fredag den 27. december 2013

En (form for) samtale

Location: Bilen

Varanen (bydende): 'Kopter!

HDD: skal vi tale om kopteren? (Seneste craze. Helikoptere er the shit)

Varan (klapper): Jaaaah!

HDD: Ok. Der var engang en stor helikopter. Hvad farve er kopteren, Varan?

Varanen: BLÅ!

HDD: der var engang en stor blå helikopter, som fløj højt oppe på himlen. Hvem styrer kopteren, Varan?

Varanen: BIL!

HDD (en anelse perpleks): Der var engang en stor blå helikopter, der blev styret af en bil. Bilen var ...

Varan: HVID!

HDD: ok. Den hvide bil styrer helikopteren. Men hvem styrer så bilen?

Varan: GRØN SOL!

HDD: Øh ... Altså ... Øh ... Så helikopteren bliver styret af en bil, der bliver styret af en grøn sol?

Varan (syngende): Et barn er født i Beeeeth-leee-heeeeem!

HDD: ...


- Postet fra min AjFåun

torsdag den 26. december 2013

På den anden side. Næsten.

Så er vi på den anden side af en fantastisk juleaften og nogle dejlige, afslappende juledage.

Selve juleaften blev tilbragt hos HDDs søster og svoger, og for at dagen ikke skulle føles unødigt lang for reptilerne, havde vi aftalt med farmor, at vi kom på besøg hos hende først. Så sidst på formiddagen drog HDD og reptilerne mod Farmor, mens jeg fik bevilliget to alenetimer derhjemme. Tiltrængt, eftersom jeg havde været oppe siden kl 6 (tak, børn) og stadig futtede rundt i hjemmetøjet. Men et par timer gjorde en del ved det - jeg nåede ovenikøbet at få neglelak på OG grave mine fineste stilletter frem fra skabets dyb. Må jo tilstå, at de ikke kommer på så tit - hælder oftest mere til praktisk end til pæn i disse dage (OGSÅ i disse dage).

Sidst på eftermiddagen drog Øglen, Farmor og jeg i kirke. Vores søde værtinde skulle have været med, men hun havde desværre lagt sig med influenza og endte med at ligge i sengen hele aftenen. Stakkel.

Gudstjenesten var så fin, og Øglen hyggede sig - hun syntes dog, at det var en kende underligt, at lyset var tændt under hele 'forestillingen'. Det er hun ikke vant til fra teateret ... ;)



Vi var i alt 15 til juleaften, herunder både Farmor og hendes mand, og Farfar og hans kone, så reptilerne kunne i hvert fald ikke klage over mangel på bedsteforældre. Maden var som altid virkelig lækker - og forsinket, så arrangementet gik først sådan rigtigt i gang omkring klokken 19. Men reptilerne, der var klart de yngste i flokken, var så tålmodige, at man skulle tro, det var løgn. Øglen spurgte et par gange efter julemanden og var også henne og se efter hans kane ude i haven, men ellers var der ingen utålmodighed at spore. Heller ikke hos Varanen, der blev holdt oppe langt efter hans sengetid.

Julemanden kom på besøg umiddelbart efter hovedretten. Med en gave til hvert af reptilerne og tid til en lille sludder. Sjældent har man set mine børn så glade, spændte og ærefrygtige som da julemanden kom ind af døren. De svarede på alle spørgsmål og gav endda julemanden et lille kys. Gaven var et sæt motorikringe fra bObles, som vakte vild lykke (nej, indlægget er ikke sponsoreret, men gid det var. Den der hvalros og/eller myresluger måtte nemlig gerne komme herhjem og bo), og som holdt ungerne kørende indtil ris a la manden.

Farfar havde været så forudseende at købe en mandelgave til alle fire tilstedeværende børn, og jubelen fra især reptilerne ville ingen ende tage, da de fik først mandlen, siden en M&M's dispenser. MED indhold. Speltmor var blevet hjemme, så de fik lov at give den gas med chokoladeknapperne. Ren chokoglæde.

Gavebjerget under træet var højt - til trods for, at vi voksne, som de sidste mange år, kører en gavepolitik, der hedder én gave pr. voksen. De resterende var så til ungerne. Mange mange pakker. Flotte pakker. Og flere end i hvert fald Varanen kunne overskue. Han kunne faktisk have nøjedes med én gave, tror jeg, men med gavmilde bedsteforældre (og forældre) er det jo ikke så ligetil :)

Omkring klokken 23 var Varanen helt brugt op. Og eftersom han hverken er typen, der går kold i sofaen eller i en fremmed seng, pakkede vi reptiler og gaver sammen, sagde tak for en dejlig aften og drog hjem. Øglen var for overgearet til at falde i søvn lige med det samme, men omkring midnat sov hun - og snart efter gjorde vi det samme. En mindeværdig juleaften var forbi - fra næste år bliver den helt anderledes, for da skal vi selv til at holde den.

I går lavede vi aldeles ingenting. En gåtur (under vilde protester fra Øglen) i skoven med indbygget naturlegeplads, et par timers byggen LEGO Friends og så ellers bare hyggen, legen med julegaver og slappen af. Ligesom en 1. juledag skal være, hvis man spørger mig.









Nu er vi landet hos Mårmor og Mårfar, hvor vi skal tilbringe et par dage sammen med min bror og svigerinde samt de små reptil-kusiner. Der er gaver, der skal pakkes op, og konfekt, der skal spises, og der går rygter om, at Mårfar har lokaliseret en nissehule under et væltet træ. Det må vi se nærmere på i morgen.

Rigtig glædelig jul endnu engang!

(Julebilleder kommer i et andet indlæg. Har for engangs skyld taget billeder med et rigtigt kamera fremfor telefonen...)

- Postet fra min AjFåun

mandag den 23. december 2013

Når julen synges ind

Dagen før dagen før dagen I ved. En dag fyldt med legeaftaler, ekskursion i Helvedes Forgård efter mere fløde (sådan er det, når man er dem, der står for ris à la manden), gløgg og æbleskiver med gode venner og deres børn og en nært forestående ekskursion til nærmeste Netto efter mandler, fordi hovedet var placeret solidt under armen i formiddags, da jeg var på føromtalte flødemission.

Jeg har en eller anden fornemmelse af at have glemt noget (ud over mandler), men jeg har tænkt og omtænkt og gennemtænkt og tjekket, og jeg kan ikke komme på, hvad det er. Så i virkeligheden er fornemmelsen måske bare den underlige, ukendte følelse af, at der er styr på det?!



Ikke, at der er så meget at holde styr på. Juleaften bliver tilbragt hos HDD's søster, og vi skal bare komme med ris à la manden. Så der har været blus under den store gryde på komfuret her til eftermiddag, og aftenen planlægger jeg at bruge sammen med HDD, Dexter og en stor skål mandler, der skal smuttes. Når de er blevet købt, altså.

Julestemningen er ikke 100% til stede - det er lidt svært med det grå oktobervejr, vi holder os - men jeg har hørt min del af julesange, og forventningens glæde er langsomt, men sikkert, ved at indfinde sig. Og så fik julestemningen sig i øvrigt et gevaldigt pift, da jeg under putningen af Øglen kunne høre det pusle udenfor, og ved nærmere eftersyn kunne konstatere, at det var yndlingsnaboerne inkl. en søster og en veninde, iført nissehuer (børnene) og lanterner (de smukke damer), der sang julen ind. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at damerne havde stemmer som engle, da de sang en trestemmig version af Away In A Manger og en sang, jeg allerede har glemt, fordi det var så smukt. Jeg hentede Øglen, fordi hun ikke sov, og fordi hun ikke måtte gå glip af det, og efterfølgende betroede hun mig, at "jeg troede, det var engle, der kom, mor. Jeg vidste ikke, hvad det var".

Og jeg måtte tørre en rørstrømsk tåre væk og fortælle hende, at det var gode mennesker, der sang julen ind, og at det i sandhed også lød som engle. Har jeg nævnt, at vi er meget heldige med vores naboer?


Dagen i morgen bliver - forhåbentlig - stille og rolig. Og sikkert virkelig virkelig lang, hvis man er hhv. 2 og 4 år gammel. Men så kunne det jo være, at der kunne stilles en enkelt gave til rådighed inden om aftenen ...

Rigtig glædelig jul til jer alle - vi ses på den anden side!

fredag den 20. december 2013

Øglemor vs. Villavej

... eller Hvordan Man Klemmer 25 Mennesker Sammen Til Æbleskiver Og Gløgg I Et Ret Lille Hus.

I går oprandt dagen så. Den dag, der var blevet gjort til bagkant for alle vores små og store projekter i huset - Æbleskivedagen. For hele vejen. Selv om "hele vejen" i virkeligheden ikke er så vildt, som det lyder - vi er nemlig kun 10 huse, hvorfor det, trods alt, virkede nogenlunde overskueligt at invitere hele flokken (minus et enkelt hus, hvor ejeren er flyttet, og husets skæbne er uvist). Vi havde så godt nok ikke regnet med, at alle ville takke ja, men det skal man jo ikke klage over. Vi fik kun et enkelt afbud fra en ældre dame, men alle andre meldte tilbage, at de kom X antal personer, og "tak for det gode initiativ" og så videre.

Så i går troppede der så - heldigvis ikke på én og samme tid - i alt 25 personer op til gløgg og æbleskiver i vores lilleputhus. Og selv om det er begrænset, hvor meget man når omkring som vært, så havde jeg helt klart indtryk af, at folk hyggede sig. Alle talte sammen på kryds og tværs, og jeg tror nu, at jeg har mere eller mindre styr på, hvem der bor i alle husene. Så fremover behøver vi forhåbentlig ikke længere præsentere os med husnummer, men kan nøjes med vores almindelige navn ...

Billede af Varanen, som ikke har noget med noget at gøre. Jeg fik bare ikke taget nogle billeder til æbleskivearrangementet i går, så i stedet kan I kigge på min søde søn. I sin nye flyverdragt, der er str. 3 år. Mega-dreng. 

Jeg ved godt, at det virker som ren Wisteria Lane at invitere naboerne til julehygge, men netop fordi vi bor på så lille en vej, burde det være muligt at om ikke kende hinanden, så i hvert fald have en idé om, hvem hinanden er. Jeg synes nemlig ikke, det er en selvfølge at forskanse sig bag ligusterhækken, bare fordi man har bosat sig på Villavej I Provinsby. Jeg synes til gengæld, at det er tankevækkende, at folk, der har boet på vejen i hhv. 10 og 17 år, i går, ligesom alle os andre 'nye', blev nødt til at præsentere sig med husnummer over for hinanden. Er det bare mig, eller er det lidt vildt, at man overhovedet ikke har talt sammen i så mange år?

Et af husene på vejen er ved at blive sat i stand, og de nye ejere flytter først ind til foråret, men de troppede op i går alligevel. Med børn, der er stort set jævnaldrende med reptilerne. Så i alt var der 7 børn i alderen 2-5. Det bliver den perfekte legevej til sommer.

Reptilerne klarede det store rykind til UG. Varanen var lidt betuttet og blev ked, når han ikke kunne finde mig i menneskehavet, men som udgangspunkt klarede han det rigtig flot. Og Øglen lod allernådigst de andre børn komme ind på sit værelse. Plus vores nye nabo, som rigtig blev charmet.

Da alle gæsterne var gået, fandt jeg min indre fullblown forstadsfrue frem, pakkede en lille kurv med en liter gløgg, en pose gløggmix, et syltetøjsglas med hjemmebag, en håndfuld mandariner, nogle valnødder og en enkelt julestjerne; og begav mig hen til den næsten-nabo, der havde meldt afbud. Hun havde ikke begrundet sit afbud (hvilket hun naturligvis heller ikke behøvede), men jeg havde på fornemmelsen, at det måske kunne handle lidt om overskud - eller mangel på samme. Hun er en ældre dame midt i firserne, så hvis hun ikke lige orkede et væld af nye ansigter, kunne jeg sådan set ikke bebrejde hende. Men hun skulle ikke snydes for lidt julelækkerier, så af sted med mig (mens jeg krydsede fingre for, at min fornemmelse var korrekt).

Kurv til næsten-nabo

Næsten-naboen var hjemme. Og havde ganske rigtigt ikke haft overskuddet til at tage med til arrangement. Dels på grund af gigtplagede hofter, dels på grund af et nyligt indbrud, forfløjne tagsten (tak, Bodil!) og et oliefyr, der var sat ud. Så sociale arrangementer stod ikke øverst på listen over ting at tage fat på. Men hun blev virkelig glad for kurven, lod det til, og vi blev enige om at drikke en kop kaffe en anden dag.

Efter dagens gode gerning trissede jeg hjem til pizza sammen med vores medværter in crime, Yndlingsnaboerne, og sladrede spiste pizza. Og jeg blev enig med mig selv om, at jeg kan grine nok så meget af provinslivet, men jeg kan sq godt li' det, altså ... (det betyder imidlertid ikke, at jeg ønsker mig Crocs i julegave. Bare for the record)

tirsdag den 17. december 2013

Mere mikle

Kan I huske, at jeg for en måneds tid siden skrev noget om, at Varanen og HDD går til mikle hver tirsdag? I dag er det jo tirsdag, så de er netop draget af sted til mikle, mens Øglen og jeg stener i tusmørket og venter på, at klokken bliver mange nok til, at vi begiver os til dagens danselektion.

Brokken over ukulelen, de bare tæer og 'Klovnen Nick' (huh?) er aftaget betragteligt i takt med, at tiden er gået, og Varanen (selvFØLGELIG, siger moderen!) synes, det er langt sjovere end første gang, han var der, hvor han primært var betuttet og/eller uimponeret. Og fordi Varanen elsker det, vil jeg gå så vidt til at sige, at HDD også er begyndt at ... synes nogenlunde godt om det. Han hader det i hvert fald ikke længere. Lad mig sige det sådan.

Derfor er det jo også så ærgerligt, at det er sidste gang til mikle i dag. Synes moderen. Og Varanen, er jeg vis på. Så jeg har skubbet lidt til HDD for at finde noget andet at gå til efter nytår. Han synes dog ikke så godt om rytmik endnu, at han selv kommer til at agere primus motor på at finde et nyt hold, men så er det jo heldigt, at Universet intervenerede via posten i dag, hvor HDD og jeg begge var hjemme til frokost (tirsdag er HDD's hjemmearbejdsdag på grund af ovennævnte mikle, som han ikke kan nå til, hvis han først skal slå eftermiddagstrafikken hjem fra wørks):

Mig: Nåååh, HDD - der er kommet et LOF-katalog ind ad døren. Så hvad skal vi melde os til? IT for seniorer? Finere madlavning? Græsk? Eller ... RytMIK?

HDD (læsende i et blad): N-hmmmm?

Mig (ivrigt): Jojo, der skal nok være et eller andet, du og Varanen kan gå til. Skal jeg kigge?

HDD (hører overhovedet ikke efter): Hmmmm?

Mig: *bladrebladre* Jo, se. Her! Rytmik for 2-5 årige. Kunne I ikke gå til det? Det er i Lille Idyllisk By Tæt På.

HDD: Altså, hvad?

Mig: Jo. Rytmik. For 2-5 årige. For det for 1-3 årige bliver for fesent, ikke? Varanen er for stor, tror du ikke?

HDD: Øhhh. Hvad? Øhhhh. Jo, han er næsten for stor til det, vi går til nu.

Mig: Ok. Jamen, synes du så ikke, at jeg skal melde jer til det andet?

HDD (let forvirret): Øhm, altså. Hvornår er det?

Mig: Om mandagen. 16.30. Det er perfekt - så kan du nå på arbejde og alt muligt. Frem for at arbejde hjemme hver gang, der er rytmik. Er det ikke meget smart?

HDD: Jowh, det er det faktisk. 16.30, siger du?

Mig: Ja, men vi kan også sige 17.20?

HDD: Nej, det er for sent. 16.30 er godt.

Mig: Fiiiint. Så melder jeg jer bare til. Skal jeg også melde Øglen til - hun er halv pris?

HDD: Nej, det synes jeg ikke. Hun går til noget om tirsdagen. Og skal have noget for sig selv. Det skal Varanen også.

Mig: Ok. Så nøjes vi med ét barn.

HDD (eftertænksomt): Mandag 16.30. Det er faktisk ret perfekt. Så kan jeg nå det hele. Og Varanen kommer til at elske det. Hvor mange gange er det egentlig?

Mig (forsigtigt): 12 gange.

HDD: Okay. Helt fint.

Mig: ???


... Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at han var begyndt at synes, at det var ret så hyggeligt at rytmikke med Varanen ...

lørdag den 14. december 2013

Gode og dårlige ting ved dagen i dag

De dårlige:

*Varanen besluttede, at det var morgen kl. 04.58.

*Kl. 04.59 besluttede jeg, at det ikke var morgen, og slæbte Varanen med ind i dobbeltsengen (der nu er ganske Øgle-fri, bare til info). Hvor han faldt nogenlunde til ro - så længe han altså lå på min hals ... (!)

*Lyngby Storcenter! (Altid dårligt på en lørdag. Endnu dårligere på en lørdag i december. Og storslemt på en lørdag i december, hvor undertegnede havde glemt at spise morgenmad, inden jeg begav mig ind i Søstrene Grenes. Jayyyysus, altså!)

*Jeg har stadig ikke købt en eneste julegave ud over den til Varanen. Og der er "KUN 10 DAGE TIL JUL, MOR!", som Øglen meddelte mig glædesstrålende i morges. Hvor jeg i øvrigt følte mig halvdød efter at have været vågen i 100 år OG have fået min hals moslet på.


De gode:

*Vi fik de ting, vi skulle bruge i Lyngby Storcenter. Rimelig hurtigt endda.

*Reptilerne - Varanen i særdeleshed - var lykkelige for at se Storcenter-julemanden. (Øglen var ikke sådan at narre. "Jeg ved godt, at det bare var en, der havde klædt sig ud, mor og far!")

*Varanen sov en middagslur på 3,5 timer, og jeg nåede at lave pebernøddedej med Øglen, spille fiskespil med Øglen og generelt bare hygge med Øglen. Jeg nåede også at drikke (varm) kaffe, rydde op i køkkenet og herse lidt med HDD, der har været i gang med Dødehavsrullerne Listen Over De Ting, Der Skal Være Færdige Før Torsdag. Hvilket i dag altsammen indebar brug af boremaskine - en del af det på vores fine, nye badeværelsesklinker. Så det skulle jeg ikke nyde noget af.

*... Vi (ok så. HDD!) er faktisk kommet ret så langt på Dødehavsrullerne Listen Over De Ting, Der Skal Være Færdige Før Torsdag. Så meget, at vi måske rent faktisk bliver færdige i morgen ... #tørmantropådet

*Naboen ringede og inviterede til trylledejslavning, og jeg svarede igen med efterfølgende at invitere til return the favour-aftensmad. I dag var det nemlig nabo-manden, der skulle til julefrokost. Så nabo-damen takkede ja, og reptilerne og nabobørnene har derfor leget hinanden så trætte så trætte. Og de voksne har haft tid til at snakke og hygge (og damage controlle).


... Alt i alt kan jeg altså konstatere, at de gode ting opvejer de dårlige på en efterårsagtig decemberlørdag. Og det er jo lige præcis sådan, vi godt kan li' det ...

fredag den 13. december 2013

Det er da ingen sag ...

Som selvstændig i en enkeltmandsvirksomhed er det der med julefrokosterne lige til at overskue. Selv om jeg selv synes, jeg er gevaldig sjov, så betakker jeg mig alligevel ved en Julefrokost Med Det Hele - Bortset Fra Deltagere. Mine veninder og jeg har aldrig rigtig fået sat det der med julefrokoster i system, så (også) i år er min december dejlig julefrokostløs.

Jeg har ikke det mindste ondt af mig selv. Dagene, hvor jeg syntes, en fyldt kalender - særligt i december - var tegn på, hvor vigtig eller uvigtig jeg var, er gudsketakoglov overstået for længst. Jeg behøver ikke en julefrokost for at hygge mig og skatter hurtige kopper kaffe, en legeaftale og/eller en hyggeaften med veninder mindst lige så højt. Muligvis fordi det der med alkohol siger mig nul og niks længere. Jeg ved godt, det lyder helligt. Det er det såmænd ikke. Jeg elsker en god øl eller et godt glas vin i ny og næ (og derfor gav Universet os så naboer, der er rundhåndede med smagsprøverne fra deres egen vinimport), men jeg tror faktisk, at jeg helt uden at lyve kan sige, at jeg ikke har drukket mig selv i hegnet siden før, jeg blev gravid med Øglen.

Det giver sig selv, hvorfor jeg ikke røg i hegnet, da jeg var gravid. Så meget har man da trods alt lyttet til Sundhedsstyrelsen. I et halvt års tid efter graviditeten ammede jeg, så det var også en no-brainer. Og derefter glemte jeg det lissom. Måske fordi antallet af weekend-aftener på egen hånd kunne tælles på en enkelt hånd. Og fordi alkohol lige pludselig var blevet så pokkers upraktisk. Det blev i hvert fald kold kalkule: Var en brandert virkelig de tømmermænd, der unægteligt ville dukke op dagen efter, værd? Og hvad var sandsynligheden for, at Øglen (sidenhen Varanen) ville sove længe? Nej/Lig nul, lød svaret altid, så jeg er bare aldrig rigtig kommet i gang med festbranderterne igen.

Ikke, at man partout skal drikke sig ned til en julefrokost. Men traditionen foreskriver jo som regel et vist kvantum sprut fra i hvert fald en del af selskabet. Og da jeg har været til min del af julefrokoster ganske og aldeles ædru (vi siger tak til graviditet og amning), ved jeg, at en julefrokost sædvanligvis ikke bliver sjovere af afholdenhed. Tværtimod, tør jeg faktisk godt sige. Så nej - jeg er ikke ked af, at jeg ikke har nogle julefrokoster på programmet i år. Heller.

Hvad skal man med julefrokoster, når man kan spise morgenmad med selveste julemanden?!

HDD vælter sig heller ikke i julefrokoster, men han har tre årligt tilbagevendende. To med venner, en med arbejdet. Og to af disse er faldet sammen i denne uge. Hvilket betyder, at jeg har taget mig en del af børnene på egen hånd. Ikke, at det bør udløse en medalje (eller jo, faktisk. Nu jeg tænker over det), men jeg vil alligevel gerne have lov at sige, at det kan være lidt af en sejtrækker. Særligt, når undertegnede i et øjebliks klarsyn beslutter sig for at holde begge reptiler hjemme fra institution tirsdag (hvor den ene julefrokost fandt sted). Thank g*d, Husmoder og Skrubben kom og stod for formiddags-underholdningen. Og når Varanen beslutter sig for at sove som en klaphat natten mellem onsdag og torsdag, skrante torsdag, så han blev nødt til at blive hjemme, og fredag - i dag - så er dagen med næste HDD-julefrokost, aj så må jeg godt synes, jeg er lidt træt. Bare lidt.

Slattenfrans får i fridagens anledning lov til at spise 'pastamad' på køkkenbordet

Heldigvis var begge unger friske til at tage i institution i dag, så de har været af sted hele dagen. Mens jeg havde mere end almindeligt svært ved at tage mig sammen til noget klogt, så det meste af tiden blev brugt på at samle den uendelige strøm af IKEA-møbler, der står over alt i huset, samt klistre noget wallsticker op på Øglens værelse (€#&"/"!!).

Wallstickers from hell. Men Øglen blev glad. Og tror, at det er nissen, der har sat dem op. Jeg retter hende ikke, for så har vi nogen at skyde skylden på, når Øglen kommer i tanker om, at det da vist ser lidt skævt ud ...

Jeg må tilstå, at jeg ikke spåede vores fredag aften til at blive specielt hyggelig, da Øglens reaktion på min tilsynekomst i børnehaven i dag var et surt fjæs og et gjaldende "DUMME MOR!" Og da hverken Øgle eller Varan overhovedet gad høre tale om at blive til Luciaoptog i vuggestuen (hvor ingen af dem i parantes skulle gå med), var det eneste, jeg sådan for alvor ønskede mig, et smart ur, der kunne spole tiden hurtigt frem til sengetid.

Men. Det gjorde underværker at komme hjem. Og komme i skumbad og få nattøj på klokken 16 (!?) At få besøg af sød nabo og sød nabodatter. Og blive inviteret ind til selvsamme naboer og få aftensmad, for "så behøver I ikke stå og bøvle med det selv!". Derfor har jeg ikke svinget en eneste kødgryde til aften og har i stedet ladet mig (og reptilerne) traktere med lækker laks og røræg. Og udsøgt hvidvin til de voksne.

Skumbad i verdens mindste badekar. Sammen, selvfølgelig. Næsten uden at slås. 

Efter Disney Sjov (er jeg den eneste, der elsker, at det kun varer en halv time nu pga. julekalender? Det eneste, der er godt ved programmet, er jo de gamle tegnefilm, som tilsammen udgør ca. 10 minutter af den time, det plejer at vare) ville Varanen gerne hjem og putte, mens Øglen gerne ville se en tegnefilm hos naboen. Ingen problem, sagde naboerne, så nu er jeg hjemme hos snorksovende Varan, mens Øglen hænger ud hos naboerne. Der kommer ind med hende, når filmen er færdig/når det er ved at være puttetid for deres børn. Indtil videre har hun været derinde en time, og jeg har nået at rydde op, blogge og overveje at begynde på et afsnit af Grey's.

Så på den måde er det jo ingen sag at være julefrokostgræsenke. Overhovedet, faktisk. Måske man skulle foreslå, at Øglen bare sover derovre ...?!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...