbåw"-konceptet, hvis tiden om morgenen ellers rækker til det. Det er nemlig også temmelig hyggeligt for de voksne.

torsdag den 7. november 2013

Kaffe!!!

Jeg tænkte på det så sent som i går - at jeg da skulle skrive et indlæg om, hvor godt det går med Varanens søvn. Og putning især, hvor vi i løbet af de sidste par dage er kommet ind i en rigtig god rytme. Efter talrige tirader om, hvor dårligt/lidt han sov, synes jeg jo kun, at det er rimeligt, hvis jeg også fortæller, når det går godt.

Jeg nåede så ikke lige at skrive indlægget i går. Fordi HDD og jeg skulle til Marie Key-koncert i Vega (og ja, det var verdens fedeste koncert evah! Med awesome-sovs og Simon Kvamm på, tak fordi I spurgte). Derfor ville det jo være på sin plads at skrive indlægget nu. Eller hvad?


Men nej. For Nemesis (det svin) er jo med overalt, og det er tilsyneladende nok bare at TÆNKE på at skrive et indlæg om Den Gode Søvn. Så kommer han og nakker dig. Og det var lige, hvad han gjorde i nat. Problemfri putning til trods, vågnede Varanen med et hyl omkring kvart over midnat (så altså et kvarters tid efter, jeg var kommet i seng) og forlangte søvndrukkent at komme op. Nixbix, sagde Onde Mor og lagde sig på gulvet som sædvanligt, når Varanen er urolig om natten. Det hjalp så bare ikke i nat overhovedet. Der blev moslet og regeret, råbt på MÅÅHRENMAD, båw og TÆNDE LYS, og da han ikke havde succes med det, begyndte han da bare at skrige. Højt. På Jeg vækker resten af familien-måden.

Efter mange forsøg på at dæmpe ham (og nej, han kunne ikke komme med ind i vores seng, for der sover Øglen på tredje måned takket være vandskaden) kapitulerede jeg og tog ham med ind i stuen. Hvor jeg håbede, han kunne slumre lidt til de sovende Ramasjang-figurer. Det kunne han ikke. Men han kunne godt sidde stille. Og hive mig gentagne gange i næsen og forlange, at "MOR SIDDE OP!" Det stoppede med at være sjovt efter halvanden time, hvor jeg bugserede ham i seng igen. Med dødtræt skrigehulken til følge. Og da intet, jeg gjorde, virkede, måtte jeg jo hidkalde HDD. Som lykkedes med projektet på et eller andet tidspunkt, hvor jeg var skredet til drømmeland.


- billedet er (desværre) ikke fra i nat.

Så vi var alle noget trætte i masken i morges, og at håndværkerne troppede op klokken 7 som vanligt, og at jeg skulle være ude af døren klokken 7.15 sharp, bidrog ikke just til morgenstemningen. Men vi nåede det. Eller - det tror jeg da; Efterlod HDD med to semi-påklædte børn og ilede mod bussen.

Turen gik nemlig til Hillerød i dag. Til en freelance-opgave hos god, fast kunde, der er leveringsdygtige i mange forskellige opgaver. Den i dag viste sig så bare at være enormt teknisk tung og fyldt med ting, jeg intet ved om. Så lagt oven i, at jeg kun har sovet små 4 timer i nat, var det sgu lidt op ad bakke. Men det gik, og nu er jeg på vej hjemad med det offentlige, der synes, det vil bruge tre kvarter på at fragte mig 18 km. Men så kan jeg lære ikke at bosætte mig langt fra en S-togslinje.

Jeg skal hente ungerne, der har haft glæden af at have en ret lang dag i deres respektive institutioner, og eftersom i hvert fald en af dem har sovet virkelig dårligt i nat (ja, Varan, det er dig, jeg mener), skal de nok blive en fest at hænge ud med. Så jeg tænker kaffe, når jeg kommer hjem. I massevis. Og så håber jeg bare at vågne lidt op, så vi kan få nogle tilnærmelsesvist hyggelige timer før puttetid. Og så jeg er frisk nok til at snuppe et afsnit eller to af min nye yndlingsserie Once Upon A Time ...


- Postet fra mini-Padden

onsdag den 6. november 2013

Den farlige dreng

(Nej - det er ikke Varanen. Selv om hans temperament fra tid til anden godt kunne kvalificere til den overskrift).

For nogen tid siden blev jeg tilbudt at anmelde den franske bestseller Den Farlige Dreng, og jeg gik spændt i gang med den. Teaseren på bagsiden lød spændende, og selv om jeg ikke læser så meget for tiden (og har gjort det i de seneste to fire år), glædede jeg mig til at gå i kast med den.

Bogen er skrevet af - og handler om - Boris Cyrulnik, der blot var seks år under Anden Verdenskrig, da det for alvor gik op for ham, at han var anderledes. At han blev betragtet som farlig af og for sine omgivelser. Alligevel lykkedes det ham ved hjælp af kløgt (og held og en håndfuld gode mennesker) at klare sig gennem krigen og slippe om ikke helskindet, så levende ud på den anden side. I dag er han en anerkendt fransk psykiater.

Billedet er hapset ovre hos AB. Kunne simpelthen ikke finde det, jeg selv har taget

Bogen er en erindringsbog, der er krydret med Cyrulniks reflekteren over begrebet erindringer og menneskets evne til at omskrive i virkeligheden i forhold til de efterfølgende erfaringer og begrebsverdener.

Hele den faglige og analytiske vinkel er givetvis meget interessant, men samtidig er den virkelig akademisk. Og - måske fordi det er længe siden, jeg sidst har læst en 'klog bog', måske fordi jeg er skadet af mange års studier, hvem ved?! - så er jeg ikke så god til at holde min opmærksomhed fanget omkring den type bøger.

Derfor må jeg med skam i livet indrømme, at jeg ikke har fået den læst færdig. Og jeg kommer formentlig heller ikke til det. Men hvis den en dag udkommer uden den tilbageskuende, reflekterende del, skal jeg være den første til at købe den. Den historie synes jeg nemlig er både relevant, vedkommende og rørende.

- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 5. november 2013

Kan I huske tungen?

De virkelig dedikerede læsere kan måske huske, at Varanen, dengang han blot var to måneder gammel, fik at vide af en sunder, at hans tungebånd var lidt kort. Det gav anledning til en masse spekulationer fra min side, og jeg gik endda så vidt som til at få ham tjekket af en øre-, næse-, halslæge. Som konkluderede, at ja - tungebåndet var lidt kort, men da det hverken så ud til at genere Varanen eller påvirke hans evne til at spise, så kunne man da godt klippe det. Men man kunne også godt lade være.

Så jeg lod være. Og Varanen har klaret sig glimrende med sit korte tungebånd. Han taler fint, han spiser fint, og han har endda lært sig selv en måde, hvorpå han kan række tunge. Så meget som det nu kan lade sig gøre, når han ikke kan få tungespidsen ud af munden.

Til 2-års-undersøgelsen spurgte jeg sådan lidt henkastet til tungen, nu vi alligevel var der. Bare for at høre lægens mening. Til trods for hans manglende erfaring med småbørn fik han kigget Varanen i munden og konstateret, at jo, tungebåndet var lidt kort. Og at han da egentlig syntes, at vi skulle have en børnelæges vurdering. Så jeg kom af sted med nummeret til en højt lovprist børnelæge i Større By Pænt Langt Væk (og Varanen naturligvis), og sidste torsdag havde vi så en tid dér.

Varanen fattede ikke en krone af, at vi først skulle aflevere Øglen og så "KØRE TUR!", som han henrykt råbte, men han elskede det. Og da vi var fremme, og han så venteværelset, der bugnede af fremmed legetøj, nærmest kastede han sig over det og legede og legede. Da lægen kom, var han tilbøjelig til at følge efter hende alene (skal lige have en snak med ham om tillid til fremmede), men både HDD og jeg fik allernådigst lov til at komme med. Til et kvarters samtale mellem Varanen og børnelægen. Hvor de talte om puslespil, "Mårfars bil" (som ifølge Varanen er gul med orange ildstriber på siden), Bamse og Kylling og "And", og alt muligt andet.

Det er ham her, det handler om. Den kartoffelskrællende Varan

Da de var færdige med at sludre, var børnelægens dom, at ja, hans tungebånd er stramt. Og at det bør blive klippet. Ikke så meget på grund af hans tale, som hun synes, lyder fin, men fordi det ender med at blive bøvlet for ham fremover. Får han fx en karamel speltkerne til at sidde fast i tænderne, vil han ikke kunne få den ud med tungen, som det er nu, sagde hun. Plus at han kan risikere at blive drillet, hvis han ikke kan række tunge. (Han kan selvfølgelig også risikere at blive drillet, hvis han ikke har det samme tøj som de andre, hvis de andre synes, at han har et mærkeligt navn, hvis han har ost med i madpakken og alt muligt andet, som nådesløse børn nu kan finde på at mobbe med. Så et klippet tungebånd er jo ikke nogen garanti for noget som helst, men ikke desto mindre synes vi, at det skal gøres).

Så om 14 dage skal min lille, bløde dreng klippes i. Han bliver bedøvet kortvarigt, og ifølge børnelægen tager selve indgrebet max. 5 sekunder. Det bliver altså en hurtig omgang. Og det er dét, jeg bliver ved med at fortælle mig selv, når jeg kommer til at tænke over det og er ved at gå i selvsving over, at nogen skal klippe i mit barn og gøre ham ked af det. Præmien for ham bliver så - ud over at han pludselig kan række tunge - at han formentlig skal være på flydende kost i et døgns tid. Og her har jeg bestemt, at 'flydende' kan oversættes til 'lige så meget is, du kan spise, lille skat'. (Og ja, jeg er sådan en, der også trøster med mad. Shame on me!)

Varanen er endnu lykkeligt uvidende om, hvad der venter ham og hans lille tunge. Selv om han var helt med på, at "Læ-Ø" skulle kigge på hans "Tunnnng". Generelt er han faktisk ret vild med læger og undersøgelser - lad os se, om tungeklipningen får lavet om på det ...

fredag den 1. november 2013

Kødpander og urinlys

Spændende at se, om der kommer et par perv-besøg fra Google med den overskrift. I hope not!

Her har I mig tilbage. Lige nu på et lillebitte ophold i arbejdsorkanens øje, hvor der både er tid til at lave en ordentlig kop kaffe, hænge blåplettet (tak til nyt håndklæde) vasketøj til tørre og skrive et blogindlæg. Ahhh. Så giver det selvstændige pludselig lidt mere mening. Det her er jo både sjovt og hyggeligt - og knap så stressende som når jeg sidder limet til computeren hele dagen og kaster mig over den igen i det sekund, reptilerne er i drømmeland.

Der er stadig pæne håndværkere in da house, så dette er ikke det første i rækken af håndværker- og forsikringsløse blogindlæg. Beklager. Men we're getting there, for det skrider i dén grad fremad. Og med lidt held får vi støbt mega-hullet i entréen i næste uge. Wheeee. (Ja, man bliver glad for de små ting, her i Vandskadeland).

Lille billede - stort hul. Ned til den bare jord. Koldt. Og ret beskidt.

HDD har fødselsdag i dag. Det blev fejret så meget, som man nu kan fejre noget klokken 7 om morgenen med trætte reptiler og håndværkere over det hele. Men der var gaver, det efterhånden traditionelle fødselsdagstog, som Øglen fik som spæd, og urinlys. Som ikke er noget spor kinky (bare skrid igen, fæle Google-besøgende - der er ikke noget for jer her!), men blot Varanens måde at sige 'stearinlys' på. Vi bør nok arbejde lidt på udtalen på sigt, men lige nu muntrer vi os meget over det. (Nej, man skulle ikke tro, vi begge er 35 nu. Men ... Ja ... Altså. Det er sjovt, jo!). Og mht. fødselsdagsfejring, så tager vi det op igen i aften med hamburgerryg og flødekartofler - så er det dæleme weekend i provinsen!

Bliver man mon nogensinde for gammel til et fødselsdags(op)tog med dyr, tal og lys?

Kødpanden har egentlig ikke spillet nogen rolle (endnu) i dag, men dagen er stadig ung. Heller ikke her er der tale om noget suspekt - blot endnu en lille talefejl. Som vel nærmere er "Kø! Pande!", men "Kødpande" lyder sjovere. Og betyder såmænd bare "Kys på panden" - en favoritdisciplin for tiden hos den bette Varan.

Han snakker og snakker og snakker, den bette. Til alle, der gider høre på ham. Om alt mellem himmel og jord, men allerhelst om Mårmor og Mårfar. Og "Kæbbu" - hunden, hvis rigtige navn han forlængst har lært at udtale, men som nostalgiske Du Bliver Alt For Hurtigt Stor-mor stædigt overhører. Han er "TO ÅHR", og næste gang bliver han "ÅTTE!", hvis man skulle finde på at spørge. Han synger og danser, og jeg tror, det er den helt rigtige beslutning, at han skal til at gå til rytmik nu. Sammen med HDD, fordi det er på samme tid som Øglens dansetime, og jeg endnu ikke har lært at være to steder på én gang. HDD er ikke så sikker på rigtigheden i beslutningen, men han må bare bide pinligheden i sig og tosse rundt med de andre forældre, må han.

Når han vågner om morgenen - klokken alt, alt for tidligt - bruger han alle sine ord på at kalde. Højt og insisterende, vekslende mellem "MOAAAAAHRR?", "MOAR-MOAR-MOAR-MOAR" og "Kom NU, moahr!" Aldrig far. Så mor står rætti tidligt op rætti tit for tiden, men så er det jo heldigt, at vi kan hygge med urinlys. Og vores nyeste påhit "Morgenmadsbogen", som har vist sig at være så stort et hit, at Varanen allerede kan sige "Marenmadsbåw", og Øglen spørger som noget af det første, når hun vågner, om vi ikke skal læse. Bogen handler ikke, som navnet ellers kunne indikere, om morgenmad. Og det er i øvrigt heller ikke bare én bog, men den bog, vi jeg har lyst til at læse (og som ikke er kilometerlang). Dejligt alternativ til "Sarsynet". Synes jeg. Reptilerne skal dog lige overbevises om, at det netop er et alternativ og ikke et supplement. Men det er stadig nyt, så de skal nok vænne sig til det. Ikke?

Han sover stadig i tremmeseng, og står det til mig, får han ikke tremmerne af, før han bliver 12. Heller ikke selv om han faktisk er blevet ret ok omkring putning (jinx!) - i hvert fald, hvis det er HDD, der putter. Mig forsøger han stadig at løbe om hjørner med, men jeg regner med, at han er afrettet omkring de 12 år.

Temperament har han stadig masser af, og han lader det gerne gå ud over Øglen, der skal tage sig i agt for løse næver. Selv om hun forbilledligt forsøger med det gode à la "Ikke slå, Varan - brug dine ord". I hvert fald nogle gange. I morges blev hun fx meget fortørnet over, at Varanen slog hende, for "Jeg slog kun ham én gang, mor! Og så slog han mig tilbage. TRE gange".

Men lige så fræk og temperamentsfuld Varanen er, lige så sød og kærlig er han også. Han elsker at holde i hånd og putte i sofaen (med mindre han fornemmer, at planen er at få ham til at sove). Han er høfligt og siger "Taaaaark!" til det meste - også når det er ham, der giver noget væk. Og så er han jo bare en lille bulderbasse, som er sprængfyldt af energi og humør - af den ene eller den anden slags.

Min lille store Varan!

torsdag den 24. oktober 2013

Kalder alle hestepiger (lyn-give away)

En gang hestepige, altid hestepige. Da jeg var 12, sparede min bedste veninde og jeg sammen til en hest. Eller, altså, til noget af en hest, men vi sparede trods alt så meget sammen ved ikke at spise slik (jeg kan jo godt, når der er noget, jeg virkelig vil!), pudse cykler, udføre pligter for familie og naboer, osv., at vores respektive familier kunne se, at vi mente det alvorligt (slet ikke ligesom dengang jeg troede, jeg ville have en tværfløjte og fik det. Og overhovedet ikke gad at spille på den). Derfor postede de det resterende beløb i den kastanjebrune uldtot, vi havde i flere år. Før jeg blev for høj til at ride på den og derfor fik en ny hest. Det var tider, kan jeg godt sige jer. Jeg lugtede godt nok altid lidt af hest og havde aldrig rigtig tid til at lege med de stakler veninder, der ikke kunne se lyset i heste (de gik til fodbold i stedet. Come on!), men det var fantastisk. Og hvis jeg lukker øjnene, kan jeg tydeligt se stalden, hvor hestene stod, et væld af tweens slæbende på halmballer, strigler og sadler og en ghettoblaster, der brølede Ace of Base's Wheel of fortune. Jowjow.


Der er således blevet brugt timer, dage og uger på de kræ, og jeg må nok erkende, at selv om det er meeeeget længe siden, mit heste-eventyr sluttede, så vil jeg altid have en lillebitte hestepige i maven.

Og hvad er derfor mere oplagt end at holde en hesterelateret give away? Det bliver en lynhurtig en af slagsen - jeg udtrækker nemlig en vinder i morgen, fredag, klokken 12, så spids ørerne og fingrene og listen up.

Præmien er to billetter til gallapremieren på en vaskeægte historie om en lynhurtig hest - Tarok! (Og hvis I er ægte, sande hestepiger, behøver I ikke yderligere introduktion. Jeg siger det bare). Det er i Imperial, Kbh V, det sker, og det er på søndag kl. 19.

 
Tarok trailer

Tarok himself er desværre død og borte for længst, men hans oldebarnføl, Baby Tarok, løfter arven i filmen, der er baseret på historien om en familie fra Skive, der greb drømmen og fostrede Danmarks ubetingede legende inden for travsport. Og i kølvandet på filmen kan man oven i købet blive medejer af Baby Tarok. Gratis, bortset fra venskab og gulerødder, som producenten Ragner Grasten skriver. Den del hænger ikke sammen med giveaway'en, og er frit tilgængelig for alle, så besøg Baby Taroks Facebook-side her (vil vædde med, at det er de færreste føl, der kan bryste sig af at have en fan-side), og sig hej.

Er du ledig på søndag, er du hooked på heste, og/eller gider du bare rætti godt tage gallatøj på og betræde den røde løber, så er det her, du har muligheden. Det eneste, du skal gøre, er bare at råbe "BABY TAROK" højt ind i din computer og skrive en kommentar til dette indlæg. HUSK at skrive din mail-adresse, så jeg kan få fat i dig, hvis du vinder. Du må meget gerne linke, like, følge og whatnot, men du behøver ikke.

tirsdag den 22. oktober 2013

Vinterstøvle-nedsmeltning

Hej Blogland. Nu er det jeres tur. Igen. Til at øse fra den enorme akkumulerede viden om vinterstøvler, som I med garanti ligger inde med. Og som jeg i dén grad mangler!

Jeg ved godt, at Afrika har haft gang i noget blæsevejr, så temperaturen herhjemme har været ganske hæderlig i dag. Men kender jeg det danske efterår (og vinteren, for den sags skyld) ret, så varer det ikke ved, så jeg bliver nok nødt til at få købt nogle vinterstøvler til de der reptiler.

Det, at jeg ikke allerede har købt støvler i det sekund AW2013/14 hos Angulus, Bisgaard og alle de andre fodformede i klassen ramte butikkerne burde sige noget om, at jeg er lidt ligeglad med mærket på førnævnte vinterstøvler. Men jeg understreger det gerne: Støvlerne behøver hverken at være af et bestemt mærke eller af 90 % kernelæder - de skal bare være varme. Og eftersom jeg skal have to par, behøver de ikke koste en månedsløn.

Jeg har selvfølgelig selv været lidt rundt for at sondere støvle-terrænet, men jeg er forvirret på et højere plan. Hidtil har Øglen haft Ecco, som har fungeret fint, men jeg tror, hun er parat til at prøve noget andet. Umiddelbart påtænker jeg et par Rugged Gear-støvler, som kusinen netop har fået et par af. Men så faldt jeg lige over et par Kamik, og de så også gode ud.

Men hvad med Varanen? Altså, han går jo ganske glimrende, men jeg synes ikke han behøver have et par vildt tunge og klodsede støvler som fx Sorel. Eller Rugged Gear, som godt nok ikke er tunge, men til gengæld er lidt klodsede til en to-årig efter min smag.

Hvad er godt til en næsten fem-årig (gisp!) og en to-årig? Hvad er billigt(-agtigt)? Og hvad er - fremfor alt - varmt? Hit me, for jeg kan godt mærke, at jeg ikke kommer videre på egen hånd ...


- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...