mandag den 13. januar 2014

"Jeg SAAAVNER mo-arrrr!"

Der var engang et hus, der var vandskadet og derfor en Øgle, der sov i "mors og fars seng" hver evig eneste nat. I fem måneder.

Samtidig var der en Varan, der så sikkert som amen i kirken ville vågne endnu mere og begynde at rotere, prikke øjne ud og sparke på hager, hvis man så meget som vovede at forsøge at liste ham ind i "mors og fars seng" i det naive håb om at få bare 20 minutters mere søvn, når han igen-igen vågnede klokken alt for tidligt.

Meget belejligt, i grunden, for selv om vi er de glade indehavere af en dobbeltseng, kan det altså godt blive lidt trangt med hele familien i den på én gang.

Så blev den der vandskade udbedret. Og Øglen fik sit værelse tilbage i en stærkt opdateret udgave. Inklusive en voksenseng. Den er hun glad for. Så glad, at hun faktisk kun har tilbragt tre nætter inde hos os, siden hun rykkede ud. Den ene gang var den første aften. Den tredje gang var natten til i dag, fordi hun havde ondt i det ene øre. Den anden gang kan jeg ikke lige huske grunden til, men humlen er også bare, at tre gange ikke er meget på halvanden måned, når hun har ligget i smørhullet i fem. Synes jeg i hvert fald.

Man skulle tro, at Varanen kunne mærke det, i det sekund Øglen forsvandt fra dobbeltsengen, for på præcis samme tidspunkt begyndte han at insistere på at komme ind i "mors og fars seng", når han øffede om natten. Efter at have holdt stand et par dage (nætter), prøvede vi skeptiske at tage ham med derind. Og fandt ud af, at han nu godt kan sove derinde. Stadig roterende og flaksende og sparkende, men også sovende. Breaking news, mand!

Sverigesturen med snot, hoste og feber gav lige yderligere Varan-erfaring i at sove i smørhullet, og på nuværende tidspunkt kan jeg godt afsløre, at han er blevet helt habil. Så habil, at han faktisk vågner stort set hver eneste nat og vil "IND I MORS OG FARS SENG!", og med udsigten til at kunne sove inden for tre sekunder - nu med lille, buttet barnearm enten draperet rundt om min hals eller aende på armen, må jeg indrømme, at jeg ikke tænker mig om to gange, før jeg slæber ham med derind. Alternativet er nemlig mig krummet sammen på madras med et forskelligt udvalg af tæpper og bamser slynget over mig. Og det er ligesom en situation, jeg har befundet mig i mange gange nok, synes jeg.

Min lille pirat

Varanen storhygger også med at putte i dobbeltsengen. Dog ikke så meget, at han ikke stadig står tidligt op og gjalder "MÅÅÅHRENMAD! GUDDI, HANGEGRYN" (Morgenmad. Yoghurt og havregryn, red.), når man godt gad sove mindst en time længere. Men nu er klokken i det mindste ikke 05 længere, når han gør det, og så kan jeg altså tilgive meget.

Men. For der er jo altid et men. Jeg ved ikke, om det på nogen måde hænger sammen med det nye sovemønster, men du godeste, hvor er Varanen blevet morsyg på det seneste. Jeg nævnte det kort for nylig, hvor jeg skrev, at Varanen savner mig. Tit. Også hvis jeg bare er på badeværelset. Eller står lige ved siden af. Og HDD må ingenting, når det gælder putning, opøsning af morgenmad eller - virkeligt eksempel fra i går - bare det at stå op sammen med Varanen. Til trods for, at det var min sove længe-morgen. Grrr.

Hvad angår putning, står vi fast. HDD putter Varanen en uge, og jeg putter Øglen, og efter en uge skifter vi så. (Hvilket egentlig startede som modsvar på, at Øglen aldrig ville puttes af HDD og skreg og råbte, bare har dristede sig til at sige, at puttetid nærmede sig). Men hvad angår morgenritualerne, så er de lidt sværere at stå fast på, da Varanen har en tendens til at råbe MEGET højt, og Øglen godt kan lide at sove længe. Så hvis hun ikke skal vækkes i utide, må vi tækkes ham Varanen på det punkt. Men altså.

Nåja. Det der savn til mig clasher så også rimelig meget med, at det er mig, der afleverer ham i vuggestuen. Således havde vi både onsdag og i dag en helvedes-aflevering. (Fredag sendte jeg HDD ind med ham, og der var ingen problemer, men det er desværre bare sjældent, at HDD overhovedet er hjemme på afleveringstidspunktet, så det er ikke en mulighed til daglig). Det var helt klart værst i onsdags, hvor jeg i 10 minutter stod ude i garderoben og hørte mit barn græde utrøsteligt (og - ok - også temmelig kørt op. Han kan blive temmelig hidsig). Jeg kunne slet ikke bære det og havde fat i lederen et par gange, så hun lige kunne tjekke til ham. Og da jeg kom hjem, ringede jeg for at høre, hvordan det gik. (Godt, heldigvis). I dag var der anlæg til samme ulykkelighed, men heldigvis kunne jeg høre gråden stilne af så snart jeg var uden for synsvidde. Og Verdens Sødeste Pædagog ringede efter en lille time og berettede, at alt åndede fred og ro. Selv om han havde råbt "Jeg savner MOARRRR" et par gange eller 50.

Hidtil har afleveringerne aldrig - som i aldrig - været et problem. Naturligvis gør 16 dages juleferie heller ikke noget godt for lysten til at være 'på arbejde' sammen med alle de andre børn hver dag, men jeg har ham mistænkt for at være inde i en eller anden separationsangst-fase. Hvilket jeg virkelig forsøger at anerkende, men det kan være en kende svært, når jeg ikke engang må gå på toilettet, uden han enten bryder sammen eller bryder ind. Ikke, at han ikke må komme med ud på badeværelset, men når det er hele tiden og så igen, kan det godt blive lidt anstrengende.

Øglen med det sidste store - VIRKELIG store hit; Alfons Åberg-appen 

Øglen kan naturligvis godt mærke, at Varanen klamrer sig mere til mig end ellers, og hun reagerer med at blive ... rigtigt gættet ... morsyg! Så for et par dage siden havde jeg to slåssende reptiler hægtet på benene, mens de skiftevis råbte "MIN mor!" højere og højere. Jeg havde faktisk mest lyst til at flå dem af og råbe "MINE BEN!" ned i hovedet på dem, men det gør man jo ikke i disse anerkendende tider, så i stedet måtte jeg opbyde hele reservelageret af forståenhed, lægge ansigtet (og stemmeføringen, ikke mindst) i 70'er-agtige folder og sige ting som "Jeg er jeres begges mor", "Jeg går ingen vegne", "Bare rolig" og "Herhjemme slår vi ikke hinanden". Grrr.

Men vi sagde bare, at det er en fase, ikke? Som går over lige om lidt? Det håber jeg ...

fredag den 10. januar 2014

"Der sidder en klovn i barneovnen"

Selv om Varanen er en lille bestemt herre, er han også et tænksomt gemyt. Ikke at forveksle med en forsigtigfrans - tværtimod er han mere end almindelig svær at skræmme, lader det til (for det er jo ikke sådan, at vi prøver målrettet, vel?!).

Da Øglen var lille, skulle der ikke ret meget til, før hun blev forskrækket. Hver evig eneste gang, der kom en motorcykel forbi barnevognen (og det gjorde der tit, derinde på Østerbro), spjættede hun med arme og ben og begyndte at græde. Døre, der smækkede, pludselige bevægelser og lignende, kunne også godt gøre hende helt perpleks.

Med Varanen er det anderledes. Jeg kan tælle på én hånd, hvor mange gange jeg har set ham forskrækket. Og en af gangene var i går, hvor han og Øglen stod midt i en stor vandpyt, og Øglen lige pludselig vrælede "WRAAAAHHHHRRR!" lige ind i baghovedet på ham. Det ville jeg også være blevet forskrækket over.

Alligevel, til trods for jernpsyken, har jeg en fornemmelse af, at der bliver tænkt mange tanker inde bag chokoladeknapperne. Og i takt med, at der kommer mere og mere sprog på, får han omsat nogle af de tanker til ord.

På det seneste har han snakket en hel del om monstre. Hvilket jeg tænker, har noget at gøre med, at Øglen ofte leger monster og taler om monstre (og forsøger at skræmme den knap så skræmbare Varan med monstre). Varanen mener så, at der tit er monstre i huset. Som kommer og bider ham. Og nogle gange kysser de ham angiveligt. Ikke, at han er rædselsslagen eller noget - han konstaterer det bare. Og lyder lidt irriteret. Forleden talte han desuden meget om "ildebrande" - formentlig foranlediget af noget HDD sagde i forbindelse med Øglens noget skødesløse omgang med en lyspære.

I går regnede det pænt meget, som I måske opdagede, så jeg ordinerede Regnvejrs-kakao med flødeskum og skumfiduser til reptilerne efter institution. Og mens vi så sidder dér - jeg med ryggen til pejsen - konstaterer Varanen helt nøgternt, at "Der er en klovn, mor". Der kommer så meget sødt sludder ud af den toårige mund, og i og med, der var en klovn til Mikle, som han har talt en del om, taler vi lidt om Klovnen Nick. Og taler så videre om alt muligt andet. Indtil Varanen uskyldigt siger "Der sidder en klovn i barneovnen" (Vi har ikke nogen barneovn - det er bare Varanens måde at sige brændeovn på, red. Håber jeg. Kan ikke bære både at have en klovn og en barneovn).

Mig (overrasket): I brændeovnen? En klovn? (Vender mig med vilje ikke om. Kan ikke lige overskue det, hvis der rent faktisk er en klovn i brændeovnen. HADER klovner!)

Varanen (nøgternt): Klovn i barneovnen, mor.

Mig (...): Nåda. Hvad laver klovnen derinde?

Varanen (konstaterende): Skumbad.

Mig (forvirret): Skumbad?

Varanen (forklarende): Klovnen. Tager. Skumbad. Klovnen. Kysser. MIG!

Mig (endnu mere forvirret): Okay, altså. Klovnen tager skumbad og kysser dig?

Varanen (forklarende): Klovnen. Spiser. N's. Skumduser. (skumfiduser, red.)

Mig (mangler ord): O-kaaay?

Varanen (nøgternt): Der sidder en klovn i barneovnen, mor.

Mig (perpleks): Mere kakao anyone?

Øglen og Varanen: Skumbad. Nu!

HDD kom hjem kort tid efter, mens reptilerne badede, og jeg overvågede dem. Og han havde ikke set nogen klovn. Eller nogen barneovn, for den sags skyld. Ved ikke, om jeg skal være glad eller bekymret. Og om jeg skal melde Varanen til Åndernes Magt ...

torsdag den 9. januar 2014

Kom frit frem, yoga-typer

Nå. Så er man sådan en, der åbenbart skal til at begynde til yoga. Kom i et anfald af akut rygstivhed (løgn. Ikke akut. Har varet over en uge nu) til at bestille plads på et hold, der begynder om mindre end en uge.

Så fra nu af vil jeg gerne tituleres Yogi-mor. (Ikke at forveksle med Yoggi-mor). Jeg kan ligefrem mærke smidigheden indfinde sig (løgn igen) og min krop crave Pukka-te (mega-løgn), og jeg forudser vitterligt, at jeg bliver et helt nyt menneske (true. Men jeg er også ret naiv, hvad sådan noget angår. Tror fx også en lille smule på, at jeg taber mig af al det chokolade, jeg vælger IKKE at spise).

Jeg forventer mig måske lige lovlig meget af noget bøj-og-stræk, men bær over med mig - jeg kommer ikke så meget ud, og desuden blev yoga jo udråbt som Kuren Mod Alle Dårligdomme dengang det var så'n rigtig moderne at gå til. Tror jeg nok. For 4 år siden, godt nok, men jeg har heller aldrig fået skyld for at være first-mover.

Jeg har været til én yoga-time i mit liv. I Frankrig, hvor jeg ikke fattede en krone af, hvad der blev sagt, så det endte med noget hold i ryggen i et par dage. Det gjorde mig ikke just til fan, men efter 9 år tænkte jeg, at det var på tide at stoppe med at bære nag.

Beklageligvis aner jeg intet om, hvad man skal have på/med til yoga. (Udover at det skal være blødt og pastelfarvet. Det står vist i en eller anden yoga-lov). Men det tænker jeg, at nogle af jer ved? I givet fald kunne jeg virkelig godt bruge et par tip. Og kunne udstyret være bare en kende budgetvenligt, ville det ikke gøre noget. Moshi Moshi og andre dobbeltnavnede mærker er desværre uden for økonomisk rækkevidde. (Især fordi jeg jo også skal til at bruge enormt mange penge på te. Hvad? Ikke? Nåja, og så fordi det jo slet ikke var meningen, at jeg skulle bruge nogen penge overhovedet på at røre mig. Derfor jeg kun løber ...)

En måtte har man vel også brug for, eller hur? Og hvor køber man alt det stuff henne? Jeg ved, I ved det, så kom frit frem!

(I øvrigt, så glæder jeg mig faktisk til at begynde. På trods af min ironiske distance. Jeg har bare aldrig rigtig set mig selv som yoga-typen før. Hvad det så end er ...)

- Postet fra min AjFåun


onsdag den 8. januar 2014

Hej hverdag!

Så ruller hverdagen igen. Med begyndende snotforkølelse til Øglen og særdeles mandagstrætte reptiler både mandag og tirsdag. Og i dag, hvis man skal dømme efter, hvor ked af det Varanen blev, da jeg afleverede ham i morges. Puha! Hvilket jeg på ingen måde kan bebrejde dem, for det kræver en ekstra indsats af dimensioner at komme tilbage til hverdagen efter hele 16 dages ferie. Det synes jeg i hvert fald selv.

Det var i øvrigt i ferien, at Varanen blev så stor, at han kunne sidde med iPad'en alene uden at smadre den eller blive eddersur. Normalt får han slet ikke lov at lege med den, fordi han bliver så gal, men nu vender det måske?

Øglen er jo efterhånden en garvet iPad-bruger, og ferien var ingen undtagelse. Turen til og fra Sverige kan godt være lidt lang for en næsten femårig ...

Ferien blev rundet af med en virkelig tiltrængt klipning til Varanen. Han er ellers ikke meget for, at nogen kommer i nærheden af hans hår, men eftersom vi kunne lokke med, at klipningen skulle foregå i en RUMRAKET *indsæt selv über-entusiastisk mimik og stemmeføring*, fik jeg lokket ham med indenfor hos frisøren. Der så på sin side kunne lokke med lidt slik, når Varanen var færdigklippet - for sør'me om den lille herre lige pludselig overhovedet ikke gad op i nogensomhelst rumraket. Kompromiset blev, at han slap for at have frisørslaget på. Og moderen forsøgte at ignorere, at det lige præcis var dén dag, hun havde valgt at give afkommet uldne bukser på. Der var jo afklip over det hele, mand. Og efterfølgende også på mig.

 Megasej rumraket, dér! 

Nå, mens Varanen fløj i rumraket, var Øglen og HDD i svømmehallen. Jeg er ikke den store svømme-fan, men det er Øglen, og HDD er heldigvis blevet det. Så han får lov. (Og han får også lov til at lade være med at tage Varanen med derover i et stykke tid. Han forsøgte sig i sidste uge, mens Øglen og jeg var i biffen, med det resultat, at Varanen stak af i bruserne, kun iført badeble, og kun lod sig indfange under voldsomme protester. Så Varanen er altså (heller) ikke nogen vandhund).

Vi nåede også et smut i Zoologisk Have med "Farmo". Som altid var det et stort hit at "se på dyr", og denne gang var vi der oven i købet på et tidspunkt, hvor man ikke risikerede at blive lynchet af de andre besøgende for at have en klapvogn med i Den Arktiske Ring. Så vi så på isbjørne, og jeg forsøgte at få Øglen til ikke at bryde i krampegråd over den film om grønlandske fangere, der bruger alting fra den døde isbjørn til skind, mad og smykker ... Søløverne lavede kunster ved (deres) frokosttid, og begge reptiler fik lov at holde en skovmus i Zoo Lab. Deres lykke var gjort, og Øglen vil heldigvis stadig helst have en kanin. Eller et marsvin. Så hvis nogle af jer har forslag til, hvilket dyr, der er smartest, når man har en 2-årig og en næsten femårig i hytten, så er det nu, I byder ind, ing'?!

Skovmusen kilder ...

Hverdagen har indtil videre budt på to korte dage for reptilerne (og dermed for mig). Det er om at udnytte, at opgavemængden endnu ikke er cwazy på jobbet, så jeg henter tidligt og forsøger at ignorere, at det nok hævner sig lidt senere på måneden. Og den noget hårde aflevering i morges gør også, at jeg henter reptilerne tidligt i dag. Det er virkelig ikke sjovt at høre sit barn være SÅ ulykkeligt. Hønemor har dog haft ringet derover og forvisset sig om, at alt er godt igen, men puha, altså. Jeg vænner mig aldrig til det. En hikstende to-årig, der "Sa-sa-savvv-ner mo-arrrr!" skærer virkelig i hjertet. Også selv om Varanen for øjeblikket savner ALting. I går var det vaskekluden, der lå lige ved siden af badekarret, han savnede. Forleden var det mig. Mens jeg var i bad, og han var lige på den anden side af døren. Og i sidste uge var det hans "bildyne". Som han gik rundt med i hånden. Så måske jeg ikke skal lægge såååå meget i hans savn. Men det er svært, når det sker i en afleveringssituation.

fredag den 3. januar 2014

En næsten femårig taler ud

Det er ikke nødvendigvis nogen taknemmelig opgave at være mor til en næsten femårig. Følgende sætninger er blevet sagt om mig af Øglen hen over julen til andre voksne:

*"Farmoooor? Gider du ikke nok sy den der strop til at hænge min flyverdragt op i? Den er faldet af, og min mor har lovet og lovet og lovet at sætte den på, men hun gør det bare aldrig!!"
Note: Jeg har lovet det. Én gang. Den dag, stroppen knækkede. Og derefter har jeg glemt alt om det. Det har Øglen tilsyneladende ikke ... Men NU - her til aften, faktisk - har jeg så fået syet den på. Så hvis det var taktik fra Øglens side, må man sige, at det virkede.

*"Far, min tegning duer ikke. Jeg har tegnet uden for stregerne, og mor siger, at forskellen på en grim tegning og en pæn tegning er, om man kan holde sig inden for stregerne".
Note: Seriøst. Det har jeg aldrig sagt! Jeg har muligvis sagt et eller andet med, at det er en god idé at gøre sig umage, når man tegner, men jeg har helt 100 aldrig sagt, at Øglens tegninger var/ville blive grimme, hvis hun ikke holdt sig inden for stregerne. HDD tror ikke helt på mig ...

*"Moaaaar! Se nu her! En af mine selvlysende stjerner er faldet ned, kan du ikke huske det?! (nej, red.) Hvorfor sætter du den aldrig op?"
Note: Fordi jeg ikke vidste, den var faldet ned.

*"Se her! Min mor prøvede at lave noget lækkert, blødt mad (müslibarer med peanutbutter, red.), men det blev bare sådan noget tørt, mærkeligt noget".
Note: True, men giv mig lige lidt credit, altså. Og jeg HAR smidt det væk nu ...

Jeg troede, det var svært nok at være mor til børn i baby- og tumlingealderen. Og det var det måske også, men de kan i det mindste ikke fortælle det til mig andre. Grrrr.

torsdag den 2. januar 2014

Mit navn er status. Nytårsstatus.

Nåmn, som lovet, så kommer her en bette nytårsstatus. Fordi jeg kan. (Og fordi det er min blog, må jeg også gerne plapre løs. Så det bliver langt, det her ...)

2013 var

*Våd. Det er det første ord, jeg tænker på, når nogen siger 2013. Og det er ikke våd på nogen god måde, skulle jeg lige hilse og sige. 2013 er nemlig blevet synonym med vandskade - meget langvarig vandskade, I might add - hos mig. Så skulle der, mod forventning, blive råd til ferie i år, går den til et tørt sted. Er træt af vand ...

*Hus-agtig. Jeg ved nu for alvor, hvorfor husejere elsker at fortælle, hvor mange penge man kan bruge, når man har et hus. Der er jo altid et eller andet, man kan/skal lave. Og at HDD og jeg så er sådan nogle igangsættertyper (desværre er vi også begge dårlige afsluttere), har ikke gjort projektantallet mindre. Vi har lavet mere i huset i 2013, end vi nogensinde havde forestillet os - endda også hvis man udelader vandskaden af regnestykket. Det har så selvfølgelig resulteret i, at huset nu er så godt som totalrenoveret - og det klager vi naturligvis ikke over. Da slet ikke fordi vi nu er på den anden side af al byggerodet ...

*En økonomisk øjenåbner. Selv om vi ikke just boede billigt i Kbh, boede vi billigere. Et hus er dyrt, og når man så samtidig starter virksomhed op sådan for alvor, så kommer der et tidspunkt, hvor det kan mærkes på økonomien. Det har vi ignoreret en stund og har levet, som vi hele tiden har gjort med tøjindkøb, frisørbesøg, kaffe to go og andre hverdagsforkælelser, når vi havde lyst. Men nu er det på tide at sadle om og begynde at spare lidt sammen. Og indse, at nyopstartet firma med indbygget superfleksibilitet ift. reptilerne ikke rimer på højt forbrug. Så spendérbukserne ryger ud sammen med det øvrige tøj fra min garderobe, som 00'erne har forlangt tilbage ...

*Frit! Som ovenfor nævnt har 2013 været året, hvor mit firma startede op sådan rigtigt, og jeg for første gang i mit voksenliv står uden økonomisk hjælp fra staten eller en arbejdsgiver. Det har været decideret angstprovokerende - og er det stadig fra tid til anden - men samtidig er det enormt frit. Det giver mig frihed til at aflevere reptilerne sent og hente tidligt på de dage, hvor opgaverne er små, og jeg har mulighed for (for det meste) at navigere på en måde, så eventuelle sygedage ikke kommer ubelejligt. Altså mere ubelejligt end sygdom nu altid er. Men jeg behøver ikke have dårlig samvittighed over for en chef, og jeg behøver kun sjældent lege den kedelige Hvis Møde Er Vigtigst-leg med HDD.

Til gengæld kommer friheden også med en pris. Eller to, faktisk - den ene er, at min løn på ingen måde svarer til den løn, jeg fik som fuldtidsansat. Det kan vi klare ved at skære ned hist og pist, selv om det så betyder, at vi - som ovenfor nævnt - må skære ned for hverdagsforkælelserne. Den anden pris er, at jeg er 100% afhængig af, at jeg har og får opgaver. For regnestykket er simpelt, selv for en talspade som jeg: Ingen opgaver er lig med ingen penge. Overhovedet. Urgh, det skal jeg ikke tænke for meget over, kan jeg mærke. I stedet må jeg bare ud og kapre opgaver ...

*Givende. Reptilerne er vokset og blevet store. Sådan lige pludselig. Fra at have været et lille myr med stort temperament og verdens mindste sovehjerte, er Varanen blevet en stor dreng, der både taler, synger og går (og løber. Og - inden for de sidste par måneder - hopper. Hele tiden. Hvorsomhelst). Og sover, ikke at forglemme! Og Øglen er blevet en stor, velargumenterende pige med fniseveninder, hemmeligheder og en pludseligt opstået holdning til, at Barbapapa, Postmand Per og Peter Pedal "er for babyer".
 
Den skønne Varan

Den skønne - og her lidt generte - Øgle

2014 bliver (i det omfang jeg altså selv har noget at skulle have sagt)

*Mindre hus-agtigt. Forstået på den måde, at vi nu er så færdige med huset, som vi behøver at være. Resten (bortset fra få, små hængepartier) er udelukkende nice to have. Så nu skal vi prøve rent faktisk at BO i huset uden også at reparere på det hele tiden. Kan vi mon finde ud af det?!

*Et godt år for firmaet. Håber jeg. Det skulle gerne give et lidt bedre afkast, for selv om fleksibilitet er fantastisk, kan det også blive lige stramt nok hele tiden at holde øje med, hvad man bruger penge på.

*Nærværende. Min iPhone og jeg har brug for en pause. Ikke noget drastisk - bare et par timer om dagen. Og det kan passende være i de timer, der går, fra jeg henter dem i institution, til de skal i seng og sove. Jeg har allerede praktiseret det nogle måneder, og - behold! - verden går ikke under, hvis jeg ikke har telefonen lige ved hånden. Derudover har jeg forlængst befriet den for tidsfordriv som Candycrush - men Instagram bliver nu ved med at være min guilty pleasure ...

*Kødfrit. I hvert fald i januar (i februar har vi nemlig en reservation på M.A.S.H. Ahem.). Og i hvert fald for mig. Det bliver lidt af en udfordring, tror jeg; Ikke mindst fordi jeg her, 2. januar, allerede har abstinenser efter frikadeller og flæskesteg. Jeg er blevet inspireret af Rikke til at skære alt andet kød end fisk væk fra min daglige kost. For det første fordi vi ikke har råd til udelukkende at købe økologisk kød, som jeg har det bedst med at købe, spise og give til mine unger, og for det andet fordi jeg virkelig trænger til at udfordre mig selv, når det gælder madlavning. På nuværende tidspunkt er reptilernes livret pasta med pølser, og det er mit (og HDD's, selvfølgelig, men det er nu engang mig, der laver mad ca. 360 dage om året) ansvar at om ikke ændre det, så udfordre det. Bevares, de må gerne have pasta med pølser som livret, men så skal det være fordi, de er virkelig vilde med det. Ikke bare fordi, det er det, vi tit liiige får bikset sammen, når tiden er knap. Nøgleordet må være planlægning, og jeg lægger optimistisk fra start med retter som grøntsagslasagne, pita med falafler, ris med bønnegryde, fish 'n chips, pizza margarita m.fl. på menuen ...

*Sundere end 2013. Jeg håber at kunne holde igen med både mel og sukker i 2014. Ikke fordi jeg vil blive helt LCHF-agtig, men fordi jeg de seneste måneder er blevet opmærksom på, hvor stor en indvirkning netop de to fødevarer har på mit velbefindende. Har jeg mæsket mig i hvidt brød og/eller sukker en aften, vågner jeg op med deciderede tømmermænd, og om aftenen er jeg oppustet og generelt utilpas. Ved at spise groft knækbrød med ost og en appelsin som snackmad om aftenen i stedet, oplever jeg slet ikke det samme. Så mindre snacken af de usunde ting.

Og så er der jo lige det der halvmaraton, jeg skal løbe. Om tre måneder. Det løber jo nok desværre ikke sig selv, så jeg har så småt fundet løbeskoene frem. Og er faktisk kun et enkelt klik væk fra at melde mig til noget pilates sammen med alle sølvhjelmene via noget FOF-halløj. Som supplement. (Mest fordi min nye læge har fortalt mig, at jeg er totalt skæv i ryggen. Formentlig af at slæbe på reptiler i en årrække. Så hun anbefalede mig faktisk det der pilates, som jeg i øvrigt slet ikke aner, hvad er).

*Fleksibelt. Det her punkt hænger uløseligt sammen med punktet om, at det helst skal blive et godt år for firmaet. For fleksibiliteten hænger 100 % sammen med, at jeg arbejder hjemme (arbejder hjemme, pædagogtyper. Ikke går hjemme. Og jo, der er en forskel!) og selv mere eller mindre kan bestemme, hvornår jeg løser mine arbejdsopgaver. Går firmaet ikke godt, bliver jeg nødt til at droppe det selvstændige og få mig et 'almindeligt' arbejde. Og selv om det ville løse den økonomiske knude, vil det gå hårdt ud over den ro, vi har fået etableret i børnenes hverdag.

*Fantastisk. Intet mindre. Med et så godt som færdigt hus er rammerne fuldt ud til stede til, at 2014 bliver awesome. Ligesom 2013 også var det. (Og nej, vandskade - jeg taler ikke til dig!). Jeg håber, at vi alle kan gå igennem året sunde og raske, at reptilerne vokser og trives, og at Den Nordlige Provinsby kommer til at føles endnu mere som hjem, end den allerede gør.

Rigtig godt nytår, Blogland!

onsdag den 1. januar 2014

Hej totusindogfjorten

Rigtig godt nytår, alle mand. Håber, I har spist jeres del af kransekage og konfekt, drukket en masse bobler og generelt bare nydt det.

Selv har vi været stukket af over nytåret. Hverken HDD eller jeg er specielt begejstrede for konceptet, og reptilerne er endnu for små til for alvor at have en mening om det (troede vi), så vi besluttede for en rum tid siden, at vores nytår skulle bruges på ødegården i Sverige. Konceptet var egentlig, at vi skulle stå på ski, men eftersom der (heller) ikke er frostvejr i Sydsverige nu, viste det sig lidt vanskeligt.

Smukt ser det ud, men sne er der ikke meget af ... 

Heldigvis kan det godt lade sig gøre at hygge sig i Sverige uden sne og ski. Ikke mindst fordi en af de sidste offlining-bastioner er faldet, og der nu er tv. Godt nok kun et lillebitte billedrørs-tv med fire svenske kanaler (hvoraf den ene hedder noget så klogt som "Kunnskabskanalen"), men når alternativet er ingen tv overhovedet, så sluger reptilerne det råt. Der har også været medbragt ipads, men der har været skarpe restriktioner på brugen af dem, mens vi var i huset. Både fordi der efter vores mening ikke er grund til at have hovedet i en skærm konstant, og fordi Varanens lunte, hvad gadgets angår, er noget kort. (I bilen på vej hjem, havde reptilerne til gengæld lov at bruge deres iPads om ikke konstant, så temmelig meget. Og det gik heldigvis upåklageligt. Når man er spærret inde i en bil i 4 timer (grundet forkert afkørsel blev turen lige en halv time længere end normalt) en 1. januar, så må man gerne købe sig til lidt ro fra bagsædet ...)

Samling omkring verdens mindste tv. Det er ikke nemt at være nærsynet med sådan et. 

Tjek det lige ud! Det ligner mistænkelig meget sådan en type tv, jeg havde på mit teenageværelse i tidernes morgen. Der er (heldigvis) sket en del inden for teknologi siden da. Og det er endda ikke mere end ... end ... ahem ... 20 år siden ... ahem.

Jeg havde i ånden set, at vi skulle gå lange ture i skoven og lege på den store grund, der hører med til torpen, men vejret har mildest talt været ... gråt. Og vådt. Og det, at der var jagt i skoven lige ud for huset, og at man gjorde klogt i at bære orange kasket og vest, hver gang man bevægede sig bare lidt væk fra stierne, gjorde ikke ligefrem lysten til at gå på jagt efter Troldesten (eller til at løbe en tur, for den sags skyld) større. Læg dertil, at Varanen på andendagen begyndte at hoste slemt, og at han på tredjedagen flød over af snot og feber - så har man ikke en kombi, der sådan rigtigt egner sig til lange gåture og udetid en masse.

Den gode gamle vedspis kunne sagtens holde kulden på afstand. Den knitrede lystigt derudad og varmede både stuen og køkkenet op. Ren hygge! (Men ikke om jeg fatter, hvordan man kan bage i sådan en. Den er en kende mere utilregnelige end min Electrolux-ovn herhjemme)

Men det vi ikke fik gået, det fik vi til gengæld spillet. Vi fik spillet absurdo mange spil billedlotteri - og det kunne vi alle oven i købet være med til. Og Øglen og jeg hyggede os med Hr. Skæg-spillet, mens Varanen og HDD lagde Bamse & Kylling-puslespil. Igen og igen og igen. Vi nåede yderligere en tur i Leo's Lekland; Det havde vi lovet Øglen, og hun glædede sig så meget, at hun ikke kunne sove. (Derfor stod hun angiveligt op klokken meget tidligt pga spænding, men gik i seng igen, fordi vi andre sov. Og således sov vi alle til klokken 9. To dage i streg endda. Så det giver næsten sig selv, at Varanen ikke er på toppen). Desværre var Varanen slet ikke frisk på rutsjebaner og boldbade, så han blev trakteret i cafeteriet af HDD og jeg på skift, mens den anden tonsede rundt med Øglen. Crossfit go home - et par timers klatren, rutsjen og kravlen gør det alt rigeligt ud for en tur i fitnesscenteret ...

Det gik ret sent op for Øglen, at nytår i Sverige (altså, VORES nytår i Sverige, ikke sådan generelt) betød et nytår uden fyrværkeri. Det blev hun pænt skuffet over, og jeg måtte sparke mig selv hårdt for ikke i det mindste at have medbragt stjernekastere. Til gengæld havde jeg husket knæklys (man er vel ung med de unge?!), så Øglen og jeg rendte rundt i det sorteste skovmørke og legede robotter og morede os kosteligt. Vi havde også fået købt et arsenal af serpentiner, truthorn og nytårshatte, så lidt nytår var der da. (Og så skal det lige siges, at Øglen i dag mener, at vores nytårsaften i Sverige har været den bedste nytårsaften nogensinde. "Knæklys og truthorn og lækker mad - det var lige, som jeg havde ønsket mig!", berettede det kære væsen).

Robot-Øglen i de svenske skove

Øglen og HDD stod for borddækningen

Sultne børn til bords

Feber-Varanen tørnede ind omkring kl. 21, mens Øglen holdt lidt længere, og så fejrede HDD og jeg ellers nytåret med Bridget Jones på billedrørs-tv, en skål chips og en kop kaffe. "Nytår på Skansen" dannede lydtapet til indgangen på det nye år, som vi ikke fik hoppet ind i overhovedet. Til gengæld fik vi en hostende og varm (og pruttende) Varan ind mellem os, og bortset fra det hostende, varme og pruttende, var det en aldeles glimrende måde at fejre nytåret på.

Billede fra Leo's Lekland. Der ikke har noget med noget at gøre. Ud over, at jeg synes, det er sjovt, at man skal lægge en 10'er i, vride og ud kommer en Varan. #tøhø

Vi kom hjem i eftermiddag - til Den Nordlige Provinsby, der er mindst lige så grå og våd som den svenske skov, men til gengæld er huset her fyldt med reptilernes julegaver, og der er legekammerater inden for rækkevidde. Og fem dages ferie endnu! Vi er alle lidt matte i koderne efter en masse turen rundt siden 1. juledag, men så er det jo heldigt, at reptilerne er begyndt at sove til klokken 9 HVER morgen. Blev der sagt ...!

Stay tuned for nytårsstatus og -forsætter. Sådan noget skal man jo have og lave, når årstallet skifter, ikke?!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...