Selv om det er sjovt med sådan en gætteleg
(jo, det er!), kan jeg jo nok ikke trække den for evigt. Så i dette indlæg løfter jeg endelig sløret for det, vi
også har gang i på den private front lige for tiden.
Der var ikke mange tårer forbundet med at flytte fra DNP
(da først beslutningen var taget, altså), men alligevel var det med et vist vemod, at vi sagde farvel til haven. Muligheden for bare at åbne døren og lukke ungerne ud
(også selv om de sjældent gad) er helt fantastisk, og hvis ellers Lotto-millionerne gad dumpe ned i min hånd, ville vi da også frygtelig gerne have en bolig med en lille have her i København. Det kommer så ikke til at ske, og vi er da også mere end tilfredse med den bolig, vi har fået. Alligevel har vi længe kredset om emnet sommerhus. Et lille fristed, helst ikke for langt væk fra Kbh, som er helt vores eget, og som vi vil kunne bruge i tide og utide. Det bedste af to verdener.
Vi er imidlertid efterhånden blevet klar over, at vi har tendens til at handle, før vi tænker os sådan rigtigt om
("Kom, vi køber et hus i forstaden", er et af de mere grelle eksempler), så vi ville prøve noget nyt denne gang: Ikke at handle på sommerhus-idéen overhovedet, før vi havde boet i byen i mindst et år. Så kunne vi dels afprøve, hvor meget vi ville benytte et sommerhus i løbet af samtlige sæsoner - med de sommerhuse vi nu engang
har adgang til i familien allerede - dels få et ordentligt overblik over økonomien, som alligevel ændrer sig en hel del, når man sådan ændrer ret dramatisk på ens boligsituation.
Nu har vi boet i København i næsten halvandet år i denne ombæring, og vi er nået frem til, at det der med sommerhus - det ville være dejligt, men ud over at det er umuligt at købe noget i den ønskede radius i bare nogenlunde stand for de penge, vi har til det, så kan vi også se, at vores behov sagtens kan dækkes af de muligheder, vi allerede har adgang til. Den ødegård, mange af jer nævner i kommentarerne, f.eks.
Mulighed 1 er altså også ude.
Ødegården <3
Både HDD og Ældstebarnet er
så hooked på at få en lillebitte hund, og jeg kan sagtens se det nuttede og livsbekræftende i sådan en størrelse. Jeg er desværre bare ikke blevet mindre allergisk over for ting med pels siden sidst, og min læge kiggede bare træt på mig, da jeg spurgte til det fornuftige i at anskaffe sig noget levende pels. Der er jo ingen grund til ligefrem at opsøge astma, som hun sagde. Altså er
mulighed 7 også ude.
Den årvågne læser vil derfor kunne konstatere, at der nu kun er én mulighed tilbage, nemlig
mulighed 6 - den med autocamperen. Som et par af jer også gættede på :-)
Vi har simpelthen købt en autocamper. Men, som jeg også skrev i det indledende gætte-indlæg, jo altså ikke en hvilken som helst af slagsen. Snarere et motoriseret kæledyr
(når nu vi ikke kan få et med pels), der lyder navnet VW T2. Et vaskeægte folkevognsrugbrød, der er født i 1976 og således et par årgange ældre end både HDD og jeg. Vi har talt om at anskaffe os en autocamper længe, men nok mest for sjov. Fordi sådan en kan man jo ikke bare købe. Vel?
Men så var vi på sommerferie. Hvor vi havde gooooood tid. Og slappede af. Og havde
mere god tid. Talte mere og mere om det. Drømmen om et sød, lille autocamper, som man kan køre i, hvorhen man vil. Skæbnen ville, at der var et par folkevognsrugbrød til salg i om ikke nærområdet, så da i hvert fald i Italien. Og faktisk var vi lige ved at falde for fristelsen til at ombooke hjemrejsebilletter og i stedet 'bare lige' trille hjem i en autocamper og få den indregistreret i Danmark.
Fornuften indhentede os heldigvis
(vi er tilbage ved det der med at handle, før vi tænker os sådan rigtigt om), og vi holdt fast i vores flybilletter hjem
(hvilket var meget heldigt, for vi har sidenhen erfaret, at der intet 'bare lige' er over at købe og importere sådan en fætter). Hvor jagten på den helt rigtige bus, som samtidig kunne betales for menneskepenge, satte ind. Det var faktisk ikke spor nemt, for god stand er oftest synonymt med endog rigtig dyre busser. Men
endelig var den der. Bussen, der både var i fornuftig stand og havde en pris, der ikke gjorde, at vi ville blive nødt til at spise vandgrød resten af livet. Den kom fra Canada, men var i transit i Holland, og et par mails frem og tilbage med sælger senere
(og, trods den "rimelige" pris, en overførsel på et for os eksorbitant beløb til fremmed mand, hvilket afstedkom et nedbidt neglebånd eller to), blev bussen proppet på en lastvogn og fragtet til København.
Bussen. På en af sine sjældne trilleture (på prøveplader). Nu er de rigtige plader imidlertid e n d e l i g i hus, så nu bliver der forhåbentlig intet sjældent over trilleturene ...
Og her har den så været siden sensommeren. Den fornuftige stand viste sig at være et ret diffust begreb, der skiftevis har givet HDD grå hår i
(på?) hovedet og ekstremt oliefedtede hænder, men han er ret handy, når det gælder, ham HDD, så med den sparsomme tid han har til rådighed, har han simpelthen fået den så fin. Jeg har skrubbet og skuret i det omfang, det kan lade sig gøre, når bilen ikke må køre
(ingen nummerplader, y'know), vaske 40 år gammelt sædebetræk og fjernet ting, jeg helst ikke vil vide, hvad er (eller var). Der er altid mere, man kan gøre, men det
er en gammel bus, så helt spritny bliver den jo aldrig. Og det er ok. Faktisk er det en hel del af charmen.
Nu er vi så ved at være der, hvor den er helt køreklar. Den har bestået syn, myndighederne er blevet færdige med at kværulere og stille
dumme irriterende spørgsmål, som hver har taget ca. to
år uger at besvare, og nummerpladerne er just kommet hjem. Jeg kan næsten heller ikke vente mere! Og ja - årstiden er muligvis den mest nederen overhovedet at have en bus, der er ca. lige så isoleret som en dåsecola, i, men foråret er på vej
(agtigt), og jeg kan love jer for, at hver en solbeskinnet, lun dag, skal få glæde af reptilfamilien på tur. Om det så bare er i skole eller af sted efter is. Life is sweet!
Alle vi kender, synes, projektet er sjovt, men at vi er sindssyge, så hvis I synes det samme, er det helt ok. I er ikke alene. Tak fordi I gad gætte med - det var hyggeligt!