tirsdag den 28. januar 2014

Skridtet før samlesæt

Kan I huske, dengang lægen udråbte mig til at være multiallergiker? Nej? Så vidt vides er jeg ikke blevet hverken mere eller mindre allergisk siden dengang (men det vil vise sig om et par uger, hvor jeg har sat (ny) læge i stævne for en gang for alle at finde ud af, om vi skal kultivere eller dræbe Øglens ønske om et pelset kæledyr. Selv om hun i mellemtiden har bedyret, at hun ikke gider have et alligevel, fordi hun ikke gider (hjælpe med) at gøre buret rent og i det hele taget passe på det ...), men til gengæld skranter jeg på alverdens andre områder.

Mit første (og hidtil eneste) visit hos min nye læge bestod af, at hun skulle finde ud af, hvorfor jeg blev ved med at have ondt i brystet i venstre side. Det tog hende ikke lang tid at konstatere, at jeg (åbenbart) har en rædsom holdning ("Er du sådan lidt skæv i ryggen? Har du nogensinde fået det at vide før?"), og at smerterne var noget muskelinfiltration langt inde i kadaveret. Hun ordinerede pilates, strækøvelser og en bold som kontorstol, og siden er det blevet bedre - omend stadig ikke helt godt. Måske fordi jeg ikke heeelt har fulgt hendes anvisning om helt at stoppe med at bære rundt på reptilerne. Men prøv I at forklare Varanen, at mor ikke lige kan bære ham mere overhovedet. Han bliver ikke båret så ofte, men nogle gange er det altså bare rart at kunne komme op til mor, når sneen er for våd, benene er for trætte, eller verden er for farlig.

Og nu er den så gal igen. Eller - dvs., at nu har jeg fagkundskabens ord for, at den er gal igen. Denne gang med knæene. Som det vist har været galt med siden ... hm ... siden Berlin Maraton sidste år. Jeg har ikke lagt så meget i det, for det er jo en ret hård belastning for bentøjet at løbe så langt. Og jeg har holdt en pænt lang løbepause efterfølgende. Men nu er jeg så i gang igen, eftersom HDD var så sød (sagt helt uden ironi, i øvrigt - jeg blev virkelig glad!) at give mig en billet til VM i Halvmaraton i fødselsdagsgave. Knæene værkede noget efter de første korte løbeture, men det lagde jeg ikke så meget i; Jeg skulle jo lige i gang. Men efter at have været i gang i nogle uger efterhånden, værker knæene stadig. Ikke mens jeg løber, underligt nok. Men stort set på alle andre tidspunkter. Så jeg bestilte tid hos en fys i går,  og fik en tid i dag - det med knæene er åbenbart noget, man tager ret alvorligt hos sådan nogle. Eller også har de ikke så meget at lave ...

Fyssen lyttede lidt til min klagessang og kiggede så på mine knæ. Hvorefter hun konstaterede, at hun "godt kunne se, hvad det er, jeg laver". Jeg lavede, efter bedste overbevisning, ikke andet end at stå stille, men hendes fys-øjne kunne åbenbart se, at jeg selv i stilstand overkompenserer ved at låse i knæene og dermed vride i det inderste knæled (?!) - "helt ligesom når man er hypermobil". Der kan man bare se. Derefter tæskede hun min knæmuskulatur (igen: ?!) igennem, mens hun indirekte gav mig dårlig samvittighed over at putte mine børn i institution ("Husk på, at tiden med børnene ALDRIG kommer igen!" og et "Hvordan kunne du GØRE det?"-udbrud, da jeg som led i samtalen fortalte, at Øglen var kommet i vuggestue, da hun var 9 mdr. Selv havde hun gået hjemme i 10 år, mens hendes børn var små, og dén kunne jeg sq ikke rigtig komme igen på). Afslutningsvis ordinerede hun cykling i stedet for løb - i hvert fald i stedet for to af de tre løbegange, jeg ellers har i kalenderen. Desuden rådede hun mig til at købe et par bløde, bøjelige, barfods-agtig sko, der dog stadig har stødabsorbering Godt, jeg arbejder hjemme. Hendes eksempler på sko var ikke just moderigtige ..., og plottede to aftaler mere i kalenderen. Indenfor den næste uge.

Nu er jeg hjemme. Jeg googler fodtøj, der får både mine øjne og mit Dankort til at bløde. Sidder i ramme alvor og overvejer at melde mig ind i det lokale fitness-center, som jeg antager har en motionscykel. Ikke, at min track-record med motionscentre er noget at prale af. Men et eller andet skal man vel smide sine penge efter (!) Og spekulerer på, hvornår det var, jeg begyndte at blive så skravlet.

... Gad vide, om jeg har noget chokolade. Er sikker på, at det hjælper bare en lille smule ...

søndag den 26. januar 2014

Yoga-update

Hey, jeg skylder jer da totalt meget en update på det der yoga. Jeg ved, at spørgsmål som "FANDT hun nu noget at tage på?", "Fik hun hold i ryggen/nakken/lænden/hoften/andet usmidigt sted?" og "Er hun mon allerede stoppet igen?" har presset sig på, så lad mig gøre en ende på spændingen ved lige at opdatere jer.

Det kan i virkeligheden gøres ret kort: Det gik - og går - ræddi ræddi godt. Jeg fandt noget at tage på, og nej, jeg har endnu ikke forstrukket eller fået hold i ledder eller lemmer.

Men nu er jeg jo ikke kendt for at gøre noget som helst kort, som kan gøres langt. Så jeg vil gøre mit absolut bedste for at gøre en kort historie lang og begynder med at berette, at jeg (endnu) ikke er begyndt at drikke Pukka-te, og at jeg (endnu) ikke har investeret i dyrt yoga-udstyr. Det sidste er dog bare et spørgsmål om tid økonomi, for jeg kan mærke på det hele, at jeg ikke bliver færdig med yogaen lige med det første. Hvilket er meget heldigt, eftersom jeg har commited mig til 18 x 1,5 timer, men altså ...

Dengang jeg boede og rejste rundt i det sydlige Afrika, var jeg sådan lidt outdoorsy i det. Eller - det ville jeg i hvert fald gerne være. Måske fordi jeg syntes, det var lidt sjovt at købe ting og sager i forskellige spejder-agtige butikker, så ud over Teva-sandaler (eller - en ækvivalent til Teva-sandaler, som jeg har glemt hvad hedder) havde jeg også kaki-farvede bukser, der kunne lynes af under knæet, en praktisk (og virkelig grim) hættetrøje, en pandelygte (!), en virkelig sej, STOR, vandrerygsæk (som min bror efterfølgende har nolet) og diverse andet. Satte dog, trods alt, grænsen ved et primusapparat, selv om jeg kan huske, jeg stod i butikken og tænkte, at det lige ville være prikken over i'et.

Det jeg vil fortælle med dén historie er, at jeg godt kan blive grebet lidt af ting og det, (jeg synes), de signalerer. Dengang var det så en outdoorsy type, jeg, uvist af hvilke grunde, gerne ville identificere mig med (er ikke sket siden, skal jeg så lige skynde mig at sige). Og nu er det - eller er på vej til at blive - en yoga-type, kunne det tyde på. Så jeg har kigget og klikket hos yogaudstyr.dk (som er totalt uvidende om dette indlæg og derfor desværre heller ikke sponsorerer så meget som en enkelt lille yoga-dims) og savlet over deres VIRkelig lækre ting. Jeg har allerede fundet for 900 kroners Kan Ikke Leve Uden-ting, men jeg kunne snildt finde for et par tusinde mere. For tænk nu, hvis jeg havde det her sæt. Så ville jeg med garanti få en fejlfri teint og lange, lækre ben. Og mørkt hår. Eller en af de her bluser. Og kunne det i øvrigt ikke også være smart at købe en hel masse mere, når nu jeg skal til at være totalt yoga-lækker? Min eksisterende garderobe kan jo sagtens tweakes til at passe perfekt til yogatøj (#not), så baaare lige et par trøjer eller 7, SÅ er lykken gjort ...

Jeg kan ikke helt styre det, kan I nok høre. Selv om det dog indtil videre kun bliver ved snakken - kontoen orker nemlig ikke de vilde yoga-type-udskejelser her sidst på måneden. Og hvis det går med yoga-tendensen, som det gik med outdoorsy-tendensen, så skal det bare have tid til at dø ud. Jeg håber dog, at det bare bliver min lyst til nyt grej, der dør ud, for selve yogaen er jeg temmelig begejstret for. Hvilket overrasker mig, men jeg er så åbenbart typen, der synes, det er fedt at blive strukket ud på steder, jeg end ikke anede, jeg havde spændinger, og nyder at lukke helt af for arbejde, januar-kulde og what-not i 1,5 timer om ugen. (Hvilket i øvrigt godt kunne gå hen og blive til mere, hvis jeg ellers får gjort alvor af at melde mig til sådan noget fitness-center-yoga også).

Medgivet: det varer længe, før sætninger som "Eih, altså - al den kulde og blæst laver jo helt rod i mit vatta" finder sin naturlige plads i mit ordforråd, men velværet, der følger med selve yogaen gør, at jeg kan bære over med yogien. So far, i hvert fald.

Så det var egentlig bare det, jeg ville sige. Og nu vil jeg kaste mig i sofaen med et eller andet spiseligt. Og lykønske mig selv over, at jeg overlevede næsten tre timer i et nyåbnet, gigantisk legeland i nærområdet. Hvor samtlige af nærområdets børn PLUS en milliard andre også var. Men det er sjovt, som man kan bære over med det meste, når man ser, hvor begejstrede ens unger er ...

tirsdag den 21. januar 2014

Nåmn, hvordan går det så?

... Med de der nytårsforsæt-agtige tiltag, jeg havde store planer om at implementere her i 2014? Jeg ved godt, at der er 100 år, til 2014 er slut, og at der er god tid til at komme på ret køl og alt det der, men nu, hvor året er en lille måned gammel, kunne det da være sjovt at se for mig, hvordan det går. (Ikke sjovt for jer, indvender I?! Bare ærgerligt ...)

Mindre husagtigt
Indtil videre har vi ikke rigtig lavet noget i huset i 2014. Med mindre omrokering af Varanens værelse tæller? Så det lover godt ... (Og så ikke et ord om, at jeg har skumle planer for bryggerset. Skal bare lige finde nogle penge først)

Et godt år for firmaet
Lidt tidligt at gisne om, men jeg er kommet godt fra start og krydser alt, hvad krydses kan, for at de gode takter fortsætter.

Nærværende
Det går faktisk overraskende godt med at holde pause med min telefon. Indrømmet; hvis Nærværs-politiet kom på uanmeldt besøg, kan jeg ikke love, at jeg ikke vil blive fundet i en situation, hvor jeg tjekker telefonen - også i tidsrummet 15.30-19; efter ungerne er hentet, og før de kommer i seng. Men jeg sidder ikke med den, når jeg hænger ud med reptilerne, og jeg forsøger så vidt muligt at lade være med at bruge den i weekenden. At det så resulterer i, at jeg ikke får taget nogen billeder, er en downside, jeg må tage med. (Eller også må jeg begynde at huske at tage lommekameraet med i stedet).

Kødfrit (januar)
Jamen, det går strålende. Tak, fordi I spurgte. (Nå, det gjorde I ikke?) Jeg har snydt, ganske uforvarende, en enkelt gang, hvor det skulle gå hurtigt, og vi varmede en frossen blok tomatsuppe fra Mou. Som smagte glimrende, men som ved nærmere eftersyn viste sig at være kogt på en høne. (Og jeg har også spist ting, der har rørt ved kød, når jeg har spist ude hos folk, der fx har lavet pastasalat med kylling. Mere hysterisk skal det trods alt heller ikke være). Men bortset fra det, har jeg holdt mig til fisk, ost og grøntsager - og pasta i en snæver vending.

Sundere end 2013
Det går udmærket, men det er ikke uden hovedbrud. Sukkeret går det fint med at undvære, men det skyldes nok, at jeg erstatter det med dadelkugler (#nomnom), som jeg nok spiser lige i overkanten af, og mørk chokolade. Og sort te sødet med Stevia. Jeg klager ikke - og savner jeg lakrids og vingummi, spiser jeg bare noget af det. Dog slet ikke i samme mængder som hidtil.

Det har imidlertid vist sig at være mere 'krævende' at undvære både kød og stivelse, end jeg lige havde forudset. Men jeg gør mit bedste og glæder mig over, at jeg dels får det bedre af at undvære melet og sukkeret, dels bliver mere kreativ i køkkenet, når jeg skal lave aftensmad uden kød. HDD er frisk på udfordringen (han spiser som regel kød til frokost på arbejdet, så han lider ingen nød på kødfronten), og det betyder temmelig meget, da det er tidskrævende nok at skulle lave grøn mad - og hvis jeg pludselig stod og skulle lave to forskellige ting, ville det gå endnu langsommere. Reptilerne efterspørger i øvrigt ikke kød overhovedet. Engang imellem får de en spegepølsemad eller leverpostejsmad til frokost, men til aftensmaden har de ikke nævnt kødmanglen med et ord. Vi har dog den udfordring, at især Øglen ikke er så vild med sammenkogte retter - hvis hun ikke kan se, hvad det er, vil hun ikke spise det. Og bønner og squash (grundstenene i mit grønne køkken) kan hun ikke lide. Til gengæld er hun frisk på at spise grøntsagsstænger i langt de fleste varianter, så hendes pasta bliver akkompagneret af bare nogle få næringsstoffer ...

Mht. motionen går det knap så fantastisk. Det er koldt og det blæser og det er svært at tage mig sammen. Men jeg skal nok! Jeg er i øvrigt begyndt til yoga nu, og dét er fedt! Det måtte gerne være onsdag hele tiden!

Fleksibelt
Indtil videre går det rigtig fint med at balancere arbejde og fritid. Jeg har været så privilegeret, at arbejdsopstarten efter julen har været glidende, således at der har været plads til nogle korte(re) dage til reptilerne. Tiltrængt efter en lang juleferie, hvor det at komme tilbage i hverdagen har været ret hårdt for særligt Varanen. (Så han holder faktisk fri i dag og er lige nu dybt optaget af et afsnit af Dora the Explorer).

Fantastisk
Hvorvidt hele 2014 bliver fantastisk, er svært at spå om, her inden vi rammer februar. Men so far so good - starten har været god, og fortsætter det sådan, er jeg ret sikker på at nå mit beskedne mål om et awesome år ...

mandag den 20. januar 2014

Når Øglen er ude ...

... danser Varanen på bordet. Eller noget.

Vi har lånt Øglen ud til Mårmor og Mårfar. Helt til på onsdag. Ikke fordi vi skal noget som helst, men fordi Øglen elsker at være på ferie. Uden os. (Ved ikke helt, hvad det siger om HDD's og mine evner inden for disciplinen Forældre, men jeg vælger at tage de positive briller på og tro, at det 'bare' betyder, at hun er tryg nok til at være væk fra os).

Vi kickstartede Øglens ferie med alle sammen at tage over til Mår-forældrene. Varanen ville aldrig have tilgivet os, hvis vi ikke havde gjort det sådan - han elsker Mårmor og Mårfar og kan tale om dem nonstop. Særligt, når han hænger ud med Farmor, det lille skarn ... Faktisk overvejede vi, om han mon også skulle på ferie der, men Hønemor her synes trods alt, at han er lidt for lille til at være på ferie 'bare fordi'. Og Øglen ville desuden ikke høre tale om, at hun skulle dele Mår-forældrenes opmærksomhed med nogen. Så hun er på ferie, og Varanen får alenetid med HDD og jeg. Så bliver han forkælet lidt ekstra - bl.a. med det par 'glimmersutsko' han forelskede sig stormende i i Netto i går. Som han sov med i nat. Og som han har på i vuggestuen i dag. Min lille fashionisto.

Se lige, hvor flotte de nye sutsko er. Jeg kan godt forstå, han faldt for dem. Hvis jeg ellers brugte str. 24 i sko, kunne jeg også have været fristet ...

Weekenden i det vestsjællandske var som altid hyggelig. Den gik bare alt for hurtigt (syntes de voksne. Øglen ville gentagne gange høre, hvornår vi mon tog hjem). Af uransagelige årsager fik jeg stort set ikke taget nogen billeder. Men til gengæld fik vi hygget foran pejsen, jeg fik introduceret Øglen for Ludo (stort hit - må vist få købt sådan et spil til at have herhjemme også), Varanen highjackede sine Mår-forældre på skift til at læse bøger, de små var i skumbad, vi var alle nede og se til den nissehule, der meget belejligt er nede i Mårmor og Mårfars 'skov' (og sør'me om ikke vi var så heldige, at selv om nisserne måske/måske ikke er smuttet retur til Nisseland, så havde de lagt en lille pakke med vingummier til reptilerne?), de voksne drak en masse kaffe, og pludselig var weekenden forbi. For HDD, Varanen og jeg, altså.

Varanen og Mårfar var ude at gå med hunden. Og mødte en brændestabel i mini-skoven. Mårfar er fotografen bag billedet, da jeg, som nævnt, nærmest ikke fik taget nogen

Vi blev vinket af sted af Mårmor, Øglen og en Yoohoo-bamse med grotesk store øjne, og så måtte vi ellers bruge de første kilometer på at forsikre en temmelig betuttet Varan, at alt var, som det skulle være, og at det ikke var en fejl, at Øglen ikke var med. "Øglen sidde dér, mor og far!", kommanderede han, mens han pegede på det tomme bagsæde. Efterfulgt af et "Hvor' Øglen henne?".

I går aftes var det også svært at forstå, hvor hun var henne, og det første, Varanen sagde i morges (efter "Ikke sove mer'" og "Guddi, hangegryn!" altså - man må jo have prioriteterne i orden) var "Hvor' Øglen henne, mor?!". Så han savner sin søster. Som i øvrigt har det godt. Siger Mårmor. Øglen gad ikke rigtig snakke, da jeg ringede, men hun gad dog godt hurtigt berette, at hun havde banket Mårfar i Ludo. Hvilket i parantes bemærket er lidt af en bedrift, for han er en hård Ludo-negl.

Billede fra Mårfar. Øglen ved nissehulen, der i nattens løb har fået en lille stige. Mystikken stiger ... #tøhø

Det er meget mærkeligt ikke at have Øglen hjemme. Og kun at have et enkelt reptil at tage sig af. Faktisk er det, indtil videre, den rene badeferie. For det kan godt være, at Varanen kom dappende ind i vores seng midt i nat. Men til gengæld sov han - og jeg - så også til omkring klokken 8. Luksus! Han får en kort dag i vuggeren i dag, og i morgen begynder han til det nye Mikle. Som i øvrigt er det gamle Mikle, da det nye var noget værre hø, ifølge HDD. Men det er en anden historie. Derudover har han jo så sine forældres udelte opmærksomhed, når han er hjemme, så han skal også nok få nogle hyggelige dage - selv om han selv mener, at han hellere vil hjem til Mårmor og Mårfar. Næste gang tænker jeg, at han skal prøve at være på en lille ferie derovre. Og næste gang igen kan de måske være på ferie sammen. Måske. Hvis Hønemor kan undvære ham.

Der er længe til onsdag aften, synes jeg. Men selv om jeg savner Øglen, glæder det mig, at hun får lov til at have nogle dejlige dage med Mårmor og Mårfar. Og at Varanen får noget alene-tid med HDD og jeg. Derudover glæder jeg mig over, at vi har muligheden for at give ungerne den slags oplevelser. At de (Øglen, om ikke andet) gider. Og at Mårmor og Mårfar gider, ikke mindst. Det er jo ikke nogen selvfølge. Men det hjælper selvfølgelig nok lidt på det, at vi har at gøre med verdens absolut sødeste børn. Uden sammenligning ... ;-)

fredag den 17. januar 2014

Pimp dine vægge (give away)

For nylig havde jeg en date. Med et skærebræt, en hobbykniv og en rulle sort hyldepapir. Jeg lever livet totalt på kanten her i det nordsjællandske.

Daten udsprang af, at jeg var er var i gang med at flytte rundt på Varanens værelse (seriøst - jeg bliver aldrig færdig, fordi jeg a) ikke er sådan helt fiks på fingrende, heller ikke når det gælder boremaskiner, b) bliver slået ihjel (mindst) af HDD, hvis jeg selv prøver at bore i (åbenbart meget sart) gipsvæg, c) bliver udnævnt som månedens mindst populære person, når jeg fortæller HDD, at den hylde, han næsten lige har sat op på førnævnte gipsvæg, sidder forkert og skal flyttes = flere skruehuller, d) ikke lige kan lure, hvordan jeg skal hænge mine vældig dekorative hus-bogkasser fra Netteren op, eftersom de. Ikke. Har. Noget. Ophæng. #hvadhavdeItænktjerNetto?), og det er sjovt, som billeder pludselig hænger helt forkert, når man sådan flytter rundt på stort set alle møbler i rummet.

Det glædelige er, at værelset er blevet meget mere harmonisk og hyggeligt - og frekvensen, hvormed reptilerne leger derinde, vidner om, at de synes det samme. Selv HDD er enig; Han er bare ikke helt enig i, at der skal noget som helst op på Den Dyrebare Gipsvæg. Så det skal vi lige bruge lidt tid på at blive enige om.

Men. Daten. Når nu jeg hverken kan eller må bore og skrue, og HDD belejligt 'glemmer' at hænge ting op, når han er hjemme, så må jeg jo dekorere væggene med noget andet. Og det er så her, hyldepapiret kommer ind i billedet. For sådan noget kan bruges til at lave wallstickers med. (Og før I alle skyndsomt lukker browseren ned, skal jeg lige haste med at sige: Bare rolig. Det er ikke en hjemmelavet wallsticker, der er præmien i denne give away!) Jeg flashede resultatet på Instagram (@astridsf) for nylig, så nogle af jer har sikkert set det, men det får lige en gentagelse nedenfor. Varanen er godt tilfreds, lader det til - tenderende til aldeles ligeglad. Men han er i det mindste ikke i oprør over den. Øglen har også tegnet (og jeg har skåret) en lille wallsticker til sit eget værelse, og både reptiler og (især) Nærigmor er glade.

Luftballon over Varan-sengen (som ikke har fået tremmerne af endnu på dette billede) 

Close-up. Fordi I er vildt interesserede i detaljerne. (Jo, I er!)

Men så var det, at Illux gav lyd. Selv om de ikke siger det direkte, er jeg sikker på, at de har set min hjemmelavede wallsticker og fået sved på panden #not. Men de ville i hvert fald lige sige hej. Og tilbyde en wallsticker fra deres vældig fine sortiment. Sødt af dem, og jeg ville have taget imod den med kyshånd, hvis altså ikke det var fordi, jeg har brugt timevis ved skærebrættet med tungen koncentreret placeret i mundvigen, og fordi vi i øvrigt ikke har flere vægge ledige til wallstickers på børneværelserne. Men. Det kommer jo så bare en af jer læsere til gode. For den heldige vinder får nemlig mulighed for at spiffe børneværelset (eller stuen - det skal jeg ikke blande mig i) op. Uden at bore huller. Totalt win - særligt, hvis I har en HDD-agtig type derhjemme, der er lidt nærig med hullerne, so to speak.

Hvis nu jeg havde haft en stooor, tom væg til rådighed på et af børneværelserne, så ville jeg have denne her ABC-sang pronto. Billede lånt hos Illux.dk

Det er en rabatkode på op til 500 bobs, der bliver udloddet, og det eneste, I skal gøre for at deltage, er at skrive nedenfor, hvilket rum, I gerne ville dekorere, hvis I vandt, og evt. med hvilken wallsticker (bare navnet på den, for man kan ikke linke direkte. Jeg kan i hvert fald ikke). I kan se alle stickerserne her. HUSK i øvrigt også at skrive jeres mailadresse - det ville være så ærgerligt, hvis I vandt, men jeg ikke kunne finde frem til jer. Så mailadresse, mailadresse, mailadresse. I selve kommentaren. Taxa!

I må selvfølgelig også meget gerne følge mig på Bloglovin' eller Instagram, men eftersom jeg er for doven til at tjekke, om I nu også har gjort det, er det ikke et ufravigeligt krav. Og jeg vil i øvrigt også hellere have, at I følger, fordi I har lyst, end fordi I måske/måske ikke kan få en wallsticker for det ...

Såeh. Held og lykke. Jeg trækker lod 1. februar. Fordi det er en god dag. Den markerer nemlig afslutningen på januar, der af en eller anden grund bare altid er megalang, megagrå og mega ... januaragtig.

***I øvrigt - hvis nogen skulle være i tvivl; Give away'en bliver lavet i samarbejde med Illux.dk, og jeg får ikke andet ud af det end (forhåbentlig) et par karmapoint***

torsdag den 16. januar 2014

Farvel tremmer

Så kom dagen. Hvor Varanen fik tremmerne af sin seng. Det er lidt overraskende for mig, at vi er nået hertil, for jeg har alle dage troet, at han skulle beholde dem på, til han begyndte at få piger med hjem. Men nu prøver vi.

Ikke, at han endnu er lykkedes med at forcere tremmerne, så i og for sig kunne vi jo godt beholde dem på, men altså ... Han er 2 år og 4 måneder. 3 måneder ældre end Øglen, da hun fik tremmerne af, og 5 måneder yngre end da hun fik tremmerne på igen, ahem. Og nej - alderen betyder egentlig ikke noget i denne sammenhæng, men så alligevel. Efter jeg rykkede rundt på hans værelse for et par uger siden (jeg skal nok tage billeder - skal bare liiiige have noget op på væggene først) har han (og Øglen) tilbragt rigtig meget tid derinde. Det er blevet sjovere at lege i, tilsyneladende, og så synes jeg jo, at det er oplagt, at han også får en lille sofa/hyggekrog - som så passende kan være sengen. Derfor: Af med tremmerne.

Første aften uden tremmer. Før puttetid, trods alt. Mosle mosle

Mosle mosle mosle

Det var tirsdag aften, tremmerne røg. En times tid før sengetid. Varanen var mystificeret, men glad for "sin nye seng", og han syntes kun, det var en lille smule underligt, da han skulle puttes. Og det hjalp tilsyneladende en del på det, at han kunne se mig, som jeg sad dér ved siden af ham på madrassen, der substituerer for den vækblevne sengehest.

Det lykkedes mig oven i købet at snige ud af værelset, før Varanen faldt i søvn, men jeg blev kaldt hen til døren oftere end sædvanligt, fordi - tror jeg - det hele var lidt nyt. Og det lykkedes Varanen at falde i søvn. Helt selv. Og selv om aftenen blev noget urolig med en masse opvågninger, betegner jeg den som en stor succes - han skal jo lige lære det.

Putningen i går gik (også) over al forventning. Og i morges kom der så en lille søvndrukken dreng ind i soveværelset. Klokken 05.51 godt nok, men pointen er, at han selv kom ind, og at vi jeg ikke behøvede at hente ham. Jeg ser store muligheder i det her nye arrangement - og krydser fingre for, at han aldrig kommer til at fatte, at man jo bare kan stå ud af sengen igen, når man er blevet puttet, hvis man ikke lige synes, man gider sove.

tirsdag den 14. januar 2014

Lorteskid

Tis er sjovt, synes reptilerne. Rigtig sjovt. Så sjovt, at "tis" nu er det ord, der optræder flest gange, når de synger "Oppe i Norge". Og "På loftet sidder nissen med sin julegrød", "Lille Lise" og stort set alle andre sange, de synes er fede lige for tiden. Kan man smide et 'prut' ind et sted i sangen, er deres lykke gjort, og selv om jeg godt kan blive ret træt i hovedet, er det også ret sjovt at lytte til. For de griner simpelthen så hjerteligt, når de synger deres latrinære sange, at man ikke kan undgå at blive glad i låget.

Det er - selvfølgelig - Øglen, der har påtaget sig rollen som lærer udi de frække udtryk. En rolle hun elsker; sandsynligvis fordi det giver hende mulighed for at kanalisere alle de knap så pæne ord ud gennem sin semiuskyldige lillebror. Hun udvider rollen dagligt, og nu er jeg således den stolte mor til en 2-årig, der ved puttetid dels ligger og synger førnævnte tis-version af "Oppe i Norge", dels siger "Lorteskid" og er ved at dø af grin.

Det er ret svært ikke selv at dø lidt af grin, når han sådan ligger der i mørket og prøver sit ordforråd af. Mens det er knap så morsomt i fuldt dagslys, når der er to tumlinge, der kravler på væggene og kappes om, hvem der kan råbe "Lorteskid" allerhøjest. (Der er stadig uafgjort. Og mine ører er faldet af et sted i processen, for de kan begge råbe pænt højt)

Men ok. Så længe de ikke siger det (alt for meget) ude i byen. Så går det nok. Og skulle det endelig være, må de hellere sige "Lorteskid" til andre, end de må fortælle, at jeg åbenbart synes, at deres tegninger er grimme, hvis de tegner uden for stregerne ... (Og så ikke en lyd om, at Varanen underholdt alle de nyankomne børn i garderoben i morges med at råbe "Dumme prut" sådan cirka 419 gange. The joy!)


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...